TEXT 40

VERZ 40

Tekst

Besedilo

indriyāṇi mano buddhir
asyādhiṣṭhānam ucyate
etair vimohayaty eṣa
jñānam āvṛtya dehinam

Synonyms

indriyāṇi — sanserne; manaḥ — sindet; buddhiḥ — intelligensen; asya — for dette begær; adhiṣṭhānam — sædet; ucyate — kaldes; etaiḥ — gennem alle disse; vimohayati — forvirrer; eṣaḥ — dette begær; jñānam — viden; āvṛtya — idet det tilslører; dehinam — den legemliggjorte.

indriyāṇi – čuti; manaḥ – um; buddhiḥ – inteligenca; asya – tega poželenja; adhiṣṭhānam – sedež; ucyate – se imenuje; etaiḥ – s temi; vimohayati – zbega; eṣaḥ – to poželenje; jñānam – znanje; āvṛtya – prekrivši; dehinam – utelešenega.

Translation

Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.

Čuti, um in inteligenca so sedež poželenja. Preko njih poželenje zbega živo bitje, saj prekrije njegovo pravo znanje.

Purport

FORKLARING: Fjenden har indtaget forskellige strategiske positioner i kroppen hos den betingede sjæl, og derfor giver Herren Kṛṣṇa os et vink om de steder, så den, der gerne vil besejre fjenden, kan vide, hvor de er. Sindet er midtpunktet for alle sansernes aktiviteter, og når vi hører om sanseobjekter, bliver sindet derfor generelt fyldt med alle mulige ideer om sansenydelse. Som resultat bliver sindet og sanserne gemmesteder for begær. Dernæst bliver intelligensen hovedsædet for disse lystne tilbøjeligheder. Intelligensen er den åndelige sjæls nærmeste nabo. En lysten intelligens ansporer den åndelige sjæl til at tilegne sig det falske ego og identificere sig med materie og dermed med sindet og sanserne. Den åndelige sjæl bliver forfalden til at nyde de materielle sanser og forveksler dette med virkelig lykke. Den åndelige sjæls falske identifikation bliver glimrende forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13):

Sovražnik pogojene duše je zasedel različne strateške položaje v njenem telesu. Kṛṣṇa tukaj omenja ta mesta, da bodo tisti, ki želijo sovražnika premagati, vedeli, kje ga lahko najdejo. Um je središče vsega delovanja čutov, in kadar poslušamo o predmetih čutne zaznave, ponavadi postane zbiralnik idej o zadovoljevanju čutov. Um in čuti postanejo zato skladišča poželenja, inteligenca pa njegov glavni sedež. Inteligenca je najbližji sosed duše. Poželjiva inteligenca napelje dušo k temu, da sprejme lažni ego in se začne enačiti z materijo ter tako z umom in čuti. Duhovna duša postane zasvojena z materialnim čutnim uživanjem in zmotno misli, da je to prava sreča. O ljudeh, ki zmotno enačijo dušo s telesom, govori Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13):

yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ

“Et menneske, der identificerer kroppen, der består af tre elementer, med sit selv, som betragter kroppens biprodukter som sine slægtninge, som anser sit fædreland for tilbedelsesværdigt, og som besøger et pilgrimssted for at bade i stedet for at opsøge mennesker med transcendental viden, er ikke bedre end et æsel eller en ko.”

„Človek, ki se enači s telesom, sestavljenim iz treh elementov, ki ima stranske produkte telesa za svoje sorodnike, ki misli, da je njegova domovina vredna oboževanja, in ki obiskuje romarska mesta samo zato, da bi se tam okopal, ne pa, da bi srečal ljudi s transcendentalnim znanjem, ni boljši od osla ali krave.“