TEXT 32
TEXT 32
Tekst
Texto
svarga-dvāram apāvṛtam
sukhinaḥ kṣatriyāḥ pārtha
labhante yuddham īdṛśam
svarga-dvāram apāvṛtam
sukhinaḥ kṣatriyāḥ pārtha
labhante yuddham īdṛśam
Synonyms
Palabra por palabra
yadṛcchayā — por su propia cuenta; ca — también; upapannam — llegado a; svarga — de los planetas celestiales; dvāram — puertas; apāvṛtam — abiertas de par en par; sukhinaḥ — muy feliz; kṣatriyāḥ — los miembros de la orden real; pārtha — ¡oh, hijo de Pṛthā!; labhante — logran; yuddham — guerra; īdṛśam — como esta.
Translation
Traducción
O Pārtha, lykkelige er de kṣatriyaer, til hvem sådanne muligheder for kamp kommer af sig selv og åbner døren for dem til de himmelske planeter.
¡Oh Pārtha!, dichosos los kṣatriyas a quienes se les presentan semejantes oportunidades de pelea sin buscarlas, abriéndoles las puertas de los planetas celestiales.
Purport
Significado
FORKLARING: Som verdens største lærer fordømmer Herren Kṛṣṇa Arjunas indstilling, da denne sagde: “Jeg ser intet godt komme ud af dette slag. Det vil medføre et evigt liv i helvede.” Sådanne udtalelser fra Arjuna skyldtes ene og alene uvidenhed, for han ville være ikke-voldelig under udførelsen af sin givne pligt. At en kṣatriya skulle kunne indfinde sig på slagmarken og være ikke-voldelig, er en filosofi for tåber. I Parāśara-smṛti (1.61), de religiøse regler, der blev nedfældet af Parāśara, den store vismand og far til Vyāsadeva, står der:
El Señor Kṛṣṇa, en su carácter de supremo maestro del mundo, condena la actitud de Arjuna, quien dijo: «No encuentro bien alguno en esta pelea. Ella será motivo de una permanencia perpetua en el infierno». Esa clase de afirmaciones que Arjuna hizo, se debían únicamente a la ignorancia. Él quería volverse no violento en el desempeño de su deber específico. Para un kṣatriya, estar en el campo de batalla y volverse no violento es filosofía de tontos. En el Parāśara-smṛti, o los códigos religiosos que hizo Parāśara, el gran sabio y padre de Vyāsadeva, se declara:
śastra-pāṇiḥ pradaṇḍayan
nirjitya para-sainyādi
kṣitiṁ dharmeṇa pālayet
śastra-pāṇiḥ pradaṇḍayan
nirjitya para-sainyādi
kṣitiṁ dharmeṇa pālayet
“Kṣatriyaens pligt er at beskytte borgerne mod enhver form for vanskelighed, og af den grund må han i de rette tilfælde anvende vold for at opretholde lov og orden. Derfor skal han besejre fjendtlige kongers soldater, og således bør han herske over verden med religiøse principper i hånden.”
«El deber del kṣatriya consiste en proteger a los ciudadanos de toda clase de dificultades, y por esa razón él tiene que emplear la violencia en casos que lo requieran, para mantener la ley y el orden. Por consiguiente, él tiene que conquistar a los soldados de los reyes enemigos, y de esa manera gobernar el mundo con principios religiosos».
Alt taget i betragtning havde Arjuna ingen grund til at afholde sig fra at kæmpe. Hvis han sejrede over sine fjender, kunne han nyde kongeriget, og hvis han faldt i slaget, ville han blive ophøjet til de himmelske planeter, hvis døre stod vidt åbne for ham. I begge tilfælde ville det være til hans fordel at kæmpe.
Considerando todos los aspectos, Arjuna no tenía razón para abstenerse de pelear. En el caso de que conquistara a sus enemigos, disfrutaría del reino, y, si moría en la batalla, sería elevado a los planetas celestiales, cuyas puertas se hallaban abiertas para él de par en par. En cualquiera de los casos, pelear le resultaría provechoso.