Skip to main content

TEXT 5

TEXT 5

Tekst

Texte

uddhared ātmanātmānaṁ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ
uddhared ātmanātmānaṁ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ

Synonyms

Synonyms

uddharet — man må udfri; ātmanā — gennem sindet; ātmānam — den betingede sjæl; na — aldrig; ātmānam — den betingede sjæl; avasādayet — man bør sætte i fordærv; ātmā — sindet; eva — afgjort; hi — sandelig; ātmanaḥ — den betingede sjæls; bandhuḥ — ven; ātmā — sindet; eva — afgjort; ripuḥ — fjende; ātmanaḥ — den betingede sjæls.

uddharet: l’on doit délivrer; ātmanā: par le mental; ātmānam: l’âme conditionnée; na: jamais; ātmānam: l’âme conditionnée; avasādayet: jetée dans la dégradation; ātmā: le mental; eva: certes; hi: en vérité; ātmanaḥ: de l’âme conditionnée; bandhuḥ: l’ami; ātmā: le mental; eva: certes; ripuḥ: l’ennemi; ātmanaḥ: de l’âme conditionnée.

Translation

Translation

Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.

Le mental peut être l’ami de l’âme conditionnée, mais il peut aussi être son ennemi. L’homme doit s’en servir pour se libérer, non pour se dégrader.

Purport

Purport

FORKLARING: Afhængig af sammenhængen refererer ordet ātmā til krop, sind eller sjæl. I yoga-systemet er både sindet og den betingede sjæl specielt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i udøvelsen af yoga, refererer ātmā her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Her bliver det understreget, at sindet skal trænes således, at det kan udfri den betingede sjæl fra uvidenhedens dynd. I den materielle tilværelse er man underlagt indflydelsen fra sindet og sanserne. Ja, den rene sjæl er i virkeligheden indviklet i den materielle verden, fordi sindet er forbundet med det falske ego, der ønsker at herske over den materielle natur. Derfor skal sindet trænes således, at det ikke vil være tiltrukket af den materielle naturs glimmerværk, og på den måde kan den betingede sjæl reddes. Man bør ikke degradere sig selv gennem tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man er tiltrukket af sanseobjekter, desto mere indviklet bliver man i materiel eksistens. Den bedste måde at frigøre sig på er altid at holde sindet beskæftiget i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ordet hi bruges her for at understrege dette punkt, nemlig at man er nødt til at gøre det. Der står også skrevet (Amṛta-bindu Upaniṣad 2):

Le mot ātmā désigne selon les circonstances, l’âme, le mental ou le corps. Le système du yoga s’occupe particulièrement du mental et de l’âme conditionnée. Comme le mental est au centre de la pratique du yoga, le terme ātmā ne peut désigner ici que le mental. Le but du yoga sera donc de le dominer, de l’empêcher de s’attacher aux objets des sens. Comme notre verset le souligne, le yoga doit éduquer le mental de telle sorte qu’il puisse sortir l’âme conditionnée du bourbier de l’ignorance. Dans l’existence matérielle, tout le monde subit l’influence du mental et des sens. En fait, ce mental, par son contact avec le faux ego qui fait germer en nous le désir de dominer la nature matérielle, est à l’origine de l’emprisonnement de l’âme en cet univers.

Si le mental, donc, est dirigé de manière à ce qu’il ne puisse plus se laisser fasciner par l’éclat de la matière, l’âme échappera à son conditionnement. En aucun cas nous ne devons nous dégrader à cause de l’attrait que nous éprouvons pour les objets des sens, car ils nous enlisent toujours plus dans l’existence matérielle. Le meilleur moyen de nous en sortir est d’absorber constamment le mental dans la conscience de Kṛṣṇa. Le terme hi, dans ce verset, insiste sur l’idée que l’on doit agir ainsi. D’autres textes confirment ce point:

mana eva manuṣyāṇāṁ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ
mana eva manuṣyāṇāṁ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ

“For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er optaget af sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet sanseobjekterne, er årsag til befrielse.” Det sind, der altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, er derfor årsag til den højeste befrielse.

« Le mental peut tout aussi bien être la cause de l’emprisonnement de l’homme dans la matière que l’artisan de sa libération. En s’absorbant dans les objets des sens, il emprisonne l’être, en s’en détachant, il le libère. » (Amṛta-bindu Upaniṣad 2) Fixer son mental sur Kṛṣṇa conduit par conséquent à la libération suprême.