TEXT 26

VERZ 26

Tekst

Besedilo

śrotrādīnīndriyāṇy anye
saṁyamāgniṣu juhvati
śabdādīn viṣayān anya
indriyāgniṣu juhvati

Synonyms

śrotra-ādīni — såsom hørelsen osv; indriyāṇi — sanserne; anye — andre; saṁyama — af beherskelse; agniṣu — i flammerne; juhvati — de ofrer; śabda-ādīn — lyd osv; viṣayān — genstandene for sansenydelse; anye — andre; indriya — af sanseorganerne; agniṣu — i flammerne; juhvati — de ofrer.

śrotra-ādīni – kot je poslušanje; indriyāṇi – čute; anye – drugi; saṁyama – obvladovanja; agniṣu – v ogenj; juhvati – darujejo; śabda-ādīn – zvok itd.; viṣayān – predmete za zadovoljevanje čutov; anye – drugi; indriya – čutil; agniṣu – v ogenj; juhvati – žrtvujejo.

Translation

Nogle [de uforfalskede brahmacārīer] ofrer hørelsen og sanserne i det beherskede sinds ild, og andre [de regulerede husholdere] ofrer sanseobjekterne i sansernes ild.

Nekateri [neoporečni brahmacārīji] žrtvujejo sluh in čute v ogenj obvladovanja uma, drugi [ki živijo po pravilih družinskega življenja] pa žrtvujejo predmete čutne zaznave v ogenj čutov.

Purport

FORKLARING: Det er meningen, at alle medlemmer af menneskelivets fire inddelinger, nemlig brahmacārīen, gṛhasthaen, vānaprasthaen og sannyāsīen, skal blive perfekte yogīer eller transcendentalister. Eftersom det ikke er tanken med menneskelivet, at vi blot skal nyde sansetilfredsstillelse på linje med dyrene, er de fire menneskelige ordener arrangeret således, at man kan blive fuldendt i åndeligt liv. Brahmacārīer eller elever under en ægte åndelig mesters varetægt behersker sindet ved at afholde sig fra sansenydelse. En brahmacārī lytter kun til tale, der har med Kṛṣṇa-bevidsthed at gøre. At lytte er det grundlæggende princip i enhver form for forståelse, og derfor engagerer en ren brahmacārī sig helt i harer nāmānukīrtanam, at høre om og prise Herrens herligheder. Han afholder sig fra at lægge øre til materielle lyde, og hans hørelse er optaget af den transcendentale lyd af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa. På samme måde udfører husholderne, der har tilladelse til en vis sansetilfredsstillelse, den slags handlinger med stor tilbageholdenhed. Kønsliv, beruselse og kødspisning er almindelige tilbøjeligheder blandt mennesker, men en reguleret husholder hengiver sig ikke til uindskrænket sex og andre former for sansenydelse. Indgåelse af ægteskab på basis af principperne for et religiøst liv er således normen i alle civiliserede menneskesamfund, for det er måden at have et begrænset sexliv på. Dette beherskede, utilknyttede sexliv er også en form for yajña, for den tilbageholdende husholder ofrer sin normale tendens til sansenydelse til fordel for et højere transcendentalt liv.

Vsi pripadniki štirih duhovnih redov – brahmacārīji, gṛhasthe, vānaprasthe in sannyāsīji – bi morali postati popolni yogīji ali transcendentalisti. Ker človeško življenje ni namenjeno čutnemu uživanju kakor živalsko, so štirje duhovni redovi zamišljeni tako, da človeku omogočijo doseči duhovno popolnost. Brahmacārīji ali učenci, za katere skrbi verodostojen duhovni učitelj, se vzdržujejo zadovoljevanja čutov in tako obvladujejo um. Brahmacārī posluša samo o tem, kar je povezano z zavestjo Kṛṣṇe. Poslušanje je osnova za dosego samospoznanja, zato se čisti brahmacārī povsem posveti opevanju Gospoda in poslušanju o Njem (harer nāmānukīrtanam). Izogiba se materialnim zvokom in posluša transcendentalni zvok Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa. Družinski ljudje, ki jim je delno dovoljeno zadovoljevati čute, pri tem prav tako upoštevajo stroge omejitve. Večina ljudi ima željo po spolnosti, jemanju opojnih sredstev in uživanju mesa, kdor živi po pravilih družinskega življenja, pa se ne vdaja neomejenemu spolnemu življenju in drugim čutnim užitkom. Zakonsko zvezo, ki temelji na religioznih načelih, najdemo v vsaki civilizirani družbi, kajti to je način omejevanja spolnega življenja. Družinski človek, ki ima omejeno spolno življenje in ni navezan nanj, prav tako opravlja vrsto yajñe, saj svojo željo po čutnemu uživanju žrtvuje za višje, duhovno življenje.