Skip to main content

Bg. 8.24

Tekst

agnir jyotir ahaḥ śuklaḥ
ṣaṇ-māsā uttarāyaṇam
tatra prayātā gacchanti
brahma brahma-vido janāḥ

Synonyms

agniḥ — ild; jyotiḥ — lys; ahaḥ — dag; śuklaḥ — de fjorten lyse månedage; ṣaṭ-māsāḥ — de seks måneder; uttara-ayanam — når Solen bevæger sig mod nord; tatra — dér; prayātāḥ — de, der går bort; gacchanti — de går; brahma — til den Absolutte; brahma-vidaḥ — der forstår den Absolutte; janāḥ — personer.

Translation

De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.

Purport

FORKLARING: Når ild, lys, dag og Månens fjortendagsperiode bliver nævnt, kan man forstå, at der over dem alle findes forskellige herskende guddomme, der arrangerer sjælens videre færd. På dødstidspunktet bærer sindet én videre til et nyt liv. Hvis man forlader kroppen på det ovenfor angivne tidspunkt, hvad enten det er ved et tilfælde eller arrangeret, kan man komme til den upersonlige brahmajyoti. Mystikere, der er avancerede i yoga, kan selv arrangere tid og sted for deres bortgang fra kroppen. Andre har ingen kontrol over det. Hvis de tilfældigvis går bort på et lykkevarslende tidspunkt, vil de ikke vende tilbage til kredsløbet af fødsel og død, men ellers vil der være al mulig sandsynlighed for, at de kommer tilbage. For den rene hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed er der imidlertid ingen fare for at komme tilbage, uanset om han forlader kroppen på et godt eller dårligt tidspunkt, eller om han gør det tilfældigt eller planlagt.