Skip to main content

TEXT 11

TEXT 11

Tekst

Tekst

teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā

Synonyms

Synonyms

teṣām — for dem; eva — afgjort; anukampā-artham — for at vise særlig nåde; aham — Jeg; ajñāna-jam — på grund af uvidenhed; tamaḥ — mørke; nāśayāmi — fordriver; ātma-bhāva — i deres hjerter; sthaḥ — der befinder sig; jñāna — kundskabens; dīpena — med lampen; bhāsvatā — glødende.

teṣām — nendele; eva — kindlasti; anukampā-artham — osutamaks erilist armulikkust; aham — Mina; ajñāna-jam — teadmatuse tõttu; tamaḥ — pimedus; nāśayāmi — hajutan; ātma-bhāva — nende südameis; sthaḥ — asetsev; jñāna — teadmiste; dīpena — lambiga; bhāsvatā — hõõguva.

Translation

Translation

For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.

Osutamaks neile Oma erilist armulikkust, hävitan Ma, nende südameis viibides, teadmatusest sündinud pimeduse, teadmiste ereda lambiga.

Purport

Purport

FORKLARING: Da Herren Caitanya var i Benares for at udbrede sangen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, blev Han fulgt af tusindvis af mennesker. Prakāśānanda Sarasvatī, der på den tid var en meget indflydelsesrig og lærd mand i Benares, hånede Herren Caitanya for at være sentimental. Māyāvādī-filosoffer kritiserer somme tider hengivne, fordi de tror, at de fleste hengivne befinder sig i uvidenhedens mørke og er filosofisk naive sentimentalister. Det er i virkeligheden ikke tilfældet. Meget, meget lærde personer har været eksponenter for hengivenhedens filosofi. Men selv om en hengiven ikke drager fordel af deres bøger eller af sin åndelige mester, hjælpes han, hvis han ellers er oprigtig i sin hengivne tjeneste, personligt af Kṛṣṇa inde fra sit hjerte. Så den oprigtige hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan ikke være uden kundskab. Det eneste, der kræves, er, at man udfører hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.

Kui Jumal Caitanya levitas Benaresis Hare Kṛṣṇa mantra laulmist: Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, järgisid Tema eeskuju tuhanded inimesed. Prakāśānanda Sarasvatī, kes oli tol ajal väga mõjukas ja haritud õpetlane Benaresis, nimetas Jumal Caitanyat sentimentalistiks. Mõnikord kritiseerivad māyāvāda filosoofid pühendunuid, sest nad arvavad, et pühendunud viibivad teadmatuse pimeduses ning on seetõttu filosoofia seisukohast vaid naiivsed sentimentalistid. Kuid tegelikult pole see nii. Paljud väljapaistvaimad õpetlased on õpetanud pühendumuse filosoofiat, kuid isegi siis, kui pühendunu ei kasuta ära võimalust lugeda nende raamatuid või suhelda oma vaimse õpetajaga, kuid on pühendunud teenimises siiras, hakkab Kṛṣṇa Ise teda tema südamest aitama. Seega ei saa Kṛṣṇa teadvuses viibiv siiras pühendunu olla teadmisteta. Ainsaks nõudeks on teenida täies Kṛṣṇa teadvuses pühendunult Kõigekõrgemat.

Māyāvādī-filosoffer tror, at man ikke kan have ren viden uden at være analytisk. Til det svarer den Højeste Herre, at de, der er engageret i ren hengiven tjeneste, bliver som forklaret i dette vers stadigvæk hjulpet af den Højeste Gud, også selv om de er mangelfuldt uddannede eller tilmed er uden tilstrækkelig viden om de vediske principper.

Māyāvādīdest filosoofid arvavad, et ilma võrdleva analüüsita pole võimalik jõuda puhaste teadmisteni. Nendele vastab aga Kõigekõrgem Jumal, et isegi juhul, kui inimene ei oma piisavat haridust ning isegi kui ta ei tunne piisavalt vedalikke printsiipe, aitab teda ikkagi Kõigekõrgem Jumal Ise, nagu kinnitatakse selles värsis.

Herren fortæller Arjuna, at det grundliggende set er umuligt at forstå den Højeste Sandhed, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, ved blot at spekulere, for den Højeste Sandhed er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at forstå Ham eller nå Ham udelukkende ved en intellektuel anstrengelse. Man kan fortsætte med at spekulere i millioner af år, men hvis man ikke er en hengiven – hvis man ikke er en elsker af den Højeste Sandhed – kan man aldrig forstå Kṛṣṇa eller den Højeste Sandhed. Hengiven tjeneste er det eneste, der kan tilfredsstille den Højeste Sandhed, Kṛṣṇa, og gennem Sin ufattelige energi kan Han åbenbare Sig Selv i den rene hengivnes hjerte. Den rene hengivne har altid Kṛṣṇa i sit hjerte, og med Kṛṣṇas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Kṛṣṇa viser Sin rene hengivne.

Jumal ütleb Arjunale, et mõttespekulatsioonide kaudu pole Kõrgeimat Tõde, Absoluutset Tõde, Jumala Kõrgeimat Isiksust võimalik mõista, sest Kõrgeim Tõde on sedavõrd võimas, et Teda pole võimalik mõista lihtsalt mõistuse ponnistustega. Inimene võib sedasi spekuleerida miljoneid aastaid, ent kui ta ei ole Jumalale pühendunud, siis ei armasta ta Kõrgeimat Tõde ega saa seetõttu ka eales mõista Kṛṣṇat, kes on Kõrgeim Tõde. Kõrgeim Tõde, Kṛṣṇa, on rahuldatud ainult pühendunud teenimisega ning vaid sel juhul võib Ta Oma käsitlematu energia kaudu ilmutada Ennast puhta pühendunu südames. Puhta pühendunu südames on alati Kṛṣṇa, sealt aga, kus viibib Kṛṣṇa, kes on kui päike, kaob teadmatuse pimedus otsekohe. Selline on Kṛṣṇa eriline armulikkus Oma puhaste pühendunute vastu.

Vore hjerter er altid dækket af materialismens støv som følge af besmittelsen fra mange, mange millioner livs omgang med materien, men når vi engagerer os i hengiven tjeneste og konstant reciterer Hare Kṛṣṇa, letter støvet hurtigt, og vi ophøjes til stadiet af ren viden. Det endelige mål, Viṣṇu, kan kun nås ved at fremsige Hare Kṛṣṇa-mantraet og gennem hengiven tjeneste og ikke gennem intellektuel spekulation eller diskussion. Den rene hengivne behøver ikke bekymre sig om livets materielle fornødenheder. Han behøver ikke være urolig, for når han fjerner mørket fra sit hjerte, får han automatisk alt foræret af den Højeste Herre, der er tilfreds med den hengivnes kærlighedsfulde hengivne tjeneste. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. Ved at studere Bhagavad-gītā kan man blive en sjæl, der er fuldstændigt overgivet til den Højeste Herre, og engagere sig selv i ren hengiven tjeneste. Når Herren overtager ledelsen, bliver man helt fri for enhver form for materialistisk stræben.

Kuna me oleme miljonite elude jooksul olnud kokkupuutes saastava mateeriaga, on meie südamed kaetud materialismi tolmuga. Rakendades aga end Jumala pühendunud teenimisse, korrates pidevalt Hare Kṛṣṇa mantrat, puhastame oma südamed kiirelt ning tõuseme puhaste teadmiste tasandile. Lõpliku eesmärgini, Viṣṇuni, on võimalik jõuda üksnes Jumala pühasid nimesid korrates ning Teda pühendunult teenides. Mõttespekulatsioonide või väitlemise kaudu pole see võimalik. Puhas pühendunu ei tarvitse muretseda materiaalse elu vajaduste üle. Ta ei pea muretsema, sest kui ta hajutab pimeduse oma südamest, annab Kõigekõrgem Jumal talle koheselt kõik, olles rõõmus pühendunu poolt armastusega sooritatud teenimise üle. See on „Bhagavad-gītā" õpetuste tuum. Õppides „Bhagavad-gītāt", võib inimene alistuda täielikult Kõigekõrgemale Jumalale ning rakendada end puhtasse pühendunud teenimisse. Kui Jumal Ise hakkab inimese eest hoolt kandma, vabaneb viimane täielikult kõikidest materiaalsetest püüdlustest.