VERZ 20
TEXT 20
Besedilo
Tekst
sarva-bhūtāśaya-sthitaḥ
aham ādiś ca madhyaṁ ca
bhūtānām anta eva ca
sarva-bhūtāśaya-sthitaḥ
aham ādiś ca madhyaṁ ca
bhūtānām anta eva ca
Synonyms
Synonyms
aham – Jaz; ātmā – duša; guḍākeśa – o Arjuna; sarva-bhūta – vseh živih bitij; āśaya-sthitaḥ – prebivajoča v srcu; aham – Jaz; ādiḥ – poreklo; ca – tudi; madhyam – sredina; ca – tudi; bhūtānām – vseh živih bitij; antaḥ – konec; eva – vsekakor; ca – in.
Translation
Translation
O Arjuna, Jaz sem Nadduša, ki prebiva v srcu vsakega živega bitja. Začetek, sredina in konec vseh bitij sem.
O Arjuna, Jeg er Oversjælen, der sidder i hjertet på alle levende skabninger. Jeg er begyndelsen såvel som midten og enden på alle levende væsener.
Purport
Purport
Kṛṣṇa je v tem verzu ogovoril Arjuno z Guḍākeśa, kar pomeni „tisti, ki je premagal temo spanja“. Kdor spi v temi nevednosti, ne more razumeti, kako se Vsevišnja Božanska Osebnost v materialnih in duhovnih svetovih pojavlja v raznolikih podobah. Ime, s katerim je Kṛṣṇa ogovoril Arjuno, ima torej poseben pomen. Ker je Arjuna nad temo nevednosti, je Kṛṣṇa, Božanska Osebnost, pristal na to, da mu opiše Svoje raznolike pojavne oblike.
FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna tiltalt som Guḍākeśa, der betyder “den, der har overvundet søvnens mørke”. Det er ikke muligt for dem, der sover i uvidenhedens mørke, at forstå, hvordan Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig på forskellige måder i de materielle og åndelige verdener. Det er derfor betydningsfuldt, at Kṛṣṇa tiltaler Arjuna således. Eftersom Arjuna står over et sådant mørke, indvilliger Guddommens Personlighed i at berette om Sine mangeartede overdådigheder.
Kṛṣṇa najprej pravi Arjuni, da je v obliki Svoje prve emanacije duša vsega vesolja. Pred stvarjenjem materialnega sveta se iz popolne emanacije Vsevišnjega Gospoda pojavijo inkarnacije, imenovane puruṣe. Gospod je tako začetek vsega, zato je ātmā, duša mahat-tattve ali celote elementov, ki sestavljajo vesolje. Celota materialnih elementov, mahat-tattva, ni vzrok stvarjenja. Vanjo vstopi Mahā-Viṣṇu in On je duša materialnega vesolja. Ko vstopi v univerzume materialnega sveta, se pojavi tudi kot Nadduša v srcu vsakega živega bitja. Iz izkušenj vemo, da individualno telo živi, ker je v njem prisotna duhovna iskra. Brez nje se telo ne more razvijati. Materialno stvarstvo pa se ne more razvijati, če vanj ne vstopi Vrhovna Duša, Kṛṣṇa. V Subala Upaniṣadi je rečeno: prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva-śeṣī ca nārāyaṇaḥ – „Vsevišnja Božanska Osebnost kot Nadduša prebiva v vseh univerzumih pojavnega sveta.“
Som det første fortæller Kṛṣṇa Arjuna, at Han i Sin primære ekspansion er sjælen i hele den kosmiske manifestation. Før den materielle skabelse antager den Højeste Herre gennem Sin fuldstændige ekspansion puruṣa-inkarnationen, og det er fra Ham, at alting begynder. Derfor er Han ātmā, sjælen i mahat-tattva, de universelle elementer. Den totale materielle energi er ikke årsag til skabelsen. I virkeligheden træder Mahā-viṣṇu ind i mahat-tattva, den totale materielle energi. Han er sjælen. Efter at Mahā-viṣṇu er trådt ind i de manifesterede universer, manifesterer Han igen Sig selv som Oversjælen i alle levende væsener. Vi kan se, at det levende væsens personlige krop eksisterer på grund af den åndelige gnists tilstedeværelse. Uden den åndelige gnist kan kroppen ikke udvikle sig. På samme måde kan den materielle manifestation ikke udvikle sig, hvis den Højeste Sjæl, Kṛṣṇa, ikke træder ind i den. Som der står i Subāla Upaniṣad, prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva- śeṣī ca nārāyaṇaḥ: “Guddommens Højeste Personlighed eksisterer som Oversjælen i alle manifesterede universer.”
Opis treh puruṣa-avatār najdemo v Śrīmad-Bhāgavatamu in v Sātvata-tantri. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi puruṣākhyāny atho viduḥ: Vsevišnja Božanska Osebnost se v materialnem svetu pojavi v treh oblikah: kot Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu in Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu. Mahā-Viṣṇu ali Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu je opisan v Brahma-saṁhiti (5.47). Yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Vsevišnji Gospod, Kṛṣṇa, vzrok vseh vzrokov, leže v vesoljni ocean kot Mahā-Viṣṇu. Vsevišnja Božanska Osebnost je torej začetek univerzuma, vzdrževalec vsega v njem in tisti, ki uniči vse pojavne oblike energije.
De tre puruṣa-avatāraer beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam. De bliver også beskrevet i Nārada Pañcarātra, der er en af Sātvata-tantraerne. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi, puruṣākhyāny atho viduḥ: Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig i tre aspekter som Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu i denne materielle manifestation. Mahā-viṣṇu eller Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu beskrives i Brahma-saṁhitā (5.47). Yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, der er alle årsagers årsag, lægger Sig ned i det kosmiske ocean som Mahā-viṣṇu. Guddommens Højeste Personlighed er således begyndelsen til dette univers, opretholderen af de universelle manifestationer og enden på al energi.