Skip to main content

TEXT 5

VERZ 5

Tekst

Besedilo

śrī-bhagavān uvāca
bahūni me vyatītāni
janmāni tava cārjuna
tāny ahaṁ veda sarvāṇi
na tvaṁ vettha paran-tapa
śrī-bhagavān uvāca
bahūni me vyatītāni
janmāni tava cārjuna
tāny ahaṁ veda sarvāṇi
na tvaṁ vettha paran-tapa

Synonyms

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Personlighed sagde; bahūni — mange; me — af Mine; vyatītāni — er forløbet; janmāni — fødsler; tava — af dine; ca — og også; arjuna — O Arjuna; tāni — dem; aham — Jeg; veda — kender; sarvāṇi — alle; na — ikke; tvam — du; vettha — kender; param-tapa — O du fjendens undertrykker.

śrī-bhagavān uvāca – Vsevišnji Gospod je rekel; bahūni – mnoga; me – Moja; vyatītāni – minula; janmāni – rojstva; tava – tvoja; ca – in tudi; arjuna – o Arjuna; tāni – ta; aham – Jaz; veda – poznam; sarvāṇi – vsa; na – ne; tvam – ti; vettha – poznaš; parantapa – o zmagovalec nad sovražniki.

Translation

Translation

Guddommens Personlighed sagde: Både du og Jeg har gennemgået mange, mange liv. Jeg kan huske dem alle, men det kan du ikke, O du fjendens betvinger!

Vsevišnji Gospod je rekel: Oba, ti in Jaz, sva se rodila že mnogokrat. Jaz se spominjam vseh življenj, ti, zmagovalec nad sovražniki, pa ne.

Purport

Purport

FORKLARING: I Brahma-saṁhitā (5.33) hører vi om Herrens mange, mange inkarnationer. Der står der skrevet:

Iz Brahma-saṁhite (5.33) izvemo o Gospodovih brezštevilnih inkarnacijah:

advaitam acyutam anādim ananta-rūpam
ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanaṁ ca
vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
advaitam acyutam anādim ananta-rūpam
ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanaṁ ca
vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

“Jeg tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Govinda [Kṛṣṇa], den oprindelige person, der er absolut, ufejlbarlig og uden begyndelse. Skønt Han ekspanderer Sig i ubegrænsede former, er Han stadig den samme oprindelige, den ældste og den person, der altid fremstår som en frisk yngling. Sådanne evige, lyksalige, alvidende former af Herren kan normalt ikke forstås af selv de bedste vediske lærde, men de er altid manifesterede for rene uforfalskede hengivne.”

„Častim Govindo [Kṛṣṇo], prvobitno Vsevišnjo Božansko Osebnost, ki je absoluten, ki nikoli ne pade in ki obstaja od vekomaj. Čeprav je vir neštetih inkarnacij, kljub temu ostaja ista izvorna, najstarejša oseba, ki je zmeraj v cvetu mladosti. Teh večnih, blaženih in vsevednih Gospodovih podob ne razumejo niti največji poznavalci Ved, čistim, neomadeževanim bhaktam pa so zmeraj pred očmi.“

Der står videre i Brahma-saṁhitā (5.39):

Brahma-saṁhitā (5.39) nadalje pravi:

rāmādi-mūrtiṣu kalā-niyamena tiṣṭhan
nānāvatāram akarod bhuvaneṣu kintu
kṛṣṇaḥ svayaṁ samabhavat paramaḥ pumān yo
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
rāmādi-mūrtiṣu kalā-niyamena tiṣṭhan
nānāvatāram akarod bhuvaneṣu kintu
kṛṣṇaḥ svayaṁ samabhavat paramaḥ pumān yo
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

“Jeg tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Govinda [Kṛṣṇa], der altid eksisterer i forskellige inkarnationer som Rāma og Nṛsiṁha sammen med mange andre underinkarnationer, men som er Guddommens Oprindelige Personlighed, der hedder Kṛṣṇa, og som også inkarnerer personligt.”

„Častim Govindo [Kṛṣṇo], Vsevišnjo Božansko Osebnost, ki je zmeraj prisoten v obliki različnih inkarnacij, kot sta Rāma in Nṛsiṁha, ter mnogih podinkarnacij, hkrati pa je izvorna Božanska Osebnost, Kṛṣṇa, ki sestopi tudi v Svoji izvorni podobi.“

Der står også i Vedaerne, at selv om Herren er én og uden lige, manifesterer Han Sig i utallige former. Han er som vaidūrya-stenen, der skifter farve, men alligevel forbliver den samme. Alle disse forskellige former kan forstås af de rene uforfalskede hengivne, men ikke ved blot at studere Vedaerne (vedeṣu durlabham adurlabham ātma- bhaktau). Hengivne som Arjuna er Herrens konstante ledsagere, og når som helst Herren inkarnerer Sig, inkarnerer Hans ledsagerhengivne sig også for at tjene Ham i forskellige egenskaber. Arjuna er en af disse hengivne, og af dette vers fremgår det, at for nogle millioner år siden, da Herren Kṛṣṇa talte Bhagavad-gītā til solguden Vivasvān, var Arjuna der også i en anden egenskab. Men forskellen på Herren og Arjuna er, at Herren kunne huske hændelsen, imens Arjuna ikke kunne huske den. Det er forskellen på det levende væsen, der er en uadskillelig del af Herren, og den Højeste Herre. Skønt Arjuna her tiltales som den store helt, der kan kue sine fjender, kan han ikke erindre, hvad der skete i hans tidligere liv. Et levende væsen kan derfor aldrig måle sig med den Højeste Herre, uanset hvor stor man rent materielt anses for at være. Enhver, der er Herrens konstante ledsager, er med sikkerhed en befriet person, men han kan aldrig være Herrens lige. Herren bliver beskrevet i Brahma-saṁhitā som ufejlbarlig (acyuta), hvilket betyder, at Han aldrig glemmer, hvem Han er, selv om Han er i kontakt med materie. Herren og det levende væsen kan således aldrig være jævnbyrdige i enhver henseende, selv ikke når det levende væsen er lige så befriet som Arjuna. Skønt Arjuna er en hengiven af Herren, glemmer han sommetider Herrens natur, men gennem den guddommelige nåde kan en hengiven med det samme forstå Herrens ufejlbarlige position, imens en ikke-hengiven eller en dæmon ikke kan forstå denne transcendentale natur. Som følge deraf kan dæmoniske hjerner ikke forstå disse beskrivelser i Bhagavad- gītā. Kṛṣṇa huskede ting, Han havde gjort millioner af år tidligere, men det kunne Arjuna ikke på trods af, at både Kṛṣṇa og Arjuna er evige af natur. Her er det også værd at bemærke, at et levende væsen glemmer alt, når han skifter krop, men Herren husker alt, fordi Han aldrig udskifter Sin sac-cid-ānanda krop. Han er advaita, som betyder, at der ingen forskel er på Hans krop og Ham Selv. Alt i forbindelse med Ham er ånd, hvorimod den betingede sjæl er forskellig fra sin materielle krop. Eftersom Herrens krop og Han Selv er identiske, er Hans position altid forskellig fra det almindelige levende væsens, selv når Han stiger ned til det materielle plan. Dæmonerne kan ikke forlige sig med denne Herrens transcendentale natur, som Herren Selv forklarer i følgende vers.

Vede pravijo, da se Gospod kljub temu, da je en sam, pojavlja v neštetih podobah. Spominja na kamen vaiduryo, ki spreminja barvo, vendar je ves čas isti kamen. Gospodove različne inkarnacije se razodenejo čistim, neomadeževanim bhaktam, samo s proučevanjem Ved pa jih ni mogoče doumeti (vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau). Bhakte, kakršen je Arjuna, so Gospodovi stalni družabniki. Kadar koli sestopi Gospod, sestopijo tudi Njegovi družabniki, da bi Mu na razne načine služili. Arjuna je eden takih bhakt in iz tega verza je razvidno, da je bil pred več milijoni let, ko je Gospod Kṛṣṇa izgovoril Bhagavad-gīto bogu Sonca Vivasvānu, v neki drugi vlogi prisoten tudi on. Razlika med Gospodom in Arjuno je v tem, da se je Gospod tega dogodka spominjal, Arjuna pa ne. To je razlika med živim bitjem, sestavnim delcem Gospoda, in samim Vsevišnjim Gospodom. Čeprav se Kṛṣṇa tu obrača na Arjuno kot na velikega junaka, ki lahko premaga sovražnike, se Arjuna ne more spomniti svojih prejšnjih življenj. Živo bitje nikoli ne more biti enako Gospodu, pa naj je po materialnih merilih še tako pomembno. Vsi Gospodovi večni spremljevalci so vsekakor osvobojene osebe, niso pa enaki Gospodu. V Brahma-saṁhiti je Gospod opisan kot tisti, ki nikoli ne pade (acyuta), kar pomeni, da nikoli, niti kadar je v stiku z materijo, ne pozabi Svoje identitete. Gospod in živo bitje nista zato nikoli povsem enaka, tudi če je živo bitje osvobojeno kakor Arjuna. Čeprav je Arjuna Gospodov bhakta, včasih pozabi Gospodovo naravo, toda z božansko milostjo lahko bhakta takoj razume, da Gospod ne more pasti s Svojega položaja, brezbožnež ali demon pa ne more doumeti Gospodove transcendentalne narave. Demonski ljudje ne morejo razumeti teh opisov iz Gīte. Čeprav sta Kṛṣṇa in Arjuna oba večna, se je Kṛṣṇa spominjal Svojih dejanj izpred več milijonov let, Arjuna pa ne. Tukaj lahko omenimo tudi, da živo bitje pozablja, ker menjava telesa, Gospod pa se spominja vsega, saj se Njegovo telo, ki je sac-cid-ānanda, ne spreminja. Gospod je advaita, kar pomeni, da med Njegovim telesom in Njim samim ni razlike. Vse, kar je povezano z Njim, je duhovno, pogojena duša pa se razlikuje od svojega materialnega telesa. Ker je Gospod identičen s Svojim telesom, se Njegov položaj zmeraj, celo kadar sestopi v materialni svet, razlikuje od položaja navadnega živega bitja. Demoni ne morejo razumeti te Gospodove transcendentalne narave, o kateri Gospod sam govori v naslednjem verzu.