Skip to main content

VERZ 10

TEXT 10

Besedilo

Tekst

saha-yajñāḥ prajāḥ sṛṣṭvā
purovāca prajāpatiḥ
anena prasaviṣyadhvam
eṣa vo ’stv iṣṭa-kāma-dhuk
saha-yajñāḥ prajāḥ sṛṣṭvā
purovāca prajāpatiḥ
anena prasaviṣyadhvam
eṣa vo ’stv iṣṭa-kāma-dhuk

Synonyms

Synonyms

saha – skupaj z; yajñāḥ – žrtvovanji; prajāḥ – generacije; sṛṣṭvā – ko je ustvaril; purā – davno; uvāca – je rekel; prajā-patiḥ – gospodar živih bitij; anena – s tem; prasaviṣyadhvam – živite v vse večji blaginji; eṣaḥ – to; vaḥ – vas; astu – naj bo; iṣṭa – vsega, kar si želite; kāma-dhuk – darovalec.

saha — sammen med; yajñāḥ — offer; prajāḥ — generationer; sṛṣṭvā — efter at have skabt; purā — i fordums tid; uvāca — sagde; prajā-patiḥ — skabningernes Herre; anena — med dette; prasaviṣyadhvam — bliv mere og mere velhavende; eṣaḥ — dette; vaḥ — jeres; astu — lad det være; iṣṭa — alle ønskværdige ting; kāma-dhuk — den, der skænker.

Translation

Translation

Na začetku stvarjenja je Gospod, gospodar vseh živih bitij, ustvaril žrtvovanja Viṣṇuju ter generacije ljudi in polbogov. Blagoslovil jih je z besedami: „Bodite srečni s to yajño [žrtvovanjem], kajti če jo boste opravljali, vam bo podarila vse, kar potrebujete, da bi lahko srečno živeli in dosegli osvoboditev.“

Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”

Purport

Purport

Gospodar vseh živih bitij (Viṣṇu) je ustvaril materialni svet zato, da bi dal pogojenim dušam možnost za vrnitev domov, k Bogu. Vsa živa bitja v materialnem stvarstvu so pozabila na svoj odnos z Viṣṇujem ali Kṛṣṇo, Vsevišnjo Božansko Osebnostjo, zato so pod vplivom materialne narave. Namen vedskih navodil je, da nam pomagajo razumeti ta večni odnos. To je rečeno v Bhagavad-gīti: vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ. Gospod pravi, da je namen Ved omogočiti ljudem, da spoznajo Njega. V vedskih himnah je rečeno: patiṁ viśvasyātmeśvaram. Beseda prajā-patiḥ (gospodar živih bitij) se v tem verzu torej nanaša na Vsevišnjo Božansko Osebnost, Viṣṇuja. V Śrīmad-Bhāgavatamu (2.4.20) tudi Śrīla Śukadeva Gosvāmī na mnoge načine opisuje Gospoda kot patija:

FORKLARING: Den materielle verden, der er skabt af alle levende væseners Herre (Viṣṇu), giver de betingede sjæle en chance for at vende hjem, tilbage til Guddommen. Alle levende væsener i skabelsen er betingede af den materielle natur, fordi de har glemt deres forhold til Viṣṇu eller Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Hensigten med de vediske principper er at hjælpe os til at forstå dette evige forhold, som det nævnes i Bhagavad-gītā (15.15) med ordene vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ. Herren fortæller, at formålet med Vedaerne er at forstå Ham. I de vediske hymner finder vi sætningen patiṁ viśvasyātmeśvaram. Herren over de levende væsner er således Guddommens Højeste Personlighed, Viṣṇu. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.4.20) beskriver Śrīla Śukadeva Gosvāmī Herren som pati på mange forskellige måder:

śriyaḥ patir yajña-patiḥ prajā-patir
dhiyāṁ patir loka-patir dharā-patiḥ
patir gatiś cāndhaka-vṛṣṇi-sātvatāṁ
prasīdatāṁ me bhagavān satāṁ patiḥ
śriyaḥ patir yajña-patiḥ prajā-patir
dhiyāṁ patir loka-patir dharā-patiḥ
patir gatiś cāndhaka-vṛṣṇi-sātvatāṁ
prasīdatāṁ me bhagavān satāṁ patiḥ

Gospod Viṣṇu je prajā-pati in je gospodar vseh živih bitij, vseh svetov in lepote ter zaščitnik vsakogar. Gospod je ustvaril materialni svet, da bi se pogojene duše lahko naučile opravljati yajñe (žrtvovanja) v zadovoljstvo Viṣṇuja in tako brezskrbno in udobno živele, na koncu življenja pa odšle v Božje kraljestvo. Tako bi morale živeti vse pogojene duše. S takim opravljanjem yajñij lahko postopoma postanejo zavestne Kṛṣṇe in v vseh pogledih božanske. Vedski spisi priporočajo za dobo kali saṅkīrtana-yajño (petje Božjih imen). To transcendentalno petje je začel širiti Gospod Caitanya, da bi odrešil vse ljudi te dobe. Saṅkīrtana-yajña in zavest Kṛṣṇe se dobro ujemata. Gospod Kṛṣṇa se je pojavil kot bhakta (Gospod Caitanya) in v tej podobi je v zvezi s saṅkīrtana-yajño omenjen v Śrīmad-Bhāgavatamu (11.5.32):

Prajā-pati er Herren Viṣṇu, og Han er Herre over alle levende væsener, over alle verdener og over alle skønheder, og Han er alt og alles beskytter. Herren skabte denne materielle verden for at lære de betingede sjæle, hvordan man udfører yajñaer (offerhandlinger) for at tilfredsstille Viṣṇu, så de levende væsener under deres ophold i den materielle verden kan leve komfortabelt uden bekymring og derefter vende tilbage til Guds rige, når de har overstået deres nuværende materielle kroppe. Det er hele programmet for den betingede sjæl. Ved at udføre yajña bliver de betingede sjæle gradvist Kṛṣṇa-bevidste og guddommelige i alle henseender. I Kalis tidsalder anbefaler Vedaerne saṅkīrtana-yajña (sang af Guds navne), og dette transcendentale system blev derfor indført af Herren Caitanya for at udfri alle mennesker i denne tidsalder. Saṅkīrtana-yajña og Kṛṣṇa-bevidsthed går fint i spænd sammen. Med særlig henvisning til saṅkīrtana-yajña bliver Herren Kṛṣṇa i Sin hengivne form (som Herren Caitanya) omtalt på følgende måde i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.32):

kṛṣṇa-varṇaṁ tviṣākṛṣṇaṁ
sāṅgopāṅgāstra-pārṣadam
yajñaiḥ saṅkīrtana-prāyair
yajanti hi su-medhasaḥ
kṛṣṇa-varṇaṁ tviṣākṛṣṇaṁ
sāṅgopāṅgāstra-pārṣadam
yajñaiḥ saṅkīrtana-prāyair
yajanti hi su-medhasaḥ

„V dobi kali bodo inteligentni ljudje častili Gospoda, ki Ga spremljajo Njegovi družabniki, s saṅkīrtana-yajño.“ Drugih yajñij, ki jih predpisujejo Vede, v dobi kali ni lahko opravljati, saṅkīrtana-yajña pa je preprosta in v vsakem pogledu vzvišena, kar je rečeno tudi v Bhagavad-gīti (9.14).

“I denne Kalis tidsalder tilbeder folk, der er begavet med tilstrækkelig intelligens, Herren, der er i selskab med Sine ledsagere, ved at udføre saṅkīrtana-yajña.” Andre yajñaer, der foreskrives i de vediske tekster, er ikke lette i denne Kalis tidsalder, men saṅkīrtana-yajñaet er nemt og ophøjet og tjener alle formål, som det også bliver anbefalet i Bhagavad-gītā (9.14).