Skip to main content

제7절

TEXT 7

원문

Tekst

사르바-부따니 까운떼야 sarva-bhūtāni kaunteya
쁘라끄리띰 얀띠 마미깜 prakṛtiṁ yānti māmikām
깔빠-끄샤예 뿌나스 따니 kalpa-kṣaye punas tāni
깔빠다우 비스리자먀함 kalpādau visṛjāmy aham
sarva-bhūtāni kaunteya
prakṛtiṁ yānti māmikām
kalpa-kṣaye punas tāni
kalpādau visṛjāmy aham

동의어

Synonyms

사르바-부따니: 모든 피조물, 까운떼야: 오 꾼띠의 아들이여, 쁘라끄리띰: 본성, 얀띠: 들어가다, 마미깜: 나의, 깔빠-끄샤예: 시대의 종말에, 뿌나하: 다시, 따니: 그 모든 것, 깔빠-아다우: 시대의 처음에, 비스리자미: 창조하다, 아함: 나는.

sarva-bhūtāni — alle skabte væsener; kaunteya — O Kuntīs søn; prakṛtim — natur; yānti — træder ind i; māmikām — Min; kalpa-kṣaye — ved tidsalderens afslutning; punaḥ — igen; tāni — dem alle; kalpa-ādau — ved tidsalderens begyndelse; visṛjāmi — skaber; aham — Jeg.

번역

Translation

오 꾼띠의 아들이여, 이 시대의 끝에 모든 물질적 발현은 내 본성에 들어가고, 또 다른 시대의 시작이 오면 내 힘으로 나는 그들을 다시 창조하느니라.

O Kuntīs søn, ved tidsalderens afslutning opgår alle materielle manifestationer i Min natur, og ved begyndelsen på en ny tidsalder skaber Jeg dem atter gennem Min kraft.

주석

Purport

이 물질적 우주 현상의 창조와 유지, 그리고 소멸은 최고인격신의 지고한 의지에 전적으로 달려있다. “시대의 끝”은 브라흐마가 죽음을 맞는 때를 의미한다. 브라흐마는 백 년간 살고, 그의 낮은 우리 지구의 햇수로 43억 년에 해당한다. 그의 밤 역시 똑같은 기간이다. 그의 한 달은 이러한 밤과 낮이 서른 번 모인 것이고, 이렇게 열두 달이 모이면 그의 한 해가 된다. 이렇게 백 년을 보낸 후, 브라흐마가 죽을 때 종말, 즉 모든 것이 전멸된다. 이것은 지고한 주에 의해 발현된 에너지가 다시 당신께 되돌아감을 의미한다. 그 후 다시 세상을 발현시킬 필요가 있을 때, 주의 의지로 그것이 생겨난다. 바후 샴(Bahu syām), 즉 “나는 비록 하나이지만 여럿이 될 것이다.” 이것은 베다의 경구이다(찬도갸 우빠니샤드 6.2.3). 주는 이 물질적 에너지 안에 당신을 확장하시고, 그렇게 전 우주의 발현이 다시 일어난다.

FORKLARING: Skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af denne materielle kosmiske manifestation afhænger helt af Guddommens Personligheds højeste vilje. “Ved tidsalderens afslutning” sigter til Brahmās død. Brahmā lever i 100 år, og én af hans dage er anslået til at vare 4.320.000.000 jordiske år. Hans nat er af samme varighed. Hans måned består af 30 sådanne dage og nætter og hans år af 12 måneder. Efter 100 sådanne år, når Brahmā dør, finder ødelæggelsen eller tilintetgørelsen sted. Det betyder, at energien, der blev manifesteret af den Højeste Herre, atter bliver trukket ind i Ham Selv. Når der så igen er behov for at manifestere den kosmiske verden, sker det ved Hans vilje. Bahu syām: “Skønt Jeg er én, skal Jeg blive mange,” lyder den vediske aforisme (Chāndogya Upaniṣad 6.2.3). Han udfolder Sig selv i denne materielle energi, og endnu engang finder hele den kosmiske manifestation sted.