Skip to main content

Bg. 16.11-12

Tekst

cintām aparimeyāṁ ca
pralayāntām upāśritāḥ
kāmopabhoga-paramā
etāvad iti niścitāḥ
āśā-pāśa-śatair baddhāḥ
kāma-krodha-parāyaṇāḥ
īhante kāma-bhogārtham
anyāyenārtha-sañcayān

Synonyms

cintām — frygt og bekymringer; aparimeyām — umådelige; ca — og; pralaya-antām — op til dødstidspunktet; upāśritāḥ — de, der har søgt tilflugt i; kāma-upabhoga — sansenydelse; paramāḥ — hvis højeste mål i livet er; etāvat — sådan er det; iti — således; niścitāḥ — der har fastslået; āśā-pāśa — af forviklinger i et netværk af håb; śataiḥ — af hundredvis; baddhāḥ — der er bundne; kāma — af begær; krodha — og vrede; parāyaṇāḥ — der altid er situerede i mentaliteten; īhante — de ønsker; kāma — af begær; bhoga — tilfredsstillelse; artham — rettet mod; anyāyena — på ulovlig vis; artha — af velstand; sañcayān — ophobning.

Translation

De tror, at tilfredsstillelse af sanserne er den menneskelige civilisations største nødvendighed. På den måde kender deres ængstelse lige indtil det sidste ingen grænser. Fordi de er bundet af et net af hundredvis og tusindvis af ønsker og er opslugte af lyst og vrede, erhverver de sig penge på ulovlig vis for at tilfredsstille deres sanser.

Purport

FORKLARING: Dæmonerne tager det for givet, at sansenydelse er livets endelige mål, og denne opfattelse bibeholder de helt op til døden. De tror ikke på et liv efter døden, og de tror ikke, at man bliver placeret i forskellige kroppe ifølge sin karma eller sine handlinger i denne verden. Deres planer for livet ophører aldrig, og de opkaster den ene efter den anden plan, som de uden undtagelse aldrig bliver færdige med. Vi har personlig erfaring af en sådan person, der var af denne dæmoniske mentalitet og selv i dødsøjeblikket bad lægen om at forlænge sit liv med bare fire år mere, for han var endnu ikke færdig med sine planer. Den slags tåbelige mennesker er ikke klar over, at lægen ikke kan forlænge deres liv med så meget som et øjeblik. Når tiden er inde, tages der ikke hensyn til menneskets ønsker. Naturens love tillader ikke én at nyde et sekund mere end det, man er bestemt til.

En dæmonisk person, der ikke tror på Gud eller Oversjælen inden i sig selv, begår alle mulige syndige handlinger udelukkende for at tilfredsstille sine sanser. Han ved ikke, at der sidder et vidne i hans hjerte. Oversjælen observerer alle den individuelle sjæls handlinger. Som der står i Upaniṣaderne, sidder der to fugle i det samme træ. Den ene er aktiv og enten lider eller nyder grenenes frugter, mens den anden fugl blot er vidne til det. Men den, der er dæmonisk, har ingen viden om de vediske skrifter, og han har heller ingen tro. Han føler sig derfor fri til at gøre hvad som helst for at tilfredsstille sine sanser uanset konsekvenserne.