Skip to main content

TEXT 40

TEXT 40

Tekst

Text

indriyāṇi mano buddhir
asyādhiṣṭhānam ucyate
etair vimohayaty eṣa
jñānam āvṛtya dehinam
indriyāṇi mano buddhir
asyādhiṣṭhānam ucyate
etair vimohayaty eṣa
jñānam āvṛtya dehinam

Synonyms

Synonyms

indriyāṇi — sanserne; manaḥ — sindet; buddhiḥ — intelligensen; asya — for dette begær; adhiṣṭhānam — sædet; ucyate — kaldes; etaiḥ — gennem alle disse; vimohayati — forvirrer; eṣaḥ — dette begær; jñānam — viden; āvṛtya — idet det tilslører; dehinam — den legemliggjorte.

indriyāṇi — die Sinne; manaḥ — der Geist; buddhiḥ — die Intelligenz; asya — von dieser Lust; adhiṣṭhānam — Aufenthaltsort; ucyate — wird genannt; etaiḥ — von all diesen; vimohayati — verwirrt; eṣaḥ — diese Lust; jñānam — Wissen; āvṛtya — bedeckend; dehinam — des Verkörperten.

Translation

Translation

Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.

Die Sinne, der Geist und die Intelligenz sind die Wohnstätten der Lust. Durch sie bedeckt die Lust das wirkliche Wissen des Lebewesens und verwirrt es.

Purport

Purport

FORKLARING: Fjenden har indtaget forskellige strategiske positioner i kroppen hos den betingede sjæl, og derfor giver Herren Kṛṣṇa os et vink om de steder, så den, der gerne vil besejre fjenden, kan vide, hvor de er. Sindet er midtpunktet for alle sansernes aktiviteter, og når vi hører om sanseobjekter, bliver sindet derfor generelt fyldt med alle mulige ideer om sansenydelse. Som resultat bliver sindet og sanserne gemmesteder for begær. Dernæst bliver intelligensen hovedsædet for disse lystne tilbøjeligheder. Intelligensen er den åndelige sjæls nærmeste nabo. En lysten intelligens ansporer den åndelige sjæl til at tilegne sig det falske ego og identificere sig med materie og dermed med sindet og sanserne. Den åndelige sjæl bliver forfalden til at nyde de materielle sanser og forveksler dette med virkelig lykke. Den åndelige sjæls falske identifikation bliver glimrende forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13):

ERLÄUTERUNG: Der Feind hat verschiedene strategische Punkte im Körper der bedingten Seele besetzt, und daher weist Śrī Kṛṣṇa auf diese Stellen hin, damit derjenige, der den Feind besiegen will, weiß, wo er ihn finden kann. Der Geist ist das Zentrum aller Sinnestätigkeiten, und wann immer wir etwas über Sinnesobjekte hören, beginnt der Geist im allgemeinen, verschiedenste Pläne für Sinnenbefriedigung hervorzubringen; als Folge werden Geist und Sinne zu Sammelplätzen der Lust. Als nächstes wird die Abteilung der Intelligenz zum Zentrum solch lustvoller Neigungen. Die Intelligenz ist die unmittelbare Nachbarin der spirituellen Seele. Die lustvolle Intelligenz beeinflußt die Seele, das falsche Ego anzunehmen und sich mit Materie und somit mit dem Geist und den Sinnen zu identifizieren. So verfällt die spirituelle Seele dem Genuß der materiellen Sinne und hält dies fälschlich für wahres Glück. Diese falsche Identifizierung der spirituellen Seele wird im Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13) sehr treffend erklärt:

yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ
yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ

“Et menneske, der identificerer kroppen, der består af tre elementer, med sit selv, som betragter kroppens biprodukter som sine slægtninge, som anser sit fædreland for tilbedelsesværdigt, og som besøger et pilgrimssted for at bade i stedet for at opsøge mennesker med transcendental viden, er ikke bedre end et æsel eller en ko.”

„Ein Mensch, der sich mit dem aus drei Elementen geschaffenen Körper identifiziert, der die Nebenprodukte des Körpers für seine Verwandten hält, der sein Geburtsland als verehrungswürdig betrachtet und einen Pilgerort besucht, nur um dort ein Bad zu nehmen, statt die Weisen, die transzendentales Wissen besitzen, aufzusuchen, ist nicht besser als ein Esel oder eine Kuh.“