Skip to main content

Bg. 18.48

Tekst

saha-jaṁ karma kaunteya
sa-doṣam api na tyajet
sarvārambhā hi doṣeṇa
dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ

Synonyms

saha-jam — født samtidigt; karma — arbejde; kaunteya — O Kuntīs søn; sa-doṣam — med fejl; api — skønt; na — aldrig; tyajet — man bør opgive; sarva-ārambhāḥ — alle foretagender; hi — afgjort; doṣeṇa — af fejl; dhūmena — af røg; agniḥ — ild; iva — som; āvṛtāḥ — dækket.

Translation

Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.

Purport

FORKLARING: I det betingede liv er alt arbejde forurenet af naturens materielle kvaliteter. Selv en brāhmaṇa er nødt til at udføre offerhandlinger, der nødvendiggør drab på dyr. På samme måde er en kṣatriya nødt til at kæmpe mod fjender, uanset hvor from han ellers måtte være. Det er uundgåeligt for ham. Ligeledes må en forretningsmand, uanset hvor from han er, undertiden dække over sin fortjeneste for at holde forretningen i gang, eller måske bliver han sommetider nødt til at handle på det sorte marked. Den slags ting er nødvendige. Man kan ikke undgå dem. Selv en śūdra, der tjener en dårlig herre, er på samme måde nødt til at gøre det, som hans herre beder ham om, selv om det ikke burde gøres. På trods af alle disse mangler skal man fortsætte med at gøre sine foreskrevne pligter, for de udspringer af ens egen natur.

I verset gives der et godt eksempel. Selv om ild er ren, vil der stadig være røg. Men røgen gør ikke ilden uren. Skønt der er røg i ilden, betragtes ild stadig som det reneste af alle elementer. Hvis man vælger at opgive en kṣatriyas pligter til fordel for en brāhmaṇas beskæftigelse, er der ingen garanti for, at en brāhmaṇa ingen ubehagelige pligter har i sin beskæftigelse. Det kan således konstateres, at ingen i den materielle verden kan være helt fri for besmittelsen fra den materielle natur. Eksemplet med ild og røg er meget rammende i denne sammenhæng. Når man om vinteren løfter en sten fra ilden, irriterer røgen af og til øjnene og andre dele af kroppen, men alligevel må man gøre brug af ilden på trods af forstyrrende omstændigheder. På samme måde må man ikke opgive sin naturlige beskæftigelse, blot fordi der er nogle forstyrrende elementer. Tværtimod skal man være besluttet på at tjene den Højeste Herre med sin beskæftigelsesmæssige pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er fuldkommenhed. Når en bestemt pligt gøres for at tilfredsstille den Højeste Herre, bliver alle fejl og mangler ved dette arbejde renset væk. Når resultaterne af ens arbejde bliver renset ved at være forbundet med hengiven tjeneste, bliver man fuldkommen i at se selvet i sit indre, hvilket er selverkendelse.