TEXT 30

VERZ 30

Tekst

Besedilo

sādhibhūtādhidaivaṁ māṁ
sādhiyajñaṁ ca ye viduḥ
prayāṇa-kāle ’pi ca māṁ
te vidur yukta-cetasaḥ

Synonyms

sa-adhibhūta — og den materielle manifestations styrende princip; adhidaivam — som styrer alle halvguderne; mām — Mig; sa-adhiyajñam — og som styrer alle ofringer; ca — også; ye — de, som; viduḥ — kender; prayāṇa — for døden; kāle — på tidspunktet; api — endog; ca — og; mām — Mig; te — de; viduḥ — kender; yukta-cetasaḥ — deres sind engageret i Mig.

sa-adhibhūta – in kot upravitelja materialnega vesolja; adhidaivam – upravitelja vseh polbogov; mām – Mene; sa-adhiyajñam – in kot nadzornika vseh žrtvovanj; ca – tudi; ye – tisti, ki; viduḥ – poznajo; prayāṇa – smrti; kāle – v trenutku; api – celo; ca – in; mām – Mene; te – oni; viduḥ – poznajo; yukta-cetasaḥ – uma, osredotočenega Name.

Translation

De, der er i fuld bevidsthed om Mig, og som kender Mig, den Højeste Herre, som det styrende princip bag den materielle manifestation, bag halvguderne og bag alle offerhandlinger, kan forstå og kende Mig, Guddommens Højeste Personlighed, endog i dødsøjeblikket.

Tisti, ki so popolnoma zavestni Mene in vedo, da sem Jaz, Vsevišnji Gospod, upravitelj materialnega stvarstva, vladar polbogov in nadzornik vseh vrst žrtvovanj, lahko razumejo Mene, Vsevišnjo Božansko Osebnost, celo v trenutku smrti.

Purport

FORKLARING: De, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, afviger aldrig fra vejen af den rene forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. I det transcendentale samvær i Kṛṣṇa-bevidsthed kan man forstå, hvordan den Højeste Herre er det styrende princip bag den materielle manifestation og selv bag halvguderne. Gennem dette transcendentale samvær bliver man gradvist overbevist om Guddommens Højeste Personlighed, og på dødstidspunktet kan en sådan Kṛṣṇa-bevidst person aldrig glemme Kṛṣṇa. Helt naturligt bliver han derfor forfremmet til den Højeste Herres planet, Goloka Vṛndāvana.

Kdor se drži načel zavesti Kṛṣṇe, nikoli ne zaide s poti, ki vodi do popolnega spoznanja Vsevišnje Božanske Osebnosti. V transcendentalni družbi Kṛṣṇe zavestnih ljudi človek spozna, da je Vsevišnji Gospod upravitelj tako materialnega stvarstva kot polbogov, in postopoma razvije vero v Vsevišnjo Božansko Osebnost. V trenutku smrti tak Kṛṣṇe zavesten človek nikakor ne more pozabiti Kṛṣṇe, zato se dvigne na Goloko Vṛndāvano, planet Vsevišnjega Gospoda.

Her i kapitel 7 beskrives det især, hvordan man kan blive en helt Kṛṣṇa-bevidst person. At være i selskab med Kṛṣṇa-bevidste personer er begyndelsen på Kṛṣṇa-bevidsthed. Et sådant samvær er åndeligt og sætter én i direkte kontakt med den Højeste Herre, og ved Kṛṣṇas nåde kan man forstå, at Han er Guddommens Højeste Personlighed. Samtidig kan man virkelig forstå det levende væsens naturlige position, og hvordan det levende væsen glemmer Kṛṣṇa og bliver viklet ind i materielle handlinger. Igennem en gradvis udvikling af Kṛṣṇa-bevidsthed i godt selskab kan det levende væsen forstå, at fordi han har glemt Kṛṣṇa, er han blevet betinget af den materielle naturs love. Han kan også forstå, at denne menneskelige livsform er hans chance for at genoplive hans Kṛṣṇa- bevidsthed, og at den bør anvendes til fulde for at opnå den Højeste Herres årsagsløse nåde.

To poglavje pojasnjuje, kako lahko postanemo popolnoma zavestni Kṛṣṇe. Zavest Kṛṣṇe začnemo razvijati, če se družimo s tistimi, ki so že zavestni Kṛṣṇe. Tako druženje je duhovno in nas pripelje v neposreden stik z Vsevišnjim Gospodom, po milosti katerega lahko razumemo, da je Kṛṣṇa Vsevišnja Božanska Osebnost. Obenem si lahko pridobimo znanje o naravnem položaju živega bitja in o tem, kako živo bitje pozabi na Kṛṣṇo ter postane žrtev materialnega delovanja. Ko človek v družbi bhakt postopoma razvija zavest Kṛṣṇe, spozna, da je zato, ker je pozabil na Kṛṣṇo, prišel pod oblast zakonov materialne narave. Razume tudi, da ima v človeškem telesu priložnost, da obudi zavest Kṛṣṇe, in da mora človeško življenjsko obliko v celoti izkoristiti za to, da si pridobi brezvzročno milost Vsevišnjega Gospoda.

Mange emner er blevet diskuteret i dette kapitel: mennesket i nød, det nysgerrige menneske, mennesket, der har materielle behov, viden om Brahman, viden om Paramātmā, befrielse fra fødsel, død og sygdom og tilbedelse af den Højeste Herre. Den, der virkelig er ophøjet i Kṛṣṇa- bevidsthed, bekymrer sig imidlertid ikke så meget om alle de forskellige metoder. Han engagerer sig helt enkelt direkte i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter og opnår derved faktisk sin naturlige position som Herren Kṛṣṇas evige tjener. På det plan finder han glæde i at høre om og forherlige den Højeste Herre i ren hengiven tjeneste. Han er overbevist om, at ved at gøre dette vil alle hans mål blive nået. Denne beslutsomme tro kaldes dṛḍha-vrata og er begyndelsen til bhakti-yoga eller transcendental kærlighedstjeneste. Det er alle skrifternes konklusion. Bhagavad-gītās kapitel 7 er essensen af denne overbevisning.

To poglavje obravnava veliko tém. Govori o nesrečnih in o vedoželjnih, o tistih, ki živijo v pomanjkanju materialnih dobrin, o poznavanju Brahmana in Paramātme, o osvoboditvi od rojstva, smrti in bolezni ter o čaščenju Vsevišnjega Gospoda. Toda kdor je zares zavesten Kṛṣṇe, se ne zanima za druge metode samospoznavanja. Tak človek preprosto služi samemu Kṛṣṇi in s tem doseže svoj naravni položaj, položaj večnega služabnika Gospoda Kṛṣṇe. Ko tako služi Gospodu s čisto vdanostjo, uživa v slavljenju Vsevišnjega Gospoda in v poslušanju o Njem. Prepričan je, da lahko s takim delovanjem doseže vse svoje cilje. Taka neomajna vera se imenuje dṛḍha-vrata in je začetek bhakti-yoge ali ljubečega transcendentalnega služenja Gospodu. Tako pravijo vsi sveti spisi. Sedmo poglavje Bhagavad-gīte predstavlja temelj te vere.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad-Bhagavad-gītās 7. kapitel, Viden om den Absolutte.

Tako se končajo Bhaktivedantova pojasnila sedmega poglavja Śrīmad Bhagavad-gīte z naslovom "Znanje o Absolutu".