FORKLARING: De forskellige sanser fungerer som udløb for begærets aktiviteter. Dette begær indeholdes i kroppen og bliver udløst gennem sanserne. Sanserne står derfor over kroppen som helhed. Disse sanseåbninger er ikke i brug, når der er højere bevidsthed eller Kṛṣṇa-bevidsthed. I Kṛṣṇa-bevidsthed forbinder sjælen sig direkte med Guddommens Højeste Personlighed. Derfor ender hierarkiet af de kropslige funktioner, sådan som de er beskrevet her, ved den Højeste Sjæl. Kropslig handling er lig med sansernes funktioner, så at stoppe sanserne betyder at standse enhver kropslig aktivitet. Men da sindet er aktivt, vil det stadig handle, selv om kroppen er stille og i hvile, som det gør, når vi drømmer. Men intelligensens beslutsomhed står over sindet, og over intelligensen står selve sjælen. Hvis sjælen derfor er direkte forbundet med den Højeste, vil alle de underordnede elementer, nemlig intelligensen, sindet og sanserne, automatisk være beskæftigede. Der findes en lignende passage i Kaṭha Upaniṣad, hvor der står, at sanseobjekterne står over sanserne, og sindet er over sanseobjekterne. Hvis sindet derfor uden ophør bliver engageret direkte i Herrens tjeneste, vil sanserne ikke kunne blive beskæftiget på anden vis. Denne mentale tilstand er allerede blevet forklaret. Paraṁ dṛṣṭvā nivartate (Bg. 2.59). Hvis sindet er engageret i Herrens transcendentale tjeneste, er det ikke muligt for det at blive involveret i lavere tilbøjeligheder. I Kaṭha Upaniṣad bliver sjælen beskrevet som mahān eller den store. Derfor står sjælen over alle andre, nemlig sanseobjekterne, sanserne, sindet og intelligensen. Løsningen på hele problemet er således at forstå sjælens naturlige position direkte.

Man må finde sjælens naturlige position med sin intelligens og derefter engagere sindet konstant i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det løser hele problemet. En begynder i åndeligt liv bliver normalt rådet til at holde afstand til sanseobjekterne. Men derudover må man sideløbende styrke sindet ved hjælp af intelligensen. Hvis man engagerer sindet i Kṛṣṇa- bevidsthed med sin intelligens ved at overgive sig fuldstændigt til Guddommens Højeste Personlighed, vil sindet automatisk blive styrket, og skønt sanserne er meget stærke ligesom giftslanger, vil de på den måde ikke være farligere end en slange med brækkede gifttænder. Men selv om sjælen er herre over både intelligensen, sindet og sanserne, er der alligevel al mulig fare for at falde ned på grund af det opildnede sind, hvis det ikke bliver styrket ved at være forbundet med Kṛṣṇa i Kṛṣṇa-bevidsthed.