Bg. 8.24
Devanagari
अग्निर्ज्योतिरह: शुक्लः षण्मासा उत्तरायणम् ।
तत्र प्रयाता गच्छन्ति ब्रह्म ब्रह्मविदो जना: ॥ २४ ॥
तत्र प्रयाता गच्छन्ति ब्रह्म ब्रह्मविदो जना: ॥ २४ ॥
Verse text
agnir jyotir ahaḥ śuklaḥ
ṣaṇ-māsā uttarāyaṇam
tatra prayātā gacchanti
brahma brahma-vido janāḥ
ṣaṇ-māsā uttarāyaṇam
tatra prayātā gacchanti
brahma brahma-vido janāḥ
Synonyms
agniḥ — ild; jyotiḥ — lys; ahaḥ — dag; śuklaḥ — de fjorten lyse månedage; ṣaṭ-māsāḥ — de seks måneder; uttara-ayanam — når Solen bevæger sig mod nord; tatra — dér; prayātāḥ — de, der går bort; gacchanti — de går; brahma — til den Absolutte; brahma-vidaḥ — der forstår den Absolutte; janāḥ — personer.
Translation
De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.
Purport
FORKLARING: Når ild, lys, dag og Månens fjortendagsperiode bliver nævnt, kan man forstå, at der over dem alle findes forskellige herskende guddomme, der arrangerer sjælens videre færd. På dødstidspunktet bærer sindet én videre til et nyt liv. Hvis man forlader kroppen på det ovenfor angivne tidspunkt, hvad enten det er ved et tilfælde eller arrangeret, kan man komme til den upersonlige brahmajyoti. Mystikere, der er avancerede i yoga, kan selv arrangere tid og sted for deres bortgang fra kroppen. Andre har ingen kontrol over det. Hvis de tilfældigvis går bort på et lykkevarslende tidspunkt, vil de ikke vende tilbage til kredsløbet af fødsel og død, men ellers vil der være al mulig sandsynlighed for, at de kommer tilbage. For den rene hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed er der imidlertid ingen fare for at komme tilbage, uanset om han forlader kroppen på et godt eller dårligt tidspunkt, eller om han gør det tilfældigt eller planlagt.