Skip to main content

TEXT 20

VERSO 20

Tekst

Texto

kāmais tais tair hṛta-jñānāḥ
prapadyante ’nya-devatāḥ
taṁ taṁ niyamam āsthāya
prakṛtyā niyatāḥ svayā
kāmais tais tair hṛta-jñānāḥ
prapadyante ’nya-devatāḥ
taṁ taṁ niyamam āsthāya
prakṛtyā niyatāḥ svayā

Synonyms

Sinônimos

kāmaiḥ — af begær; taiḥ taiḥ — af forskellige; hṛta — berøvet; jñānāḥ — hvis viden; prapadyante — de overgiver sig; anya — til andre; devatāḥ — halvguder; tam tam — tilsvarende; niyamam — regler; āsthāya — idet de følger; prakṛtyā — af natur; niyatāḥ — beherskede; svayā — af deres egen.

kāmaiḥ — por desejos; taiḥ taiḥ — vários; hṛta — privados de; jñānāḥ — conhecimento; prapadyante — rendem-se; anya — a outros; devatāḥ — semideuses; tam tam — correspondentes; niyamam — regulações; āsthāya — seguindo; prakṛtyā — por natureza; niyatāḥ — controlados; svayā — por sua própria.

Translation

Tradução

De, hvis intelligens er blevet stjålet af materielle ønsker, overgiver sig til halvguder og tilbeder dem ifølge de særlige regler og forskrifter, der stemmer overens med deres egne naturer.

Aqueles cuja inteligência foi roubada pelos desejos materiais rendem-se aos semideuses e prestam adoração através de determinadas regras e regulações que se coadunam com suas próprias naturezas.

Purport

Comentário

FORKLARING: De, der er fri for al materiel besmittelse, overgiver sig til den Højeste Herre og engagerer sig i Hans hengivne tjeneste. Så længe den materielle forurening ikke er vasket helt bort, er man af natur ikke- hengiven. Men selv de, der har materielle ønsker, og som søger tilflugt hos den Højeste Herre, er ikke så meget tiltrukket af den ydre natur. Fordi de vender sig mod det rigtige mål, bliver de snart fri for al materiel lyst. Det bliver anbefalet i Śrīmad-Bhāgavatam, at uanset om man er en ren hengiven og helt fri for materielle ønsker, om man er fyldt med materielle ønsker, eller om man ønsker befrielse fra materiel forurening, bør man under alle omstændigheder overgive sig til Vāsudeva og tilbede Ham. Ifølge Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

Aqueles que estão livres de todas as contaminações materiais rendem-se ao Senhor Supremo e ocupam-se em Seu serviço devocional. Enquanto não expurgarem a contaminação material, eles, por natureza, continuarão sendo não-devotos. Mas mesmo aqueles que têm desejos materiais e que recorrem ao Senhor Supremo não sentem muita atração pela natureza externa; como se aproximam da meta correta, eles logo ficam livres de toda a luxúria material. No Śrīmad-Bhāgavatam, recomenda-se que, quer alguém seja um devoto puro e livre de todos os desejos materiais, quer esteja cheio de desejos materiais, quer deseje livrar-se da contaminação material, ele deve em todos os casos render-se a Vāsudeva e adorá-lO. Como se confirma no Bhāgavatam (2.3.10):

akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param
akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param

Mindre intelligente mennesker, der har mistet deres åndelige forstand, søger tilflugt hos halvguder for at få opfyldt deres materielle ønsker med det samme. Normalt vender den slags mennesker sig ikke til Guddommens Højeste Personlighed, fordi de befinder sig i naturens lavere kvaliteter (uvidenhed og lidenskab), og derfor dyrker de forskellige halvguder. De er tilfredse med blot at følge reglerne og forskrifterne for tilbedelse. Halvgudetilbederne motiveres af små ønsker og ved ikke, hvordan man når det højeste mål, men den Højeste Herres hengivne lader sig ikke vildlede. Eftersom den vediske litteratur anbefaler at tilbede forskellige guder til forskellige formål (f.eks. anbefales en syg at tilbede Solen), tror de, der ikke er Herrens hengivne, at halvguderne er bedre end den Højeste Herre til visse ting. Men en ren hengiven ved, at den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er alles herre. Ifølge Caitanya-caritāmṛta (Ādi 5.142), ekale īśvara kṛṣṇa, āra saba bhṛtya: Kun Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er herre, og alle andre er tjenere. En ren hengiven vender sig derfor aldrig til halvguderne for at få tilfredsstillet sine materielle behov. Han afhænger af den Højeste Herre, og den rene hengivne er tilfreds med uanset hvad, Herren giver ham.

Os menos inteligentes que perderam seu tino espiritual refugiam-se nos semideuses, esperando, com isso, obter a satisfação imediata dos seus desejos materiais. De um modo geral, eles não buscam a Suprema Personalidade de Deus, porque estão influenciados pelos modos inferiores da natureza (ignorância e paixão) e por isso adoram vários semideuses. Eles se satisfazem em seguir as regras e regulações de adoração. Os adoradores de semideuses são motivados por desejos muito limitados e não sabem como alcançar a meta suprema, mas o devoto do Senhor Supremo não fica desorientado. Porque a literatura védica recomenda que se adorem diferentes deuses para se alcançar diferentes resultados (p.ex., recomenda-se a um homem doente que adore o Sol), aqueles que não são devotos do Senhor pensam que, para eles conseguirem certos resultados, os semideuses são melhores do que o Senhor Supremo. Mas o devoto puro sabe que o Supremo Senhor Kṛṣṇa é o senhor de todos. No Caitanya-caritāmṛta (Ādi 5.142), afirma-se que ekale īśvara kṛṣṇa, āra saba bhṛtya: só a Suprema Personalidade de Deus, Kṛṣṇa, é o senhor, e todos os outros são servos. Portanto, o devoto puro jamais procura satisfazer suas necessidades materiais através da intervenção dos semideuses. Ele depende do Senhor Supremo e se satisfaz com aquilo que Este lhe der.