Bg. 5.4
Devanagari
सांख्ययोगौ पृथग्बाला: प्रवदन्ति न पण्डिता: ।
एकमप्यास्थित: सम्यगुभयोर्विन्दते फलम् ॥ ४ ॥
एकमप्यास्थित: सम्यगुभयोर्विन्दते फलम् ॥ ४ ॥
Verse text
sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam
Synonyms
sāṅkhya — analytisk studium af den materielle verden; yogau — og arbejde i hengiven tjeneste; pṛthak — forskellige; bālāḥ — de mindre intelligente; pravadanti — siger; na — aldrig; paṇḍitāḥ — de lærde; ekam — i én; api — bare; āsthitaḥ — den, der er situeret; samyak — fuldstændig; ubhayoḥ — af begge; vindate — han nyder; phalam — resultatet.
Translation
Kun de uvidende hævder, at hengiven tjeneste (karma-yoga) er forskellig fra det analytiske studium af den materielle verden (sāṅkhya). Ifølge de virkelig lærde opnår den, der følger én af disse veje, resultatet af begge.
Purport
FORKLARING: Formålet med det analytiske studium af den materielle verden er at finde eksistensens sjæl. Den materielle verdens sjæl er Viṣṇu eller Oversjælen. Herrens hengivne tjeneste indebærer tjeneste til Oversjælen. Den ene metode går ud på at finde træets rod, og den anden er at vande roden. Den ægte studerende af sāṅkhya-filosofien finder den materielle verdens rod, Viṣṇu, og engagerer sig derefter i Herrens tjeneste i fuldkommen viden. I princippet er der derfor ingen forskel på de to, for målet med dem begge er Viṣṇu. De, der ikke kender det endelige mål, hævder, at formålet med sāṅkhya og karma-yoga ikke er det samme, men den, der er lærd, kender det forenende formål i disse to forskellige veje.