TEXT 22

Tekst

Texte

yat tu kṛtsna-vad ekasmin
kārye saktam ahaitukam
atattvārtha-vad alpaṁ ca
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

yat — den, som; tu — men; kṛtsna-vat — som et og alt; ekasmin — til et bestemt; kārye — arbejde; saktam — tilknyttet; ahaitukam — uden årsag; atattva-artha-vat — uden viden om virkeligheden; alpam — meget sparsom; ca — og; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

yat: ce qui; tu: mais; kṛtsna-vat: comme si c’était tout; ekasmin: à une; kārye: action; saktam: attaché; ahaitukam: sans cause; atattva-artha-vat: sans connaissance de la réalité; alpam: très restreint; ca: et; tat: cela; tāmasam: dans l’ignorance; udāhṛtam: est dit être.

Translation

Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.

Quant au savoir restreint par lequel, sans connaître la vérité, on s’attache à une seule forme d’action comme si elle était tout, on le dit venu des ténèbres de l’ignorance.

Purport

FORKLARING: Det almindelige menneskes “viden” er altid i mørkets eller uvidenhedens kvalitet, eftersom alle betingede levende væsener bliver født i uvidenhedens kvalitet. Den, der ikke får viden fra autoriteterne eller skrifterne, har kundskab, der begrænser sig til kroppen. En sådan person bekymrer sig ikke om at handle ifølge skrifternes vejledning. For ham er Gud penge, og viden vil sige at tilfredsstille kropslige behov. Den slags viden har ingen forbindelse med den Absolutte Sandhed. Den er mere eller mindre som almindelige dyrs viden, nemlig viden om at spise, sove, forsvare sig og parre sig. Sådan en viden beskrives her som produkt af mørkets kvalitet. Viden om sjælen ud over denne krop kaldes med andre ord for viden i godhedens kvalitet, viden, der frembringer mange teorier og doktriner igennem verdslig logik og intellektuel spekulation, er produkt af lidenskabens kvalitet, og viden, der kun drejer sig om at holde kroppen komfortabel, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

Le « savoir » de l’homme ordinaire relève toujours des ténèbres de l’ignorance, puisque les êtres conditionnés naissent tous dans l’ignorance. Ses connaissances se limitent au corps car elles ne s’appuient sur aucune autorité spirituelle, aucune Écriture. L’homme du commun ne se soucie pas le moins du monde d’agir conformément aux préceptes scripturaires. Pour lui, Dieu c’est l’argent, et le savoir ce qui permet de satisfaire les demandes du corps. Un tel savoir n’aborde en rien la Vérité Absolue. Plus ou moins identique à celui de l’animal, il se rapporte aux nécessités de base: manger, dormir, s’accoupler et se défendre. D’après ce verset, il provient du guṇa des ténèbres, du guṇa de l’ignorance.

En d’autres mots, le savoir concernant l’âme spirituelle située au-delà du corps relève de la vertu. Le savoir qui, par le biais de la logique matérielle et de la spéculation intellectuelle, engendre toutes sortes de théories et de doctrines procède de la passion. Enfin, celui qui ne touche qu’au maintien du corps dans le confort dérive de l’ignorance.