Skip to main content

Bg. 8.6

Tekst

yaṁ yaṁ vāpi smaran bhāvaṁ
tyajaty ante kalevaram
taṁ tam evaiti kaunteya
sadā tad-bhāva-bhāvitaḥ

Synonyms

yam yam — hvad end; api — overhovedet; smaran — idet man husker; bhāvam — natur; tyajati — opgiver; ante — ved slutningen; kalevaram — denne krop; tam tam — (den) samme; eva — med sikkerhed; eti — får; kaunteya — O Kuntīs søn; sadā — altid; tat — den; bhāva — tilstand; bhāvitaḥ — optaget af.

Translation

Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntīs søn.

Purport

FORKLARING: Her bliver det forklaret, hvordan det foregår, når man forandrer sin natur på det kritiske dødstidspunkt. Den, der ved afslutningen på sit liv forlader sin krop, mens han tænker på Kṛṣṇa, opnår den Højeste Herres transcendentale natur, men det er ikke rigtigt, at den, der tænker på noget andet end Kṛṣṇa, opnår den samme transcendentale tilstand. Vi bør lægge os dette meget nøje på sinde. Hvordan kan man dø i den rette sindstilstand? Selv om Mahārāja Bharata var en ophøjet person, tænkte han alligevel på en hjort, da han døde, og blev derfor overført til en hjortekrop i sit næste liv. Selv om han som hjort kunne huske sine tidligere handlinger, blev han tvunget til at acceptere denne dyrekrop. Ens tanker op igennem ens liv akkumuleres selvfølgelig og påvirker ens tanker i dødsøjeblikket, så dette liv skaber ens næste liv. Hvis man i sit nuværende liv lever i godhedens kvalitet og altid tænker på Kṛṣṇa, er det muligt for én at huske på Kṛṣṇa ved livets afslutning. Det vil hjælpe én til at blive overført til Kṛṣṇas transcendentale natur. Hvis man er transcendentalt absorberet i Kṛṣṇas tjeneste, vil ens næste krop blive transcendental (åndelig), ikke materiel. Derfor er fremsigelsen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare den bedste måde, hvis man skal have held med at forandre sin eksistenstilstand ved livets afslutning.