Skip to main content

TEXT 21

VERSO 21

Tekst

Texto

vedāvināśinaṁ nityaṁ
ya enam ajam avyayam
kathaṁ sa puruṣaḥ pārtha
kaṁ ghātayati hanti kam
vedāvināśinaṁ nityaṁ
ya enam ajam avyayam
kathaṁ sa puruṣaḥ pārtha
kaṁ ghātayati hanti kam

Synonyms

Sinônimos

veda — forstår; avināśinam — uudslettelig; nityam — altid eksisterende; yaḥ — en, som; enam — denne (sjæl); ajam — ufødt; avyayam — uforanderlig; katham — hvordan; saḥ — den; puruṣaḥ — person; pārtha — O Pārtha (Arjuna); kam — hvem; ghātayati — får han til at dræbe; hanti — han dræber; kam — hvem.

veda — ele sabe; avināśinam — indestrutível; nityam — sempre existente; yaḥ — aquele que; enam — esta (alma); ajam — não nascida; avyayam — imutável; katham — como; saḥ — aquela; puruṣaḥ — pessoa; pārtha — ó Pārtha (Arjuna); kam — a quem; ghātayati — faz matar; hanti — mata; kam — a quem.

Translation

Tradução

O Pārtha, hvordan kan en person, der ved, at sjælen er uforgængelig, evig, ufødt og uforanderlig, dræbe nogen eller få nogen til at dræbe?

Ó Pārtha, como pode uma pessoa que sabe que a alma é indestrutível, eterna, não nascida e imutável matar alguém ou fazer com que alguém mate?

Purport

Comentário

FORKLARING: Alting har sin rette anvendelse, og et menneske, der har fuldstændig viden, ved hvor og hvordan man anvender noget på den rigtige måde. Således har vold også sin berettigelse, og afgørelsen af, hvorledes vold skal anvendes, ligger hos den person, der har viden. Man kan ikke bebrejde en dommer, der dømmer en skyldig morder til døden, for den vold, han beordrer mod et andet menneske, sker i henhold til retfærdighedens principper. Manu-saṁhitā, menneskehedens lovbog, støtter, at en morder dømmes til døden, så han i sit næste liv ikke skal lide for den store synd, han har begået. Således er det i virkeligheden gavnligt, når en konge straffer en morder med hængning. Når Kṛṣṇa beordrer til kamp, kan man på samme måde slutte, at den vold tjener den højeste retfærdighed, og Arjuna burde følge instruktionen velvidende, at vold begået i kamp for Kṛṣṇa overhovedet ikke er vold, for mennesket eller rettere sjælen kan alligevel ikke slås ihjel. Vold er berettiget, når den bliver udøvet i retfærdighedens tjeneste. Et kirurgisk indgreb foretages ikke for at dræbe patienten, men for at kurere ham. Det slag, som Arjuna skal udkæmpe ifølge Kṛṣṇas instruktioner, sker således med fuld viden, så der er ingen fare for syndige reaktioner.

Tudo tem sua devida utilidade, e um homem que está situado em conhecimento completo sabe como e onde utilizar algo devidamente. Do mesmo modo, a violência também tem sua utilidade, e a maneira correta de usá-la cabe à pessoa em conhecimento. Embora o juiz dê a pena capital a uma pessoa condenada por homicídio, ele não pode ser censurado, porque é de acordo com os códigos de justiça que ele decreta violência contra esta pessoa. No Manu-saṁhitā, o livro de leis da humanidade, sustenta-se que um assassino deve ser condenado à morte para que em sua próxima vida não precise pagar com sofrimento o grande pecado que cometeu. Portanto, o fato de o rei condenar um assassino à forca é na verdade benéfico. De modo semelhante, quando Kṛṣṇa dá a ordem para lutar, deve-se concluir que a violência é em prol da justiça suprema, e por isso Arjuna deve seguir a instrução, sabendo muito bem que tal violência, cometida enquanto se luta por Kṛṣṇa, não é absolutamente violência porque, de qualquer maneira, o homem, ou melhor, a alma, não pode ser morta; assim, para a administração da justiça, permite-se a assim chamada violência. Uma operação cirúrgica não se destina a matar o paciente, mas a curá-lo. Portanto, Arjuna irá empreender sob a instrução de Kṛṣṇa uma luta em pleno conhecimento, e por isso não há possibilidade de reação pecaminosa.