STIH 20
TEXT 20
Tekst
Tekst
dīyate ’nupakāriṇe
deśe kāle ca pātre ca
tad dānaṁ sāttvikaṁ smṛtam
dīyate ’nupakāriṇe
deśe kāle ca pātre ca
tad dānaṁ sāttvikaṁ smṛtam
Synonyms
Synonyms
dātavyam – vrijedna davanja; iti – tako; yat – koja; dānam – milostinja; dīyate – daje se; anupakāriṇe – bez obzira na uzvraćanje; deśe – na pravom mjestu; kāle – u pravo vrijeme; ca – također; pātre – dostojnoj osobi; ca – i; tat – ta; dānam – milostinja; sāttvikam – u guṇi vrline; smṛtam – smatra se.
dātavyam — værd at give; iti — således; yat — som; dānam — velgørenhed; dīyate — gives; anupakāriṇe — uden hensyn til gengæld; deśe — på det rette sted; kāle — på det rette tidspunkt; ca — også; pātre — til en passende person; ca — og; tat — den; dānam — velgørenhed; sāttvikam — i godhedens kvalitet; smṛtam — anses for at være.
Translation
Translation
Smatra se da je milostinja koju osoba daje iz dužnosti, u pravo vrijeme i na pravom mjestu, dostojnoj osobi, bez očekivanja nečega za uzvrat, milostinja u guṇi vrline.
Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.
Purport
Purport
SMISAO: U vedskoj se književnosti preporučuje davanje milostinje osobi koja se bavi duhovnim djelatnostima. Ne preporučuje se slijepo davanje milostinje. Uvijek se uzima u obzir duhovno savršenstvo. Stoga se preporučuje davanje milostinje na mjestu hodočašća, za vrijeme pomračenja sunca i mjeseca, na kraju mjeseca, kvalificiranim brāhmaṇama ili vaiṣṇavama (bhaktama) ili u hramovima. Takva se milostinja treba davati bez očekivanja nečega za uzvrat. Ponekad se iz samilosti milostinja daje siromasima, ali ako siromah nije vrijedan toga, takva milostinja neće donijeti duhovni napredak. Drugim riječima, u vedskoj se književnosti ne preporučuje slijepo davanje milostinje.
FORKLARING: I den vediske litteratur bliver det anbefalet, at velgørenhed gives til en person, der er beskæftiget med åndelige aktiviteter. Intet sted anbefales det at give i velgørenhed på må og få. Åndeligt fremskridt skal altid tages i betragtning. Det anbefales derfor, at velgørenhed gives på et pilgrimssted, under måne- eller solformørkelser, ved månedens slutning, til en kvalificeret brāhmaṇa eller vaiṣṇava (en hengiven) eller i templer. Den slags velgørenhed bør gives uden hensyn til, hvad man får til gengæld. Undertiden bliver der givet i velgørenhed til de fattige af medfølelse, men hvis en fattig er uværdig til at modtage velgørenhed, er der intet åndeligt fremskridt. Det bliver med andre ord ikke anbefalet i den vediske litteratur at give i velgørenhed til hvem som helst.