FORKLARING: I dette vers bliver yajñārtha-karma eller nødvendigheden af at arbejde udelukkende for at tilfredsstille Kṛṣṇa understreget yderligere. Hvis vi skal arbejde for at tilfredsstille yajña-puruṣa eller Viṣṇu, må det ske efter retningslinjerne i Brahman eller de transcendentale Vedaer. Vedaerne er således instruktionsbøger i, hvordan vi skal handle. Alt, man foretager sig i modstrid med Vedaernes retningslinier, kaldes vikarma, dvs. uautoriseret eller syndig handling. For at blive reddet fra reaktionerne på sine handlinger må man derfor sørge for altid at følge Vedaernes retningslinier. Ligesom man i almindeligt liv må følge statens anvisninger, bliver man også nødt til at arbejde under vejledning af Herrens suveræne stat. Denne vejledning fra Vedaerne bliver direkte manifesteret fra Guddommens Højeste Personligheds åndedræt. Som der står skrevet (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 2.4.10 og 4.5.11), asya mahato bhūtasya niḥśvasitam etad yad ṛg-vedo yajur-vedaḥ sāma-vedo ’tharvāṅgirasaḥ: “De fire Vedaer – Ṛg Veda, Yajur Veda, Sāma Veda og Atharva Veda – udspringer alle fra Guddommens Højeste Personligheds åndedræt.” Herren, der er almægtig, kan tale gennem Sit åndedræt, for som det bliver bekræftet i Brahma-saṁhitā, er Herren så almægtig, at Han kan udføre enhver af Sine sansers funktioner med en hvilken som helst af Sine andre sanser. Herren kan med andre ord tale gennem Sin vejrtrækning, og Han kan befrugte med Sine øjne. Således står der skrevet, at Han skuede over den materielle natur og dermed undfangede alle levende væsener. Efter at have skabt eller befrugtet de betingede sjæle i den materielle naturs moderliv gav Han Sine retningslinier i form af den vediske visdom for, hvordan disse betingede sjæle kan vende hjem, tilbage til Guddommen. Vi må altid huske på, at de betingede sjæle i den materielle natur alle er grådige efter materiel nydelse. Men de vediske instruktioner er udformet på en sådan måde, at man kan tilfredsstille sine unaturlige ønsker og derefter vende tilbage til Guddommen, når man er færdig med sin såkaldte nydelse. Det er en mulighed, de betingede sjæle har for at opnå befrielse. Derfor bliver de nødt til at forsøge at følge yajña-metoden ved at blive Kṛṣṇa-bevidste. Selv de, der ikke har fulgt de vediske retningslinier, kan drage nytte af de Kṛṣṇa- bevidste principper, hvilket vil erstatte udførelsen af vediske yajñaer eller karmaer.