Skip to main content

TEXT 11

STIH 11

Tekst

Tekst

teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā

Synonyms

Synonyms

teṣām — for dem; eva — afgjort; anukampā-artham — for at vise særlig nåde; aham — Jeg; ajñāna-jam — på grund af uvidenhed; tamaḥ — mørke; nāśayāmi — fordriver; ātma-bhāva — i deres hjerter; sthaḥ — der befinder sig; jñāna — kundskabens; dīpena — med lampen; bhāsvatā — glødende.

teṣām – njima; eva – zacijelo; anukampā-artham – da bi iskazao posebnu milost; aham – Ja; ajñāna-jam – koja potječe od neznanja; tamaḥ – tamu; nāśayāmi – raspršujem; ātma-bhāva – u njihovim srcima; sthaḥ – prebivam; jñāna – znanja; dīpena – svjetiljkom; bhāsvatā – blistavom.

Translation

Translation

For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.

Da bih im iskazao posebnu milost, Ja, koji prebivam u njihovim srcima, blistavom svjetiljkom znanja uništavam tamu koja potječe od neznanja.

Purport

Purport

FORKLARING: Da Herren Caitanya var i Benares for at udbrede sangen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, blev Han fulgt af tusindvis af mennesker. Prakāśānanda Sarasvatī, der på den tid var en meget indflydelsesrig og lærd mand i Benares, hånede Herren Caitanya for at være sentimental. Māyāvādī-filosoffer kritiserer somme tider hengivne, fordi de tror, at de fleste hengivne befinder sig i uvidenhedens mørke og er filosofisk naive sentimentalister. Det er i virkeligheden ikke tilfældet. Meget, meget lærde personer har været eksponenter for hengivenhedens filosofi. Men selv om en hengiven ikke drager fordel af deres bøger eller af sin åndelige mester, hjælpes han, hvis han ellers er oprigtig i sin hengivne tjeneste, personligt af Kṛṣṇa inde fra sit hjerte. Så den oprigtige hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan ikke være uden kundskab. Det eneste, der kræves, er, at man udfører hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.

SMISAO: Kad je Gospodin Caitanya u Benaresu širio pokret pjevanja Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, tisuće su Ga ljudi slijedile. Prakāśānanda Sarasvatī, koji je u to vrijeme bio vrlo utjecajan učenjak u Benaresu, ismijavao je Gospodina Caitanyu izjavljujući da je sentimentalist. Filozofi katkada kritiziraju bhakte jer misle da su filozofski naivni sentimentalisti, koji se nalaze u tami neznanja, ali to nije istina. Filozofiju su predanosti predstavile vrlo učene osobe. Ali čak i ako bhakta ne koristi njihova djela ili djela svoga duhovnog učitelja, ako iskreno predano služi, Kṛṣṇa mu u njegovu srcu pomaže. Tako iskreni bhakta koji djeluje u svjesnosti Kṛṣṇe ne može biti neuk. Treba samo predano služiti u punoj svjesnosti Kṛṣṇe. To je jedini preduvjet.

Māyāvādī-filosoffer tror, at man ikke kan have ren viden uden at være analytisk. Til det svarer den Højeste Herre, at de, der er engageret i ren hengiven tjeneste, bliver som forklaret i dette vers stadigvæk hjulpet af den Højeste Gud, også selv om de er mangelfuldt uddannede eller tilmed er uden tilstrækkelig viden om de vediske principper.

Suvremeni filozofi misle da se bez procesa razlučivanja ne može steći čisto znanje. U ovom stihu stoji odgovor Svevišnjeg Gospodina: onima koji su se posvetili čistom predanom služenju, čak i ako nisu dovoljno obrazovani ili ne poznaju dovoljno vedska načela, Vrhovni Bog pomaže.

Herren fortæller Arjuna, at det grundliggende set er umuligt at forstå den Højeste Sandhed, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, ved blot at spekulere, for den Højeste Sandhed er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at forstå Ham eller nå Ham udelukkende ved en intellektuel anstrengelse. Man kan fortsætte med at spekulere i millioner af år, men hvis man ikke er en hengiven – hvis man ikke er en elsker af den Højeste Sandhed – kan man aldrig forstå Kṛṣṇa eller den Højeste Sandhed. Hengiven tjeneste er det eneste, der kan tilfredsstille den Højeste Sandhed, Kṛṣṇa, og gennem Sin ufattelige energi kan Han åbenbare Sig Selv i den rene hengivnes hjerte. Den rene hengivne har altid Kṛṣṇa i sit hjerte, og med Kṛṣṇas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Kṛṣṇa viser Sin rene hengivne.

Gospodin kaže Arjuni da se Vrhovna Istina, Apsolutna Istina, Svevišnja Božanska Osoba, ne može shvatiti samom spekulacijom, jer je Vrhovna Istina tako velika da se ne može shvatiti ili dostići samim umnim naporom. Čovjek može spekulirati nekoliko milijuna godina, ali ako nije predan, ako nema ljubavi prema Vrhovnoj Istini, nikada neće shvatiti Kṛṣṇu, ili Vrhovnu Istinu. Kṛṣṇa je zadovoljan samo predanim služenjem i Svojom nepojmljivom energijom može se razotkriti u srcu čistoga bhakte. Čisti bhakta uvijek nosi Kṛṣṇu u srcu, a prisutnost Kṛṣṇe, koji nalikuje suncu, odmah raspršuje tamu neznanja. To je posebna milost koju Kṛṣṇa iskazuje Svom čistom bhakti.

Vore hjerter er altid dækket af materialismens støv som følge af besmittelsen fra mange, mange millioner livs omgang med materien, men når vi engagerer os i hengiven tjeneste og konstant reciterer Hare Kṛṣṇa, letter støvet hurtigt, og vi ophøjes til stadiet af ren viden. Det endelige mål, Viṣṇu, kan kun nås ved at fremsige Hare Kṛṣṇa-mantraet og gennem hengiven tjeneste og ikke gennem intellektuel spekulation eller diskussion. Den rene hengivne behøver ikke bekymre sig om livets materielle fornødenheder. Han behøver ikke være urolig, for når han fjerner mørket fra sit hjerte, får han automatisk alt foræret af den Højeste Herre, der er tilfreds med den hengivnes kærlighedsfulde hengivne tjeneste. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. Ved at studere Bhagavad-gītā kan man blive en sjæl, der er fuldstændigt overgivet til den Højeste Herre, og engagere sig selv i ren hengiven tjeneste. Når Herren overtager ledelsen, bliver man helt fri for enhver form for materialistisk stræben.

Zbog okuženosti uzrokovane materijalnim druženjem tijekom mnogo milijuna života srce je živoga bića uvijek prekriveno prašinom materijalizma, ali ako se posveti predanom služenju i neprestano pjeva Hare Kṛṣṇa, prašina će brzo nestati, a ono će biti uzdignuto na razinu čistoga znanja. Krajnji cilj, Viṣṇu, može se dostići samo pjevanjem svetoga imena i predanim služenjem, a ne umnom spekulacijom ili raspravljanjem. Čisti bhakta ne mora se brinuti za materijalne životne potrepštine, jer ga, kad pročisti srce od tame, svime opskrbljuje Svevišnji Gospodin, zadovoljan bhaktinim predanim služenjem. To je bit naučavanja Bhagavad-gīte. Proučavajući Bhagavad-gītu, osoba može postati duša potpuno predana Svevišnjem Gospodinu i posvetiti se čistom predanom služenju. Kada Gospodin preuzme brigu o njoj, potpuno se oslobađa svih vrsta materijalističkih nastojanja.