Skip to main content

TEXT 20

STIH 20

Tekst

Tekst

kāmais tais tair hṛta-jñānāḥ
prapadyante ’nya-devatāḥ
taṁ taṁ niyamam āsthāya
prakṛtyā niyatāḥ svayā
kāmais tais tair hṛta-jñānāḥ
prapadyante ’nya-devatāḥ
taṁ taṁ niyamam āsthāya
prakṛtyā niyatāḥ svayā

Synonyms

Synonyms

kāmaiḥ — af begær; taiḥ taiḥ — af forskellige; hṛta — berøvet; jñānāḥ — hvis viden; prapadyante — de overgiver sig; anya — til andre; devatāḥ — halvguder; tam tam — tilsvarende; niyamam — regler; āsthāya — idet de følger; prakṛtyā — af natur; niyatāḥ — beherskede; svayā — af deres egen.

kāmaiḥ – zbog želja; taiḥ taiḥ – raznih; hṛta – lišeni; jñānāḥ – znanja; prapadyante – predaju se; anya – drugim; devatāḥ – polubogovima; tam tam – u skladu sa; niyamam – propise; āsthāya – slijedeći; prakṛtyā – prirodom; niyatāḥ – vođeni; svayā – vlastitom.

Translation

Translation

De, hvis intelligens er blevet stjålet af materielle ønsker, overgiver sig til halvguder og tilbeder dem ifølge de særlige regler og forskrifter, der stemmer overens med deres egne naturer.

Oni koji su zbog materijalnih želja izgubili razum predaju se polubogovima i u skladu sa svojom prirodom slijede određena pravila i propise obožavanja.

Purport

Purport

FORKLARING: De, der er fri for al materiel besmittelse, overgiver sig til den Højeste Herre og engagerer sig i Hans hengivne tjeneste. Så længe den materielle forurening ikke er vasket helt bort, er man af natur ikke- hengiven. Men selv de, der har materielle ønsker, og som søger tilflugt hos den Højeste Herre, er ikke så meget tiltrukket af den ydre natur. Fordi de vender sig mod det rigtige mål, bliver de snart fri for al materiel lyst. Det bliver anbefalet i Śrīmad-Bhāgavatam, at uanset om man er en ren hengiven og helt fri for materielle ønsker, om man er fyldt med materielle ønsker, eller om man ønsker befrielse fra materiel forurening, bør man under alle omstændigheder overgive sig til Vāsudeva og tilbede Ham. Ifølge Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

SMISAO: Osobe oslobođene svih materijalnih nečistoća predaju se Svevišnjem Gospodinu i služe Ga s predanošću. Sve dok se potpuno ne pročiste od materijalnih nečistoća imaju prirodu abhakta. Ali čak ni oni koji imaju materijalne želje, ako prihvate utočište Svevišnjega Gospodina, ne osjećaju veliku privlačnost prema materijalnoj prirodi. Budući da prilaze pravom cilju, ubrzo se oslobađaju sve materijalne požude. Śrīmad-Bhāgavatam nam preporučuje da se u svakom slučaju predamo Vāsudevi i obožavamo Ga, bez obzira na to jesmo li čisti bhakta oslobođen svih materijalnih želja ili smo puni materijalnih želja ili se želimo osloboditi materijalne okaljanosti. U Bhāgavatamu (2.3.10) rečeno je:

akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param
akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param

Mindre intelligente mennesker, der har mistet deres åndelige forstand, søger tilflugt hos halvguder for at få opfyldt deres materielle ønsker med det samme. Normalt vender den slags mennesker sig ikke til Guddommens Højeste Personlighed, fordi de befinder sig i naturens lavere kvaliteter (uvidenhed og lidenskab), og derfor dyrker de forskellige halvguder. De er tilfredse med blot at følge reglerne og forskrifterne for tilbedelse. Halvgudetilbederne motiveres af små ønsker og ved ikke, hvordan man når det højeste mål, men den Højeste Herres hengivne lader sig ikke vildlede. Eftersom den vediske litteratur anbefaler at tilbede forskellige guder til forskellige formål (f.eks. anbefales en syg at tilbede Solen), tror de, der ikke er Herrens hengivne, at halvguderne er bedre end den Højeste Herre til visse ting. Men en ren hengiven ved, at den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er alles herre. Ifølge Caitanya-caritāmṛta (Ādi 5.142), ekale īśvara kṛṣṇa, āra saba bhṛtya: Kun Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er herre, og alle andre er tjenere. En ren hengiven vender sig derfor aldrig til halvguderne for at få tilfredsstillet sine materielle behov. Han afhænger af den Højeste Herre, og den rene hengivne er tilfreds med uanset hvad, Herren giver ham.

Manje inteligentni ljudi koji su izgubili duhovni razbor prihvaćaju okrilje polubogova kako bi odmah ostvarili materijalne želje. Takvi ljudi obično ne prilaze Svevišnjoj Božanskoj Osobi, jer se nalaze pod utjecajem nižih guṇa prirode (neznanja i strasti). Obožavaju razne polubogove i slijedeći pravila i propise obožavanja postaju zadovoljni. Obožavatelji su polubogova motivirani beznačajnim željama i ne znaju kako mogu dostići vrhovni cilj, ali bhakta Svevišnjega Gospodina nije obmanut. Budući da se u vedskoj književnosti preporučuje obožavanje raznih bogova u različite svrhe (na primjer, bolesnom se čovjeku preporučuje da obožava Sunce), oni koji nisu Gospodinovi bhakte misle da su za stjecanje određenih dobrobiti polubogovi bolji od Svevišnjega Gospodina. Ali čisti bhakta zna da je Svevišnji Gospodin Kṛṣṇa gospodar svih živih bića. U Caitanya-caritāmṛti (Ādi 5.142) rečeno je – ekale īśvara kṛṣṇa, āra saba bhṛtya: samo je Svevišnja Božanska Osoba Kṛṣṇa gospodar, svi su ostali sluge. Stoga čisti bhakta nikada ne prilazi polubogovima kako bi zadovoljio svoje materijalne potrebe. On ovisi o Svevišnjem Gospodinu. Svi su čisti bhakte zadovoljni svime što im Gospodin dade.