Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL ATTEN

TEXT 22

STIH 22

Tekst

Tekst

yat tu kṛtsna-vad ekasmin
kārye saktam ahaitukam
atattvārtha-vad alpaṁ ca
tat tāmasam udāhṛtam
yat tu kṛtsna-vad ekasmin
kārye saktam ahaitukam
atattvārtha-vad alpaṁ ca
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

Synonyms

yat — den, som; tu — men; kṛtsna-vat — som et og alt; ekasmin — til et bestemt; kārye — arbejde; saktam — tilknyttet; ahaitukam — uden årsag; atattva-artha-vat — uden viden om virkeligheden; alpam — meget sparsom; ca — og; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

yat – to koje; tu – ali; kṛtsna-vat – kao sve u svemu; ekasmin – u jednom; kārye – djelovanju; saktam – vezani; ahaitukam – bez uzroka; atattva-artha-vat – bez znanja o stvarnosti; alpam – vrlo oskudno; ca – i; tat – to; tāmasam – u guṇi tame; udāhṛtam – kaže se.

Translation

Translation

Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.

Veoma oskudno znanje, kojim se osoba vezuje za određenu vrstu djelovanja kao sve u svemu, bez znanja o istini, smatra se znanjem u guṇi tame.

Purport

Purport

FORKLARING: Det almindelige menneskes “viden” er altid i mørkets eller uvidenhedens kvalitet, eftersom alle betingede levende væsener bliver født i uvidenhedens kvalitet. Den, der ikke får viden fra autoriteterne eller skrifterne, har kundskab, der begrænser sig til kroppen. En sådan person bekymrer sig ikke om at handle ifølge skrifternes vejledning. For ham er Gud penge, og viden vil sige at tilfredsstille kropslige behov. Den slags viden har ingen forbindelse med den Absolutte Sandhed. Den er mere eller mindre som almindelige dyrs viden, nemlig viden om at spise, sove, forsvare sig og parre sig. Sådan en viden beskrives her som produkt af mørkets kvalitet. Viden om sjælen ud over denne krop kaldes med andre ord for viden i godhedens kvalitet, viden, der frembringer mange teorier og doktriner igennem verdslig logik og intellektuel spekulation, er produkt af lidenskabens kvalitet, og viden, der kun drejer sig om at holde kroppen komfortabel, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

SMISAO: „Znanje" običnog čovjeka uvijek je u guṇi tame ili neznanja, jer se svako živo biće u uvjetovanu životu rađa u guṇi neznanja. Onaj tko ne razvije znanje primajući ga od autoriteta ili spisa, posjeduje znanje ograničeno na tijelo. Takva osoba ne mari za djelovanje u skladu s uputama spisa. Za nju je Bog novac, a znanje zadovoljavanje tjelesnih prohtjeva. Takvo znanje nema veze s Apsolutnom Istinom. Ono je manje-više kao znanje običnih životinja: znanje o jedenju, spavanju, branjenju i razmnožavanju. Takvo je znanje ovdje opisano kao tvorevina guṇe tame. Drugim riječima, znanje o duhovnoj duši transcendentalnoj prema tijelu naziva se znanjem u guṇi vrline, znanje koje svjetovnom logikom i umnom spekulacijom stvara razne teorije i učenja tvorevina je guṇe strasti, a znanje koje se odnosi samo na održavanje tjelesne udobnosti naziva se znanjem u guṇi neznanja.