Skip to main content

TEXT 55

VERŠ 55

Tekst

Verš

mat-karma-kṛn mat-paramo
mad-bhaktaḥ saṅga-varjitaḥ
nirvairaḥ sarva-bhūteṣu
yaḥ sa mām eti pāṇḍava
mat-karma-kṛn mat-paramo
mad-bhaktaḥ saṅga-varjitaḥ
nirvairaḥ sarva-bhūteṣu
yaḥ sa mām eti pāṇḍava

Synonyms

Synonyma

mat-karma-kṛt — engageret i at gøre Mit arbejde; mat-paramaḥ — betragter Mig som den Højeste; mat-bhaktaḥ — engageret i Min hengivne tjeneste; saṅga-varjitaḥ — fri for besmittelse fra frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation; nirvairaḥ — uden en fjende; sarva- bhūteṣu — blandt alle levende væsener; yaḥ — den, som; saḥ — han; mām — til Mig; eti — kommer; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn.

mat-karma-kṛt — jedná pre Mňa; mat-paramaḥ — považuje Ma za Najvyššieho; mat-bhaktaḥ — zapojený do Mojej oddanej služby; saṅga-varjitaḥ — zbavený nečistôt z minulých činov; nirvairaḥ — bez nepriateľov; sarva-bhūteṣu — medzi všetkými živými bytosťami; yaḥ — kto; saḥ — on; mām — ku Mne; eti — príde; pāṇḍava — ó, Pāṇḍava.

Translation

Překlad

Min kære Arjuna, den, der engagerer sig i Min rene hengivne tjeneste uden at være forurenet af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, som arbejder for Mig og gør Mig til sit livs endelige mål, og som er venlig mod alle levende væsener, kommer helt sikkert til Mig.

Môj milý Arjuna, kto Mi slúži s čistou oddanosťou, kto je zbavený mentálnych špekulácií a nečistoty plodonosných činov, kto pre Mňa jedná, považuje Ma za svoj najvyšší cieľ a je priateľský ku všetkým živým tvorom, ten ku Mne určite dospeje.“

Purport

Význam

FORKLARING: Alle, der gerne vil nærme sig den højeste af alle Guddommens Personligheder på planeten Kṛṣṇaloka i den åndelige himmel og blive tæt forbundet med den Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, må følge formularen, der her bliver givet af den Højeste selv. Dette vers bliver derfor anset for at være essensen af Bhagavad-gītā. Bhagavad-gītā er en bog, der henvender sig til de betingede sjæle, der er involveret i den materielle verden med det formål at herske over naturen, og som intet kender til det virkelige åndelige liv. Tanken med Bhagavad-gītā er at vise, hvordan man kan forstå sin åndelige eksistens og sit evige forhold til den højeste åndelige personlighed, og at lære én, hvordan man vender hjem, tilbage til Guddommen. Her er så verset, der klart og tydeligt forklarer måden, hvorpå man kan opnå fuldendelse i sin åndelige aktivitet: hengiven tjeneste.

Ten, kto chce dospieť do duchovného sveta, k Najvyššej zo všetkých Božských Osobností, ku Kṛṣṇovi, na Jeho planétu Kṛṣṇaloku a byť s Ním v dôvernom styku, musí sa riadiť týmto veršom, tak ako ho predložil samotný Najvyšší Pán. Tento verš sa pokladá za jadro Bhagavad-gīty. Bhagavad-gītā je kniha obracajúca sa na podmienené duše, ktoré sa snažia ovládnuť prírodu, bez toho, aby poznali povahu pravého duchovného života. Zmyslom Bhagavad-gīty je ukázať, ako môže človek porozumieť duchovnej podstate, svojmu večnému vzťahu k Najvyššej Duchovnej Osobnosti a vrátiť sa domov, späť k Bohu. Tento verš jasne popisuje spôsob, ktorým môžeme pokročiť v duchovnom živote. Touto metódou je oddaná služba.

Hvad angår arbejde, skal man anvende al sin energi på Kṛṣṇa-bevidste handlinger. Som der står i Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.255):

To znamená, že všetku svoju energiu by sme mali vynaložiť na činnosti s mysľou upretou na Kṛṣṇu a pre Jeho potešenie. To je potvrdené v Bhakti-rasāmṛta-sindhu (2.255):

anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate
anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate

Ingen mennesker bør gøre noget, der ikke er relateret til Kṛṣṇa. Dette kaldes kṛṣṇa-karma. Man kan arbejde med forskellige ting, men man bør ikke være knyttet til resultatet af sit arbejde. Resultatet skal udelukkende gives til Ham. Man kan for eksempel gøre handel, men for at gøre sådanne forretningsforehavender Kṛṣṇa-bevidste skal man gøre handel for Kṛṣṇa. Hvis Kṛṣṇa er forretningens ejer, skal Kṛṣṇa også nyde fortjenesten fra forretningen. Hvis en forretningsmand ejer millioner af kroner og vil give dem alle til Kṛṣṇa, kan han gøre det. Dette er at arbejde for Kṛṣṇa. I stedet for at opføre en stor bygning for sin egen sansenydelses skyld kan man bygge et fint tempel til Kṛṣṇa, og man kan installere Deiteten af Kṛṣṇa og sørge for tjeneste til Deiteten, som det foreskrives i de autoriserede bøger om hengiven tjeneste. Dette er alt sammen kṛṣṇa-karma. Man må ikke være knyttet til resultatet af sit arbejde, men resultatet skal gives til Kṛṣṇa, og man kan modtage resterne fra Kṛṣṇas ofringer som prasāda. Hvis man bygger et stort hus til Kṛṣṇa og installerer Kṛṣṇas Deitet deri, er man ikke afskåret fra selv at bo der, men man må forstå, at husets ejer er Kṛṣṇa. Det kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed.

Og hvis man ikke har midler til at bygge et tempel til Kṛṣṇa, kan man påtage sig at gøre Kṛṣṇas tempel rent. Det er også kṛṣṇa-karma. Eller man kan dyrke en have. Alle, der har et stykke jord (i det mindste har alle i Indien, selv fattige mennesker, et lille stykke jord), kan anvende det for Kṛṣṇa til at dyrke blomster, som man kan ofre til Ham. Man kan så tulasī-planter, for tulasī-blade er meget vigtige, og Kṛṣṇa har anbefalet dette i Bhagavad-gītā (9.26). Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Kṛṣṇa vil gerne have, at man ofrer Ham enten et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand, for gennem sådanne ofringer bliver Han tilfreds. Med blad tænkes der specielt på tulasī. Så man kan så tulasī og vande planten. På den måde kan selv den fattigste engagere sig i Kṛṣṇas tjeneste. Dette er nogle eksempler på, hvordan man kan arbejde for Kṛṣṇa.

Nikto by nemal vykonávať činnosť, ktorá nemá nijakú spojitosť s Kṛṣṇom. Tomu sa hovorí kṛṣṇa-karma. Človek sa môže venovať rôznym činnostiam, no nemal by byť pútaný k ich výsledkom. Obchodník musí napríklad obchodovať, ale aby svoje zamestnanie premenil na duchovný život, v strede ktorého je Kṛṣṇa, musí obchodovať pre Kṛṣṇu. Ak je Kṛṣṇa majiteľom obchodu, potom Mu patrí aj celý zisk. Obchodník môže mať veľa peňazí, no všetky by ich mal dať Kṛṣṇovi. Tomu sa hovorí pracovať pre Kṛṣṇu. Namiesto veľkého paláca pre svoj vlastný zmyslový pôžitok by mal postaviť krásny chrám pre Kṛṣṇu, v ktorom umiestni Božstvo Kṛṣṇu a postará sa o Jeho uctievanie, tak ako to predpisujú autorizované písma pojednávajúce o oddanej službe. To všetko je kṛṣṇa-karma. Nemali by sme byť teda pripútaní k výsledkom svojej práce, tie by mali byť venované Kṛṣṇovi a človek by mal prijímať iba zbytky po obeti — prasādam. Ak niekto postaví veľkú budovu pre Kṛṣṇu, v ktorej umiestni Božstvo Kṛṣṇu, neznamená to, že v nej nemôže bývať. Musíme si však uvedomiť, že majiteľom budovy je Kṛṣṇa — to sa nazýva vedomie Kṛṣṇu. Ak nemôžeme Kṛṣṇovi postaviť chrám, môžeme sa zamestnať čistením Jeho svätyne, to je tiež kṛṣṇa-karma. Alebo sa môžeme starať o záhradu. Každý vlastník pôdy — v Indii vlastnia malý kúsok zeme aj chudobní ľudia — môže pestovať kvety, ktoré by mal obetovať Kṛṣṇovi. Môže pestovať kríčky tulasī, pretože lístky tulasī sú pri uctievaní veľmi dôležité. Kṛṣṇa o tom hovorí v Bhagavad-gīte (9.26): Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Kṛṣṇa si praje, aby sme Mu obetovali list, kvet, ovocie alebo trošku vody, pretože taká obeť Ho poteší. Listom sa myslí najmä lístok tulasī. Človek môže pestovať tulasī, zalievať ju a starať sa o ňu. Aj tí najchudobnejší ľudia teda môžu slúžiť Kṛṣṇovi. To je niekoľko príkladov, ako môžeme slúžiť Kṛṣṇovi.

Ordet mat-paramaḥ refererer til den, der anser samvær med Kṛṣṇa i Hans højeste bolig for at være livets højeste fuldendelse. En sådan person ønsker ikke at blive ophøjet til de højere planeter som Månen, Solen, de himmelske planeter eller endog den højeste planet i dette univers, Brahmaloka. Intet af dette virker tiltrækkende på ham. Det eneste, han er tiltrukket af, er at blive overført til den åndelige himmel. Og selv i den åndelige himmel er han ikke tilfreds med at blive ét med brahmajyoti- stråleglansen, for han ønsker kun at komme til den højeste åndelige planet, Kṛṣṇaloka, Goloka Vṛndāvana. Han har fuldt kendskab til den planet og er derfor ikke interesseret i nogen anden. Som angivet her med ordet mad-bhaktaḥ engagerer han sig fuldstændigt i hengiven tjeneste, i særdeleshed i de ni hengivne processer: at høre, synge, huske, tilbede, tjene Herrens lotusfødder, bede, udføre Herrens ordre, slutte venskab med Ham og overgive alt til Ham. Man kan engagere sig i alle ni hengivne processer eller i otte, syv eller mindst én af dem, og det vil med sikkerhed gøre én fuldendt.

Slová mat-paramaḥ poukazujú na toho, kto považuje vzťah s Kṛṣṇom v Jeho zvrchovanom sídle za životnú dokonalosť. Taký človek si nepraje byť povýšený na vyššie planéty, ako je Mesiac, Slnko a iné nebeské planéty, ani na Brahmaloku, najvyššiu planétu tohoto vesmíru. Nič také ho neláka. Jeho jediným prianím je dostať sa do duchovného sveta, a dokonca ani v duchovnom nebi netúži po splynutí s brahmajyoti, praje si vstúpiť na najvyššiu duchovnú planétu Kṛṣṇaloku, Goloku Vṛndāvan. O tejto planéte má dokonalé poznanie a preto ho iné planéty nalákajú. Slová mad-bhaktaḥ naznačujú, že taký človek je plne pohrúžený do oddanej služby, ktorá pozostáva z deviatich základných činností: načúvania, ospevovania, spomínania, uctievania, slúženia lotosovým nohám Kṛṣṇu, modlení sa, plnenia Kṛṣṇových pokynov, priatelenia sa s Kṛṣṇom a odovzdania všetkého Kṛṣṇovi. Človek môže vykonávať všetkých deväť, osem, sedem či dokonca len jednu z týchto metód oddanosti, a tým sa z neho stane dokonalý človek. O tom niet pochýb.

Vendingen saṅga-varjitaḥ er meget vigtig. Man bør ikke pleje omgang med personer, der er imod Kṛṣṇa. Det er ikke kun ateistiske personer, der er imod Kṛṣṇa, men de, der er tiltrukket af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, er det også. Derfor beskrives den rene form for hengiven tjeneste således i Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11):

Výraz saṇga-varjitaḥ je v tomto verši veľmi dôležitý. Človek by sa nemal stýkať s ľuďmi nevraživými voči Kṛṣṇovi. Nie sú to iba ateisti, ktorí k Nemu chovajú nenávisť, no aj tí, ktorí lipnú na plodonosných činnostiach a mentálnom špekulovaní. Čistá podoba oddanej služby je popísaná v Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11) slovami:

anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā
anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā

I dette vers udtrykker Śrīla Rūpa Gosvāmī klart, at hvis man gerne vil gøre uforfalsket ren hengiven tjeneste, skal man være fri for materiel besmittelse af enhver slags. Man skal være fri for omgang med personer, der er forfaldne til frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation. Når man efter at være blevet frigjort for den slags uønsket selskab og for besmittelsen fra materielle ønsker kultiverer kundskab om Kṛṣṇa på en favorabel måde, kaldes det ren hengiven tjeneste. Ānukūlyasya saṅkalpaḥ, prātikūlyasya varjanam (Hari-bhakti-vilāsa 11.676). Man skal tænke på Kṛṣṇa og handle for Kṛṣṇa på en velvillig måde og ikke med en negativ holdning. Kaṁsa var Kṛṣṇas fjende. Lige fra Kṛṣṇas fødsel planlagde Kaṁsa at dræbe Ham på alle mulige måder, og fordi det aldrig lykkedes for ham, tænkte han konstant på Kṛṣṇa. I enhver henseende, mens han arbejdede, og mens han spiste og sov, var han Kṛṣṇa-bevidst, men Kaṁsas Kṛṣṇa-bevidsthed var ikke velvilligt imødekommende over for Kṛṣṇa, så selv om han altid tænkte på Kṛṣṇa døgnet rundt, blev han alligevel betragtet som en dæmon, og til sidst slog Kṛṣṇa ham ihjel. Alle, der bliver dræbt af Kṛṣṇa, bliver ganske vist befriet omgående, men det er heller ikke den rene hengivnes mål. Den rene hengivne ønsker ikke engang befrielse. Han ønsker heller ikke at blive overført til selv den højeste planet, Goloka Vṛndāvana. Hans eneste mål i livet er at tjene Kṛṣṇa, uanset hvor han måtte befinde sig.

Śrīla Rūpa Gosvāmī v tomto verši jasne hovorí, že ak chce človek vykonávať oddanú službu, musí byť zbavený všetkých hmotných nečistôt. Nesmie sa stýkať s ľuďmi, ktorý lipnú na plodonosných činnostiach a mentálnej špekulácii. Ak je človek nepoškvrnený hmotnou žiadostivosťou, zbavený nežiadúcej spoločnosti a ak úspešne rozvíja vedomie Kṛṣṇu, hovorí sa, že vykonáva oddanú službu. Ānu-kūlasya saṇkalpaḥ prātikūlasya varjanam (Hari-bhakti-vilāsa 11.676). Človek musí myslieť na Kṛṣṇu v pozitívnom zmysle, nie v zlom. Kaṁsa bol Kṛṣṇov nepriateľ. Od samého začiatku Kṛṣṇovho života plánoval, ako Ho zabiť, a pretože sa mu to nikdy nepodarilo, neustále na Neho myslel. Myslel na Neho pri práci, pri jedle, počas spánku...No také vedomie Kṛṣṇu nebolo pozitívne, a preto si získal povesť démona. Nakoniec Ho Kṛṣṇa zabil, hoci Kaṁsa na Neho myslel dvadsaťštyri hodín denne. Ten, koho Kṛṣṇa zabije, je pochopiteľne ihneď oslobodený, ale to zaiste nie je cieľom čistých oddaných. Čistý oddaný netúži po spáse, ani po odchode na najvyššiu planétu, Goloku Vṛndāvan. Jeho jediným cieľom je slúžiť Kṛṣṇovi — kdekoľvek a kedykoľvek.

En hengiven af Kṛṣṇa er venlig mod alle. Der står derfor her, at han ingen fjender har (nirvairaḥ). Hvordan kan det lade sig gøre? En hengiven, der befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, ved, at hengiven tjeneste til Kṛṣṇa er det eneste, der kan gøre en person fri for alle livets problemer. Han har personlig erfaret dette og ønsker derfor at udbrede kendskabet til denne vej, Kṛṣṇa-bevidsthed, i samfundet. Ned gennem historien er der mange eksempler på, hvordan Herrens hengivne har sat livet på spil for at sprede Gudsbevidsthed. Det foretrukne eksempel herpå er Herren Jesus Kristus. Han blev korsfæstet af de ikke-hengivne, men han ofrede sit liv for at sprede Gudsbevidsthed (selv om det naturligvis ville være overfladisk at tro, at han blev dræbt). I Indien er der også mange eksempler såsom Ṭhākura Haridāsa og Prahlāda Mahārāja. Hvorfor løb de så stor en risiko? Det gjorde de, fordi de gerne ville udbrede Kṛṣṇa- bevidsthed, og det er vanskeligt. En Kṛṣṇa-bevidst person ved, at et menneskes lidelse skyldes, at det har glemt sit evige forhold til Kṛṣṇa. Den største velgerning, man derfor kan gøre for menneskesamfundet, er at aflaste sin næste for alle materielle problemer. Det er måden, hvorpå en ren hengiven er engageret i Herrens tjeneste, og vi kan således forestille os, hvor barmhjertig Kṛṣṇa er mod dem, der er engageret i Hans tjeneste og sætter alt på spil for Ham. Der er derfor ingen tvivl om, at sådanne personer kommer til den højeste planet efter at have forladt kroppen.

Kṛṣṇov oddaný je priateľský ku všetkým. Preto sa hovorí, že nemá nepriateľov (nirvairaḥ). Ako je to možné? Oddaný, vedomý si Kṛṣṇu, vie, že iba oddaná služba Kṛṣṇovi môže človeka zbaviť všetkých životných problémov. Pozná to z vlastnej skúsenosti a preto chce tento proces vedomia Kṛṣṇu zaviesť do ľudskej spoločnosti. Zo svetových dejín poznáme veľa príkladov, kedy oddaní obetovali svoje životy šíreniu vedomia Boha a boli neznabohmi ukrižovaní ako je to vidieť napríklad na živote Ježiša Krista. Bolo by samozrejme nesprávne veriť, že naozaj zomreli. Z Indie poznáme veľa podobných príkladov, ako napríklad Haridāsa Ṭhākura a Prahlāda Maharāja. Prečo vlastne niekto takto riskuje? Pretože chce šíriť vedomie Kṛṣṇu a to nie je vôbec ľahké. Človek vedomý si Kṛṣṇu vie, že ľudia sa trápia len preto, že zabudli na svoj večný vzťah ku Kṛṣṇovi. Preto najväčším dobrodením, ktoré môžme preukázať ľudskej spoločnosti, je zbaviť ľudí všetkých hmotných problémov. Preto sa čistý oddaný zapája do služby Pánovi. Len si predstavme, aký milostivý je Kṛṣṇa k tým, ktorí Mu slúžia a sú ochotní pre Neho riskovať. Takí ľudia po opustení tela zaručene dospejú na najvyššiu planétu.

Kort sagt har Kṛṣṇa vist Sin universelle form, der er en midlertidig manifestation, tidens form, der fortærer alt, og tilmed Viṣṇu-formen med fire arme. Kṛṣṇa er således ophav til alle disse manifestationer. Det er ikke sådan, at Kṛṣṇa er en manifestation af den oprindelige viśva-rūpa eller af Viṣṇu. Kṛṣṇa er ophav til alle former. Der er hundredvis og tusindvis af Viṣṇuer, men for en hengiven er ingen af Kṛṣṇas former vigtige bortset fra den oprindelige form, den toarmede Śyāmasundara. Der står i Brahma-saṁhitā, at de, der er knyttet til Kṛṣṇas Śyāmasundara-form i kærlighed og hengivenhed, altid kan se Ham i hjertet og ikke har øje for andet. Man må således forstå, at betydningen af kapitel 11 er, at Kṛṣṇas form er fundamental og suveræn.

Záverom môžme povedať, že Kṛṣṇa vyjavil Svoju vesmírnu podobu, ktorá je iba dočasným prejavom, všepohlcujúci čas a dokonca sa zjavil v podobe štvorrukého Viṣṇua. Kṛṣṇa je teda zdrojom týchto manifestácií. Nesmieme si myslieť, že pôvodom Kṛṣṇu je viśva-rūpa, alebo Viṣṇu. Kṛṣṇa je pôvodným zdrojom všetkých týchto podôb. Jestvujú státisíce Viṣṇuov, no pre oddaného nie je nijaká z Viṣṇuových podôb taká vzácna ako Jeho dvojruká podoba Śyāmasundaru. V Brahma-saṁhite sa píše, že tí, ktorí sú s láskou a oddanosťou pripútaní k Śyāmasundarovi, Kṛṣṇovi, môžu vo svojich srdciach neustále vidieť iba Jeho. Preto by sme si mali uvedomiť, zmysel tejto jedenástej kapitoly, ktorým bolo ukázať, že podoba Kṛṣṇu je pôvodná a najvyššia.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 11. kapitel, Den universelle form.

Takto končia Bhaktivedantove výklady k jedenástej kapitole Śrīmad Bhagavad-gīty, nazvanej „Vesmírna podoba“.