TEXT 5
STIH 5
Tekst
Tekst
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ
Synonyms
Synonyms
uddharet — man må udfri; ātmanā — gennem sindet; ātmānam — den betingede sjæl; na — aldrig; ātmānam — den betingede sjæl; avasādayet — man bør sætte i fordærv; ātmā — sindet; eva — afgjort; hi — sandelig; ātmanaḥ — den betingede sjæls; bandhuḥ — ven; ātmā — sindet; eva — afgjort; ripuḥ — fjende; ātmanaḥ — den betingede sjæls.
uddharet – mora se izbaviti; ātmanā – umom; ātmānam – uvjetovana duša; na – nikada; ātmānam – uvjetovanu dušu; avasādayet – degradira; ātmā – um; eva – zacijelo; hi – doista; ātmanaḥ – uvjetovane duše; bandhuḥ – prijatelj; ātmā – um; eva – zacijelo; ripuḥ – neprijatelj; ātmanaḥ – uvjetovane duše.
Translation
Translation
Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.
Uvjetovana se duša uz pomoć svoga uma mora izbaviti, a ne degradirati. On je njezin prijatelj, ali i njezin neprijatelj.
Purport
Purport
FORKLARING: Afhængig af sammenhængen refererer ordet ātmā til krop, sind eller sjæl. I yoga-systemet er både sindet og den betingede sjæl specielt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i udøvelsen af yoga, refererer ātmā her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Her bliver det understreget, at sindet skal trænes således, at det kan udfri den betingede sjæl fra uvidenhedens dynd. I den materielle tilværelse er man underlagt indflydelsen fra sindet og sanserne. Ja, den rene sjæl er i virkeligheden indviklet i den materielle verden, fordi sindet er forbundet med det falske ego, der ønsker at herske over den materielle natur. Derfor skal sindet trænes således, at det ikke vil være tiltrukket af den materielle naturs glimmerværk, og på den måde kan den betingede sjæl reddes. Man bør ikke degradere sig selv gennem tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man er tiltrukket af sanseobjekter, desto mere indviklet bliver man i materiel eksistens. Den bedste måde at frigøre sig på er altid at holde sindet beskæftiget i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ordet hi bruges her for at understrege dette punkt, nemlig at man er nødt til at gøre det. Der står også skrevet (Amṛta-bindu Upaniṣad 2):
SMISAO: Ovisno o različitim okolnostima, riječ ātmā odnosi se na tijelo, um ili dušu. U sustavu yoge, um i uvjetovana duša posebno su važni. Um je središnja točka procesa yoge i stoga se ātmā u ovom stihu odnosi na um. Svrha sustava yoge je ovladati umom i odvojiti ga od vezanosti za predmete osjetila. Ovdje se naglašava da um mora biti ovladan kako bi uvjetovanu dušu mogao izbaviti iz mulja neznanja. U materijalnom postojanju, živo je biće podložno utjecaju uma i osjetila. Ustvari, čista je duša zapletena u materijalnom svijetu jer se njezin um nalazi pod utjecajem lažna ega, koji želi vladati materijalnom prirodom. Stoga um treba biti ovladan kako ga ne bi privuklo blještavilo materijalne prirode. Na taj način uvjetovana duša može biti spašena. Ne bismo se trebali degradirati privlačnošću koju osjećamo prema predmetima osjetila. Što nas više privlače predmeti osjetila, to se više zaplećemo u materijalno postojanje. Um treba uvijek biti zaokupljen svjesnošću Kṛṣṇe. To je najbolji način na koji se možemo osloboditi zapletenosti. Riječ hi upotrijebljena je kako bi se to naglasilo, odnosno istaknulo da to moramo učiniti. Također je rečeno:
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ
“For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er optaget af sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet sanseobjekterne, er årsag til befrielse.” Det sind, der altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, er derfor årsag til den højeste befrielse.
„Za čovjeka je um uzrok i ropstva i oslobođenja. Um koji počiva na predmetima osjetila uzrok je ropstva, a um odvojen od predmeta osjetila uzrok je oslobođenja." (Amṛta-bindu Upaniṣada 2) Tako je um koji je uvijek zaokupljen svjesnošću Kṛṣṇe uzrok najvišeg oslobođenja.