Bg. 8.14

FORKLARING: Dette vers beskriver i særdeleshed det endelige mål, som de rene hengivne, der tjener Guddommens Højeste Personlighed i bhakti-yoga, opnår. Tidligere vers har omtalt fire slags hengivne, nemlig de lidende, de nysgerrige, de, der søger materiel vinding, og de spekulative filosoffer. Forskellige befrielsesprocesser er også blevet beskrevet: karma-yoga og jñāna-yoga såvel som haṭha-yoga. Principperne i disse yoga-systemer indeholder et vist element af bhakti, men dette vers taler især om ren bhakti-yoga uden iblanding af jnāna, karma eller haṭha. Som angivet med ordet ananya-cetāḥ ønsker den hengivne i ren bhakti-yoga intet andet end Kṛṣṇa. En ren hengiven ønsker hverken forfremmelse til de himmelske planeter, enhed med brahmajyoti eller befrielse fra materiel indvikling. En ren hengiven ønsker ingenting. I Caitanya-caritāmṛta bliver en ren hengiven beskrevet som niṣkāma, der betyder, at han intet ønsker til sig selv. Fuldkommen fred er hans alene, en fred, som de, der stræber efter personlig vinding, ikke kan have. Imens jñāna-yogīen, karma-yogīen og haṭha-yogīen har deres egne selviske interesser, ønsker en fuldkommen hengiven intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Herren siger derfor, at Han let kan opnås af alle, der uforfærdet har hengivet sig til Ham.

En ren hengiven engagerer sig altid i hengiven tjeneste til Kṛṣṇa i en af Hans forskellige personlige former. Kṛṣṇa har mange forskellige fuldstændige ekspansioner og inkarnationer såsom Rāma og Nṛsiṁha, og en hengiven kan vælge at fæstne sit sind i kærlighedstjeneste til en hvilken som helst af disse transcendentale former af den Højeste Herre. Sådan en hengiven møder ingen af de problemer, der plager udøvere af andre former for yoga. Bhakti-yoga er meget enkel og ren og let at udføre. Man kan begynde med blot at recitere Hare Kṛṣṇa. Herren er barmhjertig mod alle, men som vi allerede har forklaret, er Han især velvilligt indstillet over for dem, der altid tjener Ham uden afvigelse. Herren hjælper sådanne hengivne på mange forskellige måder. Som der står i Vedaerne (Kaṭha Upaniṣad 1.2.23), yam evaiṣa vṛnute tena labhyas, tasyaiṣa ātmā vivṛnute tanuṁ svām: Den, der er helt overgivet og engageret i den Højeste Herres hengivne tjeneste, kan forstå den Højeste Herre, som Han er. Og som nævnt i Bhagavad-gītā (10.10), dadāmi buddhi-yogaṁ tam: Herren giver en sådan hengiven den fornødne intelligens, så han i sidste ende kan komme til Ham i Hans åndelige rige.

Den rene hengivnes særlige kvalifikation er, at han hele tiden tænker på Kṛṣṇa uden afvigelse uden at tage tid eller sted i betragtning. Intet bør kunne holde ham tilbage. Han skal være i stand til at kunne gøre sin tjeneste hvor som helst og når som helst. Nogle hævder, at den hengivne bør opholde sig på hellige steder som Vṛndāvana eller en anden hellig by, hvor Herren boede, men en ren hengiven kan bo hvor som helst og gennem sin hengivne tjeneste skabe Vṛndāvanas stemning. Det var Śrī Advaita, der fortalte Herren Caitanya: “Hvor Du end er, O Herre – der er Vṛndāvana.”

Som påpeget med ordene satatam og nityaśaḥ, der betyder “altid”, “regelmæssigt” eller “hver dag”, husker en ren hengiven konstant på Kṛṣṇa og mediterer på Ham. Disse er kvalifikationerne hos en ren hengiven, for hvem Herren er meget let opnåelig. Bhakti-yoga er det system, som Bhagavad-gītā anbefaler frem for noget andet. Bhakti-yogīer er normalt engageret på fem forskellige måder: (1) śānta-bhakta, engageret i hengiven tjeneste i neutralitet, (2) dāśya-bhakta, engageret i hengiven tjeneste som tjener, (3) sakhya-bhakta, engageret som ven, (4) vātsalya-bhakta, engageret som forælder og (5) mādhurya-bhakta, som den Højeste Herres elsker. Den rene hengivne er hele tiden engageret i den Højeste Herres transcendentale kærlighedstjeneste på en af disse måder og kan ikke glemme Herren, og således er den Højeste Herre let opnåelig for ham. En ren hengiven kan ikke glemme den Højeste Herre så meget som et øjeblik, og på samme måde kan den Højeste Herre heller ikke glemme Sin rene hengivne et eneste øjeblik. Dette er den store velsignelse, man får som resultat af at recitere mahā-mantraet – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare.