STIH 10
TEXT 10
Tekst
Tekst
ātmānaṁ rahasi sthitaḥ
ekākī yata-cittātmā
nirāśīr aparigrahaḥ
ātmānaṁ rahasi sthitaḥ
ekākī yata-cittātmā
nirāśīr aparigrahaḥ
Synonyms
Synonyms
yogī – transcendentalist; yuñjīta – mora usredotočiti na svjesnost Kṛṣṇe; satatam – neprestano; ātmānam – sebe (tijelo, um i jastvo); rahasi – na osami; sthitaḥ – smješten; ekākī – sam; yata-citta-ātmā – uvijek budan u umu; nirāśīḥ – ne osjećajući privlačnost prema bilo čemu drugom; aparigrahaḥ – oslobođen osjećaja posesivnosti.
yogī — en transcendentalist; yuñjīta — må koncentrere sig i Kṛṣṇa-bevidsthed; satatam — konstant; ātmānam — sig selv (med krop, sind og selv); rahasi — på et afsides beliggende sted; sthitaḥ — opholde sig; ekākī — alene; yata-citta-ātmā — altid forsigtigt til mode; nirāśīḥ — uden at blive tiltrukket af noget andet; aparigrahaḥ — fri for følelsen af ejerskab.
Translation
Translation
Transcendentalist treba uvijek zaokupljati svoj um, tijelo i jastvo odnosom sa Svevišnjim. Treba živjeti sam na osami i uvijek budno vladati umom, oslobođen želja i posesivnosti.
En transcendentalist skal altid engagere sin krop, sit sind og sit selv i forhold til den Højeste. Han bør opholde sig på et tilbagetrukket sted og altid omhyggeligt beherske sindet. Han skal være fri for begær og besiddertrang.
Purport
Purport
SMISAO: Kṛṣṇa se spoznaje u različitoj mjeri kao Brahman, Paramātmā i Svevišnja Božanska Osoba. Svjesnost Kṛṣṇe se očituje kao neprestano transcendentalno služenje Gospodina s ljubavlju, ali oni koji su vezani za neosobni Brahman ili lokaliziranu Nad-dušu također su djelomično svjesni Kṛṣṇe, jer je neosobni Brahman Kṛṣṇin duhovni sjaj, a Nad-duša Kṛṣṇina sveprožimajuća djelomična ekspanzija. Tako su i impersonalisti i meditanti posredno svjesni Kṛṣṇe. Bhakta, koji je neposredno svjestan Kṛṣṇe, najviši je transcendentalist, jer je spoznao i Brahman i Paramātmu. Njegovo je znanje o Apsolutnoj Istini savršeno, dok su impersonalisti i meditativni yogīji nesavršeno svjesni Kṛṣṇe.
FORKLARING: Kṛṣṇa erkendes i forskellige grader som Brahman, Paramātmā og Guddommens Højeste Personlighed. Kṛṣṇa-bevidsthed betyder kort og godt altid at være engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Men de, der er knyttet til den upersonlige Brahman eller den lokaliserede Oversjæl, er også delvist Kṛṣṇa-bevidste, for den upersonlige Brahman er Kṛṣṇas åndelige stråleglans, og Oversjælen er Kṛṣṇas altgennemtrængende delvise ekspansion. Derfor er upersonalisten og meditatøren også indirekte Kṛṣṇa-bevidste. En direkte Kṛṣṇa-bevidst person er den bedste transcendentalist, for sådan en hengiven ved, hvad der menes med Brahman og Paramātmā. Hans viden om den Absolutte Sandhed er fuldendt, hvorimod upersonalisten og den mediterende yogī er ufuldstændigt Kṛṣṇa-bevidste.
Unatoč tome, ovdje se svima njima savjetuje da neprestano slijede svoje procese kako bi prije ili kasnije dostigli najviše savršenstvo. Najvažnija je dužnost transcendentalista uvijek u umu misliti na Kṛṣṇu. Na Kṛṣṇu trebamo misliti uvijek i nikada Ga ne smijemo zaboraviti, čak ni na trenutak. Usredotočenost uma na Svevišnjega naziva se samādhi ili trans. Da bi usredotočila um, osoba mora uvijek boraviti na osami i izbjegavati uznemirenja uzrokovana vanjskim predmetima. S velikom pomnjom treba prihvaćati povoljne i odbacivati nepovoljne uvjete koji utječu na njezinu spoznaju. Utemeljena u čvrstoj odlučnosti, ne bi trebala žudjeti za nepotrebnim materijalnim stvarima koje je zapleću osjećajem posesivnosti.
Ikke desto mindre får de her alle besked på at være konstant engagerede i deres respektive bestræbelser, så de før eller siden kan komme til den højeste perfektion. Transcendentalistens første opgave er hele tiden at holde sit sind fokuseret på Kṛṣṇa. Man skal altid tænke på Kṛṣṇa og aldrig et øjeblik glemme Ham. At koncentrere sindet på den Højeste kaldes samādhi eller trance. For at koncentrere sindet må man altid holde sig for sig selv og undgå forstyrrelser fra ydre objekter. Man skal være omhyggelig med at acceptere fordelagtige omstændigheder og undgå ufordelagtige omstændigheder, der kan påvirke éns erkendelse. Og med fuldstændig beslutsomhed må man holde op med at længes efter unødvendige materielle ting, der indvikler én i ejerfornemmelser.
Osoba neposredno svjesna Kṛṣṇe pridržava se svih tih postupaka i mjera opreza, jer neposredna svjesnost Kṛṣṇe podrazumijeva samoodricanje, u kojem ima malo mjesta za materijalnu posesivnost. Śrīla Rūpa Gosvāmī opisuje svjesnost Kṛṣṇe na ovaj način:
Alle disse fuldkommenheder og forholdsregler opfyldes til fulde, når man er i direkte Kṛṣṇa-bevidsthed, for direkte Kṛṣṇa-bevidsthed betyder selvfornægtelse, hvor der kun er en meget lille mulighed for materiel ejerfornemmelse. Śrīla Rūpa Gosvāmī karakteriserer Kṛṣṇa-bevidsthed på denne måde (Bhakti-rasāmṛta-sindhu 1.2.255–256):
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe, yuktaṁ vairāgyam ucyate
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe, yuktaṁ vairāgyam ucyate
hari-sambandhi-vastunaḥ
mumukṣubhiḥ parityāgo
vairāgyaṁ phalgu kathyate
hari-sambandhi-vastunaḥ
mumukṣubhiḥ parityāgo
vairāgyaṁ phalgu kathyate
„Kada osoba nije ni za što vezana, ali u isto vrijeme prihvaća sve u odnosu s Kṛṣṇom, pravilno je utemeljena u stanju oslobođenom posesivnosti. S druge strane, onaj tko sve odbacuje, ne znajući kako je sve povezano s Kṛṣṇom, nije tako potpun u svome odricanju." (Bhakti-rasāmṛta-sindhu 2.255–256)
“Når man ikke er knyttet til noget, men samtidig accepterer alt i forhold til Kṛṣṇa, er man hævet over ejerfornemmelse på den rigtige måde. På den anden side er den, der forkaster alt uden at kende dets forhold til Kṛṣṇa, ikke lige så fuldstændig i sin forsagelse.”
Osoba svjesna Kṛṣṇe dobro zna da sve pripada Kṛṣṇi i zato je uvijek oslobođena osjećaja posesivnosti. Stoga ne žudi ni za čim za sebe. Zna kako treba prihvatiti stvari povoljne za svjesnost Kṛṣṇe i odbaciti stvari koje su nepovoljne za svjesnost Kṛṣṇe. Uvijek izbjegava dodir s materijalnim stvarima, jer je utemeljena na transcendentalnoj razini i uvijek je sama, jer nema nikakve veze s osobama koje nisu svjesne Kṛṣṇe. Stoga je savršeni yogī.
Som Kṛṣṇa-bevidst er man helt klar over, at alt tilhører Kṛṣṇa, og således er man fri for personlig ejerfornemmelse. Man længes ikke efter noget til sig selv. Man ved, hvordan man accepterer ting til fordel for Kṛṣṇa-bevidsthed, og hvordan man forkaster ting, der ikke er gavnlige for Kṛṣṇa-bevidsthed. Man er altid hævet over materielle ting, for man er hele tiden transcendental, og man er altid alene, for man har intet at gøre med personer, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste. Derfor er en person i Kṛṣṇa-bevidsthed den perfekte yogī.