VERZ 6
TEXT 6
Besedilo
Tekst
prakāśakam anāmayam
sukha-saṅgena badhnāti
jñāna-saṅgena cānagha
prakāśakam anāmayam
sukha-saṅgena badhnāti
jñāna-saṅgena cānagha
Synonyms
Synonyms
tatra – tam; sattvam – guṇa vrline; nirmalatvāt – ker je najčistejša v materialnem svetu; prakāśakam – ki razsvetljuje; anāmayam – brez posledic grehov; sukha – s srečo; saṅgena – s stikom; badhnāti – veže; jñāna – z znanjem; saṅgena – s stikom; ca – tudi; anagha – o brezgrešni.
tatra — dér (dvsi den forbindelse); sattvam — godhedens kvalitet; nirmalatvāt — fordi den er den reneste i den materielle verden; prakāśakam — oplysende; anāmayam — uden syndige reaktioner; sukha — med lykke; saṅgena — gennem kontakt; badhnāti — betinger; jñāna — med viden; saṅgena — gennem kontakt; ca — også; anagha — O du syndfrie.
Translation
Translation
O brezgrešni, guṇa vrline, ki je čistejša od drugih guṇ, razsvetli živo bitje in ga osvobodi posledic vseh grehov. Kdor je pod vplivom te guṇe, postane odvisen od sreče in znanja.
O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.
Purport
Purport
Živa bitja, ki so pod vplivom materialne narave, lahko razdelimo na več skupin. Nekatera so srečna, nekatera zelo dejavna, nekatera pa nemočna. Zaradi teh duševnih stanj so podložna materialni naravi. V tem delu Bhagavad-gīte so opisane različne oblike pogojenosti. Kṛṣṇa najprej govori o guṇi vrline. Kdor pride pod prevladujoč vpliv te guṇe, postane pametnejši od tistih, ki so pogojeni kako drugače. Tisti, ki je pod vplivom guṇe vrline, ne izkuša velikega materialnega trpljenja in ve, da v materialnem znanju prekaša druge. Značilen primer človeka v guṇi vrline je brāhmaṇa. Sreča takega človeka je sad spoznanja, da je pod vplivom guṇe vrline bolj ali manj osvobojen posledic grešnih dejanj. V vedskih spisih je rečeno, da imajo ljudje v vrlini več znanja in da so srečnejši od drugih.
FORKLARING: De levende væsener, der er betingede af den materielle natur, er af forskellige slags. Nogle er lykkelige, andre er meget aktive, og atter andre er hjælpeløse. Alle disse former for psykologiske manifestationer er årsag til de levende væseners betingede status i naturen. I dette afsnit af Bhagavad-gītā forklares det, hvordan de er betingede på forskellige måder. Godhedens kvalitet bliver beskrevet først. Resultatet af at udvikle godhedens kvalitet i den materielle verden er, at man bliver visere end dem, der er betingede på andre måder. Et menneske i godhedens kvalitet påvirkes ikke så meget af materielle lidelser, og det har en følelse af at gøre fremskridt i materiel viden. Det typiske eksempel på dette er brāhmaṇaen, der formodes at befinde sig i godhedens kvalitet. Denne fornemmelse af lykke udspringer fra forståelsen af, at man i godhedens kvalitet mere eller mindre er fri for syndige reaktioner. Der står faktisk i den vediske litteratur, at godhedens kvalitet medfører øget kundskab og en større følelse af lykke.
Problem živega bitja pod vplivom guṇe vrline pa je, da se ima za zelo učeno in boljše od drugih. Zato postane pogojeno. Najboljši primer so znanstveniki in filozofi. Oboji so zelo ponosni na svoje znanje, in ker ponavadi živijo v boljših razmerah kot ostali, čutijo neko vrsto materialne sreče. Zaradi občutka višje sreče v materialnem življenju so ujeti v spone guṇe vrline. Privlači jih delovanje v guṇi vrline in vse dokler imajo željo po takem delovanju, so primorani menjavati telesa pod vplivom guṇ materialne narave. Ni verjetnosti, da bi dosegli osvoboditev ali pa odšli v duhovni svet. Človek se lahko znova in znova rodi kot filozof, znanstvenik ali pesnik, vendar pa bo vsakič podložen trpljenju, ki ga prinašata rojstvo in smrt. Ampak ker je zaslepljen od materialne energije, misli, da je kljub vsemu srečen.
Problemet her er, at når et levende væsen er situeret i godhedens kvalitet, bliver han betinget af følelsen af at være kundskabsmæssigt avanceret og bedre end andre. Det er på den måde, han bliver betinget. De bedste eksempler herpå er videnskabsmanden og filosoffen. Begge er stolte over deres viden, og fordi de almindeligvis er i stand til at forbedre deres levevilkår, oplever de en form for materiel lykke. Denne følelse af en mere udviklet form for lykke i det betingede liv gør, at de bliver bundet af godhedens kvalitet i den materielle natur. Som sådan er de tiltrukket til at arbejde i godhedens kvalitet, og så længe de har en tiltrækning til at handle på den måde, er de nødt at acceptere en eller anden slags krop i naturens kvaliteter. På den måde er der ringe sandsynlighed for deres befrielse, eller at de kommer til den åndelige verden. Liv efter liv kan man blive født som filosof, videnskabsmand eller digter for gang på gang at blive indviklet i de samme ulemper ved fødsel og død. Men under den materielle energis illusion tror man, at et sådant liv er behageligt.