TEXT 17

Tekst

yuktāhāra-vihārasya
yukta-ceṣṭasya karmasu
yukta-svapnāvabodhasya
yogo bhavati duḥkha-hā

Synonyms

yukta — reguleret; āhāra — spisning; vihārasya — for den, hvis adspredelse; yukta — reguleret; ceṣṭasya — for den, der arbejder for at forsørge; karmasu — i udførelse af pligter; yukta — regulerede; svapna- avabodhasya — for den, hvis søvn og vågen tilstand; yogaḥ — udøvelse af yoga; bhavati — bliver; duḥkha-hā — det, der mindsker lidelse.

yukta — reguleeritud; āhāra — söömine; vihārasya — puhkus; yukta — reguleeritud; ceṣṭasya — selle, kes töötab enese ülalpidamiseks; karmasu — kohustuste täitmises; yukta — reguleeritud; svapna-avabodhasya — uni ja ärkvelolek; yogaḥ — jooga praktiseerimine; bhavati — muutub; duḥkha- hā — valusid vähendav.

Translation

Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.

See, kes on reguleerinud oma söömis-, magamis- ja töötamisharjumusi ning jõudeolekut, võib vähendada kõiki materiaalseid vaevu jooga praktiseerimise läbi.

Purport

FORKLARING: Overdrivelse med hensyn til at spise, sove, forsvare sig og parre sig, der er kropslige forlangender, kan blokere fremgang i praktiseringen af yoga. Hvad angår ens spisevaner, kan man kun regulere dem, når man har vænnet sig til at indtage og acceptere prasāda, helliggjort mad. Ifølge Bhagavad-gītā (9.26) kan man ofre Herren Kṛṣṇa grøntsager, blomster, frugt, korn, mælk osv. På den måde bliver en person i Kṛṣṇa-bevidsthed automatisk vant til ikke at indtage mad, der ikke er beregnet til mennesker eller ikke er i godhedens kvalitet. Hvad søvn angår, er en Kṛṣṇa-bevidst person altid vågen, når det kommer til at udføre hans pligter, og derfor betragtes tid, der går unødvendigt med at sove, som et stort tab. Avyartha-kālatvam (Cc. Madhya 23.18–19): En Kṛṣṇa-bevidst person kan ikke holde ud at leve så meget som et minut af sit liv uden at være engageret i Herrens tjeneste. Derfor begrænses hans søvnforbrug til et minimum. Hans ideal i denne henseende er Śrīla Rūpa Gosvāmī, der altid var engageret i Kṛṣṇas tjeneste og ikke kunne sove mere end to timer om dagen og nogle gange ikke engang det. Ṭhākura Haridāsa ville ikke engang spise prasāda eller sove så meget som et minut, før han havde afsluttet sin daglige rutine med at recitere 300.000 navne på sin bønnekæde. Når det kommer til arbejde, foretager en Kṛṣṇa-bevidst person sig intet, uden at det er forbundet med Kṛṣṇas interesse, hvilket gør, at hans arbejde altid er reguleret og ubesmittet af sansetilfredsstillelse. Da sansenydelse ikke kommer på tale, har en Kṛṣṇa-bevidst person ingen materiel fritid som sådan. Og eftersom han er reguleret i alt sit arbejde, sin tale, under søvn og i vågen tilstand såvel som i alle sine andre kropslige aktiviteter, er der ingen materiel lidelse for ham.

Oskamatus kehaliste vajaduste, nagu söömine, magamine, kaitsmine ja paaritumine, rahuldamisel piiri pidada, võib takistada arengut jooga praktiseerimises. Mis puutub söömisse, siis saab seda reguleerida, süües ainult prasādamit, pühitsetud toitu. Jumal Kṛṣṇale võib „Bhagavad-gītā" (9.26) kinnituste kohaselt pakkuda aedvilju, õisi, puuvilju, teravilju, piima jms. Sel viisil hoidub Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene automaatselt enese rahuldamiseks valmistatud ning kire ja teadmatuse guṇasse kuuluvast toidust. Mis puutub magamisse, siis on Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene alati valmis täitma oma kohustusi Kṛṣṇa teadvuses, ning seetõttu peetakse igat üleliigset magamisele kulutatud hetke suureks kaotuseks. Avyartha-kālatvam – Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene ei suuda elada ühtegi minutit Jumalat teenimata. Seepärast piirdub ta minimaalse unega. Eeskujuks selles suhtes on Śrīla Rūpa Gosvāmī, kes oli alati hõivatud Kṛṣṇa teenimisega, ning kes ei maganud kunagi üle kahe tunni, vahel aga veelgi vähem. Ṭhākura Haridāsa ei söönud isegi mitte prasādamit ega maganud hetkegi enne, kui ta oli korranud palvehelmestel Jumala nimesid kolmsada tuhat korda, mis oli tema igapäevane norm. Mis puutub töösse, siis ei tee Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene midagi, mis ei teeniks Kṛṣṇa huve, ning seeläbi on töö alati allutatud regulatsioonile ning puhas meelte rahuldamisest. Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene ei luba enesele mitte mingeid meelelisi naudinguid ning seega ei luba ta endale ka materiaalset jõudeaega. Ning kuna tema töö, kõne, uni, ärkvelolek ja kõik teised kehalised tegevused on allutatud regulatsioonile, ei saa ta ka kogeda materiaalseid kannatusi.