Bg. 4.11

FORKLARING: Alle søger efter Kṛṣṇa i de forskellige aspekter af Hans manifestationer. Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, erkendes delvist i Sin upersonlige brahmajyoti-stråleglans og som den altgennemtrængende Oversjæl, der opholder Sig i alt inklusive atompartiklerne. Men Kṛṣṇa erkendes kun fuldt ud af Sine rene hengivne. Kṛṣṇa er derfor genstand for alles erkendelse, og således vil alle blive tilfredsstillet i forhold til deres ønske om at have Ham. I den transcendentale verden udveksler Kṛṣṇa også med Sine rene hengivne, præcis som de gerne vil have Ham. Nogle hengivne vil gerne have Kṛṣṇa som deres overordnede herre, nogle vil have Ham som deres personlige ven, nogle ønsker Ham som deres søn, og igen er der dem, der gerne vil have Ham som deres elsker. Kṛṣṇa belønner alle disse hengivne ligeligt i overensstemmelse med deres forskellige grader af kærlighed til Ham. Den samme gengældelse af følelser forekommer i den materielle verden, og Herren udveksler ligeligt med de forskellige slags tilbedere. De rene hengivne, uanset om de lever her eller i den transcendentale bolig, omgås med Ham personligt og kan tjene Ham personligt, hvorved de erfarer transcendental lyksalighed i Hans kærlighedstjeneste. Hvad angår upersonalisterne, der ønsker at begå åndeligt selvmord ved at udslette det levende væsens individuelle eksistens, hjælper Kṛṣṇa også dem ved at absorbere dem i Sin stråleglans. Sådanne upersonalister er ikke villige til at acceptere Guddommens Evige Lyksalige Personlighed. Som sådan kan de ikke nyde lykken fra transcendental personlig tjeneste til Herren, fordi de har udslettet deres individualitet. Nogle af dem, der ikke engang er fast forankrede i den upersonlige eksistens, vender tilbage til denne materielle verden for at udleve deres slumrende ønsker om at være aktive. De får ikke adgang til de åndelige planeter, men gives en ny mulighed for at agere på det materielle plan. De, der er frugtstræbende arbejdere, belønner Herren i Sin form som yajñeśvara med de ønskede resultater af deres foreskrevne pligter. Og de, der er yogīer og søger mystiske kræfter, bliver belønnet med sådanne kræfter. Alle afhænger med andre ord af Hans nåde for at opnå deres respektive fuldkommenheder, og alle de forskellige åndelige processer er intet andet end forskellige grader af fuldkommenhed på den samme vej. Hvis man derfor ikke kommer til den højeste fuldkommenhed i Kṛṣṇa-bevidsthed, vil alle ens bestræbelser være ufuldkomne, som det fremgår af Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

“Uanset om man er helt uden ønsker [de hengivnes tilstand], ønsker alle former for frugtstræbende resultater eller tragter efter befrielse, bør man med alle sine bestræbelser forsøge at tilbede Guddommens Højeste Personlighed for at opnå fuldstændig perfektion, der kulminerer i Kṛṣṇa-bevidsthed.”