Bg. 6.27
Devanagari
प्रशान्तमनसं ह्येनं योगिनं सुखमुत्तमम् ।
उपैति शान्तरजसं ब्रह्मभूतमकल्मषम् ॥ २७ ॥
उपैति शान्तरजसं ब्रह्मभूतमकल्मषम् ॥ २७ ॥
Verse text
praśānta-manasaṁ hy enaṁ
yoginaṁ sukham uttamam
upaiti śānta-rajasaṁ
brahma-bhūtam akalmaṣam
yoginaṁ sukham uttamam
upaiti śānta-rajasaṁ
brahma-bhūtam akalmaṣam
Synonyms
praśānta — fredfyldt, fokuseret på Kṛṣṇas lotusfødder; manasam — hvis sind; hi — afgjort; enam — denne; yoginam — yogī; sukham — lykke; uttamam — den højeste; upaiti — opnår; śānta-rajasam — hans lidenskaber beroliget; brahma-bhūtam — befrielse gennem identifikation med den Absolutte; akalmaṣam — befriet for alle tidligere syndige reaktioner.
Translation
Den yogī, hvis sind er fæstnet på Mig, opnår med sikkerhed den højeste perfektion af transcendental lykke. Han er hævet over lidenskabens kvalitet og erkender sin kvalitative identitet med den Højeste, og således bliver han frigjort fra reaktionerne på alle sine tidligere handlinger.
Purport
FORKLARING: Brahma-bhūta er tilstanden, hvor man er fri for materiel besmittelse og situeret i Herrens transcendentale tjeneste. Mad- bhaktiṁ labhate parām (Bg. 18.54). Man kan ikke forblive i Brahman, den Absoluttes, kvalitet, før ens sind er fokuseret på Herrens lotusfødder. Sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayoḥ (ŚB. 9.4.18). Hele tiden at være engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste eller være situeret i Kṛṣṇa-bevidsthed er at være virkelig befriet for lidenskabens kvalitet og enhver materiel besmittelse.