TEXT 14

Tekst

Texte

daivī hy eṣā guṇa-mayī
mama māyā duratyayā
mām eva ye prapadyante
māyām etāṁ taranti te

Synonyms

daivī — transcendental; hi — afgjort; eṣā — denne; guṇa-mayī — som består af den materielle naturs tre kvaliteter; mama — Min; māyā — energi; duratyayā — meget vanskelig at overvinde; mām — til Mig; eva — afgjort; ye — de, som; prapadyante — overgiver sig; māyām etām — denne illusoriske energi; taranti — overvinder; te — de.

daivī: transcendantale; hi: certes; eṣā: cette; guṇa-mayī: constituée des trois guṇas; mama: Mon; māyā: énergie; duratyayā: très difficile à surmonter; mām: à Moi; eva: certes; ye: ceux qui; prapadyante: s’abandonnent; māyām etām: cette énergie illusoire; taranti: vainquent; te: ils.

Translation

Denne Min guddommelige energi, der består af den materielle naturs tre kvaliteter, er vanskelig at gøre sig fri af. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let sætte sig ud over den.

Il est très difficile de surmonter cette divine énergie que constituent les trois guṇas. Mais qui s’abandonne à Moi en triomphe aisément.

Purport

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed har utallige energier, og de er alle guddommelige. Skønt de levende væsener er en del af Hans energier og derfor er guddommelige, er deres oprindelige højere natur dækket over på grund af deres kontakt med den materielle energi. Når man på den måde er dækket af den materielle energi, kan man umuligt sætte sig ud over dens indflydelse. Som tidligere omtalt er både de åndelige og materielle naturer evige, for de udspringer fra Guddommens Højeste Personlighed. De levende væsener tilhører Herrens evige højere natur, men på grund af forureningen fra den lavere natur, materie, er deres illusion også evig. Den betingede sjæl kaldes derfor nitya-baddha eller evigt betinget. Ingen kan spore tilbage i fortiden og finde det særlige tidspunkt i den materielle verdens historie, hvor vedkommende blev betinget. Derfor er det også meget svært for os at slippe ud af kløerne på den materielle natur, selv om den materielle natur er en lavere energi, for den materielle energi styres til syvende og sidst af den højeste vilje, som det levende væsen ikke kan undslippe. Her bliver den lavere materielle natur defineret som en guddommelig natur på grund af dens guddommelige forbindelse og dens bevægelse ifølge den guddommelige vilje. Fordi den materielle natur styres af den guddommelige vilje, agerer den, selv om den er en lavere energi, så forunderligt i skabelsen og udslettelsen af den kosmiske manifestation. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10) bekræfter dette. Māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān, māyinaṁ tu maheśvaram: “Selv om māyā [illusion] er falsk eller midlertidig, er baggrunden for māyā den største magiker, Guddommens Personlighed, der er Maheśvara, den højeste hersker.”

Le Seigneur Suprême possède d’innombrables énergies, toutes divines. Les êtres vivants, qui comptent au nombre de ces énergies, sont donc de nature divine. Toutefois, au contact de l’énergie matérielle, leur pouvoir original supérieur se voile. Et une fois recouverts par elle, il leur devient impossible d’en vaincre par eux-mêmes les influences. Par ailleurs, les énergies matérielle et spirituelle étant, nous l’avons vu, des émanations de la Personne Suprême, sont toutes deux éternelles. Les êtres vivants participant de l’énergie supérieure éternelle du Seigneur, une fois contaminés par la nature inférieure, la matière, leur illusion devient également éternelle. Aussi les nomme-t-on nitya-baddhas, « éternellement conditionnés ». S’il est si difficile d’échapper aux griffes de la matière, c’est que nul n’est capable de retracer le point de départ de son conditionnement. Il est vrai que l’énergie matérielle est inférieure, mais elle opère sous le contrôle de la volonté suprême, qu’aucun être n’est capable de vaincre. Si on la qualifie de divine, c’est qu’elle émane du Seigneur et n’agit que par Sa divine volonté. Ainsi, bien qu’elle soit inférieure, du fait qu’elle repose entièrement sur la volonté suprême, l’énergie matérielle du Seigneur remplit admirablement les fonctions de création et de destruction de la manifestation cosmique. C’est ce que corroborent les Védas (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10): māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān māyinaṁ tu maheśvaram – « Māyā [l’illusion] est certes fallacieuse, temporaire, mais derrière elle Se tient le magicien suprême, la Personne Divine, le maître absolu, Maheśvara. »

En anden betydning af ordet guṇa er “reb”. Det skal forstås på den måde, at den betingede sjæl er stramt bundet med illusionens reb. Et menneske, der er bundet på hænder og fødder, kan ikke komme fri af sig selv. Man er nødt til at få hjælp fra en, der ikke er bundet. Fordi den, der er bundet, ikke kan hjælpe en anden, der også er bundet, må redningsmanden selv være befriet. Derfor kan kun Herren Kṛṣṇa eller Hans ægte repræsentant, den åndelige mester, sætte den betingede sjæl fri. Uden en sådan højere hjælp kan man ikke blive frigjort fra bindingen til den materielle natur. Hengiven tjeneste eller Kṛṣṇa-bevidsthed kan hjælpe én til en sådan frigørelse. Eftersom Kṛṣṇa er Herren over den illusoriske energi, kan Han give denne uovervindelige energi ordre til at sætte den betingede sjæl fri. Han beordrer denne frigivelse på grund af Sin årsagsløse nåde mod den overgivne sjæl og Sin faderlige kærlighed til det levende væsen, der oprindeligt er en elsket søn af Herren. At overgive sig til Herrens lotusfødder er derfor den eneste måde at slippe ud af kløerne på den strenge materielle natur.

Le mot guṇa, qui signifie également « corde », indique que l’âme conditionnée est prisonnière des liens de l’illusion. Pieds et poings liés, un prisonnier ne peut espérer se libérer par lui-même; et comme il n’a rien à attendre de ses compagnons de misère, il ne devra sa liberté qu’à un homme libre. De même, seuls Kṛṣṇa et Son représentant authentique, le maître spirituel, peuvent émanciper l’âme conditionnée. Sans aide supérieure, sans le secours du service de dévotion – la conscience de Kṛṣṇa – nul ne saurait trancher les liens qui le retiennent à la matière. Kṛṣṇa, maître de l’énergie illusoire, peut, par miséricorde infinie pour l’âme soumise, par affection pour un être qui à l’origine est Son fils bien-aimé, ordonner à cette force invincible de lui rendre sa liberté. C’est donc seulement par l’abandon aux pieds pareils-au-lotus du Seigneur que l’on pourra échapper aux griffes de la redoutable nature matérielle.

Ordene mām eva er også betydningsfulde. Mām betyder til Kṛṣṇa (Viṣṇu) alene og ikke til Brahmā eller Śiva. Selv om Brahmā og Śiva er meget ophøjede og næsten på samme plan som Viṣṇu, kan sådanne inkarnationer af rajo-guṇa (lidenskab) og tamo-guṇa (uvidenhed) ikke frigøre den betingede sjæl fra māyās kløer. Både Brahmā og Śiva er med andre ord også under māyās indflydelse. Kun Viṣṇu er Herre over māyā. Det er derfor kun Ham, der kan sætte den betingede sjæl fri. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) bekræfter dette med udtrykket tam eva viditvā eller “frihed er kun mulig ved at forstå Kṛṣṇa”. Selv Herren Śiva bekræfter, at befrielse kun er mulig ved Viṣṇus nåde. Herren Śiva udtaler (Harivaṁśa Purāṇa 3.80.30), mukti-pradātā sarveṣāṁ, viṣṇur eva na saṁśayaḥ: “Viṣṇu er utvivlsomt den, der skænker alle befrielse.”

Notons l’importance des mots mām eva; mām renvoie à Kṛṣṇa (Viṣṇu) et à Lui seul. Car même si Brahmā et Śiva, qui président respectivement le rajo-guṇa (la passion) et le tamo-guṇa (l’ignorance), sont très élevés et presque du niveau de Viṣṇu, ils n’ont pas le pouvoir de soustraire l’âme conditionnée aux griffes de māyā. Eux-mêmes en subissent l’influence. Seul Viṣṇu, le maître de māyā, est à même de libérer les êtres de son emprise. Les Védas (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) confirment cela par les mots tam eva viditvā: « N’obtient le salut que celui qui connaît Kṛṣṇa. » Et Śiva lui-même affirme que la libération ne peut être atteinte que par la grâce de Viṣṇu: mukti-pradātā sarveṣāṁ viṣṇur eva na saṁśayaḥ – « Viṣṇu est sans aucun doute Celui qui accorde la libération à tous les êtres. »