Skip to main content

TEXT 15

VERZ 15

Tekst

Besedilo

karma brahmodbhavaṁ viddhi
brahmākṣara-samudbhavam
tasmāt sarva-gataṁ brahma
nityaṁ yajñe pratiṣṭhitam
karma brahmodbhavaṁ viddhi
brahmākṣara-samudbhavam
tasmāt sarva-gataṁ brahma
nityaṁ yajñe pratiṣṭhitam

Synonyms

Synonyms

karma — arbejde; brahma — fra Vedaerne; udbhavam — frembragt; viddhi — du bør vide; brahma — Vedaerne; akṣara — fra den Højeste Brahman (Guddommens Personlighed); samudbhavam — direkte manifesteret; tasmāt — derfor; sarva-gatam — den altgennemtrængende; brahma — transcendens; nityam — for evigt; yajñe — i ofring; pratiṣṭhitam — er til stede.

karma – delovanje; brahma – iz Ved; udbhavam – nastalo; viddhi – vedi; brahma – Vede; akṣara – iz Vrhovnega Brahmana (Božanske Osebnosti); samudbhavam – neposredno nastale; tasmāt – torej; sarva-gatam – vsepričujoča; brahma – transcendenca; nityam – večno; yajñe – v žrtvovanju; pratiṣṭhitam – prisotna.

Translation

Translation

Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.

Pravilno delovanje je predpisano v Vedah, te pa se pojavijo neposredno iz Vsevišnje Božanske Osebnosti. Vsepričujoči transcendentalni Gospod je torej večno prisoten v žrtvovanjih.

Purport

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver yajñārtha-karma eller nødvendigheden af at arbejde udelukkende for at tilfredsstille Kṛṣṇa understreget yderligere. Hvis vi skal arbejde for at tilfredsstille yajña-puruṣa eller Viṣṇu, må det ske efter retningslinjerne i Brahman eller de transcendentale Vedaer. Vedaerne er således instruktionsbøger i, hvordan vi skal handle. Alt, man foretager sig i modstrid med Vedaernes retningslinier, kaldes vikarma, dvs. uautoriseret eller syndig handling. For at blive reddet fra reaktionerne på sine handlinger må man derfor sørge for altid at følge Vedaernes retningslinier. Ligesom man i almindeligt liv må følge statens anvisninger, bliver man også nødt til at arbejde under vejledning af Herrens suveræne stat. Denne vejledning fra Vedaerne bliver direkte manifesteret fra Guddommens Højeste Personligheds åndedræt. Som der står skrevet (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 2.4.10 og 4.5.11), asya mahato bhūtasya niḥśvasitam etad yad ṛg-vedo yajur-vedaḥ sāma-vedo ’tharvāṅgirasaḥ: “De fire Vedaer – Ṛg Veda, Yajur Veda, Sāma Veda og Atharva Veda – udspringer alle fra Guddommens Højeste Personligheds åndedræt.” Herren, der er almægtig, kan tale gennem Sit åndedræt, for som det bliver bekræftet i Brahma-saṁhitā, er Herren så almægtig, at Han kan udføre enhver af Sine sansers funktioner med en hvilken som helst af Sine andre sanser. Herren kan med andre ord tale gennem Sin vejrtrækning, og Han kan befrugte med Sine øjne. Således står der skrevet, at Han skuede over den materielle natur og dermed undfangede alle levende væsener. Efter at have skabt eller befrugtet de betingede sjæle i den materielle naturs moderliv gav Han Sine retningslinier i form af den vediske visdom for, hvordan disse betingede sjæle kan vende hjem, tilbage til Guddommen. Vi må altid huske på, at de betingede sjæle i den materielle natur alle er grådige efter materiel nydelse. Men de vediske instruktioner er udformet på en sådan måde, at man kan tilfredsstille sine unaturlige ønsker og derefter vende tilbage til Guddommen, når man er færdig med sin såkaldte nydelse. Det er en mulighed, de betingede sjæle har for at opnå befrielse. Derfor bliver de nødt til at forsøge at følge yajña-metoden ved at blive Kṛṣṇa-bevidste. Selv de, der ikke har fulgt de vediske retningslinier, kan drage nytte af de Kṛṣṇa- bevidste principper, hvilket vil erstatte udførelsen af vediske yajñaer eller karmaer.

Ta verz jasneje govori o yajñārtha-karmi ali delovanju, namenjenemu samo Kṛṣṇovemu zadovoljstvu. Da bi lahko delovali v zadovoljstvo yajña-puruṣe, Viṣṇuja, moramo navodila za delovanje poiskati v Brahmanu ali transcendentalnih Vedah. Vede so torej navodila za delovanje. Vse, kar naredimo brez upoštevanja vedskih predpisov, se imenuje vikarma, nedovoljeno ali grešno delovanje. Da bi se izognili posledicam delovanja, se moramo torej zmeraj ravnati po navodilih iz Ved. Kakor moramo v vsakdanjem življenju upoštevati predpise države, moramo pri svojem delovanju upoštevati tudi Gospodova vrhovna navodila. Ta navodila, Vede, se pojavijo neposredno z dihanjem Vsevišnje Božanske Osebnosti. V svetih spisih je rečeno: asya mahato bhūtasya niśvasitam etad yad ṛg-vedo yajur-vedaḥ sāma-vedo 'tharvāṅgirasaḥ. „Štiri Vede – Ṛg Veda, Yajur Veda, Sāma Veda in Atharva Veda – so nastale z dihanjem vsemogočne Božanske Osebnosti.“ (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣada 4.5.11) Gospod je vsemogočen, zato lahko govori z dihanjem. V Brahma-saṁhiti je rečeno, da lahko zaradi Svoje vsemogočnosti vsak čut uporablja namesto katerega koli drugega čuta. To pomeni, da lahko govori z dihanjem in oplodi z očmi. Rečeno je, da je Gospod le s pogledom preletel materialno naravo in s tem spočel vsa živa bitja. Ko jih je tako ustvaril oziroma položil pogojene duše v maternico materialne narave, jim je dal navodila v obliki vedske modrosti, da bi se lahko vrnila domov, k Bogu. Ker so vse pogojene duše v materialnem svetu željne materialnega uživanja, so vedska navodila taka, da jim omogočajo, da zadovoljijo svoje popačene želje in se zatem vrnejo k Bogu. Pogojene duše imajo torej priložnost za osvoboditev, zato morajo opravljati yajñe in tako razviti zavest Kṛṣṇe. Celo tisti, ki se niso držali vedskih navodil, lahko začnejo živeti po načelih zavesti Kṛṣṇe ter s tem nadomestijo opravljanje vedskih yajñij oziroma predpisanih dolžnosti.