Skip to main content

제21절

TEXT 21

원문

Tekst

베다비나시남 니땸 vedāvināśinaṁ nityaṁ
야 에남 아잠 아뱌얌 ya enam ajam avyayam
까탐 사 뿌루샤 빠르타 kathaṁ sa puruṣaḥ pārtha
깜 가따야띠 한띠 깜 kaṁ ghātayati hanti kam
vedāvināśinaṁ nityaṁ
ya enam ajam avyayam
kathaṁ sa puruṣaḥ pārtha
kaṁ ghātayati hanti kam

동의어

Synonyms

베다: 알다, 아비나시남: 파괴할 수 없는, 니땸: 항상 존재하는, 야하: 하는 자, 에남: 이것(영혼), 아잠: 태어나지 않은, 아뱌얌: 변하지 않는, 까탐: 어떻게, 사하: 그것, 뿌루샤하: 사람, 빠르타: 오 빠르타(아르주나), 깜: 그에게, 가따야띠: 해를 끼치는, 한띠: 죽이다, 깜: 그에게.

veda — forstår; avināśinam — uudslettelig; nityam — altid eksisterende; yaḥ — en, som; enam — denne (sjæl); ajam — ufødt; avyayam — uforanderlig; katham — hvordan; saḥ — den; puruṣaḥ — person; pārtha — O Pārtha (Arjuna); kam — hvem; ghātayati — får han til at dræbe; hanti — han dræber; kam — hvem.

번역

Translation

오 빠르타여, 영혼은 파괴될 수 없고 영원하며 태어나지 않고 변하지 않는다는 것을 아는 자가 어떻게 누구를 죽일 수 있으며, 또 누구를 죽게 할 수 있단 말인가?

O Pārtha, hvordan kan en person, der ved, at sjælen er uforgængelig, evig, ufødt og uforanderlig, dræbe nogen eller få nogen til at dræbe?

주석

Purport

모든 것은 각기 적절한 용도를 지니고, 완전한 지식을 가진 사람은 그것을 올바로 사용하는 방법과 장소를 정확히 안다. 이처럼 폭력도 그 나름대로 쓸모가 있으며 폭력을 어떻게 바르게 쓰느냐는 그 사람의 지식에 달려있다. 정의로운 재판관이 살인을 저지른 자에게 사형을 선고하더라도 우리가 그 재판관을 비난할 수 없는 이유는 그가 형법의 규정에 따라 폭력을 명하기 때문이다. 인류의 법률서, 마누-삼히따(Manu-saṁhitā)에 따르면 살인자는 사형에 처하게 되어 있는데, 그렇게 함으로써 그가 저지른 큰 죄로 인해 다음 생에서 고통받지 않아도 되기 때문이다. 그러므로 왕이 살인자를 교수형에 처하는 것은 실제로 이롭다. 마찬가지로 끄리쉬나께서 싸우라는 명령을 내리실 때, 그 폭력은 최상의 정의를 위한 것이라고 결론 내려야 한다. 따라서 아르주나는 끄리쉬나를 위해 싸우는 과정에서 행한 폭력은 실제로 폭력이 전혀 아니라는 사실을 깨달아 끄리쉬나의 가르침을 따라야 한다. 어떤 상황에서도 인간, 즉 영혼은 죽임을 당할 수 없기에 정의의 유지를 위해 소위 폭력이라는 것은 허락된다. 외과 수술은 환자를 죽이려고 하는 것이 아니라 치료하기 위함이다. 그러므로 끄리쉬나의 가르침에 따라 아르주나가 싸우는 것은 지식으로 가득 찬 행위이며 어떠한 죄의 반작용(과보)도 생기지 않는다.

FORKLARING: Alting har sin rette anvendelse, og et menneske, der har fuldstændig viden, ved hvor og hvordan man anvender noget på den rigtige måde. Således har vold også sin berettigelse, og afgørelsen af, hvorledes vold skal anvendes, ligger hos den person, der har viden. Man kan ikke bebrejde en dommer, der dømmer en skyldig morder til døden, for den vold, han beordrer mod et andet menneske, sker i henhold til retfærdighedens principper. Manu-saṁhitā, menneskehedens lovbog, støtter, at en morder dømmes til døden, så han i sit næste liv ikke skal lide for den store synd, han har begået. Således er det i virkeligheden gavnligt, når en konge straffer en morder med hængning. Når Kṛṣṇa beordrer til kamp, kan man på samme måde slutte, at den vold tjener den højeste retfærdighed, og Arjuna burde følge instruktionen velvidende, at vold begået i kamp for Kṛṣṇa overhovedet ikke er vold, for mennesket eller rettere sjælen kan alligevel ikke slås ihjel. Vold er berettiget, når den bliver udøvet i retfærdighedens tjeneste. Et kirurgisk indgreb foretages ikke for at dræbe patienten, men for at kurere ham. Det slag, som Arjuna skal udkæmpe ifølge Kṛṣṇas instruktioner, sker således med fuld viden, så der er ingen fare for syndige reaktioner.