TEXT 3

Tekst

Texte

kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi
sarva-kṣetreṣu bhārata
kṣetra-kṣetrajñayor jñānaṁ
yat taj jñānaṁ mataṁ mama

Synonyms

kṣetra-jñam — (som) handlingsfeltets kender; ca — også; api — afgjort; mām — Mig; viddhi — forstå; sarva — i alle; kṣetreṣu — kropslige handlingsfelter; bhārata — O Bharatas efterkommer; kṣetra — om handlingsfeltet (kroppen); kṣetra-jñayoḥ — og feltets kender; jñānam — viden; yat — det, som; tat — det (er); jñānam — viden; matam — mening; mama — Min.

kṣetra-jñam: celui qui connaît le champ; ca: aussi; api: certes; mām: Moi; viddhi: connaît; sarva: tout; kṣetreṣu: dans les champs que sont les corps; bhārata: ô descendant de Bharata; kṣetra: le champ d’action (le corps); kṣetra-jñayoḥ: et celui qui connaît le champ; jnānam: la connaissance de; yat: ce qui; tat: cette; jñānam: connaissance; matam: opinion; mama: Mon.

Translation

O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.

Ô descendant de Bharata, comprends que Je suis Moi aussi le connaissant présent en chaque corps, et que le véritable savoir consiste à connaître et le corps et son connaissant. Telle est Ma pensée.

Purport

FORKLARING: I diskussionen af kroppen og kroppens kendere (sjælen og Oversjælen) lærer vi om tre ting: Herren, det levende væsen og materie. I alle handlingsfelter eller kroppe er der to sjæle: den individuelle sjæl og Oversjælen. Eftersom Oversjælen er den fuldstændige ekspansion af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, erklærer Kṛṣṇa: “Jeg er også kenderen, men Jeg er ikke kroppens individuelle kender. Jeg er overkenderen. Jeg er til stede i alle kroppe som Paramātmā eller Oversjælen.”

Ces questions sur le corps, le connaissant du corps, l’âme et l’Âme Suprême, offrent trois sujets d’étude: le Seigneur, l’être distinct et la matière. Il y a en chaque corps, en chaque champ d’action, deux âmes: l’âme distincte et l’Âme Suprême. Cette dernière étant une émanation plénière de Sa personne, Kṛṣṇa dit à juste titre: « Je suis également le connaissant du champ, différent du connaissant individuel. J’en suis le connaissant suprême, présent dans tous les corps dans Ma forme de Paramātmā, d’Âme Suprême. »

Hvis man nøje studerer handlingsfeltet og handlingsfeltets kendere, sådan som de præsenteres i Bhagavad-gītā, kan man komme til viden.

En analysant avec minutie ce qui se rapporte au champ d’action et à son connaissant, en s’appuyant sur la Bhagavad-gītā, on acquiert le savoir.

Herren erklærer: “Jeg er handlingsfeltets kender i alle individuelle kroppe.” Hvert enkelt individ er nok kenderen af sin egen krop, men han er ikke bekendt med andre kroppe. Guddommens Højeste Personlighed, der er til stede i alle kroppe som Oversjælen, ved derimod alt om alle kroppe. Han kender alle de forskellige kroppe i alle de forskellige livsformer. En borger ved måske alt om sin egen jordlod, men kongen kender ikke blot sit eget palads, men også alle de besiddelser, som de individuelle borgere ejer. På samme måde kan man være kroppens individuelle besidder, men den Højeste Herre er ejeren af samtlige kroppe. Kongen er den primære ejer af kongeriget, og borgeren er den sekundære ejer. På samme måde er den Højeste Herre alle kroppes højeste ejer.

L’être distinct n’est le connaissant que de son propre corps, alors que le Seigneur Suprême, présent en chacun dans Sa forme d’Âme Suprême, connaît parfaitement tous les corps dans les différentes espèces vivantes. Un paysan peut connaître tout ce qui concerne son lopin de terre, mais le roi, outre son propre domaine, sait ce que possèdent tous ses sujets. C’est pourquoi le roi est le maître originaire du royaume, et ses sujets, les maîtres secondaires. Ainsi sommes-nous propriétaire d’un corps particulier, et le Seigneur, propriétaire suprême de tous les corps.

Kroppen består af sanser. Den Højeste Herre kaldes Hṛṣīkeśa, der betyder “sansernes herre”. Han er sansernes oprindelige hersker, ligesom kongen er den oprindelige hersker over alle aktiviteter i staten. Borgerne er sekundære herskere. Herren erklærer: “Jeg er også kenderen.” Dette betyder, at Han er overkenderen. Den individuelle sjæl kender kun sin bestemte krop. Det forklares i den vediske litteratur (Mahābhārata 12.339.6):

Le corps est constitué des sens. Or, on sait que le Seigneur est Hṛṣīkeśa, « le maître des sens », qui à l’origine régit tous les sens, tout comme le roi régit toutes les activités de son royaume – ses sujets ne jouissant que de pouvoirs secondaires. Donc, lorsqu’Il dit: « Je suis aussi le connaissant », cela signifie qu’Il est le connaissant suprême, quand l’âme distincte ne connaît que son propre corps. Les Védas le confirment:

kṣetrāṇi hi śarīrāṇi
bījaṁ cāpi śubhāśubhe
tāni vetti sa yogātmā
tataḥ kṣetra-jña ucyate

Denne krop kaldes kṣetra, og inden i kroppen bor kroppens ejer og den Højeste Herre, der kender både kroppen og kroppens ejer. Derfor betegnes Han som kenderen af alle handlingsfelter. Forskellen på handlingsfeltet, den, der kender handlingerne, og den højeste kender af alle handlinger bliver beskrevet i det følgende. Fuldstændig viden om naturen af kroppen, den individuelle sjæl og Oversjælen kaldes i den vediske litteratur for jñāna. Det er Kṛṣṇas forståelse. At forstå både sjælen og Oversjælen som ét med og dog forskellige fra hinanden er viden. Hvis man ikke forstår handlingsfeltet og handlingernes kender, kan man ikke siges at have fuldkommen viden. Man må forstå beskaffenheden af prakṛti (naturen), puruṣa (naturens nyder, den individuelle sjæl) og īśvara (kenderen, der styrer eller behersker både naturen og den individuelle sjæl). Man må ikke forveksle dem med hinanden i deres forskellige kapaciteter. Man må ikke forveksle maleren, maleriet og staffeliet med hinanden. Denne materielle verden, der er handlingsfeltet, er naturen, naturens nyder er det levende væsen, og over dem begge findes den højeste hersker, Guddommens Personlighed. Vi finder den følgende forklaring i de vediske skrifter (Śvetāśvatara Upaniṣad 1.12): bhoktā bhogyaṁ preritāraṁ ca matvā, sarvaṁ proktaṁ tri-vidhaṁ brahmam etat. Der findes tre Brahman-opfattelser: Prakṛti er Brahman i form af handlingsfeltet, jīvaen (den individuelle sjæl) er også Brahman, der prøver at herske over den materielle natur, og herskeren over dem begge er ligeledes Brahman, men Han er den virkelige hersker.

On appelle kṣetra, le corps, à l’intérieur duquel vivent son possesseur ainsi que le Seigneur Suprême. Comme ce dernier connaît parfaitement et le corps et son possesseur, on dit qu’Il est le connaissant de tous les champs d’action. Ainsi distingue-t-on le champ d’action, le connaissant et le connaissant suprême.

La parfaite connaissance de la nature du corps, de celle de l’âme distincte et de l’Âme Suprême, porte dans les Écrits védiques le nom de « jñāna ». C’est ce qu’explique Kṛṣṇa dans ce verset. Celui qui a la connaissance sait que l’âme distincte et l’Âme Suprême sont simultanément une et différentes. Si, par contre, il ignore ce qu’est le champ d’action et le connaissant du champ, c’est qu’il n’a pas encore obtenu le savoir parfait. Il faut connaître la position de la prakṛti (la nature), du puruṣa (le bénéficiaire) et de l’īśvara (le connaissant qui domine et la nature et l’âme distincte). On ne doit pas les confondre, tout comme on ne doit pas confondre l’artiste, la toile et le chevalet. La nature, le champ d’action, c’est le monde matériel, et celui qui en a jouissance, l’être distinct. Au-dessus d’eux Se trouve le maître absolu, Dieu, la Personne Suprême. Les Textes védiques (Śvetāśvatara Upaniṣad 1.12) précisent: bhoktā bhogyaṁ preritāraṁ ca matvā/sarvaṁ proktaṁ tri-vidhaṁ brahman etat. Le mot Brahman recouvre trois différents aspects: la prakṛti en tant que champ d’action; le jīva (l’âme individuelle) qui cherche à dominer la nature matérielle; et leur maître à tous deux, le maître absolu, le Brahman Suprême.

Det bliver også forklaret i dette kapitel, at af de to kendere er den ene fejlbarlig og den anden ufejlbarlig. Den ene er overordnet og den anden underordnet. Den, der anser de to kendere af handlingsfeltet for at være én og samme, modsiger Guddommens Højeste Personlighed, der her fastslår meget tydeligt: “Jeg er også handlingsfeltets kender.” At forveksle et reb med en slange kan ikke kaldes viden. Der findes forskellige slags kroppe, og der findes forskellige ejere af disse kroppe. Eftersom hver eneste individuel sjæl har sin individuelle kapacitet til at herske over den materielle natur, findes der forskellige kroppe. Men den Højeste er også til stede i dem som herskeren. Ordet ca er vigtigt, for det refererer til det totale antal kroppe. Det er Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇas konklusion. Kṛṣṇa er Oversjælen, der befinder sig i hver eneste krop sammen med den individuelle sjæl. Og her siger Kṛṣṇa udtrykkeligt, at virkelig viden vil sige at forstå, at Oversjælen behersker både handlingsfeltet og den begrænsede nyder.

Nous verrons dans ce chapitre que d’entre les deux connaissants du corps, l’un est faillible, l’autre non, l’un est maître, l’autre subordonné. Affirmer que les deux connaissants ne font qu’un, c’est contredire le Seigneur Suprême qui, en personne, dit nettement dans ce verset: « Je suis Moi aussi le connaissant. » Celui, par exemple, qui prend un serpent pour une corde est dans l’illusion. Du fait que les êtres vivants ont chacun une propension particulière à dominer la nature matérielle, il existe toute une variété de corps. L’Être Suprême est pour Sa part présent en chaque corps et en est le véritable maître. Notre verset contient un mot important, ca, qui selon Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, se rapporte à l’ensemble des corps. Kṛṣṇa est l’Âme Suprême, distinct de l’âme individuelle à l’intérieur de chaque corps. Il explique donc clairement ici que la vraie connaissance est de savoir que Son émanation, l’Âme Suprême, domine à la fois le champ d’action et l’âme individuelle, l’infime bénéficiaire.