Skip to main content

TEXT 26

VERSO 26

Tekst

Texto

kāma-krodha-vimuktānāṁ
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām
kāma-krodha-vimuktānāṁ
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām

Synonyms

Sinônimos

kāma — fra ønsker; krodha — og vrede; vimuktānām — for dem, der er befriede; yatīnām — for de helgenagtige personer; yata-cetasām — for dem, der har fuld kontrol over sindet; abhitaḥ — sikret i en nær fremtid; brahma-nirvāṇam — befrielse i den Højeste; vartate — er der; vidita-ātmanām — for dem, der er selvrealiserede.

kāma — dos desejos; krodha — e da ira; vimuktānām — daqueles que estão liberados; yatīnām — das pessoas santas; yata-cetasām — que têm controle completo sobre a mente; abhitaḥ — garantida em futuro próximo; brahma-nirvāṇam — liberação no Supremo; vartate — lá; vidita-ātmanām — daqueles que são auto-realizados.

Translation

Tradução

De, der er frie for vrede og alle materielle begær, og som er selvrealiserede og selvdisciplinerede og konstant stræber efter fuldkommenhed, kan være sikre på befrielse i den Højeste i meget nær fremtid.

Aqueles que estão livres da ira e de todos os desejos materiais, que são auto-realizados, autodisciplinados, e empreendem um constante esforço em busca da perfeição, têm garantidos a liberação no Supremo num futuro muito próximo.

Purport

Comentário

FORKLARING: Blandt de helgenagtige personer, der konstant stræber efter befrielse, er den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, bedst af alle. Śrīmad-Bhāgavatam (4.22.39) bekræfter dette som følger:

Entre as pessoas santas que se empenham constantemente na busca da salvação, aquele que está em consciência de Kṛṣṇa é o melhor de todos. O Bhāgavatam (4.22.39) dá a seguinte confirmação deste fato:

yat-pāda-paṅkaja-palāśa-vilāsa-bhaktyā
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam
yat-pāda-paṅkaja-palāśa-vilāsa-bhaktyā
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam

“Prøv blot at tilbede Vāsudeva, Guddommens Højeste Personlighed, i hengiven tjeneste. Selv store vismænd kan ikke beherske de sanselige drifter lige så godt som dem, der er opslugte af transcendental lyksalighed ved at tjene Herrens lotusfødder, og som derved rykker de dybt rodfæstede begær efter frugtstræbende handlinger op med rode.”

“Tente apenas adorar com serviço devocional, a Vāsudeva, a Suprema Personalidade de Deus. Nem mesmo os grandes sábios são capazes de controlar as forças dos sentidos de maneira tão eficaz como aqueles que se ocupam em bem-aventurança transcendental, servindo aos pés de lótus do Senhor, desarraigando o inveterado desejo de atividades fruitivas.”

Ønsket om at nyde de frugtstræbende resultater af hans arbejde er så dybt rodfæstet i den betingede sjæl, at det på trods af store anstrengelser er yderst svært selv for de store vismænd at beherske sådanne begær. Herrens hengivne, der uophørligt er engageret i hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed og er fuldkommen i sin selvrealisering, opnår dog meget hurtigt befrielse i den Højeste. Han er i konstant trance på grund af sin fuldkomne viden om selverkendelse. For at citere et tilsvarende eksempel:

Na alma condicionada, o desejo de gozar os resultados fruitivos do trabalho é tão profundo e arraigado que, apesar de grandes esforços, até mesmo os grandes sábios têm muita dificuldade em controlar esses desejos. O devoto do Senhor, que sempre se ocupa no serviço devocional em consciência de Kṛṣṇa e é perfeito em auto-realização, alcança mui rapidamente a liberação no Supremo. Devido a seu completo conhecimento em auto-realização, ele vive em transe. Quanto a isto, cita-se o seguinte exemplo análogo:

darśana-dhyāna-saṁsparśair
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja
darśana-dhyāna-saṁsparśair
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja

“Udelukkende gennem deres syn, gennem meditation og gennem berøring tager fisken, skildpadden og fuglene sig af deres afkom. Det samme gør jeg, O Padmaja!”

“Pela simples visão, meditação e toque, o peixe, a tartaruga e os pássaros mantêm sua prole. Este mesmo fenômeno também se aplica a mim, ó Padmaja.”

Fisken passer sin yngel blot ved at se på den. Skildpadden sørger for sit afkom alene gennem meditation. Skildpadden lægger sine æg på land og mediterer sidenhen på æggene ude i havet. Selv om den Kṛṣṇa-bevidste hengivne er langt væk fra Herrens bolig, kan han alligevel på samme måde ophøje sig selv til denne bolig blot ved at tænke på Ham uden ophør gennem sit engagement i Kṛṣṇa-bevidsthed. Han mærker ikke kvalerne fra de materielle lidelser. Denne livstilstand kaldes brahma-nirvāṇa eller fravær af materielle lidelser, en følge af vedvarende fordybelse i den Højeste.

O peixe mantém sua cria pelo simples olhar. A tartaruga, pela meditação — os ovos da tartaruga são postos em terra, e enquanto está na água, a tartaruga medita neles. De modo semelhante, o devoto em consciência de Kṛṣṇa, embora muito longe da morada do Senhor, pode se elevar a Sua morada pelo simples fato de pensar nEle constantemente — através de sua ocupação na consciência de Kṛṣṇa. Ele não sente as dores das misérias materiais; este estado de vida chama-se brahma-nirvāṇa, ou a ausência de misérias materiais devido ao fato de se estar constantemente imerso no Supremo.