TEXT 17

Tekst

Texte

yuktāhāra-vihārasya
yukta-ceṣṭasya karmasu
yukta-svapnāvabodhasya
yogo bhavati duḥkha-hā

Synonyms

yukta — reguleret; āhāra — spisning; vihārasya — for den, hvis adspredelse; yukta — reguleret; ceṣṭasya — for den, der arbejder for at forsørge; karmasu — i udførelse af pligter; yukta — regulerede; svapna- avabodhasya — for den, hvis søvn og vågen tilstand; yogaḥ — udøvelse af yoga; bhavati — bliver; duḥkha-hā — det, der mindsker lidelse.

yukta: réglée; āhāra: la façon de se nourrir; vihārasya: la détente; yukta: réglée; ceṣṭasya: de celui qui travaille pour subvenir à ses besoins; karmasu: en s’acquittant de son devoir; yukta: réglés; svapna-avabodhasya: le sommeil et la veille; yogaḥ: la pratique du yoga; bhavati: devient; duḥkha-hā: diminuant les souffrances.

Translation

Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.

Qui garde la juste mesure dans son alimentation et son sommeil, dans le travail et la détente, peut, par la pratique du yoga, atténuer les souffrances de l’existence matérielle.

Purport

FORKLARING: Overdrivelse med hensyn til at spise, sove, forsvare sig og parre sig, der er kropslige forlangender, kan blokere fremgang i praktiseringen af yoga. Hvad angår ens spisevaner, kan man kun regulere dem, når man har vænnet sig til at indtage og acceptere prasāda, helliggjort mad. Ifølge Bhagavad-gītā (9.26) kan man ofre Herren Kṛṣṇa grøntsager, blomster, frugt, korn, mælk osv. På den måde bliver en person i Kṛṣṇa-bevidsthed automatisk vant til ikke at indtage mad, der ikke er beregnet til mennesker eller ikke er i godhedens kvalitet. Hvad søvn angår, er en Kṛṣṇa-bevidst person altid vågen, når det kommer til at udføre hans pligter, og derfor betragtes tid, der går unødvendigt med at sove, som et stort tab. Avyartha-kālatvam (Cc. Madhya 23.18–19): En Kṛṣṇa-bevidst person kan ikke holde ud at leve så meget som et minut af sit liv uden at være engageret i Herrens tjeneste. Derfor begrænses hans søvnforbrug til et minimum. Hans ideal i denne henseende er Śrīla Rūpa Gosvāmī, der altid var engageret i Kṛṣṇas tjeneste og ikke kunne sove mere end to timer om dagen og nogle gange ikke engang det. Ṭhākura Haridāsa ville ikke engang spise prasāda eller sove så meget som et minut, før han havde afsluttet sin daglige rutine med at recitere 300.000 navne på sin bønnekæde. Når det kommer til arbejde, foretager en Kṛṣṇa-bevidst person sig intet, uden at det er forbundet med Kṛṣṇas interesse, hvilket gør, at hans arbejde altid er reguleret og ubesmittet af sansetilfredsstillelse. Da sansenydelse ikke kommer på tale, har en Kṛṣṇa-bevidst person ingen materiel fritid som sådan. Og eftersom han er reguleret i alt sit arbejde, sin tale, under søvn og i vågen tilstand såvel som i alle sine andre kropslige aktiviteter, er der ingen materiel lidelse for ham.

Satisfaire avec excès les exigences du corps – manger, dormir, s’accoupler, se défendre – peut freiner le progrès sur la voie du yoga. On ne peut régler son alimentation que si l’on consomme une nourriture consacrée, qu’on appelle le prasādam. Comme il faut, selon la Bhagavad-gītā (9.26), n’offrir à Kṛṣṇa que des fleurs, des fruits, des légumes, des céréales, du lait, etc., une personne consciente de Kṛṣṇa apprend à ne rien manger qui soit impropre à la consommation humaine ou qui ne soit pas sous le signe de la vertu.

En ce qui concerne le sommeil, le dévot est tellement absorbé dans la conscience de Kṛṣṇa que toute heure de sommeil inutile lui semble une perte de temps. On le dit avyartha-kālātvam, car il ne supporte pas de passer une minute sans servir le Seigneur et se contente d’un minimum de sommeil. Son modèle est Śrīla Rūpa Gosvāmī, qui ne dormait que deux heures par jour, et parfois moins encore, tant l’absorbait le service de Kṛṣṇa. Ṭhākura Haridāsa, pour sa part, ne prenait de prasādam et ne se reposait qu’après avoir récité 300000 fois le nom du Seigneur sur son chapelet.

Aucun des actes du dévot ne s’oppose au désir de Kṛṣṇa, si bien qu’il agit toujours conformément aux principes védiques et jamais pour le plaisir des sens. Puisqu’il ne recherche pas les plaisirs de ce monde, jamais il ne gaspille son temps en de vains loisirs. Comme les actes qu’il accomplit dans son travail sont réglés, ses paroles mesurées, ses heures de sommeil et d’éveil contrôlées, il n’a plus à endurer les souffrances matérielles.