Bg. 5.8-9
Devanagari
नैव किञ्चित्करोमीति युक्तो मन्येत तत्त्ववित् ।
पश्यञ्शृण्वन्स्पृशञ्जिघ्रन्नश्नन्गच्छन्स्वपन्श्वसन् ॥ ८ ॥
प्रलपन्विसृजन्गृह्णन्नुन्मिषन्निमिषन्नपि ।
इन्द्रियाणीन्द्रियार्थेषु वर्तन्त इति धारयन् ॥ ९ ॥
पश्यञ्शृण्वन्स्पृशञ्जिघ्रन्नश्नन्गच्छन्स्वपन्श्वसन् ॥ ८ ॥
प्रलपन्विसृजन्गृह्णन्नुन्मिषन्निमिषन्नपि ।
इन्द्रियाणीन्द्रियार्थेषु वर्तन्त इति धारयन् ॥ ९ ॥
Verse text
naiva kiñcit karomīti
yukto manyeta tattva-vit
paśyañ śṛṇvan spṛśañ jighrann
aśnan gacchan svapañ śvasan
yukto manyeta tattva-vit
paśyañ śṛṇvan spṛśañ jighrann
aśnan gacchan svapañ śvasan
pralapan visṛjan gṛhṇann
unmiṣan nimiṣann api
indriyāṇīndriyārtheṣu
vartanta iti dhārayan
unmiṣan nimiṣann api
indriyāṇīndriyārtheṣu
vartanta iti dhārayan
Synonyms
na — aldrig; eva — afgjort; kiñcit — noget; karomi — jeg gør; iti — således; yuktaḥ — engageret i den guddommelige bevidsthed; manyeta — tænker; tattva-vit — den, som kender sandheden; paśyan — idet han ser; śṛṇvan — idet han hører; spṛśan — idet han berører; jighran — idet han lugter; aśnan — idet han spiser; gacchan — idet han går; svapan — idet han drømmer; śvasan — idet han ånder; pralapan — idet han taler; visṛjan — idet han opgiver; gṛhṇan — idet han modtager; unmiṣan — idet han åbner; nimiṣan — idet han lukker; api — på trods af; indriyāṇi — sanserne; indriya-artheṣu — i sansenydelse; vartante — lad dem være således engageret; iti — således; dhārayan — idet han reflekterer.
Translation
En person i denne guddommelige bevidsthed er inde i sig selv altid klar over, at han i virkeligheden slet intet gør, skønt han ser, hører, berører, lugter, spiser, bevæger sig, sover og trækker vejret. For når han taler, besørger sig, modtager noget eller åbner og lukker øjnene, ved han, at det blot er de materielle sanser, der er involveret med deres objekter, og at han er hævet over dem.
Purport
FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst person er ren i sin eksistens og har derfor intet at gøre med nogen form for arbejde, der afhænger af de fem umiddelbare og bagvedliggende årsager, nemlig aktøren, selve handlingen, omstændighederne, anstrengelsen og skæbnen. Det har han ikke, fordi han er engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste. Selv om han tilsyneladende handler med sin krop og sine sanser, er han altid bevidst om sin virkelige position, der er at være åndeligt aktiv. I materiel bevidsthed er sanserne optaget af sansenydelse, men i Kṛṣṇa-bevidsthed har sanserne travlt med at tilfredsstille Kṛṣṇas sanser. Den Kṛṣṇa- bevidste person er derfor altid fri, skønt han tilsyneladende er optaget af sanselige gøremål. Handlinger som at se og høre er funktionen hos de sanser, der er beregnet til at indhente viden, imens bevægelse, tale, udtømning osv. er aktiviteter hos de sanser, der er bestemt til at arbejde. En Kṛṣṇa-bevidst person påvirkes aldrig af sansernes aktiviteter. Han kan ikke gøre noget som helst undtagen i Herrens tjeneste, for han ved, at han er Herrens evige tjener.