TEXT 14

Tekst

Text

daivī hy eṣā guṇa-mayī
mama māyā duratyayā
mām eva ye prapadyante
māyām etāṁ taranti te

Synonyms

daivī — transcendental; hi — afgjort; eṣā — denne; guṇa-mayī — som består af den materielle naturs tre kvaliteter; mama — Min; māyā — energi; duratyayā — meget vanskelig at overvinde; mām — til Mig; eva — afgjort; ye — de, som; prapadyante — overgiver sig; māyām etām — denne illusoriske energi; taranti — overvinder; te — de.

daivī — transzendental; hi — gewiß; eṣā — diese; guṇa-mayī — bestehend aus den drei Erscheinungsweisen der materiellen Natur; mama — Meine; māyā — Energie; duratyayā — äußerst schwierig zu überwinden; mām — Mir; eva — gewiß; ye — diejenigen, die; prapadyante — sich ergeben; māyām etāṁ — diese illusorische Energie; taranti — überwinden; te — sie.

Translation

Denne Min guddommelige energi, der består af den materielle naturs tre kvaliteter, er vanskelig at gøre sig fri af. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let sætte sig ud over den.

Diese Meine göttliche Energie, die aus den drei Erscheinungsweisen der materiellen Natur besteht, ist sehr schwer zu überwinden. Aber diejenigen, die sich Mir ergeben, können sie sehr leicht hinter sich lassen.

Purport

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed har utallige energier, og de er alle guddommelige. Skønt de levende væsener er en del af Hans energier og derfor er guddommelige, er deres oprindelige højere natur dækket over på grund af deres kontakt med den materielle energi. Når man på den måde er dækket af den materielle energi, kan man umuligt sætte sig ud over dens indflydelse. Som tidligere omtalt er både de åndelige og materielle naturer evige, for de udspringer fra Guddommens Højeste Personlighed. De levende væsener tilhører Herrens evige højere natur, men på grund af forureningen fra den lavere natur, materie, er deres illusion også evig. Den betingede sjæl kaldes derfor nitya-baddha eller evigt betinget. Ingen kan spore tilbage i fortiden og finde det særlige tidspunkt i den materielle verdens historie, hvor vedkommende blev betinget. Derfor er det også meget svært for os at slippe ud af kløerne på den materielle natur, selv om den materielle natur er en lavere energi, for den materielle energi styres til syvende og sidst af den højeste vilje, som det levende væsen ikke kan undslippe. Her bliver den lavere materielle natur defineret som en guddommelig natur på grund af dens guddommelige forbindelse og dens bevægelse ifølge den guddommelige vilje. Fordi den materielle natur styres af den guddommelige vilje, agerer den, selv om den er en lavere energi, så forunderligt i skabelsen og udslettelsen af den kosmiske manifestation. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10) bekræfter dette. Māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān, māyinaṁ tu maheśvaram: “Selv om māyā [illusion] er falsk eller midlertidig, er baggrunden for māyā den største magiker, Guddommens Personlighed, der er Maheśvara, den højeste hersker.”

ERLÄUTERUNG: Der Herr, die Höchste Persönlichkeit Gottes, besitzt unzählige Energien, und all diese Energien sind göttlich. Obwohl die Lebewesen Teile Seiner Energien sind und deshalb ebenfalls als göttlich bezeichnet werden können, wurde ihre ursprüngliche, höhere Kraft durch die Berührung mit der materiellen Energie bedeckt. Wer so von der materiellen Energie bedeckt ist, kann unmöglich ihrem Einfluß entkommen. Wie zuvor schon erklärt wurde, sind sowohl die materielle wie auch die spirituelle Natur als Emanationen der Höchsten Persönlichkeit Gottes ewig. Die Lebewesen gehören zur ewigen, höheren Natur des Herrn, aber weil sie durch die niedere Natur, die Materie, verunreinigt sind, ist ihre Illusion ebenfalls ewig. Die bedingte Seele wird deshalb als nitya-baddha, ewig bedingt, bezeichnet. Niemand kann zurückverfolgen, zu welchem Zeitpunkt in der materiellen Geschichte sie in ihren bedingten Zustand geriet. Folglich ist es für sie sehr schwer, der materiellen Natur zu entkommen – obwohl die materielle Natur die niedere Energie ist –, denn die materielle Energie wird letztlich vom höchsten Willen gelenkt, den das Lebewesen nicht überwinden kann. Die niedere, materielle Natur wird hier als göttliche Natur bezeichnet, weil sie mit dem Göttlichen verbunden ist und vom göttlichen Willen bewegt wird. Weil hinter der materiellen Natur der göttliche Wille steht, kann sie beim Aufbau und bei der Zerstörung der kosmischen Manifestation auf solch wunderbare Weise wirken, obwohl sie eigentlich zur niederen Kategorie gehört. Die Veden bestätigen dies wie folgt: māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān māyinaṁ tu maheśvaram. „Māyā [Illusion] ist falsch, das heißt zeitweilig, doch im Hintergrund māyās befindet Sich der höchste Zauberer, die Persönlichkeit Gottes, der der höchste Herrscher, Maheśvara, ist.“ (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10)

En anden betydning af ordet guṇa er “reb”. Det skal forstås på den måde, at den betingede sjæl er stramt bundet med illusionens reb. Et menneske, der er bundet på hænder og fødder, kan ikke komme fri af sig selv. Man er nødt til at få hjælp fra en, der ikke er bundet. Fordi den, der er bundet, ikke kan hjælpe en anden, der også er bundet, må redningsmanden selv være befriet. Derfor kan kun Herren Kṛṣṇa eller Hans ægte repræsentant, den åndelige mester, sætte den betingede sjæl fri. Uden en sådan højere hjælp kan man ikke blive frigjort fra bindingen til den materielle natur. Hengiven tjeneste eller Kṛṣṇa-bevidsthed kan hjælpe én til en sådan frigørelse. Eftersom Kṛṣṇa er Herren over den illusoriske energi, kan Han give denne uovervindelige energi ordre til at sætte den betingede sjæl fri. Han beordrer denne frigivelse på grund af Sin årsagsløse nåde mod den overgivne sjæl og Sin faderlige kærlighed til det levende væsen, der oprindeligt er en elsket søn af Herren. At overgive sig til Herrens lotusfødder er derfor den eneste måde at slippe ud af kløerne på den strenge materielle natur.

Eine andere Bedeutung von guṇa ist „Seil“, was darauf hinweist, daß die bedingte Seele fest von den Seilen der Illusion gefesselt ist. Ein Mensch, der an Händen und Füßen gefesselt ist, kann sich nicht selbst befreien, sondern ist auf die Hilfe anderer angewiesen. Jemand aber, der selbst gefesselt ist, kann ihm nicht helfen; der Retter muß selbst befreit sein. In ähnlicher Weise kann allein Śrī Kṛṣṇa bzw. Sein echter Stellvertreter, der spirituelle Meister, die bedingte Seele befreien. Ohne solche höhere Hilfe kann man nicht aus der Gefangenschaft der materiellen Natur befreit werden. Hingebungsvoller Dienst, Kṛṣṇa Bewußtsein, kann einem helfen, solche Befreiung zu erlangen. Da Kṛṣṇa der Herr der illusionierenden Energie ist, kann Er dieser unüberwindlichen Energie befehlen, die bedingte Seele freizulassen. Er befiehlt diese Freilassung aus Seiner grundlosen Barmherzigkeit gegenüber der ergebenen Seele und aus Seiner väterlichen Zuneigung, da das Lebewesen ursprünglich ein geliebter Sohn des Herrn ist. Sich den Lotosfüßen des Herrn zu ergeben ist daher das einzige Mittel, um aus der Gewalt der mächtigen materiellen Natur frei zu werden.

Ordene mām eva er også betydningsfulde. Mām betyder til Kṛṣṇa (Viṣṇu) alene og ikke til Brahmā eller Śiva. Selv om Brahmā og Śiva er meget ophøjede og næsten på samme plan som Viṣṇu, kan sådanne inkarnationer af rajo-guṇa (lidenskab) og tamo-guṇa (uvidenhed) ikke frigøre den betingede sjæl fra māyās kløer. Både Brahmā og Śiva er med andre ord også under māyās indflydelse. Kun Viṣṇu er Herre over māyā. Det er derfor kun Ham, der kan sætte den betingede sjæl fri. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) bekræfter dette med udtrykket tam eva viditvā eller “frihed er kun mulig ved at forstå Kṛṣṇa”. Selv Herren Śiva bekræfter, at befrielse kun er mulig ved Viṣṇus nåde. Herren Śiva udtaler (Harivaṁśa Purāṇa 3.80.30), mukti-pradātā sarveṣāṁ, viṣṇur eva na saṁśayaḥ: “Viṣṇu er utvivlsomt den, der skænker alle befrielse.”

Die Worte mām eva sind ebenfalls von Bedeutung. Mām bedeutet „allein zu Kṛṣṇa (Viṣṇu)“, und nicht zu Brahmā oder Śiva. Obwohl Brahmā und Śiva auf einer sehr hohen Stufe stehen und sich fast auf der gleichen Ebene wie Viṣṇu befinden, ist es für diese Inkarnationen von rajo-guṇa (Leidenschaft) und tamo-guṇa (Unwissenheit) nicht möglich, die bedingte Seele aus der Gewalt māyās zu befreien. Mit anderen Worten, auch Brahmā und Śiva stehen unter dem Einfluß māyās. Allein Viṣṇu ist der Herr über māyā; deshalb kann nur Er die bedingte Seele befreien. Die Veden (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) bestätigen dies mit den Worten: tam eva viditvā. „Freiheit ist nur möglich, wenn man Kṛṣṇa versteht.“ Selbst Śiva bestätigt, daß Befreiung nur durch die Barmherzigkeit Viṣṇus erreicht werden kann. Śiva sagt: mukti-pradātā sarveṣāṁ viṣṇur eva na saṁśayaḥ. „Es besteht kein Zweifel darüber, daß es Viṣṇu ist, der jedem Befreiung gewährt.“