Bg. 11.44

तस्मात्प्रणम्य प्रणिधाय कायं
प्रसादये त्वामहमीशमीड्यम् ।
पितेव पुत्रस्य सखेव सख्यु:
प्रिय: प्रियायार्हसि देव सोढुम् ॥ ४४ ॥
tasmāt praṇamya praṇidhāya kāyaṁ
prasādaye tvām aham īśam īḍyam
piteva putrasya sakheva sakhyuḥ
priyaḥ priyāyārhasi deva soḍhum

Synonyms

tasmātderfor; praṇamyaidet jeg frembærer hyldester; praṇidhāyaN idet jeg lægger mig ned; kāyammed kroppen; prasādayejeg bønfalder; tvāmDig; ahamJeg; īśamden Højeste Herre; īḍyamden tilbedelsesværdige; pitā ivasom en fader; putrasyaen søns (forseelse); sakhā ivasom en ven; sakhyuḥen vens; priyaḥen elsker; priyāyāḥden højst elskedes; arhasiDu bør; devaO min Herre; soḍhumtolerere.

Translation

Du er den Højeste Herre, der er tilbedelsesværdig for alle levende væsener. Jeg kaster mig derfor i støvet for at tilbyde Dig mine hyldester og beder om Din nåde. Ligesom en far tolererer sin søns næsvished, en ven sin vens uforskammethed og en mand sin hustrus fortrolighed, beder jeg Dig venligst tolerere al den uret, jeg måtte have begået mod Dig.

Purport

FORKLARING: Kṛṣṇas hengivne relaterer til Kṛṣṇa i forskellige forhold. Den ene hengivne behandler Kṛṣṇa som sin søn, imens en anden forholder sig til Kṛṣṇa som til sin ægtemand, ven eller herre. Kṛṣṇa og Arjuna er forbundet i et venskabsforhold. Ligesom en far er overbærende, eller en ægtemand eller læremester er overbærende, er Kṛṣṇa også overbærende.