Skip to main content

Bg. 10.32

Tekst

sargāṇām ādir antaś ca
madhyaṁ caivāham arjuna
adhyātma-vidyā vidyānāṁ
vādaḥ pravadatām aham

Synonyms

sargāṇām — af alle skabelser; ādiḥ — begyndelsen; antaḥ — slutningen; ca — og; madhyam — midten; ca — også; eva — afgjort; aham — Jeg er; arjuna — O Arjuna; adhyātma-vidyā — åndelig viden; vidyānām — af al uddannelse; vādaḥ — den naturlige konklusion; pravadatām — af argumenter; aham — Jeg er.

Translation

O Arjuna, i alle skabelser er Jeg begyndelsen og slutningen såvel som midten. Blandt alle videnskaber er Jeg den åndelige videnskab om selvet, og blandt logikere er Jeg den endegyldige sandhed.

Purport

FORKLARING: Blandt de skabte manifestationer er den første selve skabelsen af de totale materielle elementer. Som før forklaret bliver den kosmiske manifestation skabt og styret af Mahā-viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, og derefter bliver den igen udslettet af Herren Śiva. Brahmā er en sekundær skaber. Alle disse skabende, opretholdende og udslettende kræfter er inkarnationer af den Højeste Herres materielle kvaliteter. Han er derfor begyndelsen, midten og slutningen på al skabelse.

Inden for højere uddannelse er der forskellige slags kundskabsbøger såsom de fire Vedaer, deres seks tillæg, Vedānta-sūtra, bøger om logik, bøger om religiøsitet og Purāṇaerne. Alt i alt er der således 14 kategorier af uddannelsesbøger. Bland disse repræsenterer de bøger, der omhandler adhyātma-vidyā (åndelig viden), og i særdeleshed Vedānta- sūtra, Kṛṣṇa.

Blandt logikere er der forskellige former for argumenter. At underbygge sit argument med bevisførelse, der også støtter modpartens side, kaldes jalpa. Blot at forsøge at besejre sin modstander kaldes vitaṇḍā. Men den virkelige konklusion kaldes vāda. Denne endegyldige sandhed repræsenterer Kṛṣṇa.