Bg. 16.13-15
Devanagari
इदमद्य मया लब्धमिमं प्राप्स्ये मनोरथम् ।
इदमस्तीदमपि मे भविष्यति पुनर्धनम् ॥ १३ ॥
असौ मया हत: शत्रुर्हनिष्ये चापरानपि ।
ईश्वरोऽहमहं भोगी सिद्धोऽहं बलवान्सुखी ॥ १४ ॥
आढ्योऽभिजनवानस्मि कोऽन्योऽस्ति सदृशो मया ।
यक्ष्ये दास्यामि मोदिष्य इत्यज्ञानविमोहिता: ॥ १५ ॥
इदमस्तीदमपि मे भविष्यति पुनर्धनम् ॥ १३ ॥
असौ मया हत: शत्रुर्हनिष्ये चापरानपि ।
ईश्वरोऽहमहं भोगी सिद्धोऽहं बलवान्सुखी ॥ १४ ॥
आढ्योऽभिजनवानस्मि कोऽन्योऽस्ति सदृशो मया ।
यक्ष्ये दास्यामि मोदिष्य इत्यज्ञानविमोहिता: ॥ १५ ॥
Verse text
idam adya mayā labdham
imaṁ prāpsye manoratham
idam astīdam api me
bhaviṣyati punar dhanam
imaṁ prāpsye manoratham
idam astīdam api me
bhaviṣyati punar dhanam
asau mayā hataḥ śatrur
haniṣye cāparān api
īśvaro ’ham ahaṁ bhogī
siddho ’haṁ balavān sukhī
haniṣye cāparān api
īśvaro ’ham ahaṁ bhogī
siddho ’haṁ balavān sukhī
āḍhyo ’bhijanavān asmi
ko ’nyo ’sti sadṛśo mayā
yakṣye dāsyāmi modiṣya
ity ajñāna-vimohitāḥ
ko ’nyo ’sti sadṛśo mayā
yakṣye dāsyāmi modiṣya
ity ajñāna-vimohitāḥ
Synonyms
idam — denne; adya — i dag; mayā — af mig; labdham — opnået; imam — denne; prāpsye — vil jeg opnå; manaḥ-ratham — i overensstemmelse med mine ønsker; idam — denne; asti — er der; idam — denne; api — også; me — min; bhaviṣyati — den vil forøges i fremtiden; punaḥ — yderligere; dhanam — rigdom; asau — denne; mayā — af mig; hataḥ — er blevet dræbt; śatruḥ — fjende; haniṣye — jeg vil dræbe; ca — også; aparān — andre; api — afgjort; īśvaraḥ — herren; aham — jeg er; aham — jeg er; bhogī — nyderen; siddhaḥ — fuldkommen; aham — jeg er; bala-vān — mægtig; sukhī — lykkelig; āḍhyaḥ — rig; abhijana-vān — omgivet af aristokratiske slægtninge; asmi — jeg er; kaḥ — hvem; anyaḥ — andre; asti — er der; sadṛśaḥ — ligesom; mayā — mig; yakṣye — jeg vil ofre; dāsyāmi — jeg vil give velgørenhed; modiṣye — jeg vil nyde; iti — således; ajñāna — af uvidenhed; vimohitāḥ — forblændede.
Translation
Således tænker den dæmoniske person: “Så megen rigdom ejer jeg i dag, og ifølge mine planer vil jeg få endnu mere. Så meget er mit nu, og i fremtiden vil det forøges mere og mere. Han var min fjende, og jeg har slået ham ihjel, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, mægtig og lykkelig. Jeg er den rigeste mand og er omgivet af aristokratiske slægtninge. Ingen er så magtfuld og lykkelig som jeg. Jeg vil udføre offerhandlinger, jeg vil yde velgørenhed, og således vil jeg nyde livet.” På denne måde forblændes sådanne mennesker af uvidenhed.