Skip to main content

TEXT 5

5. VERS

Tekst

Szöveg

śrī-bhagavān uvāca
bahūni me vyatītāni
janmāni tava cārjuna
tāny ahaṁ veda sarvāṇi
na tvaṁ vettha paran-tapa
śrī-bhagavān uvāca
bahūni me vyatītāni
janmāni tava cārjuna
tāny ahaṁ veda sarvāṇi
na tvaṁ vettha paran-tapa

Synonyms

Szó szerinti jelentés

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Personlighed sagde; bahūni — mange; me — af Mine; vyatītāni — er forløbet; janmāni — fødsler; tava — af dine; ca — og også; arjuna — O Arjuna; tāni — dem; aham — Jeg; veda — kender; sarvāṇi — alle; na — ikke; tvam — du; vettha — kender; param-tapa — O du fjendens undertrykker.

śrī-bhagavān uvāca – az Istenség Személyisége mondta; bahūni – sok; me – Nekem; vyatītāni – elmúlt; janmāni – születések; tava – neked; ca – szintén; arjuna – ó, Arjuna; tāni – azokat; aham – Én; veda – ismerem; sarvāṇi – mindet; na – nem; tvam – te; vettha – ismered; parantapa – ó, ellenség legyőzője.

Translation

Fordítás

Guddommens Personlighed sagde: Både du og Jeg har gennemgået mange, mange liv. Jeg kan huske dem alle, men det kan du ikke, O du fjendens betvinger!

Az Istenség Személyisége így válaszolt: Sok-sok élet áll Énmögöttem és mögötted is. Én képes vagyok mindegyikre emlékezni, de te nem, ó, ellenség legyőzője!

Purport

Magyarázat

FORKLARING: I Brahma-saṁhitā (5.33) hører vi om Herrens mange, mange inkarnationer. Der står der skrevet:

A Brahma-saṁhitāból (5.33) megtudhatjuk, hogy az Úrnak megszámlálhatatlanul sok inkarnációja van:

advaitam acyutam anādim ananta-rūpam
ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanaṁ ca
vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
advaitam acyutam anādim ananta-rūpam
ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanaṁ ca
vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

“Jeg tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Govinda [Kṛṣṇa], den oprindelige person, der er absolut, ufejlbarlig og uden begyndelse. Skønt Han ekspanderer Sig i ubegrænsede former, er Han stadig den samme oprindelige, den ældste og den person, der altid fremstår som en frisk yngling. Sådanne evige, lyksalige, alvidende former af Herren kan normalt ikke forstås af selv de bedste vediske lærde, men de er altid manifesterede for rene uforfalskede hengivne.”

„Az Istenség Legfelsőbb Személyiségét, Govindát [Kṛṣṇát], az eredeti, abszolút, csalhatatlan és kezdet nélküli személyt imádom. Noha végtelen sok formába kiterjed, mégis ugyanaz az eredeti, legősibb személy, aki örökké üde ifjúnak látszik. Az Úr ezen örökkévaló, gyönyörteli és mindentudó formáit még a Védák legkiválóbb ismerői sem értik meg, ám ugyanezek a formák a tiszta és igaz bhakták előtt mindig feltárulnak.”

Der står videre i Brahma-saṁhitā (5.39):

A Brahma-saṁhitāban (5.39) a következőt is olvashatjuk:

rāmādi-mūrtiṣu kalā-niyamena tiṣṭhan
nānāvatāram akarod bhuvaneṣu kintu
kṛṣṇaḥ svayaṁ samabhavat paramaḥ pumān yo
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
rāmādi-mūrtiṣu kalā-niyamena tiṣṭhan
nānāvatāram akarod bhuvaneṣu kintu
kṛṣṇaḥ svayaṁ samabhavat paramaḥ pumān yo
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

“Jeg tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Govinda [Kṛṣṇa], der altid eksisterer i forskellige inkarnationer som Rāma og Nṛsiṁha sammen med mange andre underinkarnationer, men som er Guddommens Oprindelige Personlighed, der hedder Kṛṣṇa, og som også inkarnerer personligt.”

„Az Istenség Legfelsőbb Személyiségét, Govindát [Kṛṣṇát] imádom, aki mindig jelen van különféle inkarnációiban, például Rāmaként, Nṛsiṁhaként, valamint számos alinkarnációjában, s aki nem más, mint a Kṛṣṇaként ismert eredeti Istenség Személyisége, aki személyesen is alászáll.”

Der står også i Vedaerne, at selv om Herren er én og uden lige, manifesterer Han Sig i utallige former. Han er som vaidūrya-stenen, der skifter farve, men alligevel forbliver den samme. Alle disse forskellige former kan forstås af de rene uforfalskede hengivne, men ikke ved blot at studere Vedaerne (vedeṣu durlabham adurlabham ātma- bhaktau). Hengivne som Arjuna er Herrens konstante ledsagere, og når som helst Herren inkarnerer Sig, inkarnerer Hans ledsagerhengivne sig også for at tjene Ham i forskellige egenskaber. Arjuna er en af disse hengivne, og af dette vers fremgår det, at for nogle millioner år siden, da Herren Kṛṣṇa talte Bhagavad-gītā til solguden Vivasvān, var Arjuna der også i en anden egenskab. Men forskellen på Herren og Arjuna er, at Herren kunne huske hændelsen, imens Arjuna ikke kunne huske den. Det er forskellen på det levende væsen, der er en uadskillelig del af Herren, og den Højeste Herre. Skønt Arjuna her tiltales som den store helt, der kan kue sine fjender, kan han ikke erindre, hvad der skete i hans tidligere liv. Et levende væsen kan derfor aldrig måle sig med den Højeste Herre, uanset hvor stor man rent materielt anses for at være. Enhver, der er Herrens konstante ledsager, er med sikkerhed en befriet person, men han kan aldrig være Herrens lige. Herren bliver beskrevet i Brahma-saṁhitā som ufejlbarlig (acyuta), hvilket betyder, at Han aldrig glemmer, hvem Han er, selv om Han er i kontakt med materie. Herren og det levende væsen kan således aldrig være jævnbyrdige i enhver henseende, selv ikke når det levende væsen er lige så befriet som Arjuna. Skønt Arjuna er en hengiven af Herren, glemmer han sommetider Herrens natur, men gennem den guddommelige nåde kan en hengiven med det samme forstå Herrens ufejlbarlige position, imens en ikke-hengiven eller en dæmon ikke kan forstå denne transcendentale natur. Som følge deraf kan dæmoniske hjerner ikke forstå disse beskrivelser i Bhagavad- gītā. Kṛṣṇa huskede ting, Han havde gjort millioner af år tidligere, men det kunne Arjuna ikke på trods af, at både Kṛṣṇa og Arjuna er evige af natur. Her er det også værd at bemærke, at et levende væsen glemmer alt, når han skifter krop, men Herren husker alt, fordi Han aldrig udskifter Sin sac-cid-ānanda krop. Han er advaita, som betyder, at der ingen forskel er på Hans krop og Ham Selv. Alt i forbindelse med Ham er ånd, hvorimod den betingede sjæl er forskellig fra sin materielle krop. Eftersom Herrens krop og Han Selv er identiske, er Hans position altid forskellig fra det almindelige levende væsens, selv når Han stiger ned til det materielle plan. Dæmonerne kan ikke forlige sig med denne Herrens transcendentale natur, som Herren Selv forklarer i følgende vers.

A Védák is megemlítik, hogy bár az Úr egyetlen, mégis megszámlálhatatlan formában jelenik meg. A vaidūrya drágakőhöz lehet hasonlítani, amely bár változtatja színét, mégis ugyanaz marad. A tiszta bhakták nem pusztán a Védák tanulmányozásával értik meg e számtalan inkarnációt (vedeṣu durlabham adurlabham ātma-bhaktau). Az Arjunához hasonló bhakták az Úr állandó társai, akik valahányszor az Úr alászáll, megjelennek Vele együtt, hogy természetüknek megfelelően szolgálják Őt. Arjuna egyike ezeknek a bhaktáknak, s e versből kiderül, hogy egy másfajta szerepben ő is jelen volt, amikor az Úr Kṛṣṇa több millió évvel ezelőtt elbeszélte a Bhagavad-gītāt a napistennek, Vivasvānnak. A különbség azonban az Úr és Arjuna között az, hogy az Úr emlékezett a történtekre, Arjuna ellenben erre képtelen volt. Ez a különbség a szerves rész – az élőlény – és a Legfelsőbb Úr között. Habár Kṛṣṇa Arjunát nagy hősnek szólítja, aki képes legyőzni ellenségeit, Arjuna képtelen visszaemlékezni, mi történt számtalan előző élete során. Bármilyen hatalmas is egy élőlény anyagi szempontból, sohasem lehet egyenrangú a Legfelsőbb Úrral. Mindenki, aki az Úr állandó társa, kétségtelenül felszabadult lélek, ám az Úrral nem állhat azonos szinten. A Brahma-saṁhitā csalhatatlannak (acyuta) mondja az Urat, s ez azt jelenti, hogy soha, még az anyaggal kapcsolatba kerülve sem feledkezik meg kilétéről. Éppen ezért az Úr és az élőlény sohasem lehet minden tekintetben egyenrangú, még akkor sem, ha olyan felszabadult élőlényről van szó, mint Arjuna. Arjuna az Úr bhaktája volt, mégis elfelejtkezett az Úr természetéről, ám míg a bhakták az isteni kegy révén azonnal megérthetik az Úr csalhatatlan helyzetét, az abhakták, a démonok képtelenek felfogni transzcendentális természetét. Ebből következik, hogy a Gītā e leírásait démoni elmével nem lehet megérteni. Kṛṣṇa képes volt visszaemlékezni sok millió évvel ezelőtti tetteire, Arjuna azonban nem, pedig az öröklét mindkettőjük természetéhez hozzátartozik. Azt is meg kell itt jegyeznünk, hogy az élőlény testének cseréje miatt felejti el előző életeit, ám az Úr emlékszik mindenre, mert nem cseréli sac-cid-ānanda testét. Ő advaita, ami annyit jelent, hogy teste és saját maga között nincsen különbség. Minden, ami Vele kapcsolatban áll, lelki, ellenben a feltételekhez kötött lélek különbözik anyagi testétől. Mivel az Úr teste és lelke nem különbözik egymástól, az Ő helyzete sohasem azonos a közönséges élőlényekével, még akkor sem, ha alászáll az anyagi világba. A démonok nem képesek felfogni az Úr transzcendentális természetét, amiről maga az Úr beszél a következő versben.