Skip to main content

KAPITEL TI

Den Absoluttes overdådighed

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
bhūya eva mahā-bāho
śṛṇu me paramaṁ vacaḥ
yat te ’haṁ prīyamāṇāya
vakṣyāmi hita-kāmyayā

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; bhūyaḥ — igen; eva — afgjort; mahā-bāho — O du med de vældige arme; śṛṇu — hør blot; me — Min; paramam — højeste; vacaḥ — instruktion; yat — den, som; te — til dig; aham — Jeg; prīyamāṇāya — anser dig for at være højtelsket af Mig; vakṣyāmi — vil tale; hita-kāmyayā — til gavn for dig.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Lyt nu igen, O stærkarmede Arjuna. Fordi du er Min elskede ven, vil Jeg for din skyld tale videre og give dig en viden, der vil berede dig stor glæde.

Purport

FORKLARING: Parāśara Muni forklarer ordet Bhagavān således: Den, der har seks overdådigheder til fulde, dvs. har uindskrænket styrke, berømmelse, rigdom, kundskab, skønhed og forsagelse, er Bhagavān, Guddommens Højeste Personlighed. Da Kṛṣṇa var på Jorden, fremviste Han alle disse seks overdådigheder. Store vismænd som Parāśara Muni har derfor alle accepteret Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Nu instruerer Kṛṣṇa Arjuna i en endnu mere fortrolig viden om Sine overdådigheder og Sine aktiviteter. Tidligere, fra og med kapitel 7, har Herren allerede forklaret Sine forskellige energier, og hvordan de fungerer. I dette kapitel beskriver Han nu Sine særlige overdådigheder for Arjuna. I det foregående kapitel diskuterede Han indgående Sine forskellige energier for at etablere hengivenhed på et grundlag af fast overbevisning. I dette kapitel fortæller Han så igen Arjuna om Sine manifestationer og forskellige overdådigheder.

Jo mere man hører om den Højeste Gud, desto mere forankret bliver man i hengiven tjeneste. Man bør altid høre om Herren i selskab med hengivne. Det vil fremme ens hengivne tjeneste. Samtaler mellem hengivne kan kun finde sted blandt dem, der virkelig er ivrige efter at være i Kṛṣṇa-bevidsthed. Andre kan ikke deltage i sådanne samtaler. Herren fortæller Arjuna klart og tydeligt, at eftersom Han holder meget af Arjuna, er det for hans skyld, at disse samtaler finder sted.

Tekst

na me viduḥ sura-gaṇāḥ
prabhavaṁ na maharṣayaḥ
aham ādir hi devānāṁ
maharṣīṇāṁ ca sarvaśaḥ

Synonyms

na — never; me — My; viduḥ — know; sura-gaṇāḥ — the demigods; prabhavam — origin, opulences; na — never; mahā-ṛṣayaḥ — great sages; aham — I am; ādiḥ — the origin; hi — certainly; devānām — of the demigods; mahā-ṛṣīṇām — of the great sages; ca — also; sarvaśaḥ — in all respects.

Translation

Hverken skaren af halvguder eller de store vismænd kender Min oprindelse eller overdådighed, for i alle henseender er Jeg oprindelsen til halvguderne og vismændene.

Purport

FORKLARING: Som der står i Brahma-saṁhitā (5.1), er Herren Kṛṣṇa den Højeste Herre. Der findes ingen større end Ham. Han er alle årsagers årsag. Her erklærer Herren også Selv, at Han er ophav til alle halvguderne og vismændene. End ikke halvguderne og de store vismænd kan forstå Kṛṣṇa. De kan hverken forstå Hans navn eller Hans personlighed, så hvad kan man forvente af de såkaldte kloge mænd på denne lillebitte planet? Ingen kan forstå, hvorfor denne Højeste Gud kommer til Jorden som et almindeligt menneske og gør så mange fantastiske og usædvanlige ting. Man må således forstå, at lærdom ikke er den nødvendige kvalifikation for at forstå Kṛṣṇa. Selv halvguderne og de store vismænd har forsøgt at forstå Kṛṣṇa ved hjælp af deres intellektuelle spekulationer, og heller ikke for dem er det lykkedes. I Śrīmad-Bhāgavatam står der også klart og tydeligt, at end ikke de store halvguder er i stand til at forstå Guddommens Højeste Personlighed. De kan spekulere til den yderste grænse af deres uperfekte sanser og nå til den modsatte konklusion, den upersonlige forestilling om noget, der ikke er manifesteret af den materielle naturs tre kvaliteter, eller de kan tænke sig til et eller andet gennem deres intellektuelle spekulation, men det er ikke muligt at forstå Kṛṣṇa gennem den slags tåbelige grublerier.

Her siger Herren indirekte til dem, der gerne vil forstå den Absolutte Sandhed: “Her er Jeg til stede foran jer som Guddommens Højeste Personlighed. Jeg er den Højeste.” Dette må man forstå. Selv om man ikke kan forstå den ufattelige Gud, der personligt er til stede, eksisterer Han ikke desto mindre. Vi kan faktisk forstå Kṛṣṇa, der er evig og fuld af lyksalighed og viden, blot ved at studere Hans ord i Bhagavad- gītā og Śrīmad-Bhāgavatam. Forestillingen om Gud som en herskende kraft eller som den upersonlige Brahman er inden for rækkevidden af personer, der befinder sig i Herrens lavere energi, men Guddommens Personlighed kan man ikke forstå, hvis man ikke befinder sig på det transcendentale plan.

Da de fleste mennesker ikke kan forstå Kṛṣṇa i Hans faktiske situation, stiger Han gennem Sin årsagsløse nåde ned for at begunstige sådanne spekulanter. Men på grund af forureningen fra den materielle energi tror disse spekulanter på trods af den Højeste Herres usædvanlige aktiviteter stadigvæk, at den upersonlige Brahman er den Højeste. Kun de hengivne, der helt har overgivet sig til den Højeste Herre, kan ved den Højeste Personligheds nåde forstå, at Han er Kṛṣṇa. Herrens hengivne ulejliger sig ikke med den upersonlige Brahman-opfattelse af Gud. Deres tro og hengivenhed får dem øjeblikkeligt til at overgive sig til den Højeste Herre, og gennem Kṛṣṇas årsagsløse nåde kan de forstå Kṛṣṇa. Der er ingen andre, der kan forstå Ham. Derfor er selv de store vismænd enige: Hvad er ātmā, hvad er den Højeste? Det er Ham, vi skal tilbede.

Tekst

yo mām ajam anādiṁ ca
vetti loka-maheśvaram
asammūḍhaḥ sa martyeṣu
sarva-pāpaiḥ pramucyate

Synonyms

yaḥ — enhver, der; mām — Mig; ajam — ufødt; anādim — uden begyndelse; ca — også; vetti — kender; loka — over planeterne; mahā-īśvaram — den højeste hersker; asammūḍhaḥ — ikke vildledt; saḥ — han; martyeṣu — blandt dem, der er underlagt døden; sarva-pāpaiḥ — fra alle syndige reaktioner; pramucyate — udfries.

Translation

Den, der kender Mig som den ufødte, som den uden begyndelse og som den Højeste Hersker over alle verdener – kun han, uforledt blandt mennesker, bliver befriet for al synd.

Purport

FORKLARING: Som der står skrevet i kapitel 7 (vers 3), manuṣyāṇāṁ sahasreṣu, kaścid yatati siddhaye. De, der forsøger at ophøje sig selv til stadiet af åndelig erkendelse, er ikke almindelige mennesker. De er bedre end millioner og atter millioner af almindelige mennesker, der ingen viden har om åndelig erkendelse. Men af dem, der faktisk forsøger at forstå deres åndelige situation, er den, der når til indsigt om, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, altings ejer og den ufødte, den mest fremgangsrige person i åndelig erkendelse. Kun på det stade, hvor man til fulde har forstået Kṛṣṇas suveræne position, kan man være helt fri for alle syndige reaktioner.

Herren beskrives her med ordet ajam, der betyder “ufødt”, men Han er forskellig fra de levende væsener, der i kapitel 2 også beskrives som ajaḥ. Herren er helt forskellig fra de levende væsener, der fødes og dør på grund af materiel tilknytning. De betingede sjæle udskifter deres kroppe, men Hans krop er uforanderlig. Selv når Han kommer ned til den materielle verden, kommer Han som den samme ufødte. Der står derfor i kapitel 4, at Herren i kraft af Sin indre energi ikke er underkastet den lavere materielle energi, men altid befinder Sig i den højere energi.

I dette vers refererer ordene vetti loka-maheśvaram til, at man skal være klar over, at Herren Kṛṣṇa er den højeste ejer af universets planetsystemer. Han var til før skabelsen, og Han er forskellig fra Sin skabelse. Alle halvguderne blev skabt inden for den materielle verden, men hvad Kṛṣṇa angår, står der, at Han ikke er skabt. Derfor er Kṛṣṇa forskellig fra selv de store halvguder som Brahmā og Śiva. Og fordi Han er skaberen af både Brahmā, Śiva og alle andre halvguder, er Han den Højeste Person over alle planeter.

Śrī Kṛṣṇa er således forskellig fra alt, der er skabt, og hvis man kan forstå Ham som sådan, bliver man øjeblikkeligt befriet for alle syndige reaktioner. Man skal være fri for alle syndige aktiviteter for at kunne have viden om den Højeste Herre. Som der står i Bhagavad-gītā, er det kun gennem hengiven tjeneste, man kan kende Ham, og på ingen anden måde.

Man bør ikke forsøge at forstå Kṛṣṇa som et menneske. Som tidligere nævnt tror kun en tåbelig person, at Han er et menneske. Dette bliver igen udtrykt her på en anden måde. En person, der ikke er tåbelig, og som er intelligent nok til at forstå Guddommens naturlige position, er altid fri for syndige reaktioner.

Kṛṣṇa er kendt som Devakīs søn, så hvordan kan Han da være ufødt? Dette bliver også forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam. Da Han åbenbarede Sig for Devakī og Vasudeva, blev Han ikke født som et almindeligt barn. Han viste Sig i Sin oprindelige form, og derefter forvandlede Han Sig til et almindeligt barn.

Alt, der gøres under Kṛṣṇas ledelse, er transcendentalt. Det kan ikke blive forurenet af materielle reaktioner, der kan være gode eller dårlige. Forestillingen om, at der er gode og dårlige ting i den materielle verden, er mere eller mindre en mental indbildning, for der er intet godt i den materielle verden. Alt er dårligt, for selve den materielle natur er dårlig. Vi bilder os blot ind, at den er god. Det eneste, der virkelig kan være godt, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed i fuld hengivenhed og tjeneste. Hvis vi derfor overhovedet gerne vil have, at vores handlinger skal være lykkevarslende, må vi arbejde under den Højeste Herres vejledning. Denne vejledning er tilgængelig i autoritative skrifter som Śrīmad-Bhāgavatam og Bhagavad-gītā eller fra en ægte åndelig mester. Da den åndelige mester er den Højeste Herres repræsentant, er hans vejledning direkte den Højeste Herres vejledning. Den åndelige mester, hellige personer og skrifterne vejleder os på samme måde. Der er ingen modsætning mellem disse tre kilder. Alle handlinger, der gøres under en sådan vejledning, er fri for reaktionerne på fromme såvel som ufromme handlinger i denne materielle verden. Den hengivnes transcendentale mentalitet, som han har, når han handler, er i virkeligheden en mentalitet af forsagelse, og denne mentalitet kaldes sannyāsa. Som nævnt i første vers i kapitel 6 i Bhagavad-gītā er den, der handler af pligt, fordi han er beordret til det af den Højeste Herre, og som ikke søger tilflugt i sine handlingers frugter (anāśritaḥ karma-phalam), en sand forsager. Hvem som helst, der handler under den Højeste Herres vejledning, er faktisk en sannyāsī og yogī i modsætning til den, der blot har klædt sig ud som en sannyāsī eller pseudo-yogī.

Tekst

buddhir jñānam asammohaḥ
kṣamā satyaṁ damaḥ śamaḥ
sukhaṁ duḥkhaṁ bhavo ’bhāvo
bhayaṁ cābhayam eva ca
ahiṁsā samatā tuṣṭis
tapo dānaṁ yaśo ’yaśaḥ
bhavanti bhāvā bhūtānāṁ
matta eva pṛthag-vidhāḥ

Synonyms

buddhiḥ — intelligens; jñānam — viden; asammohaḥ — frihed for tvivl; kṣamā — tilgivelse; satyam — sandfærdighed; damaḥ — beherskelse af sanserne; śamaḥ — beherskelse af sindet; sukham — lykke; duḥkham — lidelse; bhavaḥ — fødsel; abhāvaḥ — død; bhayam — frygt; ca — også; abhayam — frygtløshed; eva — også; ca — og; ahiṁsā — ikke-vold; samatā — ligevægt; tuṣṭiḥ — tilfredshed; tapaḥ — bodsøvelse; dānam — velgørenhed; yaśaḥ — berømmelse; ayaśaḥ — vanære; bhavanti — bliver til; bhāvāḥ — naturer; bhūtānām — de levende væseners; mattaḥ — fra Mig; eva — udelukkende; pṛthak-vidhāḥ — forskelligt arrangerede.

Translation

Intelligens, viden, frihed for tvivl og illusion, tilgivelse, sandfærdighed, beherskelse af sanserne, beherskelse af sindet, lykke og lidelse, fødsel, død, frygt, frygtløshed, ikke-vold, sindsro, tilfredshed, askese, velgørenhed, berømmelse og vanære – alle disse forskellige kvaliteter hos de levende væsener er udelukkende skabt af Mig.

Purport

FORKLARING: De levende væseners forskellige kvaliteter, de være sig gode eller dårlige, er alle skabt af Kṛṣṇa, og de beskrives her.

Intelligens refererer til evnen til at analysere ting i deres rette perspektiv, og viden betyder forståelse af, hvad der er ånd, og hvad der er materie. Den almindelige viden, man får gennem en universitetsuddannelse, handler kun om materie og bliver ikke betragtet som viden her. Viden betyder at forstå forskellen mellem ånd og materie. Der findes ingen viden om ånd i moderne uddannelse. Her arbejder man kun med de materielle elementer og de kropslige behov. Akademisk viden er derfor ufuldstændig.

Asammohaḥ, frihed for tvivl og illusion, kan opnås, når man ikke er ubeslutsom, og når man forstår den transcendentale filosofi. Langsomt, men sikkert kommer man da ud af sin forvirring. Intet bør accepteres blindt. Alting skal accepteres med omhu og forsigtighed. Kṣamā, tolerance og tilgivelse, bør praktiseres. Man skal være tolerant og undskylde andre deres mindre forseelser. Satyam, sandfærdighed, indebærer, at kendgerningerne skal fremlægges, som de er, til gavn for andre. Kendsgerningerne må ikke fordrejes. I almindelig selskabelig sammenhæng plejer man at sige, at man kun skal sige sandheden, hvis den er behagelig for andre. Men det er ikke sandfærdighed. Sandheden skal siges lige ud, så andre kan forstå de faktiske kendsgerninger. Hvis en mand er en tyv, og folk bliver advaret om, at han er en tyv, er det sandfærdighed. Selv om sandheden undertiden er ilde hørt, skal man ikke afholde sig fra at sige den. Sandfærdighed kræver, at kendsgerningerne fremlægges, som de er, til gavn for andre. Det er definitionen på sandfærdighed.

At beherske sanserne betyder, at man ikke må anvende sanserne på unødvendig personlig nydelse. Der er intet forbud mod at imødekomme sansernes faktiske behov, men unødvendig sansenydelse er skadeligt for åndeligt fremskridt. Sanserne bør således afholdes fra unødvendig brug. På samme måde skal man afholde sindet fra unødvendige tanker. Det kaldes śamaḥ. Man bør ikke bruge sin tid på at tænke på at tjene penge. Det er misbrug af ens tænkeevne. Sindet skal anvendes til at forstå det vigtigste behov, mennesket har, og dette skal fremlægges autoritativt. Evnen til at tænke bør udvikles i selskab med personer, der er autoriteter i skrifterne, dvs. hellige personer, åndelige mestre og de, hvis tænkning er højt udviklet. Sukham, nydelse eller lykke, skal altid være i det, der er gavnligt for at udvikle åndelig viden i Kṛṣṇa-bevidsthed. Og på samme måde skal duḥkham, det, der er smertefuldt, eller som er årsag til lidelse, være det, der ikke er godt for udviklingen af Kṛṣṇa- bevidsthed. Alt, der er til fordel for ens udvikling af Kṛṣṇa-bevidsthed, bør accepteres, og alt, der er ufordelagtigt, bør forkastes.

Man må forstå, at bhavaḥ eller fødsel refererer til kroppen. Når det kommer til sjælen, findes der hverken fødsel eller død. Det har vi allerede diskuteret i begyndelsen af Bhagavad-gītā. Fødsel og død har kun med ens legemliggørelse i den materielle verden at gøre. Frygt skyldes, at man bekymrer sig om fremtiden. En person i Kṛṣṇa-bevidsthed nærer ingen frygt, for med sine aktiviteter er han sikker på at vende hjem, tilbage til Guddommen. Hans fremtid er således meget lys. Andre ved imidlertid ikke, hvad deres fremtid vil bringe. De har ingen anelse om, hvad det næste liv vil bringe. De befinder sig derfor i konstant frygt. Hvis vi gerne vil være fri for frygt, er der ingen bedre vej til det end at forstå Kṛṣṇa og altid være fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed. På den måde kan vi blive fri for al frygt. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (11.2.37), bhayaṁ dvitīyābhiniveśataḥ syāt: Frygt skyldes vores fordybelse i den illusoriske energi. Men de, der er fri af den illusoriske energi, dvs. de, der er overbeviste om, at de ikke er deres materielle krop, men åndelige dele af Guddommens Højeste Personlighed, og som derfor er engageret i den Højeste Guddoms transcendentale tjeneste, har intet at frygte. Deres fremtid ser meget lys ud. Denne frygt er en tilstand hos personer, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste. Abhayam, frygtløshed, er kun mulig for den, der er Kṛṣṇa-bevidst.

Ahiṁsā, ikke-vold, betyder, at man ikke bør gøre noget, der medfører lidelse eller forvirring for andre. Materielle aktiviteter, der loves af så mange politikere, sociologer, filantroper osv., afstedkommer ikke særlig gode resultater, for politikerne og filantroperne har intet transcendentalt syn. De ved ikke, hvad der virkelig er til gavn for samfundet. Ahiṁsā betyder, at folk skal uddannes på en måde, så de kan drage fuld nytte af den menneskelige livsform. Den menneskelige krop er beregnet til åndelig erkendelse, så enhver bevægelse eller organisation, der ikke tjener det formål, begår vold mod menneskekroppen. Det, der fremmer den fremtidige åndelige lykke for folk i almindelighed, kaldes ikke-vold.

Samatā, sindsro, refererer til frihed for tilknytning og aversion. At være meget knyttet eller meget utilknyttet til noget er ikke det bedste. Denne materielle verden skal accepteres uden hverken tilknytning eller aversion. Det, der er gavnligt for at udøve Kṛṣṇa-bevidsthed, skal accepteres, og det, der ikke er gavnligt, må man forkaste. Det kaldes samatā, sindsligevægt. For en person i Kṛṣṇa-bevidsthed er der intet at forkaste og intet at acceptere undtagen med henblik på dets nytte i udøvelsen af Kṛṣṇa-bevidsthed.

Tuṣṭiḥ, tilfredshed, vil sige, at man ikke skal være ivrig efter at samle sig flere og flere materielle ting gennem unødige handlinger. Man bør stille sig tilfreds med det, der kommer til én ved den Højeste Herres nåde. Det kaldes tilfredshed. Tapas betyder askese eller bodsøvelse. I Vedaerne er der mange regler og forskrifter, der er relevante her, som for eksempel at stå tidligt op om morgenen og tage et bad. Det kan nogle gange være svært at stå tidligt op om morgenen, men enhver form for frivilligt besvær, man udholder på denne måde, kaldes askese. På samme måde er der forskrifter for, hvordan man faster på visse af månedens dage. Måske har man ikke lyst til at følge en sådan faste, men fordi man har besluttet sig for at gøre fremskridt i videnskaben om Kṛṣṇa- bevidsthed, bør man påtage sig sådanne kropslige besværligheder, når de anbefales. Derimod er der ingen grund til at faste unødvendigt, eller hvis det ikke er påbudt i Vedaerne. Man skal f.eks. ikke faste af politiske grunde. Dette beskrives i Bhagavad-gītā som faste i uvidenhed, og alt, man gør i uvidenhed eller lidenskab, leder ikke til åndeligt fremskridt. Alt det, man gør i godhedens kvalitet, hjælper imidlertid én til at avancere, og den faste, der sker ifølge de vediske påbud, beriger én i åndelig kundskab.

Hvad angår velgørenhed, bør man give halvdelen af sin indkomst til en god sag. Og hvad er en god sag? Det er den sag, der tjener Kṛṣṇa- bevidsthed. Det er ikke bare en god sag, men den bedste sag. Eftersom Kṛṣṇa er god, er Hans sag også god. Velgørenhed bør derfor gives til en person, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed. I den vediske litteratur indskærpes det, at velgørenhed skal gives til brāhmaṇaerne. Denne praksis bliver stadig fulgt, om end ikke mere helt i overensstemmelse med de vediske retningslinier. Ikke desto mindre er reglen den, at velgørenhed skal gives til brāhmaṇaerne. Hvorfor? Fordi de arbejder med den højere kultivering af åndelig viden. En brāhmaṇa forventes at hellige hele sit liv til at forstå Brahman. Brahma jānātīti brāhmaṇaḥ: Den, der kender Brahman, kaldes en brāhmaṇa. Da brāhmaṇaerne altid har travlt med den højere åndelige tjeneste og derfor ikke har tid til at forsørge sig selv, giver man dem velgørenhed. Ifølge den vediske litteratur gives velgørenhed også til en person i forsagelsens orden, en sannyāsī. En sannyāsī tigger fra dør til dør, ikke for pengenes skyld, men for at udbrede åndelig viden. Traditionen er, at de går fra dør til dør for at vække husholderne fra deres uvidenhed. Eftersom husholdere er travlt optaget af familieanliggender og har glemt livets virkelige formål, at genopvække deres Kṛṣṇa-bevidsthed, er det sannyāsīernes opgave at gå som tiggere til husholdernes hjem for at hjælpe dem til at blive Kṛṣṇa-bevidste. Som der står i Vedaerne (Kaṭha Upaniṣad 1.3.14), bør man vågne op og opnå det mål, som det er muligt for én i den menneskelige livsform. Denne kundskab og metode bliver udbredt af sannyāsīerne. Velgørenhed skal således gives til dem i forsagelsens orden, til brāhmaṇaerne og til lignende gode formål og ikke til en hvilken som helst tilfældig sag.

Yaśas eller berømmelse bør være som defineret af Herren Caitanya, ifølge hvem et menneske er berømt, når det er kendt som en stor hengiven. Det er virkelig berømmelse. Hvis man er blevet en stor person i Kṛṣṇa-bevidsthed, og det er kendt, er man ægte berømt. Enhver anden form for berømmelse er vanære.

Alle disse egenskaber er manifesteret overalt i universet blandt både mennesker og halvguder. Der findes mange former for mennesker på andre planeter, og der findes disse egenskaber også. For den, der gerne vil gøre fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed, skaber Kṛṣṇa alle disse kvaliteter, men man er nødt til selv at udvikle dem indefra. Den, der engagerer sig i den Højeste Herres hengivne tjeneste, udvikler alle gode kvaliteter som arrangeret af den Højeste Herre.

Uanset hvad der findes af godt eller dårligt, har det sin oprindelse i Kṛṣṇa. Intet kan manifestere sig af sig selv i den materielle verden, hvis det ikke er i Kṛṣṇa. Det er viden. Selv om vi godt ved, at alting nu er anderledes situeret, må vi forstå, at det kommer altsammen fra Kṛṣṇa.

Tekst

maharṣayaḥ sapta pūrve
catvāro manavas tathā
mad-bhāvā mānasā jātā
yeṣāṁ loka imāḥ prajāḥ

Synonyms

mahā-ṛṣayaḥ — de store vismænd; sapta — syv; pūrve — før; catvāraḥ — fire; manavaḥ — Manuer; tathā — også; mat-bhāvāḥ — født af Mig; mānasāḥ — fra sindet; jātāḥ — født; yeṣām — af dem; loke — i verden; imāḥ — hele denne; prajāḥ — befolkning.

Translation

De syv store vismænd og før dem de fire andre store vismænd og Manuerne [menneskehedens forfædre] kommer fra Mig og er født fra Mit sind, og alle levende væsener, der befolker de forskellige planeter, nedstammer fra dem.

Purport

FORKLARING: Herren giver her en genealogisk oversigt over universets befolkning. Brahmā er det oprindelige levende væsen, der er født fra den Højeste Herres energi, i hvilken forbindelse Herren bliver kaldt Hiraṇyagarbha. Fra Brahmā blev alle de syv store vismænd og før dem fire andre store vismænd ved navn Sanaka, Sananda, Sanātana og Sanat- kumāra såvel som de 14 Manuer alle manifesteret. Alle disse 25 store vismænd er kendt som patriarker for de levende væsener i hele universet. Der findes utallige universer og i hvert af dem utallige planeter, og hver eneste planet er fuld af alle mulige forskellige befolkninger. De nedstammer alle fra disse 25 patriarker. Brahmā udførte askese i 1000 af halvgudernes år, før han ved Kṛṣṇas nåde forstod, hvordan han skulle skabe. Fra Brahmā kom dernæst Sanaka, Sananda, Sanātana og Sanat-kumāra, så Rudra og derefter de syv vismænd, og på denne måde blev brāhmaṇaerne og kṣatriyaerne alle født af Guddommens Højeste Personligheds energi. Brahmā er kendt som Pitāmaha eller bedstefaderen, og Kṛṣṇa er kendt som Prapitāmaha, bedstefaderens fader. Dette bliver forklaret i Bhagavad-gītā 11.39.

Tekst

etāṁ vibhūtiṁ yogaṁ ca
mama yo vetti tattvataḥ
so ’vikalpena yogena
yujyate nātra saṁśayaḥ

Synonyms

etām — al denne; vibhūtim — rigdom; yogam — mystisk kraft; ca — også; mama — Min; yaḥ — enhver, der; vetti — kender; tattvataḥ — virkelig; saḥ — han; avikalpena — uden afvigelse; yogena — i hengiven tjeneste; yujyate — er engageret; na — aldrig; atra — her; saṁśayaḥ — tvivl.

Translation

En person, der virkelig er overbevist om denne Min overdådighed og mystiske kraft, engagerer sig i uforfalsket hengiven tjeneste. Om det hersker der ingen tvivl.

Purport

FORKLARING: Højdepunktet af åndelig fuldkommenhed munder ud i viden om Guddommens Højeste Personlighed. Medmindre man er fuldstændig overbevist om den Højeste Herres forskellige overdådigheder, kan man ikke engagere sig i hengiven tjeneste. Normalt ved folk godt, at Gud er stor, men de ved ikke i detaljer, hvordan Gud er stor. Her får vi detaljerne. Hvis man virkelig ved, hvordan Gud er stor, bliver man automatisk en overgivet sjæl og engagerer sig i Herrens hengivne tjeneste. Når man rent faktisk kender den Højestes rigdom og overdådighed, er der ikke andet at gøre end at overgive sig til Ham. Denne virkelige viden kan man tilegne sig gennem beskrivelserne i Śrīmad-Bhāgavatam, Bhagavad-gītā og lignende tekster.

I forvaltningen af dette univers er der mange halvguder, der er spredt over hele planetsystemet, og de vigtigste blandt dem er Brahmā, Herren Śiva, de fire store Kumāraer og de andre patriarker. Der er mange forfædre til universets befolkning, og de er alle født af den Højeste Herre, Kṛṣṇa. Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er den oprindelige forfader til alle andre forfædre.

Dette er nogle af den Højeste Herres overdådigheder. Når man er fuldt og fast overbevist om dem, accepterer man Kṛṣṇa med stor tro og uden nogen tvivl, og man engagerer sig i hengiven tjeneste. Hele denne detaljerede kundskab er påkrævet for at forøge ens interesse i Herrens hengivne kærlighedstjeneste. Man må ikke forsømme at forstå til fulde, hvor stor Kṛṣṇa er, for ved at kende Kṛṣṇas storhed vil man kunne blive solidt forankret i oprigtig hengiven tjeneste.

Tekst

ahaṁ sarvasya prabhavo
mattaḥ sarvaṁ pravartate
iti matvā bhajante māṁ
budhā bhāva-samanvitāḥ

Synonyms

aham — Jeg; sarvasya — af alting; prabhavaḥ — kilden til skabelse; mattaḥ — fra Mig; sarvam — alting; pravartate — udstrømmer; iti — således; matvā — idet de har forstået; bhajante — bliver hengivne; mām — mod Mig; budhāḥ — de lærde; bhāva-samanvitāḥ — med stor opmærksomhed.

Translation

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alt kommer fra Mig. De vise, der forstår dette til fulde, engagerer sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte.

Purport

FORKLARING: En lærd person, der har studeret Vedaerne til bunds og har viden fra autoriteter som Herren Caitanya, og som ved, hvordan man lever denne lære i praksis, kan forstå, at Kṛṣṇa er oprindelsen til alt i både de materielle og åndelige verdener. Da en sådan person ved dette til fulde, bliver han fast forankret i den Højeste Herres hengivne tjeneste. Han kan aldrig blive vildledt af ligegyldigt hvor mange meningsløse kommentarer, han hører, eller af tåber. Hele den vediske litteratur er enig i, at Kṛṣṇa er kilden til Brahmā, Śiva og alle andre halvguder. Der står i Atharva Veda (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.24), yo brahmāṇaṁ vidadhāti pūrvaṁ, yo vai vedāṁś ca gāpayati sma kṛṣṇaḥ: “Det var Kṛṣṇa, der i begyndelsen underviste Brahmā i vedisk viden, og som udbredte vedisk viden i fortiden.” Og i Nārāyaṇa Upaniṣad (1) står der, atha puruṣo ha vai nārāyaṇo ’kāmayata prajāḥ sṛjeyeti: “Derefter ønskede Guddommens Højeste Personlighed at skabe levende væsener.” Upaniṣaden fortsætter, nārāyaṇād brahmā jāyate, nārāyaṇāt prajāpatiḥ prajāyate, nārāyaṇād indro jāyate, nārāyaṇād aṣṭau vasavo jāyante, nārāyaṇād ekādaśa rudrā jāyante, nārāyaṇād dvādaśādityāḥ: “Fra Nārāyaṇa bliver Brahmā født, og fra Nārāyaṇa bliver patriarkerne også født. Fra Nārāyaṇa bliver Indra født, fra Nārāyaṇa bliver de otte Vasuer født, fra Nārāyaṇa bliver de elleve Rudraer født, og fra Nārāyaṇa bliver de tolv Adityaer født.” Denne Nārāyaṇa er en ekspansion af Kṛṣṇa.

I de samme Vedaer (Nārāyaṇa Upaniṣad 4) finder vi, brahmaṇyo devakī-putraḥ: “Devakīs søn, Kṛṣṇa, er den Højeste Personlighed.” Dernæst står der (Mahā Upaniṣad 1.2), eko vai nārāyaṇa āsīn na brahmā neśano nāpo nāgni-somau neme dyāvā-pṛthivī na nakṣatrāṇi na sūryaḥ: “I skabelsens begyndelse fandtes der kun den Højeste Personlighed, Nārāyaṇa. Der var ingen Brahmā, ingen Śiva, intet vand, ingen ild, ingen måne, ingen stjerner på himlen og ingen sol.” Der står også i Mahā Upaniṣad, at Herren Śiva blev født fra den Højeste Herres pande. Således erklærer Vedaerne, at det er den Højeste Herre, Brahmā og Śivas skaber, der skal tilbedes.

I Mahābhāratas Mokṣa-dharma-afsnit bemærker Kṛṣṇa også:

prajāpatiṁ ca rudraṁ cāpy
aham eva sṛjāmi vai
tau hi māṁ na vijānīto
mama māyā-vimohitau

“Patriarkerne, Śiva og andre bliver skabt af Mig, selv om de ikke ved, at de skabes af Mig, for de vildledes af Min illusoriske energi.”

Der står også i Varāha Purāṇa:

nārāyaṇaḥ paro devas
tasmāj jātaś caturmukhaḥ
tasmād rudro ’bhavad devaḥ
sa ca sarva-jñatāṁ gataḥ

“Nārāyaṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og fra Ham fødtes Brahmā, fra hvem Śiva blev født.”

Herren Kṛṣṇa er således ophav til alle generationer, og Han er kendt som den mest virksomme eller umiddelbare årsag til alting. Han siger: “Fordi alt bliver født af Mig, er Jeg den oprindelige kilde til alt. Alting er underordnet Mig. Der er ingen, der står over Mig.” Der er ingen anden højeste hersker end Kṛṣṇa. Den, der med henvisning til den vediske litteratur forstår Kṛṣṇa på den måde fra en ægte åndelig mester, engagerer hele sin energi i Kṛṣṇa-bevidsthed og bliver et virkelig lærd menneske. I sammenligning med ham er alle andre, der ingen ordentlig forståelse har af Kṛṣṇa, blot tåber. Kun en tåbe ville anse Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske. En Kṛṣṇa-bevidst person bør ikke lade sig forlede af tåber. Man skal undgå alle uautoriserede kommentarer og fortolkninger af Bhagavad-gītā og med fast beslutsomhed fortsætte med sin Kṛṣṇa-bevidsthed.

Tekst

mac-cittā mad-gata-prāṇā
bodhayantaḥ parasparam
kathayantaś ca māṁ nityaṁ
tuṣyanti ca ramanti ca

Synonyms

mat-cittāḥ — deres sind fuldstændig engageret i Mig; mat-gata-prāṇāḥ — deres liv viet til Mig; bodhayantaḥ — idet de prædiker; parasparam — blandt dem selv; kathayantaḥ — idet de taler; ca — også; mām — om Mig; nityam — uophørligt; tuṣyanti — bliver tilfredse; ca — også; ramanti — nyder transcendental lyksalighed; ca — også.

Translation

Mine rene hengivnes tanker dvæler i Mig, deres liv er helt viet til Min tjeneste, og de erfarer stor tilfredsstillelse og lyksalighed ved altid at oplyse hinanden og tale om Mig.

Purport

FORKLARING: De rene hengivne, hvis kendetegn omtales her, engagerer sig fuldstændigt i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Deres sind kan ikke afledes fra Kṛṣṇas lotusfødder. Deres samtaler er udelukkende om transcendentale emner. Specielt i dette vers beskrives den Højeste Herres rene hengivnes kendetegn. Disse hengivne er optaget døgnet rundt af at forherlige den Højeste Herres kvaliteter og aktiviteter. De er konstant optaget af Kṛṣṇa med liv og sjæl, og de finder glæde i at diskutere Ham med andre hengivne.

I den indledende fase af hengiven tjeneste nyder de den transcendentale glæde fra selve tjenesten, og på det modne stadie er de rent faktisk situeret i kærlighed til Gud. Når de først befinder sig på dette transcendentale niveau, kan de nyde den højeste perfektion, der udvises af Herren Selv i Hans bolig. Herren Caitanya sammenligner transcendental hengiven tjeneste med at så et frø i det levende væsens hjerte. Der er utallige levende væsener, der vandrer rundt på de forskellige planeter i universet, og af dem er det kun ganske få, der er så heldige at møde en ren hengiven og få mulighed for at forstå, hvad hengiven tjeneste er. Denne hengivne tjeneste er som et frø, og hvis det bliver sået i hjertet på et levende væsen, og han fortsætter med at høre og recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, bærer frøet frugt, ligesom frøet til et træ vil bære frugt, når det vandes regelmæssigt. Den hengivne tjenestes åndelige plante gror og gror gradvist, indtil den bryder igennem det materielle univers’ tildækning og trænger ind i brahmajyoti-stråleglansen i den åndelige verden. I den åndelige verden vokser planten sig også større og større, indtil den når den højeste planet, der kaldes Goloka Vṛndāvana, Kṛṣṇas højeste planet. Til sidst søger planten tilflugt under Kṛṣṇas lotusfødder og falder til hvile der. Ligesom en plante gradvist bærer frugt og blomster, bærer den hengivne tjenestes plante efterhånden også frugt, og vandingsprocessen i form af at høre og recitere Hare Kṛṣṇa fortsætter. I Caitanya-caritāmṛta (Madhya-līlā, kapitel 19) er der en tilbundsgående beskrivelse af denne hengivne tjenestes plante. Der bliver det forklaret, at når den færdigt udviklede plante søger tilflugt ved den Højeste Herres lotusfødder, bliver man helt opslugt af kærlighed til Gud. Da kan man ikke leve så meget som et øjeblik uden at være i kontakt med den Højeste Herre, ligesom en fisk ikke kan leve uden vand. I en sådan tilstand opnår den hengivne rent faktisk de transcendentale kvaliteter i kontakt med den Højeste Herre.

Śrīmad-Bhāgavatam er også fyldt med sådanne beretninger om forholdet mellem den Højeste Herre og Hans hengivne. Derfor holder de hengivne meget af Śrīmad-Bhāgavatam, som det bekræftes i Śrīmad- Bhāgavatam selv (12.13.18). Śrīmad-bhāgavataṁ purāṇam amalaṁ yad vaiṣṇavānāṁ priyam. I denne beretning findes der intet om materielle aktiviteter, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse eller befrielse. Śrīmad-Bhāgavatam er den eneste fortælling, hvor den Højeste Herre og Hans hengivnes transcendentale naturer beskrives til fulde. Derfor nyder de realiserede sjæle i Kṛṣṇa-bevidsthed at lytte til denne transcendentale litteratur konstant, ligesom en ung mand og en ung kvinde finder glæde i hinandens selskab.

Tekst

teṣāṁ satata-yuktānāṁ
bhajatāṁ prīti-pūrvakam
dadāmi buddhi-yogaṁ taṁ
yena mām upayānti te

Synonyms

teṣām — til dem; satata-yuktānām — altid engagerede; bhajatām — i at yde hengiven tjeneste; prīti-pūrvakam — i kærlighedsekstase; dadāmi — Jeg giver; buddhi-yogam tam — den virkelige intelligens; yena — hvormed; mām — til Mig; upayānti — kommer; te — de.

Translation

Til dem, der konstant hengiver sig til at tjene Mig med kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig.

Purport

FORKLARING: I dette vers er ordet buddhi-yogam meget betydningsfuldt. Vi husker måske, hvordan Herren i kapitel 2 under Sin instruktion af Arjuna fortalte denne, at Han havde talt til ham om mange ting og nu ville instruere ham i buddhi-yogaens vej. Her bliver det forklaret, hvad buddhi-yoga er. Buddhi-yoga er i sig selv handling i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er den højeste form for intelligens. Buddhi betyder intelligens, og yoga betyder mystisk handling eller mystisk ophøjelse. Når man forsøger at komme hjem, tilbage til Guddommen, og engagerer sig fuldstændigt i Kṛṣṇa-bevidsthed i hengiven tjeneste, kaldes ens handling for buddhi- yoga. Buddhi-yoga er med andre ord den metode, hvorigennem man slipper ud af den materielle verdens forvikling. Det endelige mål for alt fremskridt er Kṛṣṇa. Dette ved folk ikke. Derfor er det vigtigt med hengivnes selskab og omgang med en ægte åndelig mester. Man skal vide, at målet er Kṛṣṇa, og når målet er fastlagt, tilbagelægges vejen langsomt, men sikkert, indtil det endelige mål er nået.

Når man kender livets mål, men er knyttet til sine handlingers frugter, handler man i karma-yoga. Når man ved, at målet er Kṛṣṇa, men finder tilfredsstillelse i at forstå Kṛṣṇa gennem intellektuel spekulation, handler man i jñāna-yoga. Og når man kender målet og udelukkende søger Kṛṣṇa igennem Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste, handler man i bhakti- yoga eller buddhi-yoga, der er den fuldkomne yoga. Denne fuldkomne yoga er det højeste fuldendte stadie i livet.

Måske har man en ægte åndelig mester og er med i en åndelig organisation, men hvis man stadigvæk ikke er intelligent nok til at gøre fremskridt, vejleder Kṛṣṇa én indefra, så man i sidste ende kan komme til Ham uden større besvær. Det eneste, der kræves, er, at man altid engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed og med kærlighed og hengivenhed tjener Kṛṣṇa på alle mulige måder. Man skal arbejde på en eller anden måde for Kṛṣṇa, og det arbejde skal gøres med kærlighed. Hvis en hengiven ikke er intelligent nok til at gøre fremskridt på selverkendelsens vej, men er oprigtig og har helliget sig til den hengivne tjenestes aktiviteter, giver Herren ham en chance for at gøre fremskridt og til sidst nå Ham.

Tekst

teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā

Synonyms

teṣām — for dem; eva — afgjort; anukampā-artham — for at vise særlig nåde; aham — Jeg; ajñāna-jam — på grund af uvidenhed; tamaḥ — mørke; nāśayāmi — fordriver; ātma-bhāva — i deres hjerter; sthaḥ — der befinder sig; jñāna — kundskabens; dīpena — med lampen; bhāsvatā — glødende.

Translation

For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.

Purport

FORKLARING: Da Herren Caitanya var i Benares for at udbrede sangen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, blev Han fulgt af tusindvis af mennesker. Prakāśānanda Sarasvatī, der på den tid var en meget indflydelsesrig og lærd mand i Benares, hånede Herren Caitanya for at være sentimental. Māyāvādī-filosoffer kritiserer somme tider hengivne, fordi de tror, at de fleste hengivne befinder sig i uvidenhedens mørke og er filosofisk naive sentimentalister. Det er i virkeligheden ikke tilfældet. Meget, meget lærde personer har været eksponenter for hengivenhedens filosofi. Men selv om en hengiven ikke drager fordel af deres bøger eller af sin åndelige mester, hjælpes han, hvis han ellers er oprigtig i sin hengivne tjeneste, personligt af Kṛṣṇa inde fra sit hjerte. Så den oprigtige hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan ikke være uden kundskab. Det eneste, der kræves, er, at man udfører hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.

Māyāvādī-filosoffer tror, at man ikke kan have ren viden uden at være analytisk. Til det svarer den Højeste Herre, at de, der er engageret i ren hengiven tjeneste, bliver som forklaret i dette vers stadigvæk hjulpet af den Højeste Gud, også selv om de er mangelfuldt uddannede eller tilmed er uden tilstrækkelig viden om de vediske principper.

Herren fortæller Arjuna, at det grundliggende set er umuligt at forstå den Højeste Sandhed, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, ved blot at spekulere, for den Højeste Sandhed er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at forstå Ham eller nå Ham udelukkende ved en intellektuel anstrengelse. Man kan fortsætte med at spekulere i millioner af år, men hvis man ikke er en hengiven – hvis man ikke er en elsker af den Højeste Sandhed – kan man aldrig forstå Kṛṣṇa eller den Højeste Sandhed. Hengiven tjeneste er det eneste, der kan tilfredsstille den Højeste Sandhed, Kṛṣṇa, og gennem Sin ufattelige energi kan Han åbenbare Sig Selv i den rene hengivnes hjerte. Den rene hengivne har altid Kṛṣṇa i sit hjerte, og med Kṛṣṇas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Kṛṣṇa viser Sin rene hengivne.

Vore hjerter er altid dækket af materialismens støv som følge af besmittelsen fra mange, mange millioner livs omgang med materien, men når vi engagerer os i hengiven tjeneste og konstant reciterer Hare Kṛṣṇa, letter støvet hurtigt, og vi ophøjes til stadiet af ren viden. Det endelige mål, Viṣṇu, kan kun nås ved at fremsige Hare Kṛṣṇa-mantraet og gennem hengiven tjeneste og ikke gennem intellektuel spekulation eller diskussion. Den rene hengivne behøver ikke bekymre sig om livets materielle fornødenheder. Han behøver ikke være urolig, for når han fjerner mørket fra sit hjerte, får han automatisk alt foræret af den Højeste Herre, der er tilfreds med den hengivnes kærlighedsfulde hengivne tjeneste. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. Ved at studere Bhagavad-gītā kan man blive en sjæl, der er fuldstændigt overgivet til den Højeste Herre, og engagere sig selv i ren hengiven tjeneste. Når Herren overtager ledelsen, bliver man helt fri for enhver form for materialistisk stræben.

Tekst

arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum
āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; param — den højeste; brahma — sandhed; param — den højeste; dhāma — opretholdelse; pavitram — rene; paramam — den højeste; bhavān — Du; puruṣam — personlighed; śāśvatam — den evige; divyam — den transcendentale; ādi-devam — den oprindelige Herre; ajam — den ufødte; vibhum — den største; āhuḥ — siger; tvām — om Dig; ṛṣayaḥ — vismænd; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — helgenen blandt halvguder; nāradaḥ — Nārada; tathā — også; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — personligt; ca — også; eva — afgjort; bravīṣi — Du forklarer; me — for mig.

Translation

Arjuna sagde: Du er Guddommens Højeste Personlighed, den højeste bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed. Du er den evige, transcendentale, oprindelige person, den ufødte, den største af alle. Alle de store vismænd som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa bekræfter denne sandhed om Dig, og nu bekendtgør Du den Selv for mig.

Purport

FORKLARING: Med disse to vers giver den Højeste Herre māyāvādī- filosoffen en chance, for her er det tydeligt, at den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Efter i dette kapitel at have hørt Bhagavad-gītās fire essentielle vers blev Arjuna helt fri for enhver tvivl og accepterede Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Han erklærer straks frimodigt: “Du er paraṁ brahma, Guddommens Højeste Personlighed.” Og tidligere udtalte Kṛṣṇa, at Han er ophav til alt og alle. Alle halvguder og alle mennesker er afhængige af Ham. I deres uvidenhed tror mennesker og halvguder, at de er absolutte og uafhængige af Guddommens Højeste Personlighed. Den uvidenhed forsvinder fuldstændigt, når man gør hengiven tjeneste. Det blev allerede forklaret af Herren i det foregående vers. Nu accepterer Arjuna ved Hans barmhjertighed Ham som den Højeste Sandhed i overensstemmelse med den vediske forståelse. Det er ikke, fordi Kṛṣṇa er Arjunas fortrolige ven, at Arjuna smigrer Ham ved at kalde Ham Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed. Alt, som Arjuna udtrykker i disse to vers, bekræftes i Vedaerne som sandhed. De vediske læresætninger bekræfter, at kun den, der engagerer sig i hengiven tjeneste til den Højeste Herre, kan forstå Ham, imens andre ikke kan forstå Ham. Hvert eneste ord, som Arjuna kommer med i dette vers, bekræftes af de vediske instruktioner.

Der står i Kena Upaniṣad, at den Højeste Brahman er grundlaget for alting, og Kṛṣṇa har allerede forklaret, at alt hviler på Ham. Muṇḍaka Upaniṣad bekræfter, at den Højeste Herre, i hvem alt hviler, kun kan erkendes af dem, der tænker på Ham uden ophør. Denne konstante erindring af Kṛṣṇa kaldes smaraṇam og er en af metoderne i hengiven tjeneste. Det er kun igennem hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, at man kan forstå sin position og slippe af med denne materielle krop.

I Vedaerne bliver den Højeste Herre accepteret som den reneste af de rene. Den, der forstår, at Kṛṣṇa er den reneste blandt de rene, kan blive renset for alle syndige handlinger. Hvis man ikke overgiver sig til den Højeste Herre, kan man ikke blive renset for syndige handlinger. Arjunas accept af Kṛṣṇa som den allerreneste er helt på linje med den vediske litteraturs instruktioner. Dette bekræftes også af forskellige store personligheder, af hvem Nārada er den vigtigste.

Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og man bør altid meditere på Ham og nyde sit transcendentale forhold til Ham. Han er den højeste eksistens. Han er fri for kropslige behov og for fødsel og død. Ikke kun Arjuna bekræfter dette; det samme finder vi også i hele den vediske litteratur, Purāṇaerne og de historiske skildringer. Kṛṣṇa bliver beskrevet således i hele den vediske litteratur, og den Højeste Herre bemærker også Selv i kapitel 4: “Skønt Jeg er ufødt, viser Jeg Mig på denne jord for at etablere religiøse principper.” Han er den yderste oprindelse. Han har ingen årsag, for Han er alle årsagers årsag, og alt kommer fra Ham. Denne fuldkomne viden kan opnås ved den Højeste Herres barmhjertighed.

Arjuna udtrykker sig her ved Kṛṣṇas nåde. Hvis vi gerne vil forstå Bhagavad-gītā, må vi acceptere det, der bliver sagt i disse to vers. Dette kaldes paramparā-systemet, accept af discipelrækken. Man kan ikke forstå Bhagavad-gītā, hvis man ikke forbinder sig med discipelsuccessionen. Det kan ikke lade sig gøre gennem såkaldt akademisk uddannelse. Desværre holder de, der er stolte af deres akademiske uddannelse, på trods af nok så mange beviser i den vediske litteratur fast i deres stædige overbevisning om, at Kṛṣṇa er en almindelig person.

Tekst

sarvam etad ṛtaṁ manye
yan māṁ vadasi keśava
na hi te bhagavan vyaktiṁ
vidur devā na dānavāḥ

Synonyms

sarvam — alt; etat — dette; ṛtam — som sandhed; manye — jeg accepterer; yat — som; mām — til mig; vadasi — Du fortæller; keśava — O Kṛṣṇa; na — aldrig; hi — afgjort; te — Din; bhagavan — O Guddommens Personlighed; vyaktim — åbenbaring; viduḥ — kan forstå; devāḥ — halvguderne; na — ej heller; dānavāḥ — dæmonerne.

Translation

O Kṛṣṇa, jeg accepterer fuldstændigt alt det, Du har fortalt mig, som sandt. Hverken halvguderne eller dæmonerne kan forstå Din personlighed, O Herre.

Purport

FORKLARING: Her bekræfter Arjuna, at de, der af natur er troløse og dæmoniske, ikke kan forstå Kṛṣṇa. Han kan ikke engang forstås af halvguderne for slet ikke at tale om de såkaldte kloge folk i denne moderne verden. Ved den Højeste Herres barmhjertighed har Arjuna forstået, at den Højeste Sandhed er Kṛṣṇa, og at Han er den fuldendte. Man bør derfor følge i Arjunas fodspor, for han modtog Bhagavad- gītās autoritet. Som beskrevet i kapitel 4 gik paramparā-systemet eller discipelrækken, der skal til for at forstå Bhagavad-gītā, tabt, og derfor genoprettede Kṛṣṇa discipelsuccessionen med Arjuna, for Han betragtede Arjuna som Sin fortrolige ven og en stor hengiven. Som vi derfor skrev i vores Introduktion til Gītopaniṣad, skal Bhagavad-gītā forstås gennem paramparā-systemet. Da paramparā-systemet blev brudt, blev Arjuna valgt til at forny det. Ligesom Arjuna skal vi acceptere alt, hvad Kṛṣṇa siger. Først da kan vi forstå essensen af Bhagavad-gītā, og kun da kan vi forstå, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed.

Tekst

svayam evātmanātmānaṁ
vettha tvaṁ puruṣottama
bhūta-bhāvana bhūteśa
deva-deva jagat-pate

Synonyms

svayam — personligt; eva — afgjort; ātmanā — af Dig Selv; ātmānam — Dig Selv; vettha — kender; tvam — Du; puruṣa-uttama — O største blandt alle personer; bhūta-bhāvana — O oprindelse til alting; bhūta-īśa — O Herre over alting; deva-deva — O Herre over alle halvguder; jagat-pate — O Herre over hele universet.

Translation

O Højeste Person, altings ophav, alle væseners Herre, gudernes Gud og universets Herre, Du alene kender Dig Selv gennem Din indre kraft!

Purport

FORKLARING: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, kan forstås af personer, der ligesom Arjuna og de, der følger ham, har et forhold til Herren gennem udførelsen af hengiven tjeneste. De, der er af en dæmonisk eller ateistisk mentalitet, kan ikke forstå Kṛṣṇa. Intellektuel spekulation, der fører én væk fra den Højeste Herre, er en alvorlig synd, og den, der ikke forstår Kṛṣṇa, bør ikke forsøge at kommentere Bhagavad- gītā. Bhagavad-gītā er Kṛṣṇas ord, og eftersom den er videnskaben om Kṛṣṇa, skal den forstås fra Kṛṣṇa, som Arjuna forstod den. Den må ikke modtages fra ateistiske personer.

Som der står i Śrīmad-Bhāgavatam (1.2.11):

vadanti tat tattva-vidas
tattvaṁ yaj jñānam advayam
brahmeti paramātmeti
bhagavān iti śabdyate

Den Højeste Sandhed kan erkendes i tre aspekter: som den upersonlige Brahman, som den lokaliserede Paramātmā og endelig som Guddommens Højeste Personlighed. På det sidste stadie af forståelsen af den Absolutte Sandhed kommer man således til Guddommens Højeste Personlighed. Et almindeligt menneske eller selv en befriet person, der har erkendt den upersonlige Brahman eller den lokaliserede Paramātmā, forstår ikke nødvendigvis Guds personlighed. Sådanne mennesker kan derfor prøve at forstå den Højeste Person fra Bhagavad-gītās vers, der netop tales af denne person, Kṛṣṇa. Af og til accepterer upersonalister Kṛṣṇa som Bhagavān, eller de anerkender Hans autoritet. Alligevel kan mange befriede personer ikke forstå Kṛṣṇa som Puruṣottama, den Højeste Person. Arjuna tiltaler Ham derfor som Puruṣottama. Og måske man så ikke har forstået, at Kṛṣṇa er fader til alle levende væsener. Arjuna tiltaler Ham derfor som Bhūta-bhāvana. Og hvis man endelig skulle forstå Ham som alle levende væseners fader, er det alligevel ikke sikkert, man har forstået, at Han er den højeste hersker. Derfor tiltales Han som Bhūteśa, den højeste hersker over alle. Og selv om man ved, at Kṛṣṇa er den højeste hersker over alle levende væsener, kan det stadigvæk godt være, man ikke har forstået, at Han er ophav til alle halvguder. Han tiltales derfor her som Deva-deva, halvgudernes tilbedelsesværdige Gud. Og selv om man forstår Ham som alle halvguders tilbedelsesværdige Gud, ved man måske ikke, at Han er den højeste ejer af alt, så derfor bliver Han tiltalt som Jagat-pati. I dette vers bliver sandheden om Kṛṣṇa således godtgjort gennem Arjunas indsigt, og vi bør følge i Arjunas fodspor for at kunne forstå Kṛṣṇa, som Han er.

Tekst

vaktum arhasy aśeṣeṇa
divyā hy ātma-vibhūtayaḥ
yābhir vibhūtibhir lokān
imāṁs tvaṁ vyāpya tiṣṭhasi

Synonyms

vaktum — at fortælle om; arhasi — Du fortjener; aśeṣeṇa — udførligt; divyāḥ — guddommelige; hi — afgjort; ātma — Dine egne; vibhūtayaḥ — overdådigheder; yābhiḥ — med hvilke; vibhūtibhiḥ — overdådigheder; lokān — alle planeterne; imān — disse; tvam — Du; vyāpya — idet Du gennemtrænger; tiṣṭhasi — Du forbliver.

Translation

Vil du ikke fortælle mig i detaljer om Dine guddommelige overdådigheder, hvormed Du gennemtrænger alle disse verdener og forbliver i dem?

Purport

FORKLARING: Det lader til, at Arjuna allerede i dette vers er tilfreds med sin forståelse af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har ved Kṛṣṇas nåde personlig erfaring, intelligens, viden og alt andet, som en person ellers kan have, og med alt dette har han forstået, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. For ham er der ingen tvivl, men han beder alligevel Kṛṣṇa om at forklare Sin altgennemtrængende natur. Folk i almindelighed og upersonalisterne i særdeleshed går som regel mere op i den Højestes altgennemtrængende aspekt. Arjuna spørger derfor Kṛṣṇa om, hvordan Han i kraft af Sine forskellige energier eksisterer i Sit altgennemtrængende aspekt. Man må forstå, at det er for folks skyld i almindelighed, at Arjuna spørger om dette.

Tekst

kathaṁ vidyām ahaṁ yogiṁs
tvāṁ sadā paricintayan
keṣu keṣu ca bhāveṣu
cintyo ’si bhagavan mayā

Synonyms

katham — hvordan; vidyām aham — kan jeg kende; yogin — O Højeste Mystiker; tvām — Dig; sadā — altid; paricintayan — idet jeg tænker på; keṣu — i hvilke; keṣu — i hvilke; ca — også; bhāveṣu — naturer; cintyaḥ asi — skal Du huskes; bhagavan — O Højeste; mayā — af mig.

Translation

O Kṛṣṇa, O Højeste Mystiker, hvordan skal jeg konstant tænke på Dig, og hvordan kan jeg kende Dig? I hvilke forskellige former skal Du huskes, O Guddommens Højeste Personlighed?

Purport

FORKLARING: Som forklaret i kapitel 7 (vers 25) dækkes Guddommens Højeste Personlighed af Sin yogamāyā. Kun overgivne sjæle og hengivne kan se Ham. Nu er Arjuna overbevist om, at hans ven Kṛṣṇa er den Højeste Guddom, men han vil gerne kende den generelle måde, hvorpå det almindelige menneske kan forstå den altgennemtrængende Herre. Folk i almindelighed indbefattet dæmoner og ateister kan ikke forstå Kṛṣṇa, for Han tilsløres af Sin yogamāyā-energi. Som sagt stiller Arjuna derfor disse spørgsmål for deres skyld. Den avancerede hengivne interesserer sig ikke kun for sin egen forståelse, men vil også gerne have, at alle andre mennesker skal forstå det. Så fordi Arjuna er en vaiṣṇava, en hengiven, giver han af sin barmhjertighed almindelige mennesker muligheden for at forstå, hvordan den Højeste Herre gennemtrænger alt. Han tiltaler her specifikt Kṛṣṇa som yogin, fordi Śrī Kṛṣṇa hersker over yogamāyā-energien, gennem hvilken Han enten er skjult eller utilsløret for folk i almindelighed. Almindelige mennesker, der ingen kærlighed har til Kṛṣṇa, kan ikke tænke på Kṛṣṇa hele tiden. De bliver derfor nødt til at tænke materielt. Arjuna tager hensyn til denne verdens materialistiske menneskers måde at tænke på. Ordene keṣu keṣu ca bhāveṣu refererer til den materielle natur (ordet bhāvaḥ betyder “fysisk ting”). Da materialister ikke har nogen åndelig forståelse af Kṛṣṇa, bliver de rådet til at fokusere sindet på fysiske ting og prøve at se, hvordan Kṛṣṇa er manifesteret i fysiske repræsentationer.

Tekst

vistareṇātmano yogaṁ
vibhūtiṁ ca janārdana
bhūyaḥ kathaya tṛptir hi
śṛṇvato nāsti me ’mṛtam

Synonyms

vistareṇa — i detaljer; ātmanaḥ — Din; yogam — mystiske kraft; vibhūtim — overdådigheder; ca — også; jana-ardana — O du ateisternes dræber; bhūyaḥ — igen; kathaya — beskriv; tṛptiḥ — tilfredsstillelse; hi — afgjort; śṛṇvataḥ — idet jeg hører; na asti — der er ikke; me — for mig; amṛtam — nektaren.

Translation

O Janārdana, vil Du ikke endnu en gang beskrive Dine overdådigheders mystiske kraft i detaljer? Jeg bliver aldrig træt af at høre om Dig, for jo mere jeg hører, desto mere ønsker jeg at smage Dine nektariske ord.

Purport

FORKLARING: En lignende udtalelse blev fremsat af ṛṣierne i Naimiṣāraṇya under ledelse af Śaunaka til Sūta Gosvāmī (ŚB. 1.1.19):

vayaṁ tu na vitṛpyāma
uttama-śloka-vikrame
yac chṛṇvatāṁ rasa-jñānāṁ
svādu svādu pade pade

“Man kan aldrig få nok, selv om man hele tiden hører om Kṛṣṇas transcendentale lege, som de bliver forherliget i de ypperste bønner. De, der har etableret et transcendentalt forhold til Kṛṣṇa, glædes for hvert skridt over beskrivelserne af Herrens lege.” På den måde er Arjuna interesseret i at høre om Kṛṣṇa og især, hvordan Han eksisterer som den altgennemtrængende Højeste Herre.

Når det kommer til amṛtam eller nektar, er alle beretninger eller fortællinger om Kṛṣṇa nøjagtig som nektar, og denne nektar kan direkte opleves. Moderne fortællinger, fiktion og historier kan ikke sammenlignes med Herrens transcendentale lege, for hvor man vil få nok af at høre verdslige beretninger, bliver man aldrig træt af at høre om Kṛṣṇa. Det er udelukkende derfor, at universets historie er fyldt med henvisninger til Guddommens inkarnationers aktiviteter. Purāṇaerne er historiske beretninger fra svundne tidsaldre og beretter om Herrens forskellige inkarnationers aktiviteter. På denne måde er læsestoffet hele tiden friskt, selv om man læser det igen og igen.

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
hanta te kathayiṣyāmi
divyā hy ātma-vibhūtayaḥ
prādhānyataḥ kuru-śreṣṭha
nāsty anto vistarasya me

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; hanta — ja; te — til Dig; kathayiṣyāmi — Jeg vil fortælle om; divyāḥ — guddommelige; hi — afgjort; ātma-vibhūtayaḥ — de personlige overdådigheder; prādhānyataḥ — som er de vigtigste; kuru-śreṣṭha — O du bedste blandt Kuruerne; na asti — der er ingen; antaḥ — grænse; vistarasya — for udstrækningen; me — Min.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ja, lad Mig fortælle dig om Mine pragtfulde manifestationer, O Arjuna, men kun om de mest fremtrædende, for Min overdådighed er ubegrænset.

Purport

FORKLARING: Det er ikke muligt at begribe Kṛṣṇas og Hans overdådigheders storhed. Den individuelle sjæls sanser er begrænsede og tillader ham ikke at forstå det totale omfang af omstændighederne omkring Kṛṣṇa. Ikke desto mindre forsøger de hengivne at forstå Kṛṣṇa, ikke ud fra et ønske om på noget tidspunkt eller i nogen livstilstand at blive i stand til at forstå Kṛṣṇa fuldstændigt, men fordi emnerne om Kṛṣṇa i sig selv er så fulde af nydelse, at de forekommer de hengivne at være som nektar. Derfor nyder de hengivne dem. De rene hengivne finder transcendental glæde i at tale om Kṛṣṇas overdådigheder og Hans forskellige energier. Det er derfor, de gerne vil høre om dem og diskutere dem. Kṛṣṇa ved, at de levende væsener ikke kan begribe omfanget af Hans overdådigheder. Han indvilliger derfor i kun at give en delvis beskrivelse af de vigtigste manifestationer af Sine forskellige energier. Ordet prādhānyataḥ (“vigtigste”) er meget betydningsfuldt, for vi kan kun forstå nogle få af de vigtigste detaljer om den Højeste Herre, eftersom Hans træk er ubegrænsede. Det er ikke muligt at forstå dem alle. Og ordet vibhūti, sådan som det bliver anvendt i dette vers, henviser til de overdådigheder, hvormed Han styrer hele manifestationen. Ifølge Amara-kośa-ordbogen angiver vibhūti en overdådighed ud over det sædvanlige.

Upersonalisten eller panteisten kan ikke forstå den Højeste Herres usædvanlige overdådigheder eller manifestationerne af Hans guddommelige energier. I både den materielle og den åndelige verden er Hans energier spredt i alle tænkelige manifestationer. Nu beskriver Kṛṣṇa det, der direkte kan opfattes af et almindeligt menneske. På den måde bliver der givet en beskrivelse af en del af Hans mangfoldige energier.

Tekst

aham ātmā guḍākeśa
sarva-bhūtāśaya-sthitaḥ
aham ādiś ca madhyaṁ ca
bhūtānām anta eva ca

Synonyms

aham — Jeg; ātmā — sjælen; guḍākeśa — O Arjuna; sarva-bhūta — på alle levende væsener; āśaya-sthitaḥ — situeret inden i hjertet; aham — Jeg er; ādiḥ — oprindelsen; ca — også; madhyam — midten; ca — også; bhūtānām — alle levende væseners; antaḥ — slutningen; eva — afgjort; ca — og.

Translation

O Arjuna, Jeg er Oversjælen, der sidder i hjertet på alle levende skabninger. Jeg er begyndelsen såvel som midten og enden på alle levende væsener.

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna tiltalt som Guḍākeśa, der betyder “den, der har overvundet søvnens mørke”. Det er ikke muligt for dem, der sover i uvidenhedens mørke, at forstå, hvordan Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig på forskellige måder i de materielle og åndelige verdener. Det er derfor betydningsfuldt, at Kṛṣṇa tiltaler Arjuna således. Eftersom Arjuna står over et sådant mørke, indvilliger Guddommens Personlighed i at berette om Sine mangeartede overdådigheder.

Som det første fortæller Kṛṣṇa Arjuna, at Han i Sin primære ekspansion er sjælen i hele den kosmiske manifestation. Før den materielle skabelse antager den Højeste Herre gennem Sin fuldstændige ekspansion puruṣa-inkarnationen, og det er fra Ham, at alting begynder. Derfor er Han ātmā, sjælen i mahat-tattva, de universelle elementer. Den totale materielle energi er ikke årsag til skabelsen. I virkeligheden træder Mahā-viṣṇu ind i mahat-tattva, den totale materielle energi. Han er sjælen. Efter at Mahā-viṣṇu er trådt ind i de manifesterede universer, manifesterer Han igen Sig selv som Oversjælen i alle levende væsener. Vi kan se, at det levende væsens personlige krop eksisterer på grund af den åndelige gnists tilstedeværelse. Uden den åndelige gnist kan kroppen ikke udvikle sig. På samme måde kan den materielle manifestation ikke udvikle sig, hvis den Højeste Sjæl, Kṛṣṇa, ikke træder ind i den. Som der står i Subāla Upaniṣad, prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva- śeṣī ca nārāyaṇaḥ: “Guddommens Højeste Personlighed eksisterer som Oversjælen i alle manifesterede universer.”

De tre puruṣa-avatāraer beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam. De bliver også beskrevet i Nārada Pañcarātra, der er en af Sātvata-tantraerne. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi, puruṣākhyāny atho viduḥ: Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig i tre aspekter som Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu i denne materielle manifestation. Mahā-viṣṇu eller Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu beskrives i Brahma-saṁhitā (5.47). Yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, der er alle årsagers årsag, lægger Sig ned i det kosmiske ocean som Mahā-viṣṇu. Guddommens Højeste Personlighed er således begyndelsen til dette univers, opretholderen af de universelle manifestationer og enden på al energi.

Tekst

ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī

Synonyms

ādityānām — af Ādityaerne; aham — Jeg er; viṣṇuḥ — den Højeste Herre; jyotiṣām — af alle himmellegemer; raviḥ — Solen; aṁśu-mān — strålende; marīciḥ — Marīci; marutām — blandt Maruterne; asmi — Jeg er; nakṣatrāṇām — blandt stjernerne; aham — Jeg er; śaśī — Månen.

Translation

Af Ādityaerne er Jeg Viṣṇu, af lys er Jeg den strålende sol, blandt Maruterne er Jeg Marīci, og af stjernerne er Jeg Månen.

Purport

FORKLARING: Der findes tolv Ādityaer, og af dem er Kṛṣṇa den førende. Blandt alle lysende himmellegemer er Solen det vigtigste, og i Brahma-saṁhitā accepteres Solen som den Højeste Herres funklende øje. Der er 50 former for vind, der blæser i rummet, og af disse vinde repræsenterer deres herskende guddom, Marīci, Kṛṣṇa.

Blandt alle stjernerne er Månen den mest fremtrædende om natten, og derfor repræsenterer Månen Kṛṣṇa. Det fremgår af dette vers, at Månen er en af stjernerne. Derfor reflekterer stjernerne, der blinker på himlen, også Solens lys. Teorien om, at der er mange sole i universet, anerkendes ikke i den vediske litteratur. Der er kun én sol, og ligesom Månen lyser ved Solens refleksion, gør stjernerne det også. Siden Bhagavad-gītā her angiver, at Månen er en af stjernerne, er de funklende stjerner derfor ikke sole, men minder mere om Månen.

Tekst

vedānāṁ sāma-vedo ’smi
devānām asmi vāsavaḥ
indriyāṇāṁ manaś cāsmi
bhūtānām asmi cetanā

Synonyms

vedānām — af alle Vedaerne; sāma-vedaḥ — Sāma Veda; asmi — Jeg er; devānām — blandt alle halvguderne; asmi — Jeg er; vāsavaḥ — den himmelske konge; indriyāṇām — af alle sanserne; manaḥ — sindet; ca — også; asmi — Jeg er; bhūtānām — hos alle levende væsener; asmi — Jeg er; cetanā — livskraften.

Translation

Af Vedaerne er Jeg Sāma Veda, blandt halvguderne er Jeg Indra, himlens konge, af sanserne er Jeg sindet, og i levende væsener er Jeg livskraften [bevidstheden].

Purport

FORKLARING: Forskellen på materie og ånd er, at materie i modsætning til det levende væsen ingen bevidsthed har. Denne bevidsthed står derfor over materie og er evig. Bevidsthed kan ikke frembringes ved at kombinere materielle elementer.

Tekst

rudrāṇāṁ śaṅkaraś cāsmi
vitteśo yakṣa-rakṣasām
vasūnāṁ pāvakaś cāsmi
meruḥ śikhariṇām aham

Synonyms

rudrāṇām — af alle Rudraerne; śaṅkaraḥ — Herren Śiva; ca — også; asmi — Jeg er; vitta-īśaḥ — herren over halvgudernes skatkammer; yakṣa- rakṣasām — blandt Yakṣaerne og Rākṣasaerne; vasūnām — af Vasuerne; pāvakaḥ — ild; ca — også; asmi — Jeg er; meruḥ — Meru; śikhariṇām — af alle bjerge; aham — Jeg er.

Translation

Af alle Rudraerne er Jeg Herren Śiva, blandt yakṣaer og rākṣasaer er Jeg Herren over velstand [Kuvera], af Vasuerne er Jeg ilden [Agni], og af bjerge er Jeg Meru.

Purport

FORKLARING: Der findes elleve Rudraer, af hvem Śaṅkara, Herren Śiva, er den førende. Blandt den Højeste Herres inkarnationer er han den, der har ansvaret for uvidenhedens kvalitet i universet. Yakṣaerne og rākṣasaernes leder er Kuvera, halvgudernes overskatmester, og han repræsenterer den Højeste Herre. Meru er et bjerg, der er berømt for sine rige naturressourcer.

Tekst

purodhasāṁ ca mukhyaṁ māṁ
viddhi pārtha bṛhaspatim
senānīnām ahaṁ skandaḥ
sarasām asmi sāgaraḥ

Synonyms

purodhasām — af alle præster; ca — også; mukhyam — den førende; mām — Mig (som); viddhi — forstå; pārtha — O Pṛthās søn; bṛhaspatim — Bṛhaspati; senānīnām — af alle befalingsmænd; aham — Jeg er; skandaḥ — Kārttikeya; sarasām — af alle vandreservoirer; asmi — Jeg er; sāgaraḥ — havet.

Translation

Du skal vide, O Arjuna, at af præster er jeg den ypperste, Bṛhaspati. Blandt generaler er Jeg Kārttikeya, og af vandreservoirer er Jeg havet.

Purport

FORKLARING: Indra er den vigtigste halvgud på de himmelske planeter og er kendt som himlens konge. Planeten, hvor han hersker, kaldes Indraloka. Bṛhaspati er Indras præst, og eftersom Indra er den største af alle konger, er Bṛhaspati den vigtigste af alle præster. Og ligesom Indra er den største konge, er Skanda eller Kārttikeya, Pārvatī og Herren Śivas søn, størst blandt militære ledere. Og af alle vandreservoirer er havet det største. Disse repræsentationer giver os bare antydninger af Kṛṣṇas storhed.

Tekst

maharṣīṇāṁ bhṛgur ahaṁ
girām asmy ekam akṣaram
yajñānāṁ japa-yajño ’smi
sthāvarāṇāṁ himālayaḥ

Synonyms

mahā-ṛṣīṇām — blandt de store vismænd; bhṛguḥ — Bhṛgu; aham — Jeg er; girām — af lydvibrationer; asmi — Jeg er; ekam akṣaram — praṇava (oṁ); yajñānām — af offerhandlinger; japa-yajñaḥ — recitation; asmi — Jeg er; sthāvarāṇām — af ubevægelige ting; himālayaḥ — Himālaya-bjergene.

Translation

Blandt de store vismænd er Jeg Bhṛgu, og af lydvibrationer er Jeg det transcendentale oṁ. Af offerhandlinger er Jeg recitationen af de hellige navne [japa], og af ubevægelige ting er Jeg Himālaya.

Purport

FORKLARING: Brahmā, der er det første levende væsen i universet, skabte flere sønner, der skulle udbrede forskellige livsarter. Blandt alle disse sønner er Bhṛgu den mest kraftfulde vismand. Blandt alle transcendentale lyde repræsenterer oṁ eller oṁkāra Kṛṣṇa. Af alle offerhandlinger er recitationen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare den reneste repræsentation af Kṛṣṇa. Nogle gange bliver dyreofre anbefalet, men i ofringen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa kommer vold aldrig på tale. Det er den enkleste og reneste offerhandling. Alt, der findes af ædle og ophøjede ting i verden, er en repræsentation af Kṛṣṇa. Derfor repræsenterer Himālaya, verdens største bjerge, Ham også. Bjerget Meru blev nævnt i et af de tidligere vers, men Meru er sommetider bevægeligt, hvorimod Himālaya-bjergene aldrig bevæger sig. Derfor er Himālaya større end Meru.

Tekst

aśvatthaḥ sarva-vṛkṣāṇāṁ
devarṣīṇāṁ ca nāradaḥ
gandharvāṇāṁ citrarathaḥ
siddhānāṁ kapilo muniḥ

Synonyms

aśvatthaḥ — banyan-træet; sarva-vṛkṣāṇām — af alle træer; deva-ṛṣīṇām — af alle vismændene blandt halvguderne; ca — og; nāradaḥ — Nārada; gandharvāṇām — blandt beboerne på Gandharva-planeten; citrarathaḥ — Citraratha; siddhānām — af alle dem, der er blevet fuldkomne; kapilaḥ muniḥ — Kapila Muni.

Translation

Af alle træer er jeg banyantræet, og af vismændene blandt halvguderne er Jeg Nārada. Blandt gandharvaer er Jeg Citraratha, og blandt fuldkommengjorte væsener er Jeg vismanden Kapila.

Purport

FORKLARING: Banyantræet (aśvattha) hører til de højeste og smukkeste træer, og i Indien tilbeder folk det ofte som et af deres daglige morgenritualer. Blandt halvguderne tilbeder de også Nārada, der regnes for universets største hengivne. Han er derfor Kṛṣṇas repræsentation som en hengiven. Gandharva-planeten er fuld af skabninger, der synger smukt, og blandt dem er Citraratha den bedste sanger. Blandt fuldendte levende væsener er Kapila, Devahūtis søn, en repræsentation af Kṛṣṇa. Han anses for at være en inkarnation af Kṛṣṇa, og Hans filosofi er omtalt i Śrīmad-Bhāgavatam. Senere blev en anden Kapila berømt, men hans filosofi var ateistisk. Der er derfor himmelvid forskel på dem.

Tekst

uccaiḥśravasam aśvānāṁ
viddhi mām amṛtodbhavam
airāvataṁ gajendrāṇāṁ
narāṇāṁ ca narādhipam

Synonyms

uccaiḥśravasam — Ucchaiḥśravā; aśvānām — blandt heste; viddhi — forstå; mām — Mig (som); amṛta-udbhavam — frembragt fra kærningen af oceanet; airāvatam — Airāvata; gaja-indrāṇām — af statelige elefanter; narāṇām — blandt mennesker; ca — og; nara-adhipam — kongen.

Translation

Du skal vide, at blandt heste er Jeg Ucchaiḥśravā, der fremkom, da havet blev kærnet for nektar. Af statelige elefanter er Jeg Airāvata, og blandt mennesker er Jeg monarken.

Purport

FORKLARING: De hengivne halvguder og dæmonerne (asuraerne) gik engang sammen om at kærne havet. Fra denne kærning blev der frembragt både nektar og gift, og Herren Śiva drak giften. Fra nektaren blev der frembragt mange skabninger, blandt hvilke der var en hest ved navn Uccaiḥśravā. Et andet dyr, der kom fra nektaren, var en elefant ved navn Airāvata. Eftersom disse to dyr blev frembragt fra nektar, har de en særlig betydning og repræsenterer således Kṛṣṇa.

Blandt alle mennesker er kongen Kṛṣṇas repræsentant, for Kṛṣṇa er universets opretholder, og kongerne, der indsættes på grund af deres gudelige egenskaber, er deres kongerigers opretholdere. Konger som Mahārāja Yudhiṣṭhira, Mahārāja Parīkṣit og Herren Rāma var alle særdeles retskafne konger, der altid havde borgernes velfærd for øje. I den vediske litteratur anses kongen for at være Guds repræsentant. I denne tidsalder med dens udhuling af religiøse principper er monarkiet dog gået i opløsning og nu endeligt afskaffet. Man må imidlertid være klar over, at førhen var folk mere lykkelige under retskafne konger.

Tekst

āyudhānām ahaṁ vajraṁ
dhenūnām asmi kāma-dhuk
prajanaś cāsmi kandarpaḥ
sarpāṇām asmi vāsukiḥ

Synonyms

āyudhānām — af alle våben; aham — Jeg er; vajram — tordenkilen; dhenūnām — blandt køer; asmi — Jeg er; kāma-dhuk — surabhi-koen; prajanaḥ — årsagen til at få børn; ca — og; asmi — Jeg er; kandarpaḥ — Amor; sarpāṇām — blandt slanger; asmi — Jeg er; vāsukiḥ — Vāsuki.

Translation

Af våben er Jeg tordenkilen, og blandt køer er Jeg surabhien. Af årsager til forplantning er Jeg Kandarpa, kærlighedens gud, og blandt slanger er Jeg Vāsuki.

Purport

FORKLARING: Kṛṣṇas kraft repræsenteres af tordenkilen, der afgjort er et mægtigt våben. På Kṛṣṇaloka i den åndelige himmel er der køer, der kan malkes når som helst og giver lige så megen mælk, man vil have. Det er klart, at den slags køer ikke findes i denne materielle verden, men de bliver nævnt i forbindelse med Kṛṣṇaloka. Herren holder mange sådanne køer, der kaldes surabhi, og det fortælles, at Herren har travlt med at vogte surabhi-køerne. Kandarpa er sexbegæret med ønsket om at få gode sønner. Derfor er Kandarpa Kṛṣṇas repræsentant. Somme tider dyrker folk kun sex for deres sansenydelses skyld. Den slags sex repræsenterer ikke Kṛṣṇa. Men at have seksuel omgang med det formål at få gode børn kaldes Kandarpa og repræsenterer Kṛṣṇa.

Tekst

anantaś cāsmi nāgānāṁ
varuṇo yādasām aham
pitṝṇām aryamā cāsmi
yamaḥ saṁyamatām aham

Synonyms

anantaḥ — Ananta; ca — også; asmi — Jeg er; nāgānām — blandt de mangehovedede slanger; varuṇaḥ — halvguden, som behersker vandet; yādasām — af alle dem, der lever i vandet; aham — Jeg er; pitṝṇām — blandt forfædre; aryamā — Aryamā; ca — også; asmi — Jeg er; yamaḥ — dødens hersker; saṁyamatām — af alle lovgivere; aham — Jeg er.

Translation

Af de mangehovedede nāgaer er Jeg Ananta, og blandt vandlevende væsner er Jeg halvguden Varuṇa. Af hedengangne forfædre er Jeg Aryamā, og blandt lovens håndhævere er Jeg Yama, dødens herre.

Purport

FORKLARING: Af alle de mangehovedede nāga-slanger er Ananta den største, ligesom halvguden Varuṇa er det blandt dem, der bor i vandet. De repræsenterer begge Kṛṣṇa. Der findes også en planet for pitāer eller forfædre, hvor Aryamā hersker. Han repræsenterer Kṛṣṇa. Der findes mange levende væsener, der straffer lovbryderne, og blandt dem er Yama den førende. Yama befinder sig på en planet nær denne jordiske planet. De, der er meget syndige, bliver ført dertil efter døden, og der udmåler Yama forskellige former for straf til dem.

Tekst

prahlādaś cāsmi daityānāṁ
kālaḥ kalayatām aham
mṛgāṇāṁ ca mṛgendro ’haṁ
vainateyaś ca pakṣiṇām

Synonyms

prahlādaḥ — Prahlāda; ca — også; asmi — Jeg er; daityānām — blandt dæmonerne; kālaḥ — tid; kalayatām — af undertrykkere; aham — Jeg er; mṛgāṇām — af dyr; ca — og; mṛga-indraḥ — løven; aham — Jeg er; vainateyaḥ — Garuḍa; ca — også; pakṣiṇām — af fugle.

Translation

Blandt Daitya-dæmonerne er Jeg den hengivne Prahlāda, blandt undertrykkere er Jeg tiden, blandt dyr er Jeg løven, og blandt fugle er Jeg Garuḍa.

Purport

FORKLARING: Diti og Aditi er søstre. Aditis sønner kaldes Ādityaer, og Ditis sønner kaldes for Daityaer. Alle Ādityaer er Herrens hengivne, og alle Daityaerne er ateistiske. Men selv om Prahlāda blev født i Daitya- familien, var han lige fra barnsben af en stor hengiven. På grund af sin hengivne tjeneste og gudelige natur regnes han for Kṛṣṇas repræsentant.

Der findes mange undertrykkende principper, men tiden nedbryder alting i det materielle univers og repræsenterer således Kṛṣṇa. Af de mange dyr er løven det stærkeste og vildeste, og af de mange millioner fuglearter er Garuḍa, Herren Viṣṇus bærer, den største.

Tekst

pavanaḥ pavatām asmi
rāmaḥ śastra-bhṛtām aham
jhaṣāṇāṁ makaraś cāsmi
srotasām asmi jāhnavī

Synonyms

pavanaḥ — vinden; pavatām — af alt, som renser; asmi — Jeg er; rāmaḥ — Rāma; śastra-bhṛtām — af dem, som bærer våben; aham — Jeg er; jhaṣāṇām — af alle fisk; makaraḥ — hajen; ca — også; asmi — Jeg er; srotasām — af strømmende floder; asmi — Jeg er; jāhnavī — Ganges-floden.

Translation

Blandt rensende elementer er Jeg vinden, blandt våbenførere er Jeg Rāma, af fisk er Jeg hajen, og af strømmende floder er Jeg Ganges.

Purport

FORKLARING: Af alle vanddyr hører hajen til et af de største og er afgjort det farligste for mennesket. Hajen repræsenterer derfor Kṛṣṇa.

Tekst

sargāṇām ādir antaś ca
madhyaṁ caivāham arjuna
adhyātma-vidyā vidyānāṁ
vādaḥ pravadatām aham

Synonyms

sargāṇām — af alle skabelser; ādiḥ — begyndelsen; antaḥ — slutningen; ca — og; madhyam — midten; ca — også; eva — afgjort; aham — Jeg er; arjuna — O Arjuna; adhyātma-vidyā — åndelig viden; vidyānām — af al uddannelse; vādaḥ — den naturlige konklusion; pravadatām — af argumenter; aham — Jeg er.

Translation

O Arjuna, i alle skabelser er Jeg begyndelsen og slutningen såvel som midten. Blandt alle videnskaber er Jeg den åndelige videnskab om selvet, og blandt logikere er Jeg den endegyldige sandhed.

Purport

FORKLARING: Blandt de skabte manifestationer er den første selve skabelsen af de totale materielle elementer. Som før forklaret bliver den kosmiske manifestation skabt og styret af Mahā-viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, og derefter bliver den igen udslettet af Herren Śiva. Brahmā er en sekundær skaber. Alle disse skabende, opretholdende og udslettende kræfter er inkarnationer af den Højeste Herres materielle kvaliteter. Han er derfor begyndelsen, midten og slutningen på al skabelse.

Inden for højere uddannelse er der forskellige slags kundskabsbøger såsom de fire Vedaer, deres seks tillæg, Vedānta-sūtra, bøger om logik, bøger om religiøsitet og Purāṇaerne. Alt i alt er der således 14 kategorier af uddannelsesbøger. Bland disse repræsenterer de bøger, der omhandler adhyātma-vidyā (åndelig viden), og i særdeleshed Vedānta- sūtra, Kṛṣṇa.

Blandt logikere er der forskellige former for argumenter. At underbygge sit argument med bevisførelse, der også støtter modpartens side, kaldes jalpa. Blot at forsøge at besejre sin modstander kaldes vitaṇḍā. Men den virkelige konklusion kaldes vāda. Denne endegyldige sandhed repræsenterer Kṛṣṇa.

Tekst

akṣarāṇām a-kāro ’smi
dvandvaḥ sāmāsikasya ca
aham evākṣayaḥ kālo
dhātāhaṁ viśvato-mukhaḥ

Synonyms

akṣarāṇām — af bogstaver; a-kāraḥ — det første bogstav; asmi — Jeg er; dvandvaḥ — parret; sāmāsikasya — af sammensatte ord; ca — og; aham — Jeg er; eva — afgjort; akṣayaḥ — evig; kālaḥ — tid; dhātā — skaberen; aham — Jeg er; viśvataḥ-mukhaḥ — Brahmā.

Translation

Af bogstaver er Jeg bogstavet A, og af sammensatte ord er Jeg parret [dvandva]. Jeg er også den utrættelige tid, og af skabere er Jeg Brahmā.

Purport

FORKLARING: A-kāra, sanskritalfabetets første bogstav, er begyndelsen til den vediske litteratur. Intet kan udtales uden a-kāra. Derfor er det begyndelsen til al lyd. På sanskrit er der også mange sammensatte ord, af hvilke det parrede ord såsom rāma-kṛṣṇa kaldes dvandva. I dette sammensatte ord har ordene rāma og kṛṣṇa samme form, og derfor kaldes sammensætningen et par.

Af alle mulige dræbere er tiden den endelige, for tiden slår alt ihjel. Tiden er derfor Kṛṣṇas repræsentant, for når tiden er inde, opstår der en voldsom brand, og alt bliver tilintetgjort.

Blandt alle levende væsener, der er skabere, er Brahmā, der har fire hoveder, den førende. Han repræsenterer således den Højeste Herre, Kṛṣṇa.

Tekst

mṛtyuḥ sarva-haraś cāham
udbhavaś ca bhaviṣyatām
kīrtiḥ śrīr vāk ca nārīṇāṁ
smṛtir medhā dhṛtiḥ kṣamā

Synonyms

mṛtyuḥ — død; sarva-haraḥ — den altfortærende; ca — også; aham — Jeg er; udbhavaḥ — skabelse; ca — også; bhaviṣyatām — af fremtidige manifestationer; kīrtiḥ — berømmelse; śrīḥ — rigdom eller skønhed; vāk — veltalenhed; ca — også; nārīṇām — blandt kvinder; smṛtiḥ — hukommelse; medhā — intelligens; dhṛtiḥ — urokkelighed; kṣamā — tålmodighed.

Translation

Jeg er den altfortærende død, og Jeg er det skabende princip bag alt, der endnu skal komme. Blandt kvinder er Jeg berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed.

Purport

FORKLARING: I samme øjeblik et menneske bliver født, begynder det at dø for hvert øjeblik. Hvert eneste øjeblik sluger døden således alle levende væsener, men det sidste slag kalder vi for døden. Den død er Kṛṣṇa. Hvad angår den fremtidige udvikling, gennemgår alle levende væsener seks grundlæggende forandringer. De fødes, de vokser, de forbliver i nogen tid, de formerer sig, de sygner hen, og til sidst forsvinder de. Forløsningen fra moderlivet er den første af disse forandringer, og den er Kṛṣṇa. Den første forløsning er begyndelsen til alle fremtidige aktiviteter.

De syv egenskaber, der nævnes her – berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed – anses for at være feminine. Hvis en person besidder dem alle eller nogle af dem, bliver han glorværdig. Hvis man er berømt som et retfærdigt menneske, gør det én glorværdig. Sanskrit er et perfekt sprog og dermed meget gloriøst. Hvis man efter at have studeret et emne kan huske det, er man begavet med en god hukommelse eller smṛti. Og evnen til ikke bare at læse mange bøger om forskellige ting, men også at forstå dem og bruge dem, når det er påkrævet, kaldes intelligens (medhā), en anden god egenskab. Evnen til at overvinde ustadighed eller uligevægt kaldes standhaftighed (dhṛti). Og når man er fuldt ud kvalificeret, men alligevel mild og ydmyg, og når man kan bevare sin ligevægt i både sorg og lykkelig ekstase, besidder man den gode egenskab, der kaldes tålmodighed (kṣamā).

Tekst

bṛhat-sāma tathā sāmnāṁ
gāyatrī chandasām aham
māsānāṁ mārga-śīrṣo ’ham
ṛtūnāṁ kusumākaraḥ

Synonyms

bṛhat-sāma — Bṛhat-sāma; tathā — også; sāmnām — af alle Sāma Veda- sangene; gāyatrī — Gāyatrī-hymnerne; chandasām — af al poesi; aham — Jeg er; māsānām — af måneder; mārga-śīrṣaḥ — måneden november- december; aham — Jeg er; ṛtūnām — af alle årstider; kusuma-ākaraḥ — foråret.

Translation

Blandt hymnerne i Sāma Veda er Jeg Bṛhat-sāma, og af poesi er Jeg Gāyatrī. Af måneder er Jeg Mārgaśīrṣa [november-december], og af årstider er Jeg den blomstrende vår.

Purport

FORKLARING: Herren har allerede forklaret, at af Vedaerne er Han Sāma Veda. Sāma Veda er rig på smukke sange, der spilles af de forskellige halvguder. En af disse sange er Bṛhat-sāma, der har en udsøgt melodi og synges ved midnat.

På sanskrit er der faste regler for poesi. Rim og rytme nedfældes ikke efter forgodtbefindende, som det er tilfældet i megen moderne poesi. Blandt al denne strukturerede poesi er Gāyatrī-mantraet, der reciteres af de behørigt kvalificerede brāhmaṇaer, det mest fremtrædende. Gāyatrī- mantraet er omtalt i Śrīmad-Bhāgavatam. Eftersom Gāyatrī-mantraet især er beregnet til Guds-erkendelse, repræsenterer det den Højeste Herre. Dette mantra er bestemt for åndeligt avancerede mennesker, og når man bliver dygtig til at recitere det, kommer man til Herrens transcendentale position. For at kunne recitere Gāyatrī-mantraet må man først erhverve sig egenskaberne for en perfekt situeret person, nemlig egenskaberne i godhedens kvalitet i overensstemmelse med den materielle naturs love. Gāyatrī-mantraet indtager en yderst vigtig plads i den vediske civilisation og anses for at være lydinkarnationen af Brahman. Det blev indført af Brahmā og er blevet videregivet fra ham ned gennem discipelrækken.

Måneden november-december anses for at være den bedste af alle måneder, for i Indien bliver kornet høstet på markerne på dette tidspunkt, og derfor er folk meget glade. Foråret er naturligvis en årstid, alle kan lide, da det hverken er for varmt eller koldt, og blomsterne og træerne springer ud og står i flor. Om foråret er der også mange ceremonier til minde om Kṛṣṇas lege. Denne årstid betragtes derfor som den mest glædesfyldte og repræsenterer den Højeste Herre, Kṛṣṇa.

Tekst

dyūtaṁ chalayatām asmi
tejas tejasvinām aham
jayo ’smi vyavasāyo ’smi
sattvaṁ sattvavatām aham

Synonyms

dyūtam — hasardspil; chalayatām — af alt bedrag; asmi — Jeg er; tejaḥ — pragt; tejasvinām — af alt, som er pragtfuldt; aham — Jeg er; jayaḥ — sejr; asmi — Jeg er; vyavasāyaḥ — initiativ eller eventyr; asmi — Jeg er; sattvam — styrken; sattva-vatām — af de stærke; aham — Jeg er.

Translation

Blandt bedrag er Jeg hasardspillet, og hos de pragtfulde er Jeg pragten. Jeg er sejr, Jeg er eventyr, og Jeg er styrken hos de stærke.

Purport

FORKLARING: Der findes mange slags bedragere over hele universet. Blandt alle forskellige former for bedrageri ligger hasardspil på førstepladsen og repræsenterer derfor Kṛṣṇa. Den uheldige kommentator, der vil snyde Kṛṣṇa og offentligheden ved at påstå, at der er noget, der er større end Kṛṣṇa, snydes selv af Kṛṣṇa og kan ikke forstå Ham på noget tidspunkt. Som den Højeste kan Kṛṣṇa være mere svigefuld end noget almindeligt menneske. Hvis Kṛṣṇa beslutter Sig for at bedrage nogen, kan ingen overgå Ham i svig. Hans storhed er ikke ensidet. Den er på mange områder.

Blandt de sejrrige er Han sejr. Han er pragten hos de pragtfulde. Af de virkelystne og foretagsomme er Han den mest virkelystne og foretagsomme. Blandt eventyrere er Han den mest eventyrlystne, og af de stærke er Han den stærkeste. Da Kṛṣṇa var på Jorden, kunne ingen måle sig med Ham i styrke. Selv i Sin barndom løftede Han Govardhana- bjerget. Ingen kan overgå Ham i svig, ingen kan overgå Ham i pragt, ingen kan overgå Ham i sejr, ingen kan overgå Ham i foretagsomhed, og ingen kan overgå Ham i styrke.

Tekst

vṛṣṇīnāṁ vāsudevo ’smi
pāṇḍavānāṁ dhanañ-jayaḥ
munīnām apy ahaṁ vyāsaḥ
kavīnām uśanā kaviḥ

Synonyms

vṛṣṇīnām — blandt Vṛṣṇis efterkommere; vāsudevaḥ — Kṛṣṇa i Dvārakā; asmi — Jeg er; pāṇḍavānām — blandt Pāṇḍavaerne; dhanam-jayaḥ — Arjuna; munīnām — af vismændene; api — også; aham — Jeg er; vyāsaḥ — Vyāsa, der udarbejdede hele den vediske litteratur; kavīnām — af alle store tænkere; uśanā — Uśanā; kaviḥ — tænkeren.

Translation

Af Vṛṣṇis efterkommere er Jeg Vāsudeva, og af Pāṇḍavaerne er Jeg Arjuna. Af vismændene er Jeg Vyāsa, og blandt store tænkere er Jeg Uśanā.

Purport

FORKLARING: Kṛṣṇa er den oprindelige Guddommens Højeste Personlighed, og Baladeva er Kṛṣṇas umiddelbare ekspansion. Både Herren Kṛṣṇa og Baladeva åbenbarede Sig som sønner af Vasudeva, så De kan begge kaldes for Vāsudeva. Kṛṣṇa forlader aldrig Vṛndāvana, så fra et andet synspunkt er alle de former af Kṛṣṇa, der viser Sig andre steder, Hans ekspansioner. Vāsudeva er Kṛṣṇas umiddelbare ekspansion, så der er ingen forskel på Vāsudeva og Kṛṣṇa. Det er underforstået, at den Vāsudeva, der sigtes til i dette vers af Bhagavad-gītā, er Baladeva eller Balarāma, for Han er den oprindelige kilde til alle inkarnationer, og derfor er Han alene ophav til Vāsudeva. Herrens umiddelbare ekspansioner kaldes svāṁśa (personlige ekspansioner), og der findes også ekspansioner, der kaldes vibhinnāṁśa (adskilte ekspansioner).

Af Pāṇḍus sønner er Arjuna berømt som Dhanañjaya. Han er den ypperste blandt mænd og repræsenterer derfor Kṛṣṇa. Blandt munierne eller de lærde mennesker, der er velbevandret i vedisk viden, er Vyāsa den største, for han forklarede den vediske viden på mange forskellige måder, så den blev forståelig for folk i almindelighed i denne Kalis tidsalder. Og Vyāsa er også kendt for at være en inkarnation af Kṛṣṇa. Vyāsa repræsenterer derfor ligeledes Kṛṣṇa. De, der har evnen til at kunne gennemtænke et hvilket som helst emne grundigt, kaldes kavier. Blandt kavier var Uśanā eller Śukrācārya dæmonernes åndelige mester. Han var en uhyre intelligent og vidtskuende politiker. Śukrācārya er således endnu en repræsentant for Kṛṣṇas overdådighed.

Tekst

daṇḍo damayatām asmi
nītir asmi jigīṣatām
maunaṁ caivāsmi guhyānāṁ
jñānaṁ jñānavatām aham

Synonyms

daṇḍaḥ — straf; damayatām — af alle undertrykkende midler; asmi — Jeg er; nītiḥ — moral; asmi — Jeg er; jigīṣatām — blandt dem, der søger sejr; maunam — tavshed; ca — og; eva — også; asmi — Jeg er; guhyānām — af hemmeligheder; jñānam — viden; jñāna-vatām — de vises; aham — Jeg er.

Translation

Af alle midler til at undertrykke lovløshed er Jeg straffen, og blandt alle dem, der søger sejr, er Jeg moral. Blandt hemmelige ting er Jeg tavshed, og blandt de vise er Jeg visdommen.

Purport

FORKLARING: Der er mange måder, man kan undertrykke lovløshed på, blandt hvilke de vigtigste er dem, der slår skurkene ned. Når skurke bliver straffet, repræsenterer det afstraffende middel Kṛṣṇa. Blandt dem, der søger sejr inden for en bestemt aktivitet eller et bestemt område, er moral det mest sejrrige element. Blandt hemmelige forehavender som at lytte, tænke og meditere er tavshed særdeles vigtig, for gennem tavshed kan man hurtigt gøre fremskridt. Den vise er den, der kan skelne mellem ånd og materie eller mellem Guds højere og lavere naturer. En sådan kundskab er Kṛṣṇa Selv.

Tekst

yac cāpi sarva-bhūtānāṁ
bījaṁ tad aham arjuna
na tad asti vinā yat syān
mayā bhūtaṁ carācaram

Synonyms

yat — hvad end; ca — også; api — som findes; sarva-bhūtānām — af alle skabelser; bījam — frøet; tat — det; aham — Jeg er; arjuna — O Arjuna; na — ikke; tat — det; asti — der er; vinā — uden; yat — som; syāt — eksisterer; mayā — af Mig; bhūtam — skabt; cara-acaram — bevægeligt eller ubevægeligt.

Translation

Endvidere er Jeg det livgivende frø til alle eksistenser, O Arjuna. Der findes intet væsen, bevægeligt eller ubevægeligt, der kan eksistere uden Mig.

Purport

FORKLARING: Alt har en årsag, og denne årsag eller dette frø til manifestation er Kṛṣṇa. Uden Kṛṣṇas energi kan intet eksistere. Derfor kaldes Han almægtig. Uden Hans kraft kan hverken det bevægelige eller det ubevægelige eksistere. Enhver form for eksistens, der ikke er baseret på Kṛṣṇas energi, kaldes māyā, “det, der ikke er”.

Tekst

nānto ’sti mama divyānāṁ
vibhūtīnāṁ paran-tapa
eṣa tūddeśataḥ prokto
vibhūter vistaro mayā

Synonyms

na — ej heller; antaḥ — en grænse; asti — der er; mama — Mine; divyānām — for de guddommelige; vibhūtīnām — rigdomme; param- tapa — O du fjendens betvinger; eṣaḥ — alt dette; tu — men; uddeśataḥ — som eksempler; proktaḥ — talt; vibhūteḥ — af rigdomme; vistaraḥ — udstrækningen; mayā — af Mig.

Translation

O du mægtige betvinger af fjender, der er ingen ende på Mine guddommelige manifestationer. Hvad end Jeg har berettet for dig, er blot en antydning af Mine uendelige overdådigheder.

Purport

FORKLARING: Der står i den vediske litteratur, at selv om den Højestes overdådigheder og energier kan forstås på forskellige måder, er der ingen grænser for dem. Det kan derfor ikke lade sig gøre at forklare alle Hans overdådigheder og energier. Blot nogle få eksempler bliver beskrevet for Arjuna for at stille hans nysgerrighed.

Tekst

yad yad vibhūtimat sattvaṁ
śrīmad ūrjitam eva vā
tat tad evāvagaccha tvaṁ
mama tejo-’ṁśa-sambhavam

Synonyms

yat yat — hvad end; vibhūti-mat — som har overdådigheder; sattvam — eksistens; śrī-mat — smuk; ūrjitam — glorværdig; eva — afgjort; — eller; tat tat — alle disse; eva — afgjort; avagaccha — skal vide; tvam — du; mama — Min; tejaḥ — af pragten; aṁśa — en del; sambhavam — født af.

Translation

Du må forstå, at alle overdådige, pragtfulde og strålende skabelser udspringer fra blot en gnist af Min pragt.

Purport

FORKLARING: Uanset om vi taler om den åndelige eller materielle verden, må man forstå, at alt pragtfuldt eller smukt blot er en fragmentarisk manifestation af Kṛṣṇas overdådighed. Alt, der er usædvanlig overdådigt, må anses for at repræsentere Kṛṣṇas overdådighed.

Tekst

atha vā bahunaitena
kiṁ jñātena tavārjuna
viṣṭabhyāham idaṁ kṛtsnam
ekāṁśena sthito jagat

Synonyms

atha — imidlertid; bahunā — for al; etena — af denne slags; kim — hvilket (behov); jñātena — for at vide; tava — dit; arjuna — O Arjuna; viṣṭabhya — idet jeg gennemtrænger; aham — Jeg; idam — dette; kṛtsnam — hele; eka — med én; aṁśena — del; sthitaḥ — er situeret; jagat — univers.

Translation

Men hvilket behov er der for al denne detaljerede viden, O Arjuna? Med et enkelt fragment af Mig selv gennemtrænger og opretholder Jeg hele dette univers.

Purport

FORKLARING: Den Højeste Herre er repræsenteret overalt i alle de materielle universer ved Sin indtræden i alt som Oversjælen. Herren fortæller her Arjuna, at det intet formål tjener at forstå, hvordan ting eksisterer i deres adskilte overdådighed og pragt. Det, han har brug for at vide, er, at alle ting eksisterer, fordi Kṛṣṇa er trådt ind i dem som Oversjælen. Lige fra Brahmā, det mest gigantiske væsen, ned til den mindste myre eksisterer de alle, fordi Herren er trådt ind i dem hver især og opretholder dem.

Der er en mission, der ofte hævder, at man kan dyrke en hvilken som helst halvgud, og det vil føre én til Guddommens Højeste Personlighed eller det højeste mål. Men halvgudetilbedelse frarådes her på det kraftigste, for selv de største halvguder som Brahmā og Śiva repræsenterer kun en del af den Højeste Herres overdådighed. Han er ophav til alle, der er blevet født, og ingen er større end Ham. Han er asamaurdhva, der betyder, at ingen står over Ham, og ingen er Ham jævnbyrdig. Der står i Padma Purāṇa, at den, der anser den Højeste Herre, Kṛṣṇa, for at være i samme kategori som halvguderne inklusive selv Brahmā eller Śiva, med det samme er en ateist. Hvis man derimod studerer de forskellige beskrivelser af Kṛṣṇas overdådigheder og ekspansioner af Hans energier, kan man uden tvivl forstå Herren Śrī Kṛṣṇas position og fæstne sit sind på at tilbede Kṛṣṇa uden afvigelse. Herren er altgennemtrængende i kraft af ekspansionen af Sin delvise repræsentant, Oversjælen, der træder ind i alt, der er til. Derfor fokuserer rene hengivne deres sind i Kṛṣṇa- bevidsthed i fuldstændig hengiven tjeneste, og som sådan befinder de sig altid på det transcendentale plan. Hengiven tjeneste og tilbedelse af Kṛṣṇa bliver klart tilkendegivet i vers 8 til 11 i dette kapitel. Det er den rene hengivne tjenestes vej. Hvordan man kan opnå den højeste hengivne fuldkommenhed af at omgås med Guddommens Højeste Personlighed, er blevet udførligt forklaret i dette kapitel. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, en stor ācārya i discipelrækken fra Kṛṣṇa, runder sin kommentar til dette kapitel af med at konstatere:

yac-chakti-leśāt sūryādyā
bhavanty aty-ugra-tejasaḥ
yad-aṁśena dhṛtaṁ viśvaṁ
sa kṛṣṇo daśame ’rcyate

Selv den mægtige sol får sin kraft fra Herren Kṛṣṇas kraftfulde energi, og hele verden bliver opretholdt af Kṛṣṇas delvise ekspansion. Derfor er Herren Śrī Kṛṣṇa tilbedelsesværdig.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad-Bhagavad-gītās 10. kapitel, Den Absoluttes overdådighed.