TEXT 9
TEXT 9
Text
Tekst
aṇor aṇīyāṁsam anusmared yaḥ
sarvasya dhātāram acintya-rūpam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
aṇor aṇīyāṁsam anusmared yaḥ
sarvasya dhātāram acintya-rūpam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
Synonyms
Synonyms
kavim — derjenige, der alles weiß; purāṇam — der Älteste; anuśāsitāram — der Beherrscher; aṇoḥ — als das Atom; aṇīyāṁsam — kleiner; anusmaret — denkt ständig an; yaḥ — derjenige, der; sarvasya — von allem; dhātāram — der Erhalter; acintya — unbegreiflich; rūpam — dessen Form; āditya-varṇam — leuchtend wie die Sonne; tamasaḥ — zur Dunkelheit; parastāt — transzendental.
kavim — den, der ved alt; purāṇam — den ældste; anuśāsitāram — herskeren; aṇoḥ — end atomet; aṇīyāṁsam — mindre; anusmaret — bør altid tænke på; yaḥ — den, som; sarvasya — af alting; dhātāram — opretholderen; acintya — ufattelig; rūpam — hvis form; āditya-varṇam — lysende som Solen; tamasaḥ — til mørke; parastāt — transcendental.
Translation
Translation
Man sollte über die Höchste Person als denjenigen meditieren, der alles weiß, der der Älteste ist, der Meister und Beherrscher von allem, der kleiner als das Kleinste ist, jenseits aller materiellen Vorstellungen und völlig unbegreiflich, und der immer eine Person ist. Er ist leuchtend wie die Sonne, und Er ist transzendental, jenseits der materiellen Natur.
Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.
Purport
Purport
ERLÄUTERUNG: Dieser Vers beschreibt den Vorgang der Meditation über den Höchsten. Der wichtigste Punkt ist, daß Er nicht unpersönlich oder leer ist. Man kann nicht über etwas Unpersönliches oder Leeres meditieren, und diejenigen, die es versuchen, stoßen auf viele Schwierigkeiten. Der Vorgang, an Kṛṣṇa zu denken, ist hingegen sehr einfach und wird hier praktisch beschrieben. Als erstes wird gesagt, daß der Herr puruṣa, eine Person, ist – wir denken an die Person Rāma und an die Person Kṛṣṇa. Und die Eigenschaften, die mit dieser Person verbunden sind – sei es nun Rāma oder Kṛṣṇa –, werden im vorliegenden Vers der Bhagavad-gītā beschrieben. Der Herr ist kavi, das heißt, Er kennt Vergangenheit, Gegenwart und Zukunft, und deshalb ist Er allwissend. Er ist die älteste Persönlichkeit, weil Er der Ursprung von allem ist; alles wird von Ihm geboren. Er ist auch der höchste Beherrscher des Universums, und Er ist der Erhalter und Lehrer der Menschheit. Er ist kleiner als das Kleinste. Das Lebewesen ist so klein wie der zehntausendste Teil einer Haarspitze, doch der Herr ist so unvorstellbar klein, daß Er sogar in das Herz dieses Teilchens eingehen kann. Deshalb heißt es, daß Er kleiner als das Kleinste ist. Als der Höchste kann Er in das Atom und in das Herz des Kleinsten eingehen und es als Überseele lenken. Doch obwohl Er so klein ist, ist Er alldurchdringend und erhält alles. Von Ihm werden alle Planetensysteme erhalten. Wir fragen uns oft, wie all die großen Planeten im All schweben können, doch wie hier erklärt wird, werden all diese großen Planeten und Galaxien durch die unbegreifliche Energie des Höchsten Herrn erhalten. Das Wort acintya („unbegreiflich“) ist in diesem Zusammenhang sehr bedeutsam. Gottes Energie befindet sich jenseits unseres Vorstellungsvermögens, jenseits der Dimensionen, in denen wir denken, und wird daher als unbegreiflich (acintya) bezeichnet. Wer könnte dies bestreiten? Er durchdringt die gesamte materielle Welt und ist dennoch jenseits von ihr. Wie können wir begreifen, was jenseits der materiellen Welt ist, wenn wir nicht einmal die materielle Welt begreifen, die, verglichen mit der spirituellen Welt, unbedeutend ist? Acintya bezieht sich auf das, was sich jenseits der materiellen Welt befindet, das, was unsere Argumente, unsere Logik und unsere philosophische Spekulation übersteigt, das, was unbegreiflich ist. Deshalb sollten intelligente Menschen nutzlose Argumente und Spekulationen vermeiden und akzeptieren, was in den Schriften wie den Veden, der Bhagavad-gītā und dem Śrīmad-Bhāgavatam gesagt wird, und den dort festgelegten Prinzipien folgen. Dieser Pfad wird einen zum wahren Wissen führen.
FORKLARING: Hvordan man skal tænke på den Højeste, bliver nævnt i dette vers. Det vigtigste punkt er, at Han ikke er upersonlig eller tom. Man kan ikke meditere på noget, der er upersonligt eller tomt. Det er meget svært. Måden at tænke på Kṛṣṇa på er imidlertid meget nem og er beskrevet helt konkret her. Først og fremmest er Herren puruṣa, en person. Vi tænker på personen Rāma og personen Kṛṣṇa. Og uanset om man tænker på Rāma eller Kṛṣṇa, bliver det i dette vers i Bhagavad-gītā beskrevet, hvordan Han er. Herren er kavi, hvilket vil sige, at Han kender fortid, nutid og fremtid og derfor ved alt. Han er den ældste person, for Han er oprindelsen til alting. Alt kommer fra Ham. Han er også universets højeste hersker, og Han er menneskehedens opretholder og vejleder. Han er mindre end det mindste. Det levende væsen er på størrelse med en titusindedel af en hårspids, men Herren er så ufattelig lille, at Han træder ind i hjertet på denne partikel. Han siges derfor at være mindre end det mindste. Som den Højeste kan Han trænge ind i atomet og ind i hjertet på den mindste og beherske ham som Oversjælen. Selv om Han er så lille, er Han alligevel altgennemtrængende og opretholder alting. Alle disse planetsystemer bliver båret oppe af Ham. Vi undrer os ofte over, hvordan disse store planeter kan svæve i luften. Her står der, at den Højeste Herre opretholder alle disse store planeter og systemer af galakser gennem Sin ufattelige energi. I den forbindelse er ordet acintya (“ufattelig”) meget betydningsfuldt. Guds energi overgår vores forestillingsevne og grænsen for vore tanker og kaldes derfor ufattelig (acintya). Hvem kan bestride dette? Han gennemtrænger hele den materielle verden og er alligevel uden for den. Vi kan ikke engang begribe denne materielle verden, der er ubetydelig i sammenligning med den åndelige verden, så hvordan kan vi forstå det, der er hinsides? Acintya betyder det, der er ud over denne materielle verden, det, som vores argumenter, logik og filosofiske spekulationer ikke kan røre, det, der er ufatteligt. Intelligente mennesker undgår derfor nyttesløs argumentation og spekulation og accepterer det, der forklares i skrifter som Vedaerne, Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam, og følger principperne, som de giver. Det vil føre én til forståelse.