Skip to main content

KAPITEL ATTEN

Konklusion – forsagelsens fuldkommenhed

Tekst

arjuna uvāca
sannyāsasya mahā-bāho
tattvam icchāmi veditum
tyāgasya ca hṛṣīkeśa
pṛthak keśi-niṣūdana

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; sannyāsasya — om forsagelsens orden; mahā-bāho — O Du med de vældige arme; tattvam — sandheden; icchāmi — jeg ønsker; veditum — at forstå; tyāgasya — om forsagelse; ca — også; hṛṣīkeśa — O Sansernes Herre; pṛthak — hver for sig; keśi-niṣūdana — O Keśī-dæmonens banemand.

Translation

Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyāga] og med forsagelsens orden [sannyāsa], O Keśī-dæmonens banemand.

Purport

FORKLARING: Egentlig slutter Bhagavad-gītā med kapitel 17. Kapitel 18 er en supplerende sammenfatning af de emner, der blev diskuteret i det foregående. I alle Bhagavad-gītās kapitler understreger Herren Kṛṣṇa, at hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed er livets højeste mål. Det samme bliver opsummeret i kapitel 18 som den mest fortrolige vej til kundskab. I de første seks kapitler blev vægten lagt på hengiven tjeneste. Yoginām api sarveṣām . . . (6.47): “Af alle yogīer eller transcendentalister er den, der altid tænker på Mig i sit indre, den bedste.” I de følgende seks kapitler blev ren hengiven tjeneste og dens natur og tilhørende aktiviteter beskrevet. I de resterende fem kapitler blev viden, forsagelse og aktiviteterne i både den materielle natur og den transcendentale natur samt hengiven tjeneste beskrevet. Konklusionen var, at alle handlinger bør ske i relation til den Højeste Herre, der er repræsenteret af ordene oṁ tat sat, der refererer til Viṣṇu, den Højeste Person. Den tredje del af Bhagavad-gītā har demonstreret, at hengiven tjeneste og intet andet er livets endelige mål. Dette blev stadfæstet med citater fra tidligere ācāryaer og Brahma-sūtra eller Vedānta-sūtra. Visse upersonalister tror, at de har monopol på kundskaben i Vedānta-sūtra, men meningen med Vedānta-sūtra er i virkeligheden at forstå hengiven tjeneste, for Herren Selv er Vedānta-sūtras forfatter, og Han er dens kender. Det blev beskrevet i kapitel 15. I alle skrifter, i alle Vedaer, er målet hengiven tjeneste. Dette bliver forklaret i Bhagavad-gītā.

Ligesom kapitel 2 gav en oversigt over hele indholdet, bliver der også givet en sammenfatning af hele læren i kapitel 18. Livets formål angives at være forsagelse og opnåelse af den transcendentale situation over den materielle naturs tre kvaliteter. Arjuna vil gerne have præciseret Bhagavad-gītās to særskilte emner, nemlig forsagelse (tyāga) og forsagelsens orden (sannyāsa). Derfor spørger han om betydningen af disse to ord.

De to ord Hṛṣīkeśa og Keśi-niṣūdana, som den Højeste Herre tiltales med, er vigtige. Hṛṣīkeśa er Kṛṣṇa, alle sansernes herre, der til enhver tid kan hjælpe os til at opnå sindsro. Arjuna anmoder Ham om at sammenfatte alt på en måde, så han kan bevare sin sindsligevægt. Samtidig har han sin tvivl, og tvivl bliver altid sammenlignet med dæmoner. Derfor tiltaler han Kṛṣṇa som Keśi-niṣūdana. Keśī var en yderst formidabel dæmon, der blev slået ihjel af Herren. Nu forventer Arjuna, at Kṛṣṇa dræber tvivlens dæmon.

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
kāmyānāṁ karmaṇāṁ nyāsaṁ
sannyāsaṁ kavayo viduḥ
sarva-karma-phala-tyāgaṁ
prāhus tyāgaṁ vicakṣaṇāḥ

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; kāmyānām — der bunder i ønsker; karmaṇām — af handlinger; nyāsam — forsagelse; sannyāsam — forsagelsens orden; kavayaḥ — de lærde; viduḥ — forstår; sarva — af alle; karma — handlinger; phala — på resultaterne; tyāgam — det at give afkald; prāhuḥ — kalder; tyāgam — forsagelse; vicakṣaṇāḥ — de erfarne.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyāsa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyāga].

Purport

FORKLARING: Handlinger, der gøres for resultaternes skyld, skal opgives. Dette er Bhagavad-gītās lære. Men de handlinger, der leder til avanceret åndelig viden, må ikke opgives. Det bliver gjort klart i de følgende vers. Den vediske litteratur har mange anbefalinger af forskellige ofringsmetoder med henblik på bestemte formål. Der er visse offerhandlinger, man udfører for at få sig en god søn eller blive ophøjet til de højere planeter, men ofre, der bunder i begær, skal bringes til ophør. Ofring med henblik på at rense hjertet eller på fremskridt i den åndelige videnskab må imidlertid ikke opgives.

Tekst

tyājyaṁ doṣa-vad ity eke
karma prāhur manīṣiṇaḥ
yajña-dāna-tapaḥ-karma
na tyājyam iti cāpare

Synonyms

tyājyam — må opgives; doṣa-vat — som et onde; iti — således; eke — én gruppe; karma — handling; prāhuḥ — de hævder, at; manīṣiṇaḥ — store tænkere; yajña — vedrørende ofring; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; karma — handling; na — aldrig; tyājyam — må opgives; iti — således; ca — og; apare — andre.

Translation

Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.

Purport

FORKLARING: Den vediske litteratur omtaler mange aktiviteter, der giver anledning til strid. For eksempel står der, at man kan dræbe et dyr i et ofringsritual, og dog er der dem, der mener, at dyreslagtning til enhver tid er forkert. Selv om det anbefales i den vediske litteratur at slå et dyr ihjel i et offer, anses dyret ikke for at være dræbt. Ofringsritualet finder sted for at give dyret et nyt liv. Nogle gange får dyret et nyt liv som dyr efter at være blevet dræbt i offerhandlingen, og andre gange bliver dyret forfremmet med det samme til den menneskelige livsform. Men der er forskellige meninger blandt vismændene. Nogle fastholder, at dyredrab bør undgås for enhver pris, mens andre mener, at det kan være godt i forbindelse med visse offerhandlinger. Herren vil nu Selv klargøre alle disse forskellige meninger om ofringsaktiviteter.

Tekst

niścayaṁ śṛṇu me tatra
tyāge bharata-sattama
tyāgo hi puruṣa-vyāghra
tri-vidhaḥ samprakīrtitaḥ

Synonyms

niścayam — vished; śṛṇu — hør; me — fra Mig; tatra — i den forbindelse; tyāge — hvad forsagelse angår; bharata-sat-tama — O du bedste blandt Bhārataer; tyāgaḥ — forsagelse; hi — afgjort; puruṣa-vyāghra — O du tiger blandt mennesker; tri-vidhaḥ — af tre slags; samprakīrtitaḥ — angives.

Translation

O du bedste blandt Bhārataer, hør nu Min afgørelse med hensyn til forsagelse. O du tiger blandt mænd, ifølge skrifterne er der tre former for forsagelse.

Purport

FORKLARING: Selv om der findes forskellige meninger om forsagelse, kommer Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, her med Sin afgørelse, der bør accepteres som endelig. Vedaerne er trods alt forskellige love, der er givet af Herren. I dette tilfælde er Herren personligt til stede, så Han bør have det afgørende ord. Herren forklarer, at måden, man forsager på, skal ses i lyset af de af naturens kvaliteter, den foregår i.

Tekst

yajña-dāna-tapaḥ-karma
na tyājyaṁ kāryam eva tat
yajño dānaṁ tapaś caiva
pāvanāni manīṣiṇām

Synonyms

yajña — i forbindelse med ofring; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; karma — handling; na — aldrig; tyājyam — må forsages; kāryam — skal udføres; eva — afgjort; tat — den; yajñaḥ — ofring; dānam — velgørenhed; tapaḥ — askese; ca — også; eva — afgjort; pāvanāni — rensende; manīṣiṇām — selv for de store sjæle.

Translation

Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.

Purport

FORKLARING: Yogīerne skal handle til gavn for menneskesamfundets fremskridt. Der er mange renselsesprocesser, der hjælper et menneske frem mod åndeligt liv. Ægteskabsceremonien anses eksempelvis for at være en af disse offerhandlinger. Den kaldes vivāha-yajña. Skal en sannyāsī, der er i forsagelsens orden og har givet afkald på forbindelsen til sin familie, tilskynde ægteskabsceremonien? Her siger Herren, at ingen af de offerhandlinger, der tilgodeser menneskets velfærd, nogensinde må opgives. Formålet med vivāha-yajña, ægteskabsceremonien, er at regulere menneskets sind, så det kan blive fredfyldt nok til, at man kan gøre åndeligt fremskridt. De fleste mennesker bør tilskyndes til dette vivāha-yajña, selv af personer i forsagelsens orden. Sannyāsīer må aldrig være sammen med kvinder, men det betyder ikke, at en ung mand, der befinder sig på et lavere stadie i livet, ikke skal acceptere en hustru i ægteskabsceremonien. Formålet med alle de foreskrevne ofre er at nå den Højeste Herre, så på de lavere stadier må de ikke opgives. Meningen med velgørenhed er ligeledes at rense hjertet. Hvis velgørenhed som tidligere beskrevet gives til de rette personer, leder det til avanceret åndeligt liv.

Tekst

etāny api tu karmāṇi
saṅgaṁ tyaktvā phalāni ca
kartavyānīti me pārtha
niścitaṁ matam uttamam

Synonyms

etāni — alle disse; api — afgjort; tu — men; karmāṇi — handlinger; saṅgam — samvær; tyaktvā — idet man forsager; phalāni — resultater; ca — også; kartavyāni — bør udføres som pligt; iti — således; me — Min; pārtha — O Pṛthās søn; niścitam — endelige; matam — mening; uttamam — den bedste.

Translation

Alle disse handlinger skal gøres uden tilknytning eller nogen forventning om resultat. De skal gøres som et spørgsmål om pligt, O Pṛthās søn. Dette er Min endelige mening.

Purport

FORKLARING: Selv om alle ofre er rensende, må man ikke forvente noget resultat til gengæld for at gøre dem. Man skal med andre ord opgive alle ofre, hvis formål er materielt fremskridt i livet, men ofringer, der renser ens eksistens og ophøjer én til det åndelige plan, må ikke stoppes. Hvad som helst, der fører til Kṛṣṇa-bevidsthed, skal opmuntres. Der står også i Śrīmad-Bhāgavatam, at man bør acceptere enhver aktivitet, der fører til hengiven tjeneste til Herren. Det er det højeste kriterium for religion. Herrens hengivne bør acceptere enhver form for handling, offer eller velgørenhed, der hjælper ham i udførelsen af hans hengivne tjeneste til Herren.

Tekst

niyatasya tu sannyāsaḥ
karmaṇo nopapadyate
mohāt tasya parityāgas
tāmasaḥ parikīrtitaḥ

Synonyms

niyatasya — af foreskrevet; tu — men; sannyāsaḥ — forsagelse; karmaṇaḥ — af arbejde; na — aldrig; upapadyate — fortjenes; mohāt — på grund af illusion; tasya — af det; parityāgaḥ — forsagelse; tāmasaḥ — i uvidenhedens kvalitet; parikīrtitaḥ — erklæres.

Translation

Foreskrevne pligter må aldrig forsages. Hvis man opgiver sin foreskrevne pligt på grund af illusion, siges en sådan forsagelse at være i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Arbejde for materiel tilfredsstillelse skal opgives, men handlinger, der ophøjer én til åndelige aktiviteter som for eksempel at lave mad til den Højeste Herre, ofre maden til Herren og derefter selv spise maden, anbefales. Det siges, at en person i forsagelsens orden ikke må lave mad til sig selv. At lave mad til sig selv er forbudt, men det er ikke forbudt at lave mad til den Højeste Herre. På samme måde kan en sannyāsī foretage en vielse for at hjælpe sin discipel med at gøre fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man forsager den slags handlinger, må det forstås, at man handler i mørkets kvalitet.

Tekst

duḥkham ity eva yat karma
kāya-kleśa-bhayāt tyajet
sa kṛtvā rājasaṁ tyāgaṁ
naiva tyāga-phalaṁ labhet

Synonyms

duḥkham — ulykkeligt; iti — således; eva — afgjort; yat — som; karma — arbejde; kāya — for kroppen; kleśa — besvær; bhayāt — af frygt for; tyajet — hvis han opgiver; saḥ — han; kṛtvā — idet han udfører; rājasam — i lidenskabens kvalitet; tyāgam — forsagelse; na — ikke; eva — afgjort; tyāga — af forsagelse; phalam — resultatet; labhet — han kan opnå.

Translation

Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.

Purport

FORKLARING: Den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, skal ikke holde op med at tjene penge af frygt for, at han udfører frugtstræbende handlinger. Hvis man ved at arbejde kan anvende sine penge i Kṛṣṇa-bevidsthed, eller hvis man kan fremme sin transcendentale Kṛṣṇa-bevidsthed ved at stå tidligt op om morgenen, skal man ikke afholde sig fra det på grund af frygt, eller fordi sådanne ting anses for besværlige. Den slags forsagelse er i lidenskabens kvalitet. Resultatet af lidenskabeligt arbejde er altid lidelse. Hvis man forsager sit arbejde i den ånd, opnår man aldrig resultatet af forsagelse.

Tekst

kāryam ity eva yat karma
niyataṁ kriyate ’rjuna
saṅgaṁ tyaktvā phalaṁ caiva
sa tyāgaḥ sāttviko mataḥ

Synonyms

kāryam — det bør gøres; iti — således; eva — sandelig; yat — som; karma — arbejde; niyatam — foreskrevent; kriyate — udføres; arjuna — O Arjuna; saṅgam — samvær, tilknytning; tyaktvā — idet man opgiver; phalam — resultatet; ca — også; eva — afgjort; saḥ — den; tyāgaḥ — forsagelse; sāttvikaḥ — i godhedens kvalitet; mataḥ — efter Min mening.

Translation

O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Foreskrevne pligter skal gøres med denne mentalitet. Man bør handle uden at være knyttet til resultatet, og man bør være utilknyttet til naturen af sit arbejde. En sådan hengiven, der arbejder i Kṛṣṇa-bevidsthed på en fabrik, identificerer sig hverken med arbejdet på fabrikken eller fabrikkens arbejdere. Han arbejder simpelthen for Kṛṣṇa. Og ved at give resultatet til Kṛṣṇa handler han transcendentalt.

Tekst

na dveṣṭy akuśalaṁ karma
kuśale nānuṣajjate
tyāgī sattva-samāviṣṭo
medhāvī chinna-saṁśayaḥ

Synonyms

na — aldrig; dveṣṭi — hader; akuśalam — ulykkevarslende; karma — arbejde; kuśale — til det lykkevarslende; na — heller ikke; anuṣajjate — bliver knyttet; tyāgī — forsageren; sattva — i godhed; samāviṣṭaḥ — fordybet; medhāvī — den intelligente; chinna — der har elimineret; saṁśayaḥ — alle tvivl.

Translation

Den intelligente forsager, der er situeret i godhedens kvalitet og hverken hader dårligt arbejde eller er knyttet til godt arbejde, har ingen tvivl med hensyn til arbejde.

Purport

FORKLARING: En person, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed eller i godhedens kvalitet, hader ingen eller intet, der besværer kroppen. Han gør sit arbejde på rette sted og til rette tid uden at være bange for det besvær, der kan være forbundet med at gøre sin pligt. Det må forstås, at en sådan person, der er situeret i transcendensen, er ude over enhver tvivl i sine handlinger og er særdeles intelligent.

Tekst

na hi deha-bhṛtā śakyaṁ
tyaktuṁ karmāṇy aśeṣataḥ
yas tu karma-phala-tyāgī
sa tyāgīty abhidhīyate

Synonyms

na — aldrig; hi — afgjort; deha-bhṛtā — af den legemliggjorte; śakyam — er muligt; tyaktum — at blive forsaget; karmāṇi — aktiviteter; aśeṣataḥ — helt; yaḥ — enhver, der; tu — men; karma — af arbejdets; phala — resultat; tyāgī — forsageren; saḥ — han; tyāgī — forsageren; iti — således; abhidhīyate — kaldes.

Translation

Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.

Purport

FORKLARING: Der står i Bhagavad-gītā (3.5), at man aldrig nogensinde kan undgå at handle. Den, der arbejder for Kṛṣṇa og ikke er ude efter at nyde resultatet, men ofrer alt til Kṛṣṇa, er derfor den virkelige forsager. Mange medlemmer af Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa- bevidsthed arbejder hårdt på deres kontor, fabrik eller et andet sted og giver alt, de tjener, til Samfundet. Den slags store, ophøjede sjæle er virkelige sannyāsīer og befinder sig i forsagelsens orden. Her bliver det klart skitseret, hvordan man forsager sit arbejdes frugter, og for hvilket formål, man skal forsage frugterne.

Tekst

aniṣṭam iṣṭaṁ miśraṁ ca
tri-vidhaṁ karmaṇaḥ phalam
bhavaty atyāgināṁ pretya
na tu sannyāsināṁ kvacit

Synonyms

aniṣṭam — som fører til helvede; iṣṭam — som fører til himlen; miśram — blandet; ca — og; tri-vidham — det trefoldige; karmaṇaḥ — arbejde; phalam — resultat; bhavati — kommer; atyāginām — for dem, der ikke er forsagende; pretya — efter døden; na — ikke; tu — men; sannyāsinām — for dem i forsagelsens orden; kvacit — på noget tidspunkt.

Translation

Handlingens trefoldige frugter, nemlig de ønskede, de uønskede og en blanding af begge, tilfalder efter døden den, der ikke er forsagende. Men de, der er i forsagelsens orden, har intet sådant resultat at nyde eller lide under.

Purport

FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst person, der handler i viden om sit forhold til Kṛṣṇa, er altid befriet. Derfor kommer han ikke til at lide under eller nyde af resultatet af sine handlinger efter døden.

Tekst

pañcaitāni mahā-bāho
kāraṇāni nibodha me
sāṅkhye kṛtānte proktāni
siddhaye sarva-karmaṇām

Synonyms

pañca — fem; etāni — disse; mahā-bāho — O du med de vældige arme; kāraṇāni — årsager; nibodha — forstå blot; me — fra Mig; sāṅkhye — i Vedānta; kṛta-ante — i konklusionen; proktāni — forklaret; siddhaye — for fuldendelsen; sarva — af alle; karmaṇām — handlinger.

Translation

O stærkarmede Arjuna, ifølge Vedānta er der fem årsager til enhver handlings fuldbyrdelse. Lær nu om disse fra Mig.

Purport

FORKLARING: Man kan stille spørgsmålet, at hvis der er en reaktion på alle handlinger, hvordan kan det da være, at en Kṛṣṇa-bevidst person hverken lider under eller nyder reaktionerne på sine handlinger? Herren citerer Vedānta-filosofien for at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Han fortæller, at der er fem årsager til alle handlinger, og hvis man vil lykkes i alle sine aktiviteter, må man tage disse fem årsager i betragtning. Sāṅkhya betyder diskussion af viden, og Vedānta er den endelige diskussion af enhver form for kundskab, der accepteres af alle ledende ācāryaer. Selv Śaṅkara anerkender Vedānta-sūtra som sådan. Man skal derfor rådføre sig med en sådan autoritet.

Den endelige autoritet ligger hos Oversjælen. Som der står skrevet i Bhagavad-gītā (15.15), sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ. Han engagerer alle i deres respektive aktiviteter ved at minde dem om deres tidligere handlinger. Og Kṛṣṇa-bevidste handlinger, der gøres under Hans vejledning indefra, medfører ingen reaktioner hverken i dette liv eller i livet efter døden.

Tekst

adhiṣṭhānaṁ tathā kartā
karaṇaṁ ca pṛthag-vidham
vividhāś ca pṛthak ceṣṭā
daivaṁ caivātra pañcamam

Synonyms

adhiṣṭhānam — stedet; tathā — også; kartā — aktøren; karaṇam — instrumenter; ca — og; pṛthak-vidham — de forskellige slags; vividhāḥ — de forskellige; ca — og; pṛthak — adskilte; ceṣṭāḥ — bestræbelser; daivam — den Højeste; ca — også; eva — afgjort; atra — her; pañcamam — den femte.

Translation

De fem faktorer, der bestemmer enhver handling, er handlingsstedet [kroppen], aktøren, de forskellige sanser, de mange forskellige former for bestræbelse og yderst set Oversjælen.

Purport

FORKLARING: Ordet adhiṣṭhānam refererer til kroppen. Sjælen inde i kroppen handler for at skabe resultaterne af sine handlinger, og derfor kaldes han kartā, “aktøren”. At sjælen både er kenderen og den, der handler, står der i śruti: eṣa hi draṣṭā sraṣṭā (Praśna Upaniṣad 4.9). Det bekræftes også i Vedānta-sūtra med aforismerne jño ’ta eva (2.3.18) og kartā śāstrārthavattvāt (2.3.33). Sanserne er handlingsinstrumenter, og sjælen handler på forskellige måder gennem sanserne. Til enhver handling hører der en bestemt bestræbelse. Men Oversjælen, der sidder som en ven inden i hjertet, er i sidste ende den, hvis vilje alle ens handlinger afhænger af. Den Højeste Herre er således den endelige årsag. På denne måde bliver den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed under vejledning af Oversjælen i hjertet, helt naturligt ikke bundet af nogen handling. De, der er helt Kṛṣṇa-bevidste, er yderst set ikke ansvarlige for deres handlinger. Alt afhænger af den højeste vilje, Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed.

Tekst

śarīra-vāṅ-manobhir yat
karma prārabhate naraḥ
nyāyyaṁ vā viparītaṁ vā
pañcaite tasya hetavaḥ

Synonyms

śarīra — med kroppen; vāk — talen; manobhiḥ — eller sindet; yat — som; karma — handling; prārabhate — påbegynder; naraḥ — en person; nyāyyam — korrekt; — eller; viparītam — det modsatte; — eller; pañca — fem; ete — alle disse; tasya — dens; hetavaḥ — årsager.

Translation

Enhver korrekt eller forkert handling, som et menneske gør med sin krop, sit sind eller sin tale, er forårsaget af disse fem faktorer.

Purport

FORKLARING: I dette vers er ordene “korrekt” og “forkert” meget betydningsfulde. En korrekt handling er en handling, der gøres i overensstemmelse med skrifternes foreskrevne retningslinjer, og en forkert handling er en handling, der går imod de skriftlige anvisningers principper. Men uanset hvad der bliver gjort, kræver det disse fem faktorer for at blive fuldført.

Tekst

tatraivaṁ sati kartāram
ātmānaṁ kevalaṁ tu yaḥ
paśyaty akṛta-buddhitvān
na sa paśyati durmatiḥ

Synonyms

tatra — dér (i den forbindelse); evam — således; sati — som værende; kartāram — aktør; ātmānam — sig selv; kevalam — den eneste; tu — men; yaḥ — enhver, der; paśyati — ser; akṛta-buddhitvāt — på grund af manglende intelligens; na — aldrig; saḥ — han; paśyati — ser; durmatiḥ — den tåbelige.

Translation

Derfor er den, der opfatter sig selv som den eneste aktør uden at tage de fem faktorer i betragtning, afgjort ikke videre intelligent og kan ikke se tingene, som de er.

Purport

FORKLARING: En tåbelig person kan ikke forstå, at Oversjælen sidder som en ven i hjertet og styrer hans handlinger. Selv om de materielle årsager er stedet, arbejderen, anstrengelsen og sanserne, er den Højeste, Guddommens Personlighed, den endelige årsag. Man skal derfor ikke kun se de fire materielle årsager, men også den højeste umiddelbare årsag. Den, der ikke ser den Højeste, tror, at han selv er den, der handler.

Tekst

yasya nāhaṅkṛto bhāvo
buddhir yasya na lipyate
hatvāpi sa imāḻ lokān
na hanti na nibadhyate

Synonyms

yasya — den, hvis; na — aldrig; ahaṅkṛtaḥ — af falsk ego; bhāvaḥ — natur; buddhiḥ — intelligens; yasya — den, hvis; na — aldrig; lipyate — er tilknyttet; hatvā — idet han dræber; api — selv; saḥ — han; imān — denne; lokān — verdens mennesker; na — aldrig; hanti — han dræber; na — aldrig; nibadhyate — han vikles ind.

Translation

Den, der ikke er motiveret af falsk ego, og hvis intelligens er fri for indvikling, slår ikke ihjel, selv om han dræber mennesker i denne verden. Lige så lidt bindes han af sine handlinger.

Purport

FORKLARING: I dette vers fortæller Herren Arjuna, at dennes ønske om ikke at kæmpe udspringer af falsk ego. Arjuna troede, at han selv var den, der handlede, men han glemte at tage den højeste indre såvel som ydre godkendelse i betragtning. Hvis man ikke ved, at der findes en højere instans, der giver tilladelse, hvorfor skulle man da gøre noget? Men den, der kender handlingsinstrumenterne, sig selv som arbejderen og den Højeste Herre som den højeste godkender, er perfekt i alt, som han gør. Sådan en person er aldrig i illusion. Personlig aktivitet og ansvar opstår fra falsk ego og gudløshed eller en mangel på Kṛṣṇa-bevidsthed. Ingen, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed under vejledning af Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed, slår ihjel, selv om de dræber. De bliver heller ikke på noget tidspunkt påvirket af reaktionerne fra sådanne drab. Når en soldat slår ihjel på en overordnet officers ordre, er han ikke ansvarlig. Men hvis en soldat dræber på sine egne vegne, bliver han med sikkerhed dømt i retten.

Tekst

jñānaṁ jñeyaṁ parijñātā
tri-vidhā karma-codanā
karaṇaṁ karma karteti
tri-vidhaḥ karma-saṅgrahaḥ

Synonyms

jñānam — kundskab; jñeyam — kundskabens objekt; parijñātā — kenderen; tri-vidhā — den trefoldige; karma — til handling; codanā — tilskyndelsen; karaṇam — sanserne; karma — handlingen; kartā — aktøren; iti — således; tri-vidhaḥ — det trefoldige; karma — af arbejde; saṅgrahaḥ — det samlede.

Translation

Kundskab, kundskabsobjektet og kenderen er de tre faktorer, som motiverer handling. Sanserne, handlingen og aktøren er de tre bestanddele, der udgør en handling.

Purport

FORKLARING: Der er tre former for tilskyndelse til alle vore daglige handlinger: kundskab, kundskabsobjektet og kenderen. Handlingsinstrumenterne, selve handlingen og arbejderen, der handler, kaldes for en handlings bestanddele. Enhver menneskelig handling indeholder disse elementer. Før man handler, er der en form for tilskyndelse, der kaldes inspiration. Enhver løsning, man kommer frem til, før selve handlingen finder sted, er en form for subtilt arbejde. Derefter tager arbejdet form som handling. Først skal man gennemgå de psykologiske processer i form af at tænke, føle og ville, og det kaldes tilskyndelse. Inspirationen til at gøre noget er den samme, hvad enten den kommer fra skrifterne eller fra den åndelige mesters instruktioner. Når inspirationen er der, og arbejderen er der, finder den egentlige handling sted ved hjælp af sanserne, der inkluderer sindet, der er midtpunkt for alle sanserne. Totalsummen af en handlings bestanddele kaldes det samlede arbejde.

Tekst

jñānaṁ karma ca kartā ca
tridhaiva guṇa-bhedataḥ
procyate guṇa-saṅkhyāne
yathāvac chṛṇu tāny api

Synonyms

jñānam — viden; karma — handling; ca — også; kartā — arbejder (aktør); ca — også; tridhā — tre slags; eva — afgjort; guṇa-bhedataḥ — med hensyn til den materielle naturs forskellige kvaliteter; procyate — det siges; guṇa- saṅkhyāne — med hensyn til forskellige kvaliteter; yathā-vat — som de er; śṛṇu — hør; tāni — om dem alle; api — også.

Translation

Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter findes der tre slags viden, handlinger og arbejdere. Hør nu om dem fra Mig.

Purport

FORKLARING: I kapitel 14 blev den materielle naturs tre kvaliteter udførligt beskrevet. I det kapitel blev det nævnt, at godhedens kvalitet er oplysende, lidenskabens kvalitet er materialistisk, og uvidenhedens kvalitet er befordrende for dovenskab og sløvhed. Alle den materielle naturs kvaliteter binder én. De er ikke kilder til befrielse. Selv i godhedens kvalitet er man betinget. Kapitel 17 beskrev de forskellige former for tilbedelse, som forskellige slags mennesker i den materielle naturs forskellige kvaliteter repræsenterer. Her i dette vers siger Herren så, at Han gerne vil tale om de forskellige former for viden, arbejdere og selve arbejdet ifølge de tre materielle kvaliteter.

Tekst

sarva-bhūteṣu yenaikaṁ
bhāvam avyayam īkṣate
avibhaktaṁ vibhakteṣu
taj jñānaṁ viddhi sāttvikam

Synonyms

sarva-bhūteṣu — i alle levende væsener; yena — hvorigennem; ekam — en; bhāvam — situation; avyayam — uforgængelig; īkṣate — man ser; avibhaktam — udelt; vibhakteṣu — i de talløse delte; tat — den; jñānam — viden; viddhi — forstå; sāttvikam — i godhedens kvalitet.

Translation

Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: En person, der ser én åndelig sjæl i hvert eneste levende væsen, uanset om det er en halvgud, et menneske, et dyr, en fugl, en fisk eller en plante, besidder viden i godhedens kvalitet. Der er én åndelig sjæl til stede i alle levende væsener, selv om de har forskellige kroppe i henhold til deres tidligere handlinger. Som beskrevet i kapitel 7 skyldes tilstedeværelsen af livskraften i hver krop den Højeste Herres højere natur. At se den samme højere natur eller livskraft i alle kroppe er således at se i godhedens kvalitet. Denne livsenergi er uforgængelig, selv om alle kroppe er forgængelige. Forskelligheder opfattes på grund af kroppen. Eftersom der findes mange forskellige materielle former i det betingede liv, forekommer livskraften at være opdelt. En sådan upersonlig viden er et aspekt af selverkendelse.

Tekst

pṛthaktvena tu yaj jñānaṁ
nānā-bhāvān pṛthag-vidhān
vetti sarveṣu bhūteṣu
taj jñānaṁ viddhi rājasam

Synonyms

pṛthaktvena — på grund af opdeling; tu — men; yat — som; jñānam — viden; nānā-bhāvān — mangfoldige situationer; pṛthak-vidhān — forskellige; vetti — forstår; sarveṣu — i alle; bhūteṣu — levende væsener; tat — den; jñānam — viden; viddhi — forstå blot; rājasam — som udtryk for lidenskab.

Translation

Den viden, gennem hvilken man ser, at der i alle de forskellige kroppe befinder sig forskellige slags levende væsener, bør du forstå som viden i lidenskabens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Ideen om, at den materielle krop er det levende væsen, og at bevidstheden ophører, når kroppen går til grunde, kaldes viden i lidenskabens kvalitet. Ifølge den viden er kroppe forskellige fra hinanden, fordi de har udviklet forskellige former for bevidsthed, men bortset fra det er der ingen særskilt sjæl, der manifesterer bevidsthed. Kroppen selv er sjælen, og der findes ingen sjæl separat fra kroppen. Ifølge den opfattelse er bevidstheden midlertidig, eller også er der ingen individuelle sjæle, men der er en altgennemtrængende sjæl, der er fuld af viden, mens kroppen er en manifestation af midlertidig uvidenhed. Eller ud over denne krop er der ingen adskilt sjæl eller højeste sjæl. Alle sådanne opfattelser anses for at være produkter af lidenskabens kvalitet.

Tekst

yat tu kṛtsna-vad ekasmin
kārye saktam ahaitukam
atattvārtha-vad alpaṁ ca
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

yat — den, som; tu — men; kṛtsna-vat — som et og alt; ekasmin — til et bestemt; kārye — arbejde; saktam — tilknyttet; ahaitukam — uden årsag; atattva-artha-vat — uden viden om virkeligheden; alpam — meget sparsom; ca — og; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

Translation

Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.

Purport

FORKLARING: Det almindelige menneskes “viden” er altid i mørkets eller uvidenhedens kvalitet, eftersom alle betingede levende væsener bliver født i uvidenhedens kvalitet. Den, der ikke får viden fra autoriteterne eller skrifterne, har kundskab, der begrænser sig til kroppen. En sådan person bekymrer sig ikke om at handle ifølge skrifternes vejledning. For ham er Gud penge, og viden vil sige at tilfredsstille kropslige behov. Den slags viden har ingen forbindelse med den Absolutte Sandhed. Den er mere eller mindre som almindelige dyrs viden, nemlig viden om at spise, sove, forsvare sig og parre sig. Sådan en viden beskrives her som produkt af mørkets kvalitet. Viden om sjælen ud over denne krop kaldes med andre ord for viden i godhedens kvalitet, viden, der frembringer mange teorier og doktriner igennem verdslig logik og intellektuel spekulation, er produkt af lidenskabens kvalitet, og viden, der kun drejer sig om at holde kroppen komfortabel, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

niyataṁ saṅga-rahitam
arāga-dveṣataḥ kṛtam
aphala-prepsunā karma
yat tat sāttvikam ucyate

Synonyms

niyatam — reguleret; saṅga-rahitam — uden tilknytning; arāga-dveṣataḥ — uden kærlighed eller had; kṛtam — udført; aphala-prepsunā — af den, som ikke ønsker frugtstræbende resultat; karma — handling; yat — som; tat — den; sāttvikam — i godhedens kvalitet; ucyate — siges at være.

Translation

Den handling, der er reguleret, og som gøres uden tilknytning, uden kærlighed eller had og uden ønske om frugtstræbende resultater, siges at være i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Faste beskæftigelsesmæssige pligter, som de foreskrives i skrifterne i henhold til samfundets forskellige ordener og inddelinger, som gøres uden tilknytning eller krav om ejerskab og derfor uden hverken kærlighed eller had, og som bliver gjort i Kṛṣṇa-bevidsthed for at tilfredsstille den Højeste og ikke, fordi man vil tilfredsstille sig selv, kaldes handlinger i godhedens kvalitet.

Tekst

yat tu kāmepsunā karma
sāhaṅkāreṇa vā punaḥ
kriyate bahulāyāsaṁ
tad rājasam udāhṛtam

Synonyms

yat — den, som; tu — men; kāma-īpsunā — af den, som ønsker frugtstræbende resultater; karma — handling; sa-ahaṅkāreṇa — med ego; — eller; punaḥ — igen; kriyate — udføres; bahula-āyāsam — med stor anstrengelse; tat — den; rājasam — i lidenskabens kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

Translation

Men den handling, der bunder i falsk ego, og som bliver gjort under store anstrengelser af den, der er ude efter at tilfredsstille sine lyster, kaldes handling i lidenskabens kvalitet.

Tekst

anubandhaṁ kṣayaṁ hiṁsām
anapekṣya ca pauruṣam
mohād ārabhyate karma
yat tat tāmasam ucyate

Synonyms

anubandham — af fremtidig trældom; kṣayam — ødelæggelse; hiṁsām — og lidelse for andre; anapekṣya — uden at overveje konsekvenserne; ca — også; pauruṣam — selvsanktioneret; mohāt — under illusion; ārabhyate — påbegyndes; karma — handling; yat — som; tat — den; tāmasam — i uvidenhedens kvalitet; ucyate — siges at være.

Translation

Den handling, der gøres under illusion uden hensyn til skriftlige retningslinjer og uden bekymring for fremtidige følger eller for den vold eller lidelse, den måtte forvolde andre, eller som er upraktisk, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Man står til ansvar for sine handlinger enten over for staten eller over for den Højeste Herres repræsentanter, der kaldes yamadūtaerne. Uansvarlige handlinger er destruktive, for de undergraver skrifternes regulerende principper. Sådanne handlinger er ofte baseret på vold og medfører lidelse for andre levende væsener. Den form for uansvarligt arbejde gøres i lys af ens personlige erfaring. Dette kaldes illusion. Alt sådant illusorisk arbejde er et produkt af uvidenhedens kvalitet.

Tekst

mukta-saṅgo ’nahaṁ-vādī
dhṛty-utsāha-samanvitaḥ
siddhy-asiddhyor nirvikāraḥ
kartā sāttvika ucyate

Synonyms

mukta-saṅgaḥ — befriet for al materiel omgang; anaham-vādī — uden falsk ego; dhṛti — med beslutsomhed; utsāha — og stor entusiasme; samanvitaḥ — kvalificeret; siddhi — i fuldkommenhed; asiddhyoḥ — og nederlag; nirvikāraḥ — uforstyrret; kartā — en arbejder; sāttvikaḥ — i godhedens kvalitet; ucyate — siges at være.

Translation

Den, der udfører sin pligt uden at omgås med den materielle naturs kvaliteter og uden falsk ego, og som med stor beslutsomhed og entusiasme ikke vakler i hverken medgang eller modgang, siges at være en arbejder i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst person er altid transcendental til naturens materielle kvaliteter. Han har ingen forventninger til resultatet af det arbejde, der betros ham, for han er hævet over falsk ego og stolthed. Ikke desto mindre er han altid entusiastisk, til arbejdet er fuldført. Han bekymrer sig ikke om de besværligheder, der måtte følge med. Han er altid entusiastisk. Han er ligeglad med, om det går ham godt eller skidt. Han er den samme i både lykke og lidelse. En sådan arbejder befinder sig i godhedens kvalitet.

Tekst

rāgī karma-phala-prepsur
lubdho hiṁsātmako ’śuciḥ
harṣa-śokānvitaḥ kartā
rājasaḥ parikīrtitaḥ

Synonyms

rāgī — meget tilknyttet; karma-phala — arbejdets frugter; prepsuḥ — der begærer; lubdhaḥ — grådig; hiṁsā-ātmakaḥ — altid misundelig; aśuciḥ — uren; harṣa-śoka-anvitaḥ — underlagt glæde og sorg; kartā — sådan en arbejder; rājasaḥ — i lidenskabens kvalitet; parikīrtitaḥ — erklæres.

Translation

Den arbejder, der er knyttet til sit arbejde og arbejdets frugter med et ønske om at nyde disse frugter, som er grådig, altid misundelig og uren, og som lader sig gå på af glæde og sorg, siges at være i lidenskabens kvalitet.

Purport

FORKLARING: En person er alt for knyttet til en bestemt slags arbejde eller dets resultat på grund af overdreven tilknytning til materialisme eller til hus og hjem, hustru og børn. En sådan person har intet ønske om at blive ophøjet i livet. Han interesserer sig kun for at gøre denne verden så materielt bekvemmelig som muligt. Normalt er den slags mennesker meget grådige og tror, at alt, de har erhvervet sig, vil bestå og aldrig gå tabt. De er misundelige på andre og rede til at gøre hvad som helst forkasteligt for sansetilfredsstillelse. Sådanne mennesker er derfor urene, og de er ligeglade med, om deres indkomst er hvid eller sort. De fryder sig, når deres arbejde går godt, og er helt fortvivlede, når deres arbejde går dem imod. Sådan er arbejderen i lidenskabens kvalitet.

Tekst

ayuktaḥ prākṛtaḥ stabdhaḥ
śaṭho naiṣkṛtiko ’lasaḥ
viṣādī dīrgha-sūtrī ca
kartā tāmasa ucyate

Synonyms

ayuktaḥ — der aldrig henholder sig til skrifternes anvisninger; prākṛtaḥ — materialistisk; stabdhaḥ — stædig; śaṭhaḥ — svigefuld; naiṣkṛtikaḥ — ekspert i at fornærme andre; alasaḥ — doven; viṣādī — vranten; dīrgha-sūtrī — nølende; ca — også; kartā — en arbejder; tāmasaḥ — i uvidenhedens kvalitet; ucyate — siges at være.

Translation

Den arbejder, der altid handler imod skrifternes anvisninger, som er materialistisk, stædig, svigefuld og dygtig til at fornærme andre, og som er doven, altid vranten og nølende, siges at være en arbejder i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: I skrifternes anvisninger bliver det beskrevet, hvilken form for arbejde der bør gøres, og hvilken slags arbejde der ikke bør gøres. De, der er ligeglade med disse anvisninger, engagerer sig i arbejde, der ikke burde gøres. Den slags mennesker er normalt materialistiske. Deres arbejde er drevet af naturens kvaliteter, ikke af skrifternes anvisninger. Den slags arbejdere er ikke særlig venlige, og som regel er de altid udspekulerede og dygtige til at fornærme andre. De er meget dovne. Selv om de har en pligt, der skal gøres, gør de den ikke ordentligt og udsætter den hellere til senere. Derfor virker de deprimerede. De udsætter alt. Noget, der kan gøres på en time, kan de trække ud i årevis. Sådanne arbejdere befinder sig i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

buddher bhedaṁ dhṛteś caiva
guṇatas tri-vidhaṁ śṛṇu
procyamānam aśeṣeṇa
pṛthaktvena dhanañ-jaya

Synonyms

buddheḥ — af intelligens; bhedam — opdeling; dhṛteḥ — af vedholdenhed; ca — også; eva — afgjort; guṇataḥ — ifølge den materielle naturs kvaliteter; tri-vidham — den trefoldige; śṛṇu — hør blot; procyamānam — som beskrevet af Mig; aśeṣeṇa — udførligt; pṛthaktvena — hver for sig; dhanam-jaya — O vinder af rigdomme.

Translation

Lyt nu, når Jeg giver dig en udførlig forklaring på de tre former for forståelse og beslutsomhed ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, O vinder af rigdomme.

Purport

FORKLARING: Efter at have beskrevet kundskab, kundskabsobjektet og kenderen i tre forskellige kategorier ifølge den materielle naturs kvaliteter forklarer Herren nu arbejderens intelligens og beslutsomhed på samme måde.

Tekst

pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca
kāryākārye bhayābhaye
bandhaṁ mokṣaṁ ca yā vetti
buddhiḥ sā pārtha sāttvikī

Synonyms

pravṛttim — handling; ca — og; nivṛttim — ikke-handling; ca — og; kārya — hvad der bør gøres; akārye — og hvad der ikke bør gøres; bhaya — frygt; abhaye — og frygtløshed; bandham — bundethed; mokṣam — befrielse; ca — og; — den, som; vetti — forstår; buddhiḥ — forståelse; — den; pārtha — O Pṛthās søn; sāttvikī — i godhedens kvalitet.

Translation

O Pṛthās søn, den forståelse, igennem hvilken man ved, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke behøver at frygte, hvad der binder, og hvad der frigør, er i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: At handle i henhold til skrifternes retningslinjer kaldes pravṛtti eller at gøre det, der fortjener at blive gjort. Og handlinger, der ikke bliver tilkendegivet på den måde, må ikke udføres. Den, der ikke kender de skriftlige retningslinjer, bliver viklet ind i arbejdets handlinger og dets reaktioner. Forståelse, der skelner med intelligensen, er i godhedens kvalitet.

Tekst

yayā dharmam adharmaṁ ca
kāryaṁ cākāryam eva ca
ayathāvat prajānāti
buddhiḥ sā pārtha rājasī

Synonyms

yayā — hvormed; dharmam — religionens principper; adharmam — irreligion; ca — og; kāryam — hvad der bør gøres; ca — også; akāryam — hvad der ikke bør gøres; eva — afgjort; ca — også; ayathā-vat — ufuldkomment; prajānāti — skelner; buddhiḥ — intelligens; — den; pārtha — O Pṛthās søn; rājasī — i lidenskabens kvalitet.

Translation

O Pṛthās søn, den ufuldkomne forståelse, der ikke kan skelne imellem religion og irreligion og imellem handlinger, der bør gøres, og handlinger, der ikke bør gøres, er i lidenskabens kvalitet.

Tekst

adharmaṁ dharmam iti yā
manyate tamasāvṛtā
sarvārthān viparītāṁś ca
buddhiḥ sā pārtha tāmasī

Synonyms

adharmam — irreligion; dharmam — religion; iti — således; — som; manyate — anser; tamasā — af illusion; āvṛtā — dækket; sarva-arthān — alle ting; viparītān — i den forkerte retning; ca — også; buddhiḥ — intelligens; — den; pārtha — O Pṛthās søn; tāmasī — i uvidenhedens kvalitet.

Translation

Den forståelse, der under fortryllelse af illusion og mørke anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, og som altid stræber i den gale retning, er i uvidenhedens kvalitet, O Pārtha.

Purport

FORKLARING: Intelligens i uvidenhedens kvalitet fungerer altid modsat af det, den burde. Den anerkender religioner, der i virkeligheden ikke er religion, og forkaster virkelig religion. Mennesker i uvidenhed betragter en stor sjæl som et almindeligt menneske og tager et almindeligt menneske for at være en stor sjæl. De betragter sandhed som usandhed og accepterer usandhed som sandhed. Uanset hvad de gør, vælger de kort og godt altid den forkerte vej. Deres intelligens er derfor i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

dhṛtyā yayā dhārayate
manaḥ-prāṇendriya-kriyāḥ
yogenāvyabhicāriṇyā
dhṛtiḥ sā pārtha sāttvikī

Synonyms

dhṛtyā — beslutsomhed; yayā — hvormed; dhārayate — man understøtter; manaḥ — af sindet; prāṇa — livet; indriya — og sanserne; kriyāḥ — aktiviteterne; yogena — gennem yoga-udøvelse; avyabhicāriṇyā — der er urokkelig; dhṛtiḥ — beslutsomhed; — den; pārtha — O Pṛthās søn; sāttvikī — i godhedens kvalitet.

Translation

O Pṛthās søn, den beslutsomhed, der er urokkelig, som understøttes med vedholdenhed gennem yoga-udøvelse, og som således behersker sindet, livet og sansernes aktiviteter, er beslutsomhed i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Yoga er en metode, hvorigennem man kan forstå den Højeste Sjæl. Den, der med beslutsomhed er fast forankret i den Højeste Sjæl og fokuserer sit sind, sit liv og sine sanseaktiviteter på den Højeste, engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed. Den form for beslutsomhed er i godhedens kvalitet. Ordet avyabhicāriṇyā er meget vigtigt, for det angiver, at personer, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, aldrig bliver afledt af nogen anden aktivitet.

Tekst

yayā tu dharma-kāmārthān
dhṛtyā dhārayate ’rjuna
prasaṅgena phalākāṅkṣī
dhṛtiḥ sā pārtha rājasī

Synonyms

yayā — hvormed; tu — men; dharma — religiøsitet; kāma — sansenydelse; arthān — og økonomisk udvikling; dhṛtyā — med beslutsomhed; dhārayate — man understøtter; arjuna — O Arjuna; prasaṅgena — på grund af tilknytning; phala-ākāṅkṣī — med et ønske om frugtstræbende resultater; dhṛtiḥ — beslutsomhed; — den; pārtha — O Pṛthās søn; rājasī — i lidenskabens kvalitet.

Translation

Men den beslutsomhed, hvormed man holder fast ved de frugtstræbende resultater inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, tilhører lidenskabens natur, O Arjuna.

Purport

FORKLARING: De, der altid higer efter de frugtstræbende resultater i religiøse og økonomiske aktiviteter, hvis eneste ønske er sansetilfredsstillelse, og hvis sind, liv og sanser er optaget på den måde, er i lidenskabens kvalitet.

Tekst

yayā svapnaṁ bhayaṁ śokaṁ
viṣādaṁ madam eva ca
na vimuñcati durmedhā
dhṛtiḥ sā pārtha tāmasī

Synonyms

yayā — hvormed; svapnam — drømmeri; bhayam — frygtsomhed; śokam — beklagelse; viṣādam — vrantenhed; madam — illusion; eva — afgjort; ca — også; na — aldrig; vimuñcati — man opgiver; durmedhā — uintelligent; dhṛtiḥ — beslutsomhed; — den; pārtha — O Pṛthās søn; tāmasī — i uvidenhedens kvalitet.

Translation

Og den beslutsomhed, der ikke formår at bevæge sig ud over drømmerier, frygtsomhed, beklagelse, vrantenhed og illusion – en sådan uintelligent beslutsomhed er i mørkets kvalitet, O Pṛthās søn.

Purport

FORKLARING: Det bør ikke konkluderes, at en person i godhedens kvalitet ikke drømmer. Her betyder “drøm” for megen søvn. Drømme forekommer altid. Hvad enten det er i godheden, lidenskaben eller uvidenhedens kvalitet, er drømme en naturlig ting. Men de, der ikke kan lade være med at sove for meget, som ikke kan lade være med at føle sig stolte over at nyde materielle ting, som altid drømmer om at herske over den materielle verden, og hvis liv, sind og sanser er således engageret, anses for at have beslutsomhed i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

sukhaṁ tv idānīṁ tri-vidhaṁ
śṛṇu me bharatarṣabha
abhyāsād ramate yatra
duḥkhāntaṁ ca nigacchati

Synonyms

sukham — lykke; tu — men; idānīm — nu; tri-vidham — de tre former for; śṛṇu — hør; me — fra Mig; bharata-ṛṣabha — O du bedste blandt Bhārataer; abhyāsāt — gennem udøvelse; ramate — man nyder; yatra — hvor; duḥkha — på lidelse; antam — enden; ca — også; nigacchati — kommer til.

Translation

O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.

Purport

FORKLARING: En betinget sjæl prøver igen og igen at nyde materiel lykke. På den måde tygger han det allerede tyggede. Men af og til sker det under en sådan nydelse, at han bliver frigjort fra den materielle forvikling ved at komme i forbindelse med en stor sjæl. Den betingede sjæl er med andre ord altid optaget af en eller anden form for sansetilfredsstillelse, men når han gennem godt selskab forstår, at det er intet andet end det samme om og om igen, og således vækkes til sin virkelige Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver han sommetider udfriet fra en sådan monoton såkaldt lykke.

Tekst

yat tad agre viṣam iva
pariṇāme ’mṛtopamam
tat sukhaṁ sāttvikaṁ proktam
ātma-buddhi-prasāda-jam

Synonyms

yat — som; tat — den; agre — i begyndelsen; viṣam iva — som gift; pariṇāme — til slut; amṛta — nektar; upamam — er lig med; tat — den; sukham — lykke; sāttvikam — i godhedens kvalitet; proktam — siges at være; ātma — i selvet; buddhi — af intelligens; prasāda-jam — født af tilfredsstillelse.

Translation

Det, der til at begynde med kan forekomme som gift, men som ender med at være ligesom nektar, og som vækker én til selverkendelse, siges at være lykke i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: I sin søgen efter selverkendelse skal man følge mange regler og forskrifter for at beherske sindet og sanserne og fokusere sindet på selvet. Alle disse procedurer er meget besværlige og kan synes at være bitre som gift, men hvis det lykkes én at følge reglerne og komme til det transcendentale niveau, begynder man at smage virkelig nektar og nyde livet.

Tekst

viṣayendriya-saṁyogād
yat tad agre ’mṛtopamam
pariṇāme viṣam iva
tat sukhaṁ rājasaṁ smṛtam

Synonyms

viṣaya — af sanseobjekterne; indriya — og sanserne; saṁyogāt — fra kombinationen; yat — som; tat — den; agre — i begyndelsen; amṛta-upamam — som nektar; pariṇāme — til slut; viṣam iva — som gift; tat — den; sukham — lykke; rājasam — i lidenskabens kvalitet; smṛtam — anses for at være.

Translation

Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.

Purport

FORKLARING: En ung mand og en ung kvinde mødes, og sanserne driver den unge mand til at se på hende, til at røre ved hende og til at have seksuelt samkvem med hende. Til at begynde med kan dette virke meget tiltalende for sanserne, men til sidst eller efter et stykke tid bliver det som gift. De går fra hinanden eller bliver skilt, og der er sorg og beklagelse osv. Den slags lykke er altid i lidenskabens kvalitet. Lykke, der stammer fra forbindelsen mellem sanserne og sanseobjekterne, medfører altid lidelse og bør på alle måder undgås.

Tekst

yad agre cānubandhe ca
sukhaṁ mohanam ātmanaḥ
nidrālasya-pramādotthaṁ
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

yat — den, som; agre — i begyndelsen; ca — også; anubandhe — til slut; ca — også; sukham — lykke; mohanam — illusorisk; ātmanaḥ — for selvet; nidrā — søvn; ālasya — dovenskab; pramāda — og illusion; uttham — frembragt af; tat — den; tāmasam — i uvidenhedens kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

Translation

Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.

Purport

FORKLARING: Den, der finder glæde i dovenskab og søvn, befinder sig afgjort i uvidenheden og mørkets kvalitet, og den, der ingen anelse har om, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre, er også i uvidenhedens kvalitet. For personen i uvidenhedens kvalitet er alt illusion. Der findes ingen lykke hverken til at begynde med eller til slut. Personen i lidenskabens kvalitet oplever måske en eller anden flygtig lykke i begyndelsen efterfulgt af lidelse til sidst, men for en person i uvidenhedens kvalitet er der intet andet end lidelse fra først til sidst.

Tekst

na tad asti pṛthivyāṁ vā
divi deveṣu vā punaḥ
sattvaṁ prakṛti-jair muktaṁ
yad ebhiḥ syāt tribhir guṇaiḥ

Synonyms

na — ikke; tat — den; asti — der er; pṛthivyām — på Jorden; — eller; divi — på det højere planetsystem; deveṣu — blandt halvguderne; — eller; punaḥ — igen; sattvam — eksistens; prakṛti-jaiḥ — der stammer fra den materielle natur; muktam — befriet; yat — som; ebhiḥ — fra indflydelsen af disse; syāt — er; tribhiḥ — tre; guṇaiḥ — den materielle naturs kvaliteter.

Translation

Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.

Purport

FORKLARING: Her opsummerer Herren den samlede indflydelse, som den materielle naturs tre kvaliteter har over hele universet.

Tekst

brāhmaṇa-kṣatriya-viśāṁ
śūdrāṇāṁ ca paran-tapa
karmāṇi pravibhaktāni
svabhāva-prabhavair guṇaiḥ

Synonyms

brāhmaṇa — brāhmaṇaernes; kṣatriya — kṣatriyaernes; viśām — og vaiśyaernes; śūdrāṇām — śūdraernes; ca — og; param-tapa — O du fjendens tugter; karmāṇi — aktiviteter; pravibhaktāni — adskiller sig; svabhāva — deres egen natur; prabhavaiḥ — der stammer fra; guṇaiḥ — ved den materielle naturs kvaliteter.

Translation

Brāhmaṇaer, kṣatriyaer, vaiśyaer og śūdraer adskiller sig fra hinanden ved de egenskaber, der udspringer af deres respektive natur ifølge de materielle kvaliteter, O du fjendens tugter.

Tekst

śamo damas tapaḥ śaucaṁ
kṣāntir ārjavam eva ca
jñānaṁ vijñānam āstikyaṁ
brahma-karma svabhāva-jam

Synonyms

śamaḥ — fredfyldthed; damaḥ — selvbeherskelse; tapaḥ — askese; śaucam — renhed; kṣāntiḥ — tolerance; ārjavam — ærlighed; eva — afgjort; ca — og; jñānam — viden; vijñānam — visdom; āstikyam — religiøsitet; brahma — en brāhmaṇas; karma — pligt; svabhāva-jam — født af hans egen natur.

Translation

Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brāhmaṇaernes arbejde.

Tekst

śauryaṁ tejo dhṛtir dākṣyaṁ
yuddhe cāpy apalāyanam
dānam īśvara-bhāvaś ca
kṣātraṁ karma svabhāva-jam

Synonyms

śauryam — heltemod; tejaḥ — styrke; dhṛtiḥ — beslutsomhed; dākṣyam — snarrådighed; yuddhe — i kamp; ca — og; api — også; apalāyanam — ikke at flygte; dānam — gavmildhed; īśvara — af lederskab; bhāvaḥ — naturen; ca — og; kṣātram — en kṣatriyas; karma — pligt; svabhāva-jam — født af hans egen natur.

Translation

Heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab er de naturlige egenskaber, der kendetegner kṣatriyaernes arbejde.

Tekst

kṛṣi-go-rakṣya-vāṇijyaṁ
vaiśya-karma svabhāva-jam
paricaryātmakaṁ karma
śūdrasyāpi svabhāva-jam

Synonyms

kṛṣi — pløjning; go — af køer; rakṣya — beskyttelse; vāṇijyam — handel; vaiśya — vaiśyaernes; karma — pligt; svabhāva-jam — født af hans egen natur; paricaryā — tjeneste; ātmakam — som består af; karma — pligt; śūdrasya — śūdraens; api — også; svabhāva-jam — født af hans egen natur.

Translation

Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaiśyaernes naturlige arbejde, og for śūdraerne er der arbejde og tjeneste til andre.

Tekst

sve sve karmaṇy abhirataḥ
saṁsiddhiṁ labhate naraḥ
sva-karma-nirataḥ siddhiṁ
yathā vindati tac chṛṇu

Synonyms

sve sve — hvert sit eget; karmaṇi — arbejde; abhirataḥ — idet han følger; saṁsiddhim — fuldkommenhed; labhate — opnår; naraḥ — et menneske; sva-karma — i sin egen pligt; nirataḥ — engageret; siddhim — fuldkommenhed; yathā — hvordan; vindati — han opnår; tat — om dette; śṛṇu — hør nu.

Translation

Enhver kan blive fuldkommen ved at følge naturen af sit eget arbejde. Hør nu fra Mig, hvordan det kan lade sig gøre.

Tekst

yataḥ pravṛttir bhūtānāṁ
yena sarvam idaṁ tatam
sva-karmaṇā tam abhyarcya
siddhiṁ vindati mānavaḥ

Synonyms

yataḥ — fra hvem; pravṛttiḥ — udstrømning; bhūtānām — alle levende væseners; yena — af hvem; sarvam — alt; idam — dette; tatam — gennemtrænges; sva-karmaṇā — via sine egne pligter; tam — Ham; abhyarcya — ved at tilbede; siddhim — fuldkommenhed; vindati — opnår; mānavaḥ — et menneske.

Translation

Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.

Purport

FORKLARING: Som fastslået i kapitel 15 er alle levende væsener uadskillelige fragmentariske dele af den Højeste Herre. Den Højeste Herre er derfor begyndelsen til alle levende væsener. Dette bliver bekræftet i Vedānta-sūtra (1.1.2) med ordene janmādy asya yataḥ. Den Højeste Herre er således begyndelsen til alle levende væseners liv. Og som der står i Bhagavad-gītās kapitel 7, er den Højeste Herre altgennemtrængende i kraft af Sine to energier, den ydre energi og den indre energi. Man skal derfor tilbede den Højeste Herre sammen med Hans energier. Normalt tilbeder vaiṣṇava-hengivne den Højeste Herre sammen med Hans indre energi. Hans ydre energi er et forvrænget spejlbillede af den indre energi. Den ydre energi er en baggrund, men den Højeste Herre er gennem ekspansionen af Sin fuldstændige del som Paramātmā til stede overalt. Han er Oversjælen i alle halvguder, alle mennesker, alle dyr, overalt. Man bør derfor vide, at som uadskillelig del af den Højeste Herre er det ens pligt at tjene den Højeste. Alle skal være engageret i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er anbefalingen i dette vers.

Alle bør tænke, at de er sat til at gøre en bestemt slags arbejde af Hṛṣīkeśa, sansernes herre. Og med resultatet af det arbejde, man er beskæftiget med, skal man tilbede Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Hvis man hele tiden tænker på denne måde i fuld Kṛṣṇa- bevidsthed, bliver man ved Herrens nåde fuldt bevidst om alt. Det er livets fuldendelse. I Bhagavad-gītā (12.7) bemærker Herren, teṣām ahaṁ samuddhartā. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for at udfri en sådan hengiven. Dette er livets højeste fuldkommenhed. Hvis man tjener den Højeste Herre, når man den højeste fuldkommenhed, uanset hvad ens beskæftigelse er.

Tekst

śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
svabhāva-niyataṁ karma
kurvan nāpnoti kilbiṣam

Synonyms

śreyān — bedre; sva-dharmaḥ — ens egen beskæftigelse; viguṇaḥ — ufuldendt udført; para-dharmāt — end en andens beskæftigelse; su- anuṣṭhitāt — fuldkomment udført; svabhāva-niyatam — foreskrevet i overensstemmelse med ens natur; karma — arbejde; kurvan — idet man udfører; na — aldrig; āpnoti — man opnår; kilbiṣam — syndige reaktioner.

Translation

Det er bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse, selv om man ikke gør den perfekt, end at påtage sig en andens beskæftigelse og udføre den perfekt. Pligter, der er foreskrevet i overensstemmelse med ens egen natur, påvirkes aldrig af syndige reaktioner.

Purport

FORKLARING: Ens beskæftigelsesmæssige pligt angives i Bhagavad- gītā. Som allerede forklaret i de foregående vers bliver en brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya og śūdras pligter foreskrevet i overensstemmelse med deres respektive materielle naturer. Man har ikke lov til at imitere en andens pligt. En mand, der af natur er tiltrukket af śūdraernes arbejde, bør ikke på kunstig vis hævde at være en brāhmaṇa, selv om han er født i en brāhmaṇa-familie. På den måde bør man arbejde ifølge sin egen natur. Intet arbejde er nedværdigende, hvis det gøres i den Højeste Herres tjeneste. En brāhmaṇas beskæftigelsesmæssige pligt er så afgjort i godhedens kvalitet, men hvis en person af natur ikke er i godhedens kvalitet, bør han ikke imitere en brāhmaṇas beskæftigelsesmæssige pligt. En kṣatriya eller administrator har en masse ubehagelige pligter. En kṣatriya er nødt til at være voldelig for at slå sine fjender ihjel, og sommetider bliver en kṣatriya nødt til at lyve af diplomatiske grunde. Den slags vold og dobbeltspil er en del af det politiske miljø, men en kṣatriya må ikke af den grund opgive sin beskæftigelsesmæssige pligt og forsøge at gøre en brāhmaṇas pligter i stedet.

Man bør handle for at tilfredsstille den Højeste Herre. Arjuna var til eksempel kṣatriya. Han tøvede med at gå i krig mod den anden side. Men hvis en sådan krig kæmpes for Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personligheds, skyld, behøver man ikke at være bange for at falde ned. Også i forretningsverden er en købmand sommetider nødt til at fortælle mange løgne for at have fortjeneste. Hvis han ikke gør det, tjener han ingenting. Af og til siger en købmand: “Min kære kunde, for din skyld tager jeg ingen fortjeneste på denne handel,” men man må være klar over, at uden fortjeneste kan købmanden ikke leve. Derfor må man tage det som en simpel løgn, hvis en købmand siger, at han ingen fortjeneste har. Men købmanden må ikke tro, at fordi han beskæftiger sig med et erhverv, hvor han er tvunget til at lyve, skal han opgive sin profession og tilstræbe at være en brāhmaṇa. Det anbefales ikke. Det er ligegyldigt, om man er kṣatriya, vaiśya eller śūdra, så længe man gennem sit arbejde tjener Guddommens Højeste Personlighed. Selv brāhmaṇaer, der udfører forskellige former for ofringer, må sommetider slå dyr ihjel, for engang imellem bliver dyr ofret under sådanne ceremonier. På samme måde er det ingen synd, hvis en kṣatriya, der engagerer sig i sin egen beskæftigelse, dræber en fjende. Alt dette er beskrevet klart og udførligt i kapitel 3. Alle mennesker bør arbejde for Yajña eller for Viṣṇu, Guddommens Højeste Personligheds, skyld. Uanset hvad der bliver gjort for ens personlige sansetilfredsstillelses skyld, forårsager det trældom. Konklusionen er, at alle bør være engageret ifølge den bestemte naturkvalitet, som de har erhvervet sig, og beslutte sig for kun at arbejde for den Højeste Herres højeste sag.

Tekst

saha-jaṁ karma kaunteya
sa-doṣam api na tyajet
sarvārambhā hi doṣeṇa
dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ

Synonyms

saha-jam — født samtidigt; karma — arbejde; kaunteya — O Kuntīs søn; sa-doṣam — med fejl; api — skønt; na — aldrig; tyajet — man bør opgive; sarva-ārambhāḥ — alle foretagender; hi — afgjort; doṣeṇa — af fejl; dhūmena — af røg; agniḥ — ild; iva — som; āvṛtāḥ — dækket.

Translation

Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.

Purport

FORKLARING: I det betingede liv er alt arbejde forurenet af naturens materielle kvaliteter. Selv en brāhmaṇa er nødt til at udføre offerhandlinger, der nødvendiggør drab på dyr. På samme måde er en kṣatriya nødt til at kæmpe mod fjender, uanset hvor from han ellers måtte være. Det er uundgåeligt for ham. Ligeledes må en forretningsmand, uanset hvor from han er, undertiden dække over sin fortjeneste for at holde forretningen i gang, eller måske bliver han sommetider nødt til at handle på det sorte marked. Den slags ting er nødvendige. Man kan ikke undgå dem. Selv en śūdra, der tjener en dårlig herre, er på samme måde nødt til at gøre det, som hans herre beder ham om, selv om det ikke burde gøres. På trods af alle disse mangler skal man fortsætte med at gøre sine foreskrevne pligter, for de udspringer af ens egen natur.

I verset gives der et godt eksempel. Selv om ild er ren, vil der stadig være røg. Men røgen gør ikke ilden uren. Skønt der er røg i ilden, betragtes ild stadig som det reneste af alle elementer. Hvis man vælger at opgive en kṣatriyas pligter til fordel for en brāhmaṇas beskæftigelse, er der ingen garanti for, at en brāhmaṇa ingen ubehagelige pligter har i sin beskæftigelse. Det kan således konstateres, at ingen i den materielle verden kan være helt fri for besmittelsen fra den materielle natur. Eksemplet med ild og røg er meget rammende i denne sammenhæng. Når man om vinteren løfter en sten fra ilden, irriterer røgen af og til øjnene og andre dele af kroppen, men alligevel må man gøre brug af ilden på trods af forstyrrende omstændigheder. På samme måde må man ikke opgive sin naturlige beskæftigelse, blot fordi der er nogle forstyrrende elementer. Tværtimod skal man være besluttet på at tjene den Højeste Herre med sin beskæftigelsesmæssige pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er fuldkommenhed. Når en bestemt pligt gøres for at tilfredsstille den Højeste Herre, bliver alle fejl og mangler ved dette arbejde renset væk. Når resultaterne af ens arbejde bliver renset ved at være forbundet med hengiven tjeneste, bliver man fuldkommen i at se selvet i sit indre, hvilket er selverkendelse.

Tekst

asakta-buddhiḥ sarvatra
jitātmā vigata-spṛhaḥ
naiṣkarmya-siddhiṁ paramāṁ
sannyāsenādhigacchati

Synonyms

asakta-buddhiḥ — med utilknyttet intelligens; sarvatra — overalt; jita-ātmā — med beherskelse af sindet; vigata-spṛhaḥ — uden materielle ønsker; naiṣkarmya-siddhim — ikke-reaktionens fuldkommenhed; paramām — den højeste; sannyāsena — gennem den forsagende orden; adhigacchati — man opnår.

Translation

Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.

Purport

FORKLARING: Virkelig forsagelse vil sige altid at betragte sig selv som en uadskillelig del af den Højeste Herre og således tænke, at man ingen ret har til at nyde resultaterne af sit arbejde. Da man er en uadskillelig del af den Højeste Herre, skal resultaterne af ens arbejde nydes af Ham. Dette er sand Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der handler i Kṛṣṇa- bevidsthed, er virkelig en sannyāsī, en person i forsagelsens orden. En sådan mentalitet gør én tilfreds, for man handler rent faktisk for den Højeste. På den måde er man ikke knyttet til noget materielt. Man vænner sig til ikke at nyde andet end den transcendentale glæde, der kommer fra Herrens tjeneste. En sannyāsī formodes at være fri for reaktioner på sine tidligere handlinger, men en person, der er Kṛṣṇa-bevidst, opnår automatisk denne fuldendelse selv uden at acceptere den såkaldte forsagelsens orden. Denne sindstilstand kaldes yogārūḍha eller det fuldkomne yoga-stadie. Som det bliver bekræftet i kapitel 3 (vers 17), yas tv ātma-ratir eva syāt: Den, der er tilfreds i sig selv, behøver ikke at frygte nogen form for reaktion på sine handlinger.

Tekst

siddhiṁ prāpto yathā brahma
tathāpnoti nibodha me
samāsenaiva kaunteya
niṣṭhā jñānasya yā parā

Synonyms

siddhim — fuldkommenhed; prāptaḥ — den, der har opnået; yathā — som; brahma — den Højeste; tathā — således; āpnoti — han opnår; nibodha — prøv at forstå; me — fra Mig; samāsena — kortfattet; eva — afgjort; kaunteya — O Kuntīs søn; niṣṭhā — stadiet; jñānasya — af kundskab; — som er; parā — det transcendentale.

Translation

O Kuntīs søn, lær fra Mig, hvordan den, der har opnået denne perfektion, kan komme til det højeste fuldkomne stadie, Brahman, det højeste kundskabsstadie, ved at handle på denne måde, Jeg nu vil skitsere for dig.

Purport

FORKLARING: Herren beskriver for Arjuna, hvordan man kan nå det højeste fuldkomne stadie ved slet og ret at være engageret i sin beskæftigelsesmæssige pligt og gøre denne pligt for Guddommens Højeste Personlighed. Man når til det højeste niveau af Brahman ved blot at forsage resultatet af sit arbejde for at tilfredsstille den Højeste Herre. Det er vejen til selverkendelse. Den virkelige perfektion af kundskab er at opnå ren Kṛṣṇa-bevidsthed. Dette beskrives i de følgende vers.

Tekst

buddhyā viśuddhayā yukto
dhṛtyātmānaṁ niyamya ca
śabdādīn viṣayāṁs tyaktvā
rāga-dveṣau vyudasya ca
vivikta-sevī laghv-āśī
yata-vāk-kāya-mānasaḥ
dhyāna-yoga-paro nityaṁ
vairāgyaṁ samupāśritaḥ
ahaṅkāraṁ balaṁ darpaṁ
kāmaṁ krodhaṁ parigraham
vimucya nirmamaḥ śānto
brahma-bhūyāya kalpate

Synonyms

buddhyā — med intelligensen; viśuddhayā — helt renset; yuktaḥ — engageret; dhṛtyā — med beslutsomhed; ātmānam — selvet; niyamya — idet han regulerer; ca — også; śabda-ādīn — såsom lyd; viṣayān — sanseobjekterne; tyaktvā — idet han giver afkald på; rāga — tilknytning; dveṣau — og had; vyudasya — idet han tilsidesætter; ca — også; vivikta-sevī — den, der lever på et ensomt sted; laghu-āśī — den, der spiser små mængder; yata — der har behersket; vāk — tale; kāya — krop; mānasaḥ — og sind; dhyāna-yoga-paraḥ — som er fordybet i trance; nityam — døgnet rundt; vairāgyam — frihed for tilknytning; samupāśritaḥ — der har søgt tilflugt i; ahaṅkāram — falsk ego; balam — falsk styrke; darpam — falsk stolthed; kāmam — begær; krodham — vrede; parigraham — og besiddelse af materielle ting; vimucya — idet han er befriet for; nirmamaḥ — uden ejerfølelse; śāntaḥ — fredfyldt; brahma-bhūyāya — til selverkendelse; kalpate — han er kvalificeret.

Translation

Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.

Purport

FORKLARING: Når man er blevet renset af sin intelligens, holder man sig selv i godhedens kvalitet. På den måde bliver man herre over sindet og er altid i trance. Man er ikke knyttet til sanseobjekterne, og man er fri for både tilknytning og aversion i sine handlinger. En sådan utilknyttet person foretrækker helt naturligt at bo på et tilbagetrukket sted, han spiser ikke mere end nødvendigt, og han behersker sin krop og sit sinds aktiviteter. Han har intet falsk ego, for han accepterer ikke kroppen som sig selv. Han har heller intet ønske om at gøre kroppen stor og stærk ved at acceptere en masse materielle ting. Eftersom han ingen kropslig livsopfattelse har, er han uden falsk stolthed. Han er tilfreds med det, han modtager gennem Herrens nåde, og han bliver aldrig vred i mangel på sansetilfredsstillelse. Han stræber heller ikke efter at skaffe sig sanseobjekter. Når han således er helt fri for falsk ego, mister han sin tilknytning til alle materielle ting, hvilket er stadiet af selverkendelse i Brahman. Dette stadie kaldes brahma-bhūta-stadiet. Når man er fri for den materielle livsopfattelse, bliver man fredfyldt og kan ikke blive ophidset over noget. Dette bliver beskrevet i Bhagavad-gītā (2.70):

āpūryamāṇam acala-pratiṣṭhaṁ
samudram āpaḥ praviśanti yadvat
tadvat kāmā yaṁ praviśanti sarve
sa śāntim āpnoti na kāma-kāmī

“Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder ud i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.”

Tekst

brahma-bhūtaḥ prasannātmā
na śocati na kāṅkṣati
samaḥ sarveṣu bhūteṣu
mad-bhaktiṁ labhate parām

Synonyms

brahma-bhūtaḥ — den, der er ét med den Absolutte; prasanna-ātmā — helt lykkelig; na — aldrig; śocati — beklager sig; na — aldrig; kāṅkṣati — ønsker; samaḥ — ens indstillet; sarveṣu — over for alle; bhūteṣu — levende væsener; mat-bhaktim — Min hengivne tjeneste; labhate — han opnår; parām — den transcendentale.

Translation

Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.

Purport

FORKLARING: For en upersonalist er opnåelsen af brahma-bhūta- stadiet, at blive ét med den Absolutte, det højeste opnåelige. Men for personalisten eller den rene hengivne skal man gå endnu videre og blive engageret i ren hengiven tjeneste. Dette indebærer, at den, der er engageret i ren hengiven tjeneste til den Højeste Herre, allerede befinder sig i en befriet tilstand, der kaldes brahma-bhūta eller enhed med den Absolutte. Hvis man ikke er ét med den Højeste, den Absolutte, kan man ikke tjene Ham. Fra en absolut synsvinkel er der ingen forskel på den, der tjenes, og den, der tjener, men forskellen er der ikke desto mindre i en højere åndelig forstand.

Den materielle livsopfattelse, hvor man arbejder for sansetilfredsstillelse, er forbundet med lidelse, men når man i den absolutte verden er engageret i ren hengiven tjeneste, er der ingen lidelse. En hengiven i Kṛṣṇa-bevidsthed har intet at sørge over og intet at ønske sig. Eftersom Gud er fuldstændig, er et levende væsen, der er engageret i Guds tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed, også fuldstændigt i sig selv. Han er præcis som en flod, der er renset for alt snavset vand. Eftersom en ren hengiven ikke tænker på andet end Kṛṣṇa, er han af natur altid glad. Han beklager sig ikke over mistede materielle ting eller higer efter vinding, for han fyldes helt i Herrens tjeneste. Han har ingen lyst til materiel nydelse, for han ved, at hvert eneste levende væsen er et uadskilleligt fragment af den Højeste Herre, og er som sådan for evigt en tjener. Han betragter ikke nogen i den materielle verden som højere og andre som lavere. Højere eller lavere positioner er flygtige tilstande, og en hengiven har intet at gøre med flygtige ting, der kommer og går. For ham er sten og guld lige meget værd. Dette er brahma-bhūta-stadiet, og dette stadie opnås meget let af den rene hengivne. På dette eksistensniveau forekommer idéen om at blive ét med den Højeste Brahman og opløse sin individualitet helvedesagtig, forestillingen om at komme til de himmelske planeter er en hallucination, og sanserne er som slanger med knækkede tænder. Ligesom man ikke behøver at være bange for en slange med knækkede gifttænder, behøver man ikke at frygte sanserne, når de automatisk er under kontrol. Verden er lidelsesfyldt for det materielt smittede menneske, men for en hengiven er hele verden lige så god som Vaikuṇṭha eller den åndelige himmel. For en hengiven er selv den største personlighed i dette materielle univers ikke af større vigtighed end en myre. En sådan tilstand kan opnås gennem nåden fra Herren Caitanya, der prædikede ren hengiven tjeneste i denne tidsalder.

Tekst

bhaktyā mām abhijānāti
yāvān yaś cāsmi tattvataḥ
tato māṁ tattvato jñātvā
viśate tad-anantaram

Synonyms

bhaktyā — gennem ren hengiven tjeneste; mām — Mig; abhijānāti — man kan forstå; yāvān — så meget som; yaḥ ca asmi — som Jeg er; tattvataḥ — i sandhed; tataḥ — derefter; mām — Mig; tattvataḥ — i sandhed; jñātvā — efter at have at forstået; viśate — han træder ind i; tat-anantaram — derefter.

Translation

Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.

Purport

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og Hans fuldstændige dele kan ikke forstås gennem intellektuelle spekulationer eller af ikke-hengivne. Hvis man gerne vil forstå Guddommens Højeste Personlighed, må man engagere sig i ren hengiven tjeneste under vejledning af en ren hengiven. Hvis man ikke gør det, forbliver sandheden om Guddommens Højeste Personlighed altid skjult. Som allerede forklaret i Bhagavad-gītā (7.25) med ordene nāhaṁ prakāśaḥ sarvasya, afslører Han Sig ikke for hvem som helst. Ingen kan forstå Gud gennem akademisk lærdom eller intellektuel spekulation alene. Kun den, der rent faktisk er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste, kan forstå, hvad Kṛṣṇa er. Universitetsgrader er til ingen hjælp.

Den, der er helt fortrolig med videnskaben om Kṛṣṇa, bliver kvalificeret til at komme til det åndelige rige eller Kṛṣṇas bolig. At blive Brahman betyder ikke, at man mister sin identitet. Ens hengivne tjeneste fortsætter, og så længe der er hengiven tjeneste, må Gud, den hengivne og den hengivne tjenestes proces være der. Den slags kundskab ophører aldrig, selv ikke efter befrielsen. Befrielse indebærer at blive fri for den materielle livsopfattelse. I åndeligt liv findes den samme forskel, den samme individualitet, men i ren Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er forkert at tro, at ordene viśate... mām (“Han træder ind i Mig”) støtter den monistiske teori om, at man opgår i et homogent hele med den upersonlige Brahman. Nej, viśate... mām betyder, at man kan komme til den Højeste Herres bolig som den individuelle person, man er, for at være sammen med Ham og tjene Ham. For eksempel flyver en grøn fugl ikke op i et grønt træ for at blive ét med træet, men for at nyde træets frugter. Almindeligvis giver upersonalister eksemplet med en flod, der flyder ud i havet og bliver ét med det. Dette er måske en kilde til glæde for upersonalisten, men personalisten beholder sin personlige individualitet som en fisk i havet. Vi finder alle mulige levende væsener i havet, hvis vi går dybt nok. Det er ikke nok med et overfladisk kendskab til havet. Man må have fuldstændig viden om de levende væsener, der bor i havets dyb.

Som et resultat af ren hengiven tjeneste er en hengiven i stand til at forstå sandheden om den Højeste Herres transcendentale egenskaber og overdådigheder. Som fastslået i kapitel 11 (vers 54) er det kun gennem hengiven tjeneste, at man kan forstå dette. Her bliver det samme bekræftet: Gennem hengiven tjeneste kan man forstå Guddommens Højeste Personlighed og komme til Hans verden.

Efter at have opnået brahma-bhūta-stadiets frihed fra materielle livsopfattelser begynder den hengivne tjeneste med at høre om Herren. Når man hører om den Højeste Herre, udvikles brahma-bhūta-stadiet automatisk, og materiel besmittelse i form af grådighed og begær efter sansenydelse forsvinder. Når lyst og begær forsvinder fra den hengivnes hjerte, bliver han endnu mere knyttet til Herrens tjeneste, og gennem denne tilknytning bliver han fri for materiel forurening. I den livstilstand kan han forstå den Højeste Herre. Dette er også, hvad der står i Śrīmad-Bhāgavatam. Bhakti-processen eller den transcendentale tjeneste fortsætter efter befrielsen. Dette bekræftes i Vedānta-sūtra (4.1.12) med ordene ā-prāyaṇāt tatrāpi hi dṛṣtam. Dette betyder, at efter befrielsen fortsætter den hengivne tjenestes proces. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.10.6) bliver ægte hengiven befrielse defineret som det levende væsens genindsættelse i dets egen identitet, dets egen naturlige tilstand. Denne naturlige tilstand er allerede blevet forklaret: Alle levende væsener er uadskillelige fragmenter af den Højeste Herre. Ens naturlige position er derfor at tjene. Efter befrielsen hører denne tjeneste aldrig op. Virkelig befrielse vil sige at blive fri for alle vrangforestillinger om livet.

Tekst

sarva-karmāṇy api sadā
kurvāṇo mad-vyapāśrayaḥ
mat-prasādād avāpnoti
śāśvataṁ padam avyayam

Synonyms

sarva — alle; karmāṇi — aktiviteter; api — skønt; sadā — altid; kurvāṇaḥ — idet han udfører; mat-vyapāśrayaḥ — den, der er under Min beskyttelse; mat-prasādāt — gennem Min nåde; avāpnoti — han opnår; śāśvatam — den evige; padam — bolig; avyayam — uforgængelige.

Translation

Selv om Min hengivne er involveret i alle mulige ting, når han under Min beskyttelse og ved Min barmhjertighed den evige og uforgængelige bolig.

Purport

FORKLARING: Ordet mad-vyapāśrayaḥ refererer til at være under den Højeste Herres beskyttelse. For at blive fri for materiel forurening handler en ren hengiven under den Højeste Herre eller Hans repræsentant, den åndelige mesters, vejledning. Der er ingen tidsbegrænsning for en ren hengiven. Han er hele tiden døgnet rundt et hundrede procent engageret i aktiviteter under den Højeste Herres ledelse. Herren er meget, meget venlig mod en hengiven, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed på den måde. På trods af alle besværligheder får han til sidst en plads i den transcendentale bolig eller Kṛṣṇaloka. Der er ingen tvivl om, at hans adgang dertil er garanteret. I denne højeste bolig er der ingen forandringer. Alt er evigt, uforgængeligt og fuldt af viden.

Tekst

cetasā sarva-karmāṇi
mayi sannyasya mat-paraḥ
buddhi-yogam upāśritya
mac-cittaḥ satataṁ bhava

Synonyms

cetasā — gennem intelligens; sarva-karmāṇi — alle slags aktiviteter; mayi — til Mig; sannyasya — idet du overgiver; mat-paraḥ — under Min beskyttelse; buddhi-yogam — hengivne aktiviteter; upāśritya — idet du søger tilflugt i; mat-cittaḥ — i bevidsthed om Mig; satatam — døgnet rundt; bhava — vær blot.

Translation

Blot afhæng af Mig i alle aktiviteter og arbejd altid under Min beskyttelse. Vær i en sådan hengiven tjeneste helt bevidst om Mig.

Purport

FORKLARING: Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, opfører man sig ikke som verdens hersker. Ligesom en tjener bør man handle helt under den Højeste Herres ledelse. En tjener har ingen personlig frihed. Han handler kun på sin herres ordre. En tjener, der handler på den Højeste Herres vegne, er ikke påvirket af tab eller vinding. Han udfører slet og ret trofast sin pligt i overensstemmelse med Herrens ordre. Her kan man indvende, at Arjuna handlede under Kṛṣṇas personlige vejledning, men hvordan skal man handle, når Kṛṣṇa ikke personligt er til stede? Hvis man handler i henhold til Kṛṣṇas retningslinjer i denne bog såvel som under vejledning af Kṛṣṇas repræsentant, er resultatet det samme. I dette vers har sanskritordet mat-paraḥ stor betydning. Det angiver, at man ikke har andet mål i livet end at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed udelukkende for at tilfredsstille Kṛṣṇa. Og når man handler på den måde, skal man kun tænke på Kṛṣṇa: “Jeg er blevet sat til at gøre denne særlige pligt af Kṛṣṇa.” Når man handler på den måde, er man helt naturligt nødt til at tænke på Kṛṣṇa. Dette er perfekt Kṛṣṇa-bevidsthed. Man bør imidlertid bide mærke i, at efter at have gjort noget efter eget indfald kan man ikke ofre resultatet til den Højeste Herre. Den slags pligt er ikke hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Man skal handle ifølge Kṛṣṇas ordre. Dette er en meget vigtig pointe. Kṛṣṇas ordre kommer til os gennem discipelrækken fra den ægte åndelige mester. Derfor skal den åndelige mesters ordre tages som den vigtigste pligt i livet. Hvis man får en ægte åndelig mester og handler ifølge hans retningslinjer, er man garanteret fuldendelse i livet i Kṛṣṇa-bevidsthed.

Tekst

mac-cittaḥ sarva-durgāṇi
mat-prasādāt tariṣyasi
atha cet tvam ahaṅkārān
na śroṣyasi vinaṅkṣyasi

Synonyms

mat — om Mig; cittaḥ — værende bevidst; sarva — alle; durgāṇi — forhindringer; mat-prasādāt — gennem Min nåde; tariṣyasi — du vil overvinde; atha — men; cet — hvis; tvam — du; ahaṅkārāt — på grund af falsk ego; na śroṣyasi — du ikke vil høre; vinaṅkṣyasi — du vil være fortabt.

Translation

Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.

Purport

FORKLARING: Et menneske i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed er ikke unødig uroligt over at skulle gøre sine pligter i tilværelsen. De tåbelige kan ikke begribe denne store frihed fra al bekymring. For den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er Herren Kṛṣṇa den næreste ven. Han sørger altid for, at Hans ven har det godt, og Han giver Sig selv til Sin ven, der med så stor hengivenhed er optaget af at arbejde døgnet rundt for at glæde Herren. Ingen bør derfor lade sig rive med af den kropslige livsopfattelses falske ego. Man må ikke fejlagtigt betragte sig selv som uafhængig af den materielle naturs love eller tro, at man er fri til at gøre, hvad man har lyst til. Vi er allerede underkastet strenge materielle love. Men så snart man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man befriet og frigjort fra de materielle forviklinger. Man bør meget nøje lægge mærke til, at den, der ikke er aktiv i Kṛṣṇa-bevidsthed, fortaber sig selv i den materielle strømhvirvel i fødslen og dødens hav. Ingen betinget sjæl ved virkelig, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, men den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er fri til at handle, for alt tilskyndes af Kṛṣṇa indefra og bekræftes af den åndelige mester.

Tekst

yad ahaṅkāram āśritya
na yotsya iti manyase
mithyaiṣa vyavasāyas te
prakṛtis tvāṁ niyokṣyati

Synonyms

yat — hvis; ahaṅkāram — af falsk ego; āśritya — idet du søger tilflugt; na yotsye — jeg vil ikke kæmpe; iti — således; manyase — du tænker; mithyā eṣaḥ — denne er helt forkert; vyavasāyaḥ — beslutsomhed; te — din; prakṛtiḥ — den materielle natur; tvām — dig; niyokṣyati — vil engagere.

Translation

Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.

Purport

FORKLARING: Arjuna var en kriger og født med en kṣatriyas natur. Det var derfor hans naturlige pligt at kæmpe. Men på grund af falsk ego var han bange for, at det ville medføre syndige reaktioner at dræbe hans lærer, bedstefader og venner. I virkeligheden så han sig selv som herre over sine egne handlinger, som om det var ham, der bestemte de gode eller dårlige resultater af et sådant arbejde. Han glemte, at Guddommens Højeste Personlighed var til stede og gav ham besked på at kæmpe. Deri ligger den betingede sjæls forglemmelse. Den Højeste Personlighed forklarer, hvad der er godt, og hvad der er dårligt, så det eneste, man behøver at gøre for at opnå perfektion i livet, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ingen kan kende sin skæbne lige så godt, som den Højeste Herre kender den. Derfor er den bedste strategi at lade sig lede af den Højeste Herre og handle i overensstemmelse dermed. Ingen bør tilsidesætte Guddommens Højeste Personligheds ordre eller ordren fra den åndelige mester, som er Guds repræsentant. Man bør uden betænkning udføre Guddommens Højeste Personligheds ordre. Da vil man være i sikkerhed under alle omstændigheder.

Tekst

svabhāva-jena kaunteya
nibaddhaḥ svena karmaṇā
kartuṁ necchasi yan mohāt
kariṣyasy avaśo ’pi tat

Synonyms

svabhāva-jena — født af din egen natur; kaunteya — O Kuntīs søn; nibaddhaḥ — betinget; svena — af dit eget; karmaṇā — arbejde; kartum — at gøre; na — ikke; icchasi — du kan lide; yat — det, som; mohāt — på grund af illusion; kariṣyasi — du vil gøre; avaśaḥ — ufrivilligt; api — selv; tat — det.

Translation

Under illusion undslår du dig nu for at handle i overensstemmelse med Mine anvisninger. Men du vil blive tvunget af det arbejde, der udspringer af din egen natur, og ende med alligevel at gøre nøjagtig det samme, O Kuntīs søn.

Purport

FORKLARING: Hvis man nægter at handle ifølge den Højeste Herres vejledning, bliver man tvunget til at handle i henhold til de kvaliteter, som man befinder sig i. Alle er underlagt en særlig kombination af naturens kvaliteter og handler i overensstemmelse dermed. Men den, der frivilligt engagerer sig under den Højeste Herres ledelse, bliver glorværdig.

Tekst

īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā

Synonyms

īśvaraḥ — den Højeste Herre; sarva-bhūtānām — på alle levende væsener; hṛt-deśe — i området omkring hjertet; arjuna — O Arjuna; tiṣṭhati — befinder Sig; bhrāmayan — får til at rejse; sarva-bhūtāni — alle levende væsener; yantra — på en maskine; ārūḍhāni — der er placeret; māyayā — under den materielle energis fortryllelse.

Translation

Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.

Purport

FORKLARING: Arjuna var ikke alvidende, og hans beslutning om at tage del i krigen eller ej beroede på hans begrænsede dømmekraft. Herren Kṛṣṇa fortalte, at den individuelle sjæl ikke er alt, som er. Guddommens Højeste Personlighed eller Han Selv, Kṛṣṇa, sidder i hjertet som den lokaliserede Oversjæl og leder det levende væsen. Efter at have skiftet krop glemmer det levende væsen sine tidligere handlinger, men Oversjælen er som kenderen af fortid, nutid og fremtid vidne til alle hans handlinger. Derfor ledes alle levende væseners handlinger af denne Oversjæl. Det levende væsen får, hvad han fortjener, og bliver båret af den materielle krop, der er skabt af den materielle energi under Oversjælens ledelse. Så snart et levende væsen er blevet placeret i en bestemt krop, bliver han tvunget til at handle under fortryllelse af denne kropslige situation. En person, der sidder i en hurtigkørende sportsvogn, kører stærkere end den, der sidder i en langsommere model, selv om de levende væsener, førerne, er ens. På samme måde udformer den materielle natur på den Højeste Sjæls ordre en bestemt kropstype til en bestemt slags levende væsen, så han kan handle i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. Det levende væsen er ikke uafhængigt. Man må aldrig se sig selv som uafhængig af Guddommens Højeste Personlighed. Den individuelle person er altid underlagt Herrens kontrol. Det er således ens pligt at overgive sig, hvilket er budskabet i næste vers.

Tekst

tam eva śaraṇaṁ gaccha
sarva-bhāvena bhārata
tat-prasādāt parāṁ śāntiṁ
sthānaṁ prāpsyasi śāśvatam

Synonyms

tam — til Ham; eva — afgjort; śaraṇam gaccha — overgiv dig; sarva- bhāvena — i alle henseender; bhārata — O Bharatas efterkommer; tat-prasādāt — ved Hans nåde; parām — transcendental; śāntim — fred; sthānam — bolig; prāpsyasi — du vil opnå; śāśvatam — den evige.

Translation

Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.

Purport

FORKLARING: Et levende væsen bør således overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i hjertet på enhver, hvilket vil udfri ham for alle mulige lidelser i denne materielle tilværelse. Ved at overgive sig på den måde bliver man ikke alene befriet for alle lidelser i dette liv, men når også til sidst den Højeste Gud. Den transcendentale verden er beskrevet i den vediske litteratur (Ṛg Veda 1.22.20) som tad viṣṇoḥ paramaṁ padam. Da hele skabelsen er Guds rige, er alt materielt i virkeligheden åndeligt, men paramaṁ padam refererer specielt til den evige bolig, der kaldes den åndelige verden eller Vaikuṇṭha.

Der står i Bhagavad-gītās 15. kapitel (vers 15), sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ: Herren befinder Sig i alles hjerter. Så denne henstilling om at overgive sig til Oversjælen, der sidder indeni, betyder, at man skal overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har allerede accepteret Kṛṣṇa som den Højeste. I kapitel 10 (vers 12), blev Kṛṣṇa accepteret som paraṁ brahma paraṁ dhāma. Arjuna har accepteret Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed og den højeste bolig for alle levende væsener, ikke alene på grund af sin egen personlige erfaring, men også på baggrund af udtalelserne fra store autoriteter som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa.

Tekst

iti te jñānam ākhyātaṁ
guhyād guhya-taraṁ mayā
vimṛśyaitad aśeṣeṇa
yathecchasi tathā kuru

Synonyms

iti — således; te — for dig; jñānam — viden; ākhyātam — beskrevet; guhyāt — end fortrolig; guhya-taram — endnu mere fortrolig; mayā — af Mig; vimṛśya — efter at have overvejet; etat — dette; aśeṣeṇa — nøje; yathā — som; icchasi — du vil; tathā — det; kuru — gør.

Translation

Således har Jeg forklaret dig en viden, der er endnu mere fortrolig. Overvej nu dette nøje og gør så, hvad du ønsker at gøre.

Purport

FORKLARING: Herren har allerede forklaret Arjuna kundskaben om brahma-bhūta. Den, der befinder sig i brahma-bhūta-tilstanden, er lykkelig. Han sørger aldrig over noget, og han ønsker sig heller intet. Det skyldes fortrolig viden. Kṛṣṇa afslører også viden om Oversjælen. Dette er ligeledes Brahman-kundskab, viden om Brahman, men den er højere.

Her angiver ordene yathecchasi tathā kuru (“Du kan gøre, hvad du ønsker at gøre”), at Gud ikke griber ind i den lille uafhængighed, som det levende væsen har. Herren har på enhver måde forklaret i Bhagavad- gītā, hvordan man kan ophøje sin livstilstand. Det bedste råd, Arjuna har fået, er at overgive sig til Oversjælen, der befinder Sig i hans hjerte. Ved den rette brug af sin dømmekraft bør man indvillige i at handle ifølge Oversjælens ordre. Det vil hjælpe én til at blive situeret konstant i Kṛṣṇa- bevidsthed, hvilket er menneskelivets højeste fuldendte stadie. Arjuna bliver direkte beordret til at kæmpe af Guddommens Personlighed. Det er i det levende væsens bedste interesse at overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Det er ikke for den Højestes skyld. Før man overgiver sig, er man fri til at overveje dette, så vidt ens intelligens tillader det. Det er den bedste måde at acceptere instruktionerne fra Guddommens Højeste Personlighed på. Sådanne instruktioner kommer også gennem den åndelige mester, der er Kṛṣṇas ægte repræsentant.

Tekst

sarva-guhyatamaṁ bhūyaḥ
śṛṇu me paramaṁ vacaḥ
iṣṭo ’si me dṛḍham iti
tato vakṣyāmi te hitam

Synonyms

sarva-guhya-tamam — den mest fortrolige af alle; bhūyaḥ — igen; śṛṇu — hør blot; me — Min; paramam — bedste; vacaḥ — instruktion; iṣṭaḥ asi — du er dyrebar; me — for Mig; dṛḍham — meget; iti — således; tataḥ — derfor; vakṣyāmi — Jeg vil tale; te — til dit; hitam — bedste.

Translation

Fordi du er Min meget kære ven, giver Jeg dig nu Min bedste instruktion, den mest fortrolige viden af alle. Hør nu dette fra Mig, for det er til dit eget bedste.

Purport

FORKLARING: Herren har givet Arjuna viden, der er fortrolig (viden om Brahman), og viden, der er endnu mere fortrolig (viden om Oversjælen i alles hjerter), og nu giver Han den mest fortrolige del af al viden: Blot overgiv dig til Guddommens Højeste Personlighed. I slutningen af kapitel 9 (vers 34) sagde Han, man-manāḥ: “Tænk altid på Mig.” Nu bliver den samme instruktion gentaget for at understrege essensen af Bhagavad-gītās lære. Denne essens kan ikke forstås af folk i almindelighed, men af den, Kṛṣṇa faktisk holder meget af, en ren hengiven af Kṛṣṇa. Dette er den vigtigste instruktion i hele den vediske litteratur. Hvad Kṛṣṇa siger i denne forbindelse, er den mest essentielle del af al kundskab og bør følges af ikke blot Arjuna, men af alle levende væsener.

Tekst

man-manā bhava mad-bhakto
mad-yājī māṁ namaskuru
mām evaiṣyasi satyaṁ te
pratijāne priyo ’si me

Synonyms

mat-manāḥ — en, der tænker på Mig; bhava — bliv blot; mat-bhaktaḥ — Min hengivne; mat-yājī — Min tilbeder; mām — til Mig; namaskuru — frembær dine hyldester; mām — til Mig; eva — afgjort; eṣyasi — du vil komme; satyam — i sandhed; te — til dig; pratijāne — Jeg lover; priyaḥ — elsket; asi — du er; me — af Mig.

Translation

Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.

Purport

FORKLARING: Den mest fortrolige del af al viden er kort og godt, at man skal blive en ren hengiven af Kṛṣṇa og altid tænke på Ham og handle for Ham. Man skal være mere end en blot og bar officiel pseudomeditatør. Man bør forme sit liv på en måde, så man altid kan tænke på Kṛṣṇa. Man bør altid handle på en måde, så alle ens daglige aktiviteter er forbundet med Kṛṣṇa. Man bør arrangere sit liv således, at man ikke kan andet end tænke på Kṛṣṇa døgnet rundt. Herren lover så, at alle, der befinder sig i en sådan ren Kṛṣṇa-bevidsthed, med sikkerhed vender tilbage til Kṛṣṇas bolig, hvor man omgås med Kṛṣṇa ansigt til ansigt. Denne mest fortrolige kundskab gives til Arjuna, fordi han er Kṛṣṇas kære ven. Enhver, der følger i Arjunas fodspor, kan blive Kṛṣṇas kære ven og opnå den samme fuldkommenhed som Arjuna.

Disse ord understreger, at man bør fokusere sit sind på Kṛṣṇa, selve skikkelsen med to hænder, der holder en fløjte, den blå dreng med det smukke ansigt og påfuglefjer i Sit hår. Der findes beskrivelser af Kṛṣṇa i Brahma-saṁhitā og andre bøger. Man bør fæstne sit sind på denne oprindelige form af Guddommen, Kṛṣṇa. Man bør ikke engang aflede opmærksomheden til andre af Herrens former. Herren har mangeartede former som Viṣṇu, Nārāyaṇa, Rāma, Varāha osv., men en hengiven bør koncentrere sit sind om den form, der stod foran Arjuna. At koncentrere sindet på Kṛṣṇas form udgør den mest fortrolige del af al viden. Dette afsløres for Arjuna, fordi Arjuna er Kṛṣṇas kæreste ven.

Tekst

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

Synonyms

sarva-dharmān — alle former for religion; parityajya — idet du opgiver; mām — til Mig; ekam — kun; śaraṇam — for overgivelse; vraja — gå; aham — Jeg; tvām — dig; sarva — fra alle; pāpebhyaḥ — syndige reaktioner; mokṣayiṣyāmi — vil udfri; — ikke; śucaḥ — frygt.

Translation

Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.

Purport

FORKLARING: Herren har beskrevet forskellige former for viden og religiøse procedurer såsom viden om den Højeste Brahman, viden om Oversjælen, viden om samfundets forskellige ordener og livsstatusser, viden om forsagelsens orden, viden om utilknytning, om beherskelse af sanserne og sindet, meditation osv. Han har på så mange måder beskrevet forskellige slags religion. Som opsummering af Bhagavad-gītā anbefaler Herren nu, at Arjuna skal opgive alle de fremgangsmåder, han hidtil har fået forklaret. Han skal ganske enkelt overgive sig til Kṛṣṇa. Denne overgivelse vil redde ham fra alle mulige syndige reaktioner, for Herren lover personligt at beskytte ham.

I kapitel 7 (vers 28) blev det forklaret, at kun den, der er fri for alle syndige reaktioner, kan begynde at tilbede Herren Kṛṣṇa. Det kunne foranledige én til at tro, at medmindre man er fri for alle syndige reaktioner, kan man ikke påbegynde overgivelsesprocessen. For at tilbagevise en sådan tvivl udtales det her, at selv om man ikke er fri for al synd, bliver man automatisk befriet ved slet og ret at overgive sig til Śrī Kṛṣṇa. Det er ikke nødvendigt at arbejde hårdt for at befri sig fra syndige reaktioner. Man skal ufortøvet acceptere Kṛṣṇa som alle levende væseners højeste befrier. Med tro og kærlighed skal man overgive sig til Ham.

Processen for overgivelse til Kṛṣṇa bliver beskrevet i Hari-bhakti- vilāsa (11.676):

ānukūlyasya saṅkalpaḥ
prātikūlyasya varjanam
rakṣiṣyatīti viśvāso
goptṛtve varaṇaṁ tathā
ātma-nikṣepa-kārpaṇye
ṣaḍ-vidhā śaraṇāgatiḥ

Ifølge den hengivne proces bør man udelukkende acceptere sådanne religiøse principper, der yderst set fører til Herrens hengivne tjeneste. Man kan udføre en bestemt beskæftigelsesmæssig pligt i henhold til sin position i den sociale orden, men hvis man ved at gøre sin pligt ikke kommer til stadiet af Kṛṣṇa-bevidsthed, er alle ens aktiviteter nyttesløse. Man bør undgå alt, der ikke leder til det perfekte stade af Kṛṣṇa-bevidsthed. Man må have tillid til, at Kṛṣṇa under alle omstændigheder beskytter én mod alle vanskeligheder. Man behøver ikke bekymre sig om, hvordan man skal opretholde livet. Det skal Kṛṣṇa nok sørge for. Man bør altid betragte sig selv som hjælpeløs og anse Kṛṣṇa for at være det eneste grundlag for sit fremskridt i livet. Så snart man seriøst engagerer sig i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver man omgående renset for al forurening fra den materielle natur. Der er mange forskellige religiøse metoder og renselsesprocesser såsom udvikling af viden, meditation i det mystiske yoga-system osv., men den, der overgiver sig til Kṛṣṇa, behøver ikke følge så mange metoder. Denne ligefremme overgivelse til Kṛṣṇa redder én fra at spilde tiden til ingen verdens nytte. På den måde kan man gøre hele fremskridtet på én gang og blive befriet for alle syndige reaktioner.

Man bør være tiltrukket af det smukke syn af Kṛṣṇa. Hans navn er Kṛṣṇa, fordi Han er alttiltrækkende. Den, der bliver tiltrukket af det smukke, almægtige, kraftfulde syn af Kṛṣṇa, er heldig. Der er forskellige slags transcendentalister. Nogle er knyttet til den upersonlige Brahman- opfattelse, andre er tiltrukket af Oversjæls-aspektet osv., men den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personligheds personlige aspekt, og frem for alt den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personlighed som Kṛṣṇa Selv, er den mest fuldendte transcendentalist. Hengiven tjeneste til Kṛṣṇa i fuld bevidsthed er med andre ord den mest fortrolige del af al kundskab, hvilket er essensen af hele Bhagavad-gītā. Karma-yogīer, empiriske filosoffer, mystikere og hengivne kaldes alle transcendentalister, men en ren hengiven er den bedste af alle. De særlige ord, der anvendes her, mā śucaḥ – “frygt ikke, tøv ikke, vær ikke bekymret” – er yderst betydningsfulde. Måske er man usikker på, hvordan man kan opgive alle former for religion og blot overgive sig til Kṛṣṇa, men en sådan bekymring er unødig.

Tekst

idaṁ te nātapaskāya
nābhaktāya kadācana
na cāśuśrūṣave vācyaṁ
na ca māṁ yo ’bhyasūyati

Synonyms

idam — denne; te — af dig; na — aldrig; atapaskāya — til den, der ikke er asketisk; na — aldrig; abhaktāya — til den, der ikke er en hengiven; kadācana — på noget tidspunkt; na — aldrig; ca — heller; aśuśrūṣave — til den, der ikke er engageret i hengiven tjeneste; vācyam — må forklares; na — aldrig; ca — heller; mām — på Mig; yaḥ — til nogen, der; abhyasūyati — er misundelig.

Translation

Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.

Purport

FORKLARING: Personer, der ikke har gennemgået den religiøse proces’ selvdiscipliner, der aldrig har forsøgt sig med hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, der ikke har tjent en ren hengiven, og især dem, der kun er bevidste om Kṛṣṇa som en historisk personlighed, eller som er misundelige på Kṛṣṇas storhed, må ikke fortælles denne mest fortrolige del af al viden. Imidlertid forekommer det, at selv dæmoniske personer, der er misundelige på Kṛṣṇa og tilbeder Kṛṣṇa på deres egen måde, gør det til deres levevej at fortolke Bhagavad-gītā på en anden måde for at tjene penge på det, men alle, der virkelig ønsker at forstå Kṛṣṇa, må undgå den slags forklaringer af Bhagavad-gītā. I virkeligheden er Bhagavad- gītās formål ikke forståeligt for dem, der er sanselige. Selv om man ikke er sanselig, men strengt følger de discipliner, der anvises i de vediske skrifter, kan man heller ikke forstå Kṛṣṇa, hvis man ikke er en hengiven. Og selv om man giver sig ud for at være Kṛṣṇas hengivne, men ikke er engageret i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, kan man heller ikke forstå Kṛṣṇa. Mange personer misunder Kṛṣṇa, fordi Han har forklaret i Bhagavad- gītā, at Han er den Højeste, og at intet kan måle sig med Ham eller overgå Ham. Der er mange personer, der er misundelige på Kṛṣṇa. Den slags mennesker bør ikke høre Bhagavad-gītā, for de kan ikke forstå den. Det kan slet ikke lade sig gøre for ikke-troende personer at forstå Bhagavad-gītā og Kṛṣṇa, og man bør ikke give sig af med at kommentere Bhagavad-gītā uden at have en ren hengiven som kilde i sin forståelse af Kṛṣṇa.

Tekst

ya idaṁ paramaṁ guhyaṁ
mad-bhakteṣv abhidhāsyati
bhaktiṁ mayi parāṁ kṛtvā
mām evaiṣyaty asaṁśayaḥ

Synonyms

yaḥ — enhver, der; idam — denne; paramam — mest; guhyam — fortrolige hemmelighed; mat-bhakteṣu — for Mine hengivne; abhidhāsyati — vil forklare; bhaktim — hengiven tjeneste; mayi — til Mig; parām — transcendental; kṛtvā — idet han udfører; mām — til Mig; eva — afgjort; eṣyati — han vil komme; asaṁśayaḥ — uden tvivl.

Translation

Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.

Purport

FORKLARING: Normalt bliver det tilrådet kun at diskutere Bhagavad- gītā blandt hengivne, for de, der ikke er hengivne, kan hverken forstå Kṛṣṇa eller Bhagavad-gītā. De, der ikke accepterer Kṛṣṇa, som Han er, og Bhagavad-gītā, som den er, bør ikke forklare Bhagavad-gītā efter forgodtbefindende og på den måde begå forseelser. Bhagavad-gītā skal forklares for dem, der er rede til at acceptere Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Det er et emne, der er forbeholdt de hengivne, og det er ikke for filosofiske spekulanter. Men alle, der oprigtigt forsøger at forklare Bhagavad-gītā, som den er, avancerer i hengiven tjeneste og når til det rene hengivne livsstadie. Som følge af en sådan ren hengivenhed kan man være sikker på at vende hjem, tilbage til Guddommen.

Tekst

na ca tasmān manuṣyeṣu
kaścin me priya-kṛttamaḥ
bhavitā na ca me tasmād
anyaḥ priya-taro bhuvi

Synonyms

na — ikke; ca — og; tasmāt — end ham; manuṣyeṣu — blandt mennesker; kaścit — nogen; me — for Mig; priya-kṛt-tamaḥ — mere dyrebar; bhavitā — der vil være; na — aldrig; ca — og; me — for Mig; tasmāt — end ham; anyaḥ — en anden; priya-taraḥ — mere dyrebar; bhuvi — i denne verden.

Translation

Der er ingen tjener, Jeg holder mere af i denne verden end ham, og der vil heller aldrig nogensinde være nogen, Jeg holder mere af.

Tekst

adhyeṣyate ca ya imaṁ
dharmyaṁ saṁvādam āvayoḥ
jñāna-yajñena tenāham
iṣṭaḥ syām iti me matiḥ

Synonyms

adhyeṣyate — vil studere; ca — og; yaḥ — den, som; imam — denne; dharmyam — hellige; saṁvādam — samtale; āvayoḥ — vores; jñāna — af kundskab; yajñena — gennem ofringen; tena — af ham; aham — Jeg; iṣṭaḥ — tilbedt; syām — vil blive; iti — således; me — Min; matiḥ — mening.

Translation

Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens.

Tekst

śraddhāvān anasūyaś ca
śṛṇuyād api yo naraḥ
so ’pi muktaḥ śubhāḻ lokān
prāpnuyāt puṇya-karmaṇām

Synonyms

śraddhā-vān — der besidder tro; anasūyaḥ — der ikke er misundelig; ca — og; śṛṇuyāt — måtte høre; api — blot; yaḥ — som; naraḥ — et menneske; saḥ — han; api — også; muktaḥ — befriet; śubhān — de lykkevarslende; lokān — planeter; prāpnuyāt — han opnår; puṇya-karmaṇām — de frommes.

Translation

Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.

Purport

FORKLARING: I vers 67 her i dette kapitel forbyder Herren udtrykkeligt, at Bhagavad-gītā bliver talt til dem, der er misundelige på Ham. Bhagavad-gītā er med andre ord kun for de hengivne. Men det hænder, at Herrens hengivne holder offentlige foredrag, hvor det ikke kan forventes, at alle tilhørerne er hengivne. Hvorfor afholder sådanne hengivne åbne foredrag? Her bliver det forklaret, at selv om ikke alle er hengivne, er der mange mennesker, der ikke er misundelige på Kṛṣṇa. De har tro på Ham som Guddommens Højeste Personlighed. Hvis sådanne mennesker hører fra en ægte hengiven om Herren, medfører det, at de øjeblikkeligt bliver fri for alle syndige reaktioner og derefter kommer til det planetsystem, hvor alle retskafne personer befinder sig. Blot ved at høre Bhagavad-gītā får selv den, der ikke forsøger at være en ren hengiven, derfor resultatet af retskafne handlinger. Således giver Herrens rene hengivne alle en chance for at blive fri for alle syndige reaktioner og blive Herrens hengivne.

Normalt engagerer de, der er fri for syndige reaktioner og er retskafne, sig let i Kṛṣṇa-bevidsthed. Her er ordet puṇya-karmaṇām meget betydningsfuldt. Det sigter til udførelsen af store ofringshandlinger som f.eks. aśvamedha-yajñaet, der omtales i den vediske litteratur. De, der på retskaffen vis udfører hengiven tjeneste, men ikke er rene, kan komme til Polarstjernens planetsystem eller Dhruvaloka, hvor Dhruva Mahārāja regerer. Han er en af Herrens store hengivne, og han har en særlig planet, der hedder Polarstjernen.

Tekst

kaccid etac chrutaṁ pārtha
tvayaikāgreṇa cetasā
kaccid ajñāna-sammohaḥ
praṇaṣṭas te dhanañ-jaya

Synonyms

kaccit — hvorvidt; etat — dette; śrutam — hørt; pārtha — O Pṛthās søn; tvayā — af dig; eka-agreṇa — med fuld opmærksomhed; cetasā — med sindet; kaccit — hvorvidt; ajñāna — af uvidenhed; sammohaḥ — illusion; praṇaṣṭaḥ — bortvejret; te — din; dhanam-jaya — O vinder af rigdomme (Arjuna).

Translation

O Pṛthās søn, O vinder af rigdomme, har du lyttet til dette med et opmærksomt sind? Og er din uvidenhed og illusion nu bortvejret?

Purport

FORKLARING: Herren fungerede som Arjunas åndelige mester. Som sådan var det Hans pligt at spørge Arjuna, om han havde forstået hele Bhagavad-gītā i dens rette perspektiv. Hvis ikke, var Herren parat til om nødvendigt at forklare et hvilket som helst punkt eller hele Bhagavad- gītā om igen. I virkeligheden vil alle, der hører Bhagavad-gītā fra en ægte åndelig mester som Kṛṣṇa eller Hans repræsentant, opdage, hvordan al deres uvidenhed forsvinder. Bhagavad-gītā er ingen almindelig bog af en digter eller romanforfatter. Den taltes af Guddommens Højeste Personlighed. Hvem som helst, der er så heldig at høre denne lære fra Kṛṣṇa eller fra Hans ægte åndelige repræsentant, kan være sikker på at blive en befriet person og slippe ud af uvidenhedens mørke.

Tekst

arjuna uvāca
naṣṭo mohaḥ smṛtir labdhā
tvat-prasādān mayācyuta
sthito ’smi gata-sandehaḥ
kariṣye vacanaṁ tava

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; naṣṭaḥ — bortvejret; mohaḥ — illusion; smṛtiḥ — erindring; labdhā — genvundet; tvat-prasādāt — gennem Din nåde; mayā — af mig; acyuta — O ufejlbarlige Kṛṣṇa; sthitaḥ — forankret; asmi — jeg er; gata — fjernet; sandehaḥ — alle tvivl; kariṣye — jeg vil udføre; vacanam — ordre; tava — Din.

Translation

Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.

Purport

FORKLARING: Den naturlige position for et levende væsen, der her er repræsenteret af Arjuna, er at handle i overensstemmelse med den Højeste Herres ordrer. Det levende væsen er bestemt til selvdisciplin. Ifølge Śrī Caitanya Mahāprabhu er det levende væsens virkelige position at være den Højeste Herres evige tjener. Når det levende væsen glemmer dette princip, bliver det betinget af den materielle natur, men ved at tjene den Højeste Herre bliver man Guds befriede tjener. Det levende væsens naturlige position er at være en tjener. Enten må man tjene den illusoriske māyā eller den Højeste Herre. Når man tjener den Højeste Herre, er man i sin normale tilstand, men foretrækker man at tjene den illusoriske ydre energi, kommer man med sikkerhed til at leve i trældom. Det levende væsen tjener under illusion i den materielle verden. Han er bundet af sin lyst og sine begær, og alligevel betragter han sig selv som verdens hersker. Dette kaldes illusion. Når en person bliver befriet, ophører hans illusion, og han overgiver sig frivilligt til den Højeste for at handle efter Hans ønsker. Den sidste illusion, māyās sidste fælde for at fange det levende væsen, er ideen om, at han er Gud. Det levende væsen tror, at han ikke længere er en betinget sjæl, men Gud. Han er så uintelligent, at han ikke engang tænker på, at hvis han var Gud, hvordan kunne han da være i tvivl? Det tænker han ikke over. Så det er illusionens sidste faldgrube. Virkelig at blive fri for den illusoriske energi betyder at forstå Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, og indvillige i at handle ifølge Hans ordre.

I verset her er ordet mohaḥ meget vigtigt. Mohaḥ refererer til det modsatte af kundskab. Sand kundskab er i virkeligheden forståelsen af, at hvert eneste levende væsen er Herrens evige tjener, men i stedet for at opfatte sig selv som sådan tror det levende væsen, at han ikke er en tjener, men denne materielle verdens herre, for han ønsker at herske over den materielle natur. Det er hans illusion. Denne illusion kan man blive kvit ved Herrens nåde eller ved en ren hengivens nåde, og når illusionen er overstået, indvilliger man i at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed.

Kṛṣṇa-bevidsthed betyder at handle ifølge Kṛṣṇas ordre. Fordi den betingede sjæl er vildledt af den ydre materielle energi, ved han ikke, at den Højeste Herre er herskeren, der er fuld af viden og altings ejer. Han kan skænke Sine hengivne, hvad Han vil. Han er alles ven, og Han er især velvillig stemt over for Sin hengivne. Han er herskeren over denne materielle natur og over alle levende væsener. Han behersker også den utrættelige tid, og Han er fuld af alle overdådigheder og alle kræfter. Guddommens Højeste Personlighed kan tilmed give Sig selv til Sin hengivne. Den, der ikke kender Ham, er underlagt illusionens forhekselse. Da bliver man ikke en hengiven, men māyās tjener. Efter at have hørt Bhagavad-gītā fra Guddommens Højeste Personlighed blev Arjuna imidlertid fri for al illusion. Da forstod han, at Kṛṣṇa ikke alene var hans ven, men også Guddommens Højeste Personlighed. Og han forstod faktisk Kṛṣṇa. Så at studere Bhagavad-gītā er virkelig at forstå Kṛṣṇa. Når et menneske er i fuld viden, overgiver det sig helt naturligt til Kṛṣṇa. Da Arjuna forstod, at det var Kṛṣṇas plan at reducere den unødvendige befolkningsforøgelse, indvilligede han i at kæmpe ifølge Kṛṣṇas ønske. Han greb atter sine våben – sin bue og sine pile – for at kæmpe på Guddommens Højeste Personligheds ordre.

Tekst

sañjaya uvāca
ity ahaṁ vāsudevasya
pārthasya ca mahātmanaḥ
saṁvādam imam aśrauṣam
adbhutaṁ roma-harṣaṇam

Synonyms

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; iti — således; aham — jeg; vāsudevasya — Kṛṣṇas; pārthasya — Arjunas; ca — og; mahā-ātmanaḥ — den store sjæls; saṁvādam — diskussion; imam — denne; aśrauṣam — har hørt; adbhutam — forunderlige; roma-harṣaṇam — der får håret til at rejse sig.

Translation

Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Kṛṣṇa og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.

Purport

FORKLARING: Bhagavad-gītā begyndte med, at Dhṛtarāṣṭra spurgte sin sekretær Sañjaya: “Hvad skete der på Kurukṣetras slagmark?” Ved Sañjayas åndelige mester Vyāsas nåde blev hele samtalen formidlet til hans hjerte. Han forklarede således, hvad der foregik på slagmarken. Samtalen var vidunderlig, for en så vigtig samtale mellem to store sjæle havde aldrig før fundet sted og ville heller aldrig finde sted igen. Den var vidunderlig, fordi Guddommens Højeste Personlighed talte om Sig Selv og Sine energier til det levende væsen, Arjuna, en stor hengiven af Herren. Hvis vi følger i Arjunas fodspor for at kunne forstå Kṛṣṇa, bliver vores liv lykkelige og fremgangsrige. Sañjaya indså dette, og i takt med, at han begyndte at forstå det, gengav han samtalen til Dhṛtarāṣṭra. Nu konkluderes det, at der hvor Kṛṣṇa og Arjuna er, vil der være sejr.

Tekst

vyāsa-prasādāc chrutavān
etad guhyam ahaṁ param
yogaṁ yogeśvarāt kṛṣṇāt
sākṣāt kathayataḥ svayam

Synonyms

vyāsa-prasādāt — gennem Vyāsadevas nåde; śrutavān — har hørt; etat — denne; guhyam — fortrolige; aham — jeg; param — den højeste; yogam — mysticisme; yoga-īśvarāt — fra mesteren over al mystik; kṛṣṇāt — fra Kṛṣṇa; sākṣāt — direkte; kathayataḥ — idet han talte; svayam — personligt.

Translation

Ved Vyāsas nåde har jeg hørt disse højst fortrolige samtaler direkte fra mesteren over al mystik, Kṛṣṇa, der personligt talte til Arjuna.

Purport

FORKLARING: Vyāsa var Sañjayas åndelige mester, og Sañjaya indrømmer, at det var kun ved Vyāsas barmhjertighed, at han kunne forstå Guddommens Højeste Personlighed. Dette betyder, at man skal forstå Kṛṣṇa ikke direkte, men via den åndelige mester. Den åndelige mester er det transparente medium, selv om det er sandt, at oplevelsen stadig er direkte. Deri ligger discipelrækkens mysterie. Når den åndelige mester er ægte, kan man høre Bhagavad-gītā direkte, ligesom Arjuna gjorde det.

Der er mange mystikere og yogīer over hele verden, men Kṛṣṇa er mesteren over alle yoga-systemer. Kṛṣṇas undervisning gives klart og tydeligt i Bhagavad-gītā – overgivelse til Kṛṣṇa. Den, der overgiver sig til Kṛṣṇa, er den største yogī. Dette bliver bekræftet i sidste vers af kapitel 6 (yoginām api sarveṣam).

Nārada er Kṛṣṇas direkte discipel og Vyāsas åndelige mester. Derfor er Vyāsa lige så god som Arjuna, for han tilhører discipelrækken, og Sañjaya er Vyāsas direkte discipel. Sañjayas sanser blev således renset gennem Vyāsas nåde, og han kunne direkte se og høre Kṛṣṇa. Den, der hører Kṛṣṇa direkte, kan forstå denne fortrolige viden. Hvis man ikke går gennem discipelrækken, kan man ikke høre Kṛṣṇa. Ens viden vil derfor altid være ufuldkommen, i det mindste hvad angår forståelsen af Bhagavad-gītā.

Alle yoga-systemerne (karma-yoga, jñāna-yoga og bhakti-yoga) bliver forklaret i Bhagavad-gītā. Kṛṣṇa er herren over alle disse former for mystik. Man bør imidlertid forstå, at ligesom Arjuna var så heldig at forstå Kṛṣṇa direkte, kunne Sañjaya ved Vyāsas nåde også høre Kṛṣṇa direkte. I virkeligheden er der ingen forskel på at høre direkte fra Kṛṣṇa og at høre fra Kṛṣṇa direkte via en ægte åndelig mester som Vyāsa. Den åndelige mester er også Vyāsadevas repræsentant. Ifølge det vediske system afholder disciplene derfor en ceremoni, der hedder vyāsa-pūjā, på den åndelige mesters fødselsdag.

Tekst

rājan saṁsmṛtya saṁsmṛtya
saṁvādam imam adbhutam
keśavārjunayoḥ puṇyaṁ
hṛṣyāmi ca muhur muhuḥ

Synonyms

rājan — O Konge; saṁsmṛtya — idet jeg husker; saṁsmṛtya — idet jeg husker; saṁvādam — budskab; imam — dette; adbhutam — forunderlige; keśava — Herren Kṛṣṇas; arjunayoḥ — og Arjunas; puṇyam — fromme; hṛṣyāmi — jeg glædes; ca — også; muhuḥ muhuḥ — igen og igen.

Translation

O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Kṛṣṇa og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.

Purport

FORKLARING: Forståelsen i Bhagavad-gītā er så transcendental, at alle, der bliver fortrolig med de emner, Arjuna og Kṛṣṇa taler om, bliver retskafne og vil ikke kunne glemme denne samtale. Det er den transcendentale natur af åndeligt liv. Man vil med andre ord blive fuldt ud Kṛṣṇa-bevidst ved at høre Bhagavad-gītā fra den rette kilde, direkte fra Kṛṣṇa. Kṛṣṇa-bevidsthed bevirker, at man bliver mere og mere oplyst, og man nyder livet med begejstring ikke blot noget af tiden, men hvert eneste øjeblik.

Tekst

tac ca saṁsmṛtya saṁsmṛtya
rūpam aty-adbhutaṁ hareḥ
vismayo me mahān rājan
hṛṣyāmi ca punaḥ punaḥ

Synonyms

tat — den; ca — også; saṁsmṛtya — idet jeg husker; saṁsmṛtya — idet jeg husker; rūpam — form; ati — overordentligt; adbhutam — forunderlige; hareḥ — Herren Kṛṣṇas; vismayaḥ — forundring; me — min; mahān — stor; rājan — O Konge; hṛṣyāmi — jeg frydes; ca — også; punaḥ punaḥ — igen og igen.

Translation

O Konge, når jeg erindrer mig Herren Kṛṣṇas vidunderlige form, bliver jeg mere og mere slået af forundring, og jeg frydes igen og igen.

Purport

FORKLARING: Tilsyneladende kunne Sañjaya ved Vyāsas nåde også se Kṛṣṇas universelle form, som den blev vist for Arjuna. Det blev selvfølgelig sagt, at Herren Kṛṣṇa aldrig havde vist en sådan form før. Den blev kun vist for Arjuna, men ikke desto mindre var der nogle store hengivne, der også kunne se Kṛṣṇas universelle form, da den blev vist for Arjuna, og Vyāsa var en af dem. Han er en af Herrens store hengivne, og han anses for at være en kraftfuld inkarnation af Kṛṣṇa. Vyāsa afslørede dette for sin discipel Sañjaya, der erindrede sig Kṛṣṇas fantastiske form, der blev vist for Arjuna, til sin gentagne glæde og nydelse.

Tekst

yatra yogeśvaraḥ kṛṣṇo
yatra pārtho dhanur-dharaḥ
tatra śrīr vijayo bhūtir
dhruvā nītir matir mama

Synonyms

yatra — hvor; yoga-īśvaraḥ — mystikkens mester; kṛṣṇaḥ — Herren Kṛṣṇa; yatra — hvor; pārthaḥ — Pṛthās søn; dhanuḥ-dharaḥ — bæreren af buen og pilen; tatra — der; śrīḥ — rigdom; vijayaḥ — sejr; bhūtiḥ — usædvanlig styrke; dhruvā — ufravigelig; nītiḥ — moral; matiḥ mama — min mening.

Translation

Hvorend Kṛṣṇa, mesteren over al mystik, er, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.

Purport

FORKLARING: Bhagavad-gītā begyndte med Dhṛtarāṣṭras forespørgsel. Han håbede på sejr for sine sønner, der var støttet af store krigere som Bhīṣma, Droṇa og Karṇa. Han håbede på sejren, men efter at have beskrevet scenen på slagmarken fortalte Sañjaya kongen: “Du tænker på sejr, men efter min mening er lykken altid på den side, hvor Kṛṣṇa og Arjuna er.” Han bekræftede direkte, at Dhṛtarāṣṭra ikke skulle forvente sejr for sin side. Arjunas side var sikker på sejr, eftersom Kṛṣṇa var der. Kṛṣṇas accept af rollen som Arjunas vognstyrer var en anden fremvisning af Hans overdådighed. Kṛṣṇa er fuld af alle overdådigheder, og forsagelse er en af dem. Der er mange eksempler på Kṛṣṇas forsagelse, for Han er også forsagelsens mester.

Den egentlige kamp fandt sted imellem Duryodhana og Yudhiṣṭhira. Arjuna kæmpede på vegne af sin ældre broder Yudhiṣṭhira. Eftersom Kṛṣṇa og Arjuna var på Yudhiṣṭhiras side, var Yudhiṣṭhira sikker på sejr. Slaget skulle afgøre, hvem der skulle regere verden, og her forudsagde Sañjaya, at magten ville overgå til Yudhiṣṭhira. Her bliver det også forudsagt, at Yudhiṣṭhira efter at have vundet slaget ville florere mere og mere, for ikke alene var han retskaffen og from, men også en ufravigelig moralist. Han fortalte aldrig en eneste løgn i hele sit liv.

Der findes mange mindre intelligente personer, der ser Bhagavad- gītā som en diskussion af forskellige emner mellem to venner på en slagmark. Men en sådan bog kan ikke være et helligt skrift. Nogle vil måske indvende, at Kṛṣṇa ansporede Arjuna til kamp, hvilket er umoralsk, men den virkelige situation fastslås klart her: Bhagavad-gītā er den højeste undervisning i moral. Den højeste instruktion i moral udtrykkes i vers 34 i kapitel 9: man-manā bhava mad-bhaktaḥ. Man skal blive en hengiven af Kṛṣṇa, og essensen af al religion er at overgive sig til Kṛṣṇa. Sarva-dharmān parityajya, mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (Bg. 18.66). Undervisningen i Bhagavad-gītā udgør den højeste form for religion og moral. Alle andre metoder kan måske være rensende og fører måske til denne proces, men den sidste instruktion i Bhagavad-gītā er det endelige ord med hensyn til moral og religion: overgivelse til Kṛṣṇa. Dette er konklusionen i kapitel 18.

Fra Bhagavad-gītā lærer vi, at det er én ting at erkende sig selv gennem filosofisk spekulation og meditation, men at overgive sig fuldt ud til Kṛṣṇa er den højeste fuldendelse. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. At følge de regulerende principper i henhold til de samfundsmæssige ordener og forskellige religiøse veje kan være en fortrolig vej til kundskab. Men selv om religiøse ritualer er fortrolige, er meditation og udvikling af viden endnu mere fortrolig. Og overgivelse til Kṛṣṇa i hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed er den mest fortrolige undervisning. Det er essensen af kapitel 18.

Et andet træk ved Bhagavad-gītā er, at den egentlige sandhed er Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Den Absolutte Sandhed erkendes i tre aspekter som den upersonlige Brahman, den lokaliserede Paramātmā og endelig som Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Perfekt viden om den Absolutte Sandhed er det samme som perfekt viden om Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa, bliver alle de andre kundskabsområder automatisk en uadskillelig del af den forståelse. Kṛṣṇa er transcendental, for Han er altid situeret i Sin evige indre energi. De levende væsener er manifestationer af Hans energi og inddeles i to kategorier: de evigt betingede og de evigt befriede. Der findes utallige sådanne levende væsener, og de anses for at være fundamentale dele af Kṛṣṇa. Den materielle energi manifesteres i 24 kategorier. Skabelsen bliver sat i gang af den evige tid, og den skabes og opløses af den ydre energi. Denne manifestation af den kosmiske verden kommer til syne og forsvinder gang på gang.

I Bhagavad-gītā er fem hovedemner blevet behandlet: Guddommens Højeste Personlighed, den materielle natur, de levende væsener, den evige tid og alle slags handlinger. Alle er de afhængige af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Alle opfattelser af den Absolutte Sandhed, hvad enten der er tale om den upersonlige Brahman, den lokaliserede Paramātmā eller en hvilken som helst anden transcendental forestilling, eksisterer som underkategorier inden for forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed. På trods af, at Guddommens Højeste Personlighed, det levende væsen, den materielle natur og tiden overfladisk set kan se ud til at være forskellige fra hinanden, er intet forskelligt fra den Højeste. Men den Højeste er altid forskellig fra alt andet. Herren Caitanyas filosofi er filosofien om “ufattelig samtidig enhed og forskellighed”. Dette filosofiske system udgør den fuldendte viden om den Absolutte Sandhed.

Det levende væsen er ren ånd i sin oprindelige position. Han er ligesom en atomisk partikel af den Højeste Ånd. Herren Kṛṣṇa kan således sammenlignes med Solen og de levende væsener med solskinnet. Eftersom de levende væsener er Kṛṣṇas marginale energi, er de tilbøjelige til at være forbundet med enten den materielle energi eller den åndelige energi. Det levende væsen befinder sig med andre ord midt imellem Herrens to energier, og fordi han tilhører Herrens højere energi, har han en lille uafhængighed. Ved at anvende denne frihed rigtigt kommer han under Kṛṣṇas direkte ordre. Således genvinder det levende væsen sin normale tilstand i den glædesgivende energi.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 18. kapitel, Konklusion – forsagelsens fuldkommenhed.