Skip to main content

제13절

TEXT 13

원문

Tekst

야갸-시쉬따시나 산또 yajña-śiṣṭāśinaḥ santo
무쨘떼 사르바-낄비샤이히 mucyante sarva-kilbiṣaiḥ
분자떼 떼 뜨바감 빠빠 bhuñjate te tv aghaṁ pāpā
예 빠짠땨뜨마-까라낫 ye pacanty ātma-kāraṇāt
yajña-śiṣṭāśinaḥ santo
mucyante sarva-kilbiṣaiḥ
bhuñjate te tv aghaṁ pāpā
ye pacanty ātma-kāraṇāt

동의어

Synonyms

야갸-시쉬따: 야갸를 거행하고 난 다음 먹는 음식의, 아시나하: 먹는 자, 산따하: 헌애자들, 무쨘떼: 해방된다, 사르바: 모든 종류의, 낄비샤이히: 죄로부터, 분자떼: 즐기다, 떼: 그들, 뚜: 그러나, 아감: 중죄(重罪)들, 빠빠하: 죄인들, 예: 하는 자, 빠짠띠: 음식을 준비하다, 아뜨마-까라낫: 감각 만족을 위해서.

yajña-śiṣṭa — føde, der indtages efter udførelsen af yajña; aśinaḥ — de, der spiser; santaḥ — de hengivne; mucyante — bliver befriet fra; sarva — alle slags; kilbiṣaiḥ — fra synder; bhuñjate — nyder; te — de; tu — men; agham — alvorlige synder; pāpāḥ — syndere; ye — de, som; pacanti — tilbereder mad; ātma-kāraṇāt — for sansenydelse.

번역

Translation

희생으로서 먼저 올린 음식을 먹는 헌애자들은 모든 죄악에서 벗어나지만, 자기 감각 만족을 위해 요리하는 자는 오직 죄를 먹는 것이니라.

Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.

주석

Purport

지고한 주의 헌애자, 즉 끄리쉬나 의식을 가진 사람들을 산따(santa)라고 하며, 브라흐마 삼히따(5.38)에 묘사된 바와 같이 이들은 항상 주의 사랑 속에 있다(쁘레만자낫츄리따 박띠 빌로짜네나 산따 사다이바 흐리다예슈 빌로까얀띠 premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti). 고빈다(모든 기쁨의 수여자), 또는 무꾼다(해방의 수여자), 또는 끄리쉬나(전적으로 매력적인 사람)라 불리는 최고인격신을 향한 사랑 속에 항상 있는 산따들은 최고 인격에게 먼저 바치지 않은 어떠한 것도 먹지 않는다. 따라서 이러한 헌애자들은 스라바남, 끼르따남, 스마라남, 아르짜남과 같은 여러 종류의 봉헌으로 항상 야갸를 거행하며, 이 야갸의 거행으로 물질계 내의 죄와 접촉하면서 생기는 모든 종류의 오염에서 항상 멀리 있을 수 있다. 자기를 위해, 즉 감각만족을 위해 요리하는 자는 도둑일 뿐만 아니라 모든 종류의 죄를 먹는 자이다. 죄 많은 도둑이 어떻게 행복할 수 있겠는가? 그것은 불가능하다. 그러므로 우리가 진정으로 행복하려면 산끼르따나 야갸의 쉬운 과정을 배워 완전한 끄리쉬나 의식이 되어야 한다. 그렇지 않으면 이 세상에 어떠한 평화도, 행복도 있을 수 없다.

FORKLARING: Den Højeste Herres hengivne eller personer, der er Kṛṣṇa-bevidste, kaldes santaer. Som der står i Brahma-saṁhitā (5.38), er de altid forelskede i Herren (premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena, santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti). Santaerne, der lever i en konstant kærlighedspagt med Guddommens Højeste Personlighed, Govinda (den, der er skænkeren af al nydelse), Mukunda (den, der giver befrielse) eller Kṛṣṇa (den alttiltrækkende person), kan ikke tage imod noget uden først at have tilbudt det til den Højeste Person. Sådanne hengivne udfører derfor yajñaer i form af forskellige slags hengiven tjeneste som śravaṇam, kīrtanam, smaraṇam, arcanam osv., og igennem disse yajñaer undgår de altid alle former for urene påvirkninger fra syndige forbindelser med den materielle verden. Andre, der tilbereder mad til sig selv eller til deres egen sansetilfredsstillelse, er ikke blot tyve, men spiser også alle former for synd. Hvordan kan et menneske være lykkeligt, hvis det både er en tyv og syndigt? Det kan det umuligt være. Hvis folk vil være lykkelige i alle henseender, må de derfor lære at følge den nemme saṅkīrtana- yajña-metode i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. Ellers kan der hverken være fred eller lykke i verden.