Bg. 3.5
Tekst
jātu tiṣṭhaty akarma-kṛt
kāryate hy avaśaḥ karma
sarvaḥ prakṛti-jair guṇaiḥ
Synonyms
na — ej heller; hi — sandelig; kaścit — nogen; kṣaṇam — et øjeblik; api — selv; jātu — på noget tidspunkt; tiṣṭhati — forbliver; akarma-kṛt — uden at gøre noget; kāryate — tvinges til at udføre; hi — sandelig; avaśaḥ — hjælpeløst; karma — arbejde; sarvaḥ — alle, enhver; prakṛti-jaiḥ — født af den materielle naturs kvaliteter; guṇaiḥ — gennem kvaliteterne.
Translation
Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.
Purport
FORKLARING: Det er ikke kun et spørgsmål om det legemliggjorte liv, men det er sjælens natur altid at være aktiv. Uden den åndelige sjæls tilstedeværelse kan den materielle krop ikke bevæge sig. Kroppen er intet andet end et dødt befordringsmiddel, der føres af den åndelige sjæl, der altid er aktiv og ikke kan være inaktiv i et eneste øjeblik. Som sådan er sjælen nødt til at være beskæftiget med det gode arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed, ellers vil den blive inddraget i aktiviteter, der dikteres af den illusoriske energi. I kontakt med den materielle energi pådrager den åndelige sjæl sig materielle kvaliteter, og for at rense sjælen fra en sådan tilknytning er det nødvendigt at engagere sig i de anordnede pligter, der foreskrives i śāstraerne. Men hvis sjælen er engageret i sin naturlige Kṛṣṇa-bevidste funktion, er alt, som han måtte være i stand til at gøre, godt for ham. Det bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ
“Hvis man engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, også selv om man ikke følger de foreskrevne pligter i śāstraerne eller udfører den hengivne tjeneste ordentligt, og selv om man falder ned fra standarden, har man intet tabt, og intet ondt skal overgå én. Men hvad gavner det én, selv om man følger alle śāstraernes renselsesanvisninger, hvis man ikke er Kṛṣṇa- bevidst?” Så renselsesprocessen er nødvendig for at komme til dette stadie af Kṛṣṇa-bevidsthed. Sannyāsa eller en hvilken som helst anden renselsesproces er derfor til for at hjælpe os til at nå det endelige mål, at blive Kṛṣṇa-bevidst, uden hvilket alt andet må betragtes som omsonst.